Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 238
Offentligt
2545683_0001.png
ENERGISTYRELSEN
MILJØRAPPORT FOR MILJØVURDERING AF UDBUD
MARTS 2022
WWW.RAMBOLL.COM
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0002.png
Projektnavn
Udgivet af
Dato
Rådgiver og forfatter
Udarbejdelse af miljøvurdering (SMV) i forbindelse med udbud i Nordsøen med henblik på
injektion og lagring af CO2 i undergrunden
Energistyrelsen
16-03-2022
Rambøll A/S
Rambøll Danmark A/S
Prinsensgade 11
DK-9000 Aalborg
CVR. NR. 35128417
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
https://dk.ramboll.com
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Indholdsfortegnelse
1
Ikke teknisk resume .................................................................................. 5
1.1
2
Resume af vurdering af planens miljøpåvirkninger .................................... 5
Indledning ............................................................................................... 10
2.1
2.2
Baggrund .......................................................................................... 10
Planens forbindelsen til andre planer ..................................................... 11
3
CO
2
-lagring .............................................................................................. 13
3.1
3.2
Beskrivelse af aktiviteter som planen muliggør ....................................... 13
Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger ........................................ 18
4
5
Alternativ udvikling ................................................................................. 23
Afgrænsning og metode........................................................................... 23
5.1
5.2
5.3
5.4
Afgrænsning af indholdet i miljørapporten ............................................. 23
Vurderingsmetode .............................................................................. 25
Metode til kortlægning af miljøstatus .................................................... 26
Metode til miljøvurdering ..................................................................... 26
6
7
Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem .................................................. 28
Havbund og vandkvalitet ......................................................................... 30
7.1
7.2
7.3
Hydrografi, dybdeforhold og vandkvalitet .............................................. 30
Havbund og sediment ......................................................................... 31
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 32
8
Biologisk mangfoldighed ......................................................................... 33
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
Bundvegetation og -fauna.................................................................... 33
Fisk .................................................................................................. 35
Havfugle ............................................................................................ 38
Havpattedyr herunder bilag IV-arter ..................................................... 42
Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000 ................................. 47
Natura 2000 ...................................................................................... 49
9
Befolkningen (fiskeri) .............................................................................. 52
9.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 52
10 Jordbund (havbund og undergrund) ........................................................ 54
10.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 55
11 Klimatiske faktorer .................................................................................. 57
11.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 57
12 Kulturarv ................................................................................................. 59
12.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 60
13 Ressourceeffektivitet ............................................................................... 61
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
13.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 62
14 Materielle goder (skibsruter) ................................................................... 63
14.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 64
15 Kumulative påvirkninger ......................................................................... 65
16 Grænseoverskridende virkninger ............................................................. 65
17 Havstrategidirektivet ............................................................................... 66
17.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 69
18 Miljøpåvirkninger fra potentielle ilandføringsanlæg ................................ 70
19 Manglende viden og eventuelle usikkerheder .......................................... 71
20 Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning ......................................... 72
21 Referencer ............................................................................................... 73
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1
Ikke teknisk resume
Energistyrelsen har udarbejdet en plan for udbud af arealer med henblik på injektion
og geologisk lagring af CO
2
i undergrunden i et område af Nordsøen. Planen
miljøvurderes i denne rapport. Planen er i overensstemmelse med udviklingszonen for
CO
2
-lagring, der er afgrænset i Havplanen, og miljøvurderingen af havplanen omfatter
på et overordnet niveau miljøkonsekvenserne ved at udlægge udviklingszonen.
Planen for udbuddet vil, sammen med et igangværende arbejde med at ændre
forskellige love, muliggøre en række aktiviteter for injektion og lagring af CO
2
i
Nordsøen. De nye aktiviteter omfatter blandt andet nye platforme, nye brønde, og nye
seismiske undersøgelser. Det er meget usikkert, hvor mange og hvilke injektions- og
lagringsaktiviteter, der vil blive gennemført i Nordsøen i planens 30-årige løbetid, da
det blandt andet afhænger af markedspriser for CO
2
, politiske indsatser, økonomisk
støtte, teknologiudvikling både i forhold til fangst, lagring og power-to-X mv. På grund
af usikkerhederne er miljøvurderingen bygget op omkring tre teknologiscenarier for
CO
2
-lagring:
1) Transport via eksisterende rørledning og injektion via eksisterende platform
eller brøndhoved-installation på havbunden
2) Transport med skib til injektion via eksisterende platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
3) Ny infrastruktur
a. Transport med skib + nye platforme/installationer på havbunden
b. Ny rørledning (ukendt forløb) + eksisterende platforme/installationer
på havbunden
c. Ny rørledning (ukendt forløb) + nye platforme/installationer på
havbunden
Miljørapportens vurderinger afspejler, at det grundlæggende er et fornuftigt område at
gennemføre den politisk besluttede CO
2
-lagring i Danmark: Undergrunden er velegnet
til geologisk lagring, der er et stort potentiale for lagring, området er placeret
tilstrækkeligt langt væk fra Natura 2000 områder, og området muliggør genbrug af
eksisterende platforme.
Endelig afspejler miljørapporten, at der er en række risici ved transport, injektion og
geologisk lagring af CO
2
. Risiciene er beskrevet i kapitel tre som et udgangspunkt for
at beskrive og vurdere potentielle påvirkninger af de enkelte miljøemner.
Miljørapporten vurderer planens miljøpåvirkninger ud fra planens geografiske
udstrækning og med et detaljeringsniveau, der følger planens detaljeringsniveau.
Væsentligheden af planens miljøpåvirkninger kan være meget anderledes end de
efterfølgende konkrete projekters miljøpåvirkninger, fordi projekternes geografi og
detaljeringsniveau vil være meget anderledes. Miljørapporten kan derfor ikke bruges til
at forudsige væsentligheden af projekternes påvirkninger.
1.1
Resume af vurdering af planens miljøpåvirkninger
Planen for udbuddet vil overordnet set lede til væsentlige reduktioner af
drivhusgasudledninger. Derudover vil planen påvirke en række forskellige miljøemner
negativt og på et ikke-væsentligt niveau. Planens potentielle miljøpåvirkninger er
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0006.png
opsummeret i Tabel 1-1 for hvert af de tre teknologiscenarier for transport og lagring
af CO
2
, som miljøvurderingen omhandler jf. afsnit 3.1. Den fulde vurdering af
væsentligheden af planens miljøpåvirkninger beskrives i særskilte kapitler i
miljørapporten.
For det enkelte miljøemne kan vurderingerne af påvirkningernes væsentlighed variere
mellem de tre scenarier, hvilket primært skyldes, at scenarierne er meget forskellige i
forhold til deres fysiske indgreb. Miljørapporten omhandler planens påvirkninger og ses
derfor i forhold til planens store geografiske udstrækning. Der vil efterfølgende være
miljøvurderinger af konkrete projekter med tilhørende offentlige høringer, og
påvirkningernes væsentlighed i det konkrete projekter med en mere lokal geografi kan
være anderledes end på planniveauet.
Tabel 1-1 Oversigt over planens påvirkninger på de enkelte miljøemner og deres
væsentlighed. Tallene 1, 2 og 3 i anden kolonne henviser til teknologiscenarierne.
Miljø-
emne
Biologisk mangfoldighed, herunder bundfauna, fisk,
Påvirkning
1
Bundfauna: Ingen påvirkning.
Fisk: Påvirkning af undervandsstøj ifm. monitering vha. seismiske
havbundsundersøgelser.
Havfugle: Påvirkning fra udslip af CO
2
, gasser og olier.
Havpattedyr: Påvirkning fra fysisk forstyrrelse og undervandsstøj ifm.
monitering vha. seismiske havbundsundersøgelser.
Bundfauna: ingen påvirkning.
Havfugle: Påvirkning fra fysisk forstyrrelse, herunder fortrængning fra
skibstransport. Påvirkning fra udslip af CO
2
, gasser og olier.
Fisk og Havpattedyr: Påvirkning fra undervandsstøj fra skibstrafik, samt
monitering vha. seismiske havbundsundersøgelser.
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
2
Ikke væsentlig,
negativ
havfugle og havpattedyr
3
Bundfauna: Påvirkning fra habitattab og sedimentspild i anlægsfasen.
Ikke væsentlig,
Fisk: Påvirkning fra habitattab, samt anlægsarbejde mht. sedimentspild og
negativ
undervandsstøj fra seismiske undersøgelser, nedramning og skibstrafik.
Havfugle: Påvirkning fra tab af habitat til anlæg af ny infrastruktur og fysisk
forstyrrelse fra skibstrafik i anlægsfasen. Påvirkning fra udslip af CO
2
, gasser
og olier.
Havpattedyr: Påvirkning fra fysisk forstyrrelse og undervandsstøj ifm.
anlægsaktiviteter som seismiske havbundsundersøgelser, nedramning og
skibstrafik.
Ingen påvirkning af naturtyper, havpattedyr og fugle på
udpegningsgrundlaget grundet afstand på >22 km til nærmeste Natura
2000-område.
Ingen påvirkning af naturtyper, havpattedyr og fugle på
udpegningsgrundlaget grundet afstand på >22 km til nærmeste Natura
2000-område.
Ingen påvirkning af naturtyper, havpattedyr og fugle på
udpegningsgrundlaget grundet afstand på >22 km til nærmeste Natura
2000-område.
Påvirkning fra 500 m sikkerhedszone omkring faste installationer på
havbunden.
-
1
2
Natura 2000
-
3
-
1
Befolkning (fiskeri)
Ikke væsentlig,
negativ
2
Påvirkning af fisk fra fysisk forstyrrelse og undervandsstøj fra skibstransport, Ikke væsentlig,
samt påvirkning fra 500 m sikkerhedszone omkring faste installationer på
negativ
havbunden.
Påvirkning fra tab af habitat til ny infrastruktur, samt påvirkning fra fysiske
Ikke væsentlig,
forstyrrelser fra anlægsaktiviteter, herunder sedimentspil og undervandstøj negativ
fra seismiske havbundsundersøgelser, skibstrafik og nedramning. Påvirkning
fra 500 m sikkerhedszone omkring faste installationer på havbunden.
3
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0007.png
1
(undergrund)
Påvirkning af undergrunden ved injektion og lagring af CO
2
.
Påvirkning af undergrunden ved injektion og lagring af CO
2
.
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
2
3
Jordbund
Påvirkning af undergrunden ved injektion og lagring af CO
2
, samt påvirkning Ikke væsentlig,
af havbunden ifm. anlægsaktiviteter ved etablering af ny infrastruktur.
negativ
CO
2
-indholdet i atmosfæren vil reduceres sammenlignet med den alternative Væsentlig, positiv
udvikling. Der vil være et mindre CO
2
-aftryk fra f.eks. pumper og drift af
platform.
CO
2
-indholdet i atmosfæren vil reduceres sammenlignet med den alternative Væsentlig, positiv
udvikling. Der vil være et mindre CO
2
-aftryk fra transport med skib,
undersøgelser, drift af installationer, mv.
CO
2
-indholdet i atmosfæren vil reduceres sammenlignet med den alternative Væsentlig, positiv
udvikling. Der vil være betydeligt CO
2
-aftryk fra produktion og etablering af
ny infrastruktur, fra transport med skib, undersøgelser, drift af installationer,
mv.
Ingen påvirkninger af kulturarv
Ingen påvirkninger af kulturarv
Kulturarven kan påvirkes ved anlægsarbejdet ved nye boringer, platforme
eller rørledninger.
Høj ressourceeffektivitet fordi eksisterende infrastruktur anvendes.
Høj ressourceeffektivitet fordi eksisterende infrastruktur anvendes.
Lav ressourceeffektiviteten fordi ny infrastruktur skal etableres.
-
-
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
positiv
Ikke væsentlig,
positiv
Ikke væsentlig,
negativ
-
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
1
Klimatiske faktorer
2
3
1
Kulturarv
2
3
1
2
3
Ressource-
effektivitet
Materielle goder
1
(sejlruter)
Ingen påvirkninger af skibsruter
Påvirkning af skibsruter og sejlads fra en øget trafik af skibe i forbindelse
med transport af CO
2
.
Etablering af rørledninger, bundmonterede brønde og platforme vil medføre
en
2
3
Biologisk mangfoldighed
Med et stort antal potentielle aktiviteter og et stort planområde kan der forekomme en
række påvirkninger af den biologiske mangfoldighed, herunder bundfauna, fiskearter,
havpattedyr og havfugle. Dertil kommer, at planområdet ligger i nærheden af to
beskyttede havstrategiområder med prioriterede naturtyper. Planens påvirkninger af
arter og habitater vurderes dog at være ikke-væsentlige.
Natura 2000
Doggerbank er det eneste Natura 2000-område i nærheden af planområdet. Det ligger
22 km væk fra planområdet, og derfor vurderes planen ikke at lede til påvirkninger af
naturtyper og fugle samt marsvin på udpegningsgrundlaget. På baggrund af kendskab
til den arealmæssige udbredelse af undervandsstøj fra seismiske undersøgelser kan
det på forhånd afvises at der kan ske en væsentlig påvirkning af marsvin i Natura
2000-området. Det vurderes derfor, at planen for CO
2
-lagring ikke vil medføre en
væsentlig negativ påvirkning af naturtyper, fugle eller arter på udpegningsgrundlaget
med risiko for skadevirkning.
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Befolkning (fiskeri)
I det omfang planen udmøntes i ny infrastruktur påvirkes fiskeriet af nye
sikkerhedszoner, for eksempel omkring eventuelle, nye platforme. Dertil kommer, at
der vil være kortvarige påvirkninger af fiskebestande i forbindelse med anlægsarbejde.
Påvirkningerne vurderes ikke at have en væsentlig negativ betydning for fiskeriet.
Jordbund (havbund og undergrunden)
Injektion og lagring af CO
2
vil påvirke undergrunden i planområdet. Påvirkningen vil
afhænge af en række parametre, herunder karakteren af reservoirerne, og hvordan
CO
2
pumpes ned i dem. Dertil kommer, at anlæg af nye rørledninger og ny
infrastruktur vil påvirke havbunden. Der er dog stor usikkerhed omkring antallet,
typen og placeringen af projekter over planens 30-årige varighed. Med planens mål om
at lagre store mængder CO
2
vurderes påvirkningen af jordbund at føre til en væsentlig
negativ påvirkning af undergrunden.
Klimatiske faktorer
Injektion og lagring af CO
2
i undergrunden vil være et betydeligt virkemiddel til at
reducere udledning af CO
2
til atmosfæren, når det sammenlignes med en
samfundsudvikling uden CO
2
-lagring. Det er også tilfældet selvom der vil være et
betydeligt CO
2
-aftryk fra produktion og etablering af ny infrastruktur, fra transport
med skibe, undersøgelser og drift af installationer mv. Samlet set vurderes planen at
medføre en væsentlig positiv påvirkning af klimaet.
Kulturarv
Kulturarven kan blive påvirket ved anlægsarbejdet, når der etableres nye boringer,
platforme eller rørledninger. Der findes en række kendte fortidsminder i planområdet,
herunder en række vrag. Med en stærk lovgivningsmæssig beskyttelse af kulturarv og
gode muligheder for at placere infrastrukturen uden at skade arkæologiske interesser
på havbunden vurderes påvirkningen af kulturarv ikke at være væsentlig.
Ressourceeffektivitet
Etablering af nye platforme til CO
2
-injektion kræver store mængder materialer, og der
vil derfor være en væsentlig ressourcebesparelse i at genbruge eksisterende
platforme. Genbrug kan være en mulighed, hvis platformene er placeret over relevante
reservoirer til CO
2
-lagring. Med den nuværende viden om den sandsynlige udbygning i
planens levetid, er det dog ikke sandsynligt, at der vil bygges nye fuldskala platforme
til CO
2
-lagring, og påvirkningen af ressourceeffektivitet vurderes derfor at være ikke
væsentlig.
Materielle goder (sejlruter)
Hvis CO
2
-lagring i Nordsøen medfører etablering af mange nye platforme, som
placeres i eksisterende sejlruter, vil det påvirke det materielle gode, som sejlruter
anses for at være. Platformene kan i sidste ende resultere i ændringer i sejlruter og
øget risiko for kollisioner. Etablering af rørledninger og bundmonterede brønde vil
medføre en kortvarig og midlertidig påvirkning af sejladsen. Planens påvirkning af
materielle goder, herunder sejlruter, vurderes at være ikke væsentlig.
Kumulative effekter
Vurderingen af planens påvirkninger omfatter vurdering af kumulative påvirkninger.
Som beskrevet i Danmarks Havplan er der et stigende antal aktiviteter i Nordsøen,
både i dansk og andre landes farvande. Samlet set vil de mange aktiviteter påvirke det
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
marine miljø kumulativt og negativt. Den kumulative påvirkning, som planen bidrager
til, vurderes at være ikke væsentlig.
Grænseoverskridende påvirkninger
En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller
projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op
til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget vurderinger
af, om påvirkninger ved implementering af planen kan medføre grænseoverskridende
virkninger. Vurderingerne viser, at der ikke vil være grænseoverskridende
påvirkninger til naturbeskyttelsesområder, herunder det tyske Natura 2000-område
Doggerbank.
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne
række ind i norsk farvand, og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning. De
grænseoverskridende påvirkninger i Norge er vurderet ikke væsentlige på planniveau,
og de vil blive yderligere afklaret og vurderet i de konkrete projekter. Det er desuden
vurderet, at grænseoverskridende påvirkninger ikke vil være væsentlige ind i tysk og
engelsk farvand pga. planens afstand til disse.
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0010.png
2
Indledning
Denne miljørapport omhandler planen for udbud af arealer med henblik på injektion og
geologisk lagring af CO
2
i undergrunden i Nordsøen i området vest for 6° 15’ Ø og nord
for 56° 00’ N (jf. kortbilag). Med udbud menes, at der efter Undergrundslovens § 23 b
kan meddeles tilladelse med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til lagring inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere
angivne tidsrum efter de i § 23 b stk. 1-4 muligheder for udbud.
Planen for udbuddet skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og
programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021. I overensstemmelse
med Miljøvurderingslovens formål vil miljøvurderingen sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøhensyn under
udarbejdelsen og vedtagelsen af planen for udbuddet for CO
2
-lagring. Energistyrelsen
er myndighed for udbuddet. Planen for udbuddet vil i rapporten omtales som ”planen”,
og udbudsområdet som ”planområdet”.
Miljørapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af planens indhold og hovedformål
samt relationen til andre planer. Derudover skal miljørapporten beskrive nuværende
miljøstatus og potentielle påvirkninger af en række miljøemner, der er udvalgt i det
afgræsningsnotat, som Energistyrelsen sendte i høring blandt berørte myndigheder i
oktober-december 2021. Afgrænsningen er beskrevet i kapitel 5.
Udviklingszoner til lagring af CO
2
i undergrunden er udlagt og miljøvurderet på
overordnet niveau i havplanen, og de konkrete projekter for injektion og lagring af
CO
2
vil blive miljøkonsekvensvurderet efterfølgende. Miljørapporten vil derfor
fokusere på de beslutninger omkring rammerne for fremtidige anlægstilladelser, der
træffes i forbindelse med planen.
Miljøvurderingen foretages samtidig med miljøvurderingen af udkast til
bekendtgørelse for pilot- og demonstrationsprojekter, som vil muliggøre pilot- og
demonstrationsprojekter i samme geografiske område.
2.1
Baggrund
Det er i ”Klimaaftalen for Industri og Energi m.v. af 22. juni 2020” fastlagt, at fangst
og lagring eller fangst og anvendelse af CO
2
(CCUS
1
) skal være muligt i Danmark.
Samtidigt er der aftalt en markedsbaseret, teknologineutral pulje til at opnå CO
2
-
reduktioner gennem CCUS. Den danske CCUS-pulje indfases fra 2024 og vil fuldt
indfaset i 2029 være på 800 mio. kr./år. Puljen løber i 20 år og forventes fra 2030 og
frem af føre til årlige CO
2
-reduktioner på 0,9 mio. ton CO
2
.
Udviklingszoner til injektion og lagring af CO
2
er udlagt i Danmarks Havplan.
Planen omhandler et mindre område end udlægget i havplanen, da et område ved
Hanstholm ikke er medtaget. Miljøvurderingen af havplanen vurderer de overordnede
konsekvenser af udlægget for en række miljøemner.
1
Carbon capture, utilization and storage, dvs. kulstoffangst samt anvendelse og lagring.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2.2
Planens forbindelsen til andre planer
Planen for geologisk lagring af CO
2
har forbindelse til en række andre marine
aktiviteter, hvoraf de væsentligste beskrives i det følgende.
Danmarks Havstrategi II
Danmarks Havstrategi II er tilvejebragt som led i gennemførelsen af EU’s
havstrategidirektiv fra 2008. Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre
geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og
repræsentative net af beskyttede havområder, som i tilstrækkelig grad dækker
diversiteten i de enkelte økosystemer. I medfør af havstrategilovens § 18 må
myndighederne ikke planlægge i modstrid med de fastsatte miljømål og
indsatsprogrammer til opretholdelse eller opnåelse af god miljøtilstand. Myndighederne
er dermed bundet af de fastsatte miljømål [1].
Som denne miljørapport viser, er planen for geologisk lagring af CO
2
i
overensstemmelse med havstrategien, da planen ikke er i modstrid med strategiens
miljømål og indsatsprogrammer.
Havplanen
Havplanen udgør den overordnede ramme for sektorplanlægning på havet. Statslige
og kommunale myndigheder vil efter udstedelse af havplanen være forpligtede til at
sikre, at meddelelse af tilladelser m.v. til fremtidige arealanvendelser og aktiviteter på
havet samt vedtagelse af sektorplanlægning ikke strider imod havplanen, jf.
havplanlovens § 14 [2].
Planen for efterforskning og lagring af CO
2
er i overensstemmelse med havplanens
udpegning af en udviklingszone til CO
2
-lagring.
Planen for Energiø Nordsøen og havmølleparker
Med Klimaaftalen for energi og klima mv. af 22. juni 2020 blev det besluttet, at
Danmark skal realisere verdens første energiøer – én i Nordsøen og én på Bornholm.
Planen for energiøen i Nordsøen indebærer reservation af arealer til energiøen,
havvindmølleparker og de tilhørende anlæg på havet og på land. Energiø Nordsøen
skal tilkobles mindst 3 GW havvind med mulighed for 10 GW på sigt [3].
Planen for geologisk lagring af CO
2
har et geografisk overlap med planen for energiøen
og havmølleparker. Energistyrelsen sikrer i implementeringen af planen for lagring af
CO
2
, at de to aktiviteter kan sameksistere.
Energiaftalen om CO
2
-lagring
Energiaftalen om CO
2
-lagring er første led i strategien for fangst og lagring af CO
2
.
Aftalen om CO
2
-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den
danske undergrund både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at
igangsætte undersøgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund.
Og endelig sikres det i aftalen, at lagring af CO
2
vil ske på en miljø- og
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde [4].
Planen for geologisk lagring af CO
2
vil bidrage til at sikre energiaftalens realisering.
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0012.png
Natura 2000-planer
Gennem EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) og habitatdirektiv (92/43/EØF)
er Danmark forpligtiget til at bevare og beskytte en række arter og naturtyper.
Danmark har udpeget fuglebeskyttelsesområder, der skal sikre levesteder for de fugle,
der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, og habitatområder, der skal fungere
som sikre levesteder for de arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet.
Områderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne
2
.
Planen for geologisk lagring af CO
2
er i overensstemmelse med bevaringsplaner for
Natura 2000 områderne, da planen ikke påvirker områderne væsentligt.
2
Miljøstyrelsen, Natura 2000-planer 2016-21,
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-
2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/
samt udkast til Natura 2000-planer for
den kommende periode 2022-2027
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0013.png
3
3.1
CO
2
-lagring
Beskrivelse af aktiviteter som planen muliggør
I det følgende beskrives på et overordnet niveau de aktiviteter som for nuværende
forventes i forbindelse med projekter for injektion og geologisk lagring af CO
2
i
undergrunden i Nordsøen.
Arealet, der udbydes til lagring af CO
2
i undergrunden i den danske del af Nordsøen, er
afgrænset som vist i Figur 3-1. Arealet er tilpasset i forhold til den udviklingszone til
CO
2
-lagring, som blev fastlagt i Havplanen.
Figur 3-1 – Planområdet - Vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N.
Injektion og lagring af CO
2
kan ske i eksisterende olie- og gasfelter og ved brug af
eksisterende infrastruktur i Nordsøen. Felter og infrastruktur fremgår af Figur 3-2,
hvor planområdet afgrænses mod syd af Syd Arne feltet og omfatter således øvrige
felter nord for 56° 00’ N. Som det ses af figuren, findes der en del installationer i
området, herunder en række gasledninger som potentielt kan anvendes til fremtidig
transport af CO
2
.
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0014.png
Figur 3-2 – Eksisterende felter og infrastruktur i og udenfor planområdet (vest for 6°
15’ Ø og nord for 56° 00’ N).
Olie og gas har været produceret i den danske del af Nordsøen siden begyndelsen af
70'erne. I den sydlige del af Nordsøen findes de største teoretiske lagerkapaciteter for
CO
2
, men her forventes olie- og gasproduktionen at fortsætte i mange år frem.
Dermed er området ikke relevant for CO
2
-lagring i første omgang. Derimod er det de
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0015.png
modne, nordlige sandstensfelter, som på nuværende tidspunkt anses for at være bedst
egnede til den første fase for udvikling af geologisk CO
2
-lagring i Nordsøen inden for
olie- og gasområdet.
De nordlige felter er enten udviklet som enkeltstående brøndhoved-platforme eller
som integrerede faciliteter med brønde, procesanlæg og indkvartering. Nogle af
installationerne og rørledningerne forventes at kunne indgå i fremtidige projekter for
geologisk CO
2
-lagring.
Anvendelse af undergrunden til CO
2
-lagring vil medføre en række aktiviteter, som har
meget til fælles med dagens olie- og gasaktiviteter, dog indbefatter geologisk lagring
af CO
2
ikke transport og håndtering af kulbrinter. Dermed er risikoscenarier som
involverer oliespild, brand og eksplosion mindre sandsynlige. Derimod er der miljørisici
fra utilsigtede lækager med CO
2
.
CO
2-
injektion i olie- og gasfelter udføres i dag flere steder. For eksempel har man
udført injektion i Sleipner-feltet i Norge siden 1996. Det overordnede koncept for CO
2
-
lagring er, at der injiceres CO
2
ned i tørlagte eller nye i brønde, som vist i Figur 3-3.
Figur 3-3 CO
2
-lagring i reservoir.
De overordnede trin frem mod den permanente lagring af CO
2
er vist i Figur 3-4. De
beskrives nærmere i det følgende.
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0016.png
Figur 3-4 Proces fra opsamling til lagring af CO
2
i undergrunden.
Egenskaberne ved CO
2
giver nogle udfordringer ved håndteringen, men teknologierne
er velkendte. Ved transport med rørledning, skib, lastbil eller jernbane er det
nødvendigt at holde gassen på flydende form, hvilket enten kan gøres ved køling,
kompression eller en kombination heraf. Før CO
2
injiceres ned i reservoiret skal den
opvarmes til over 0 °C for at undgå isdannelse i undergrunden.
Aktiviteterne i forbindelse med CO
2
-lagring er, som beskrevet tidligere, teknologisk
velkendte og fremgår af Figur 3-5. Figuren viser koncepter udpeget i katalog over
geologisk lagring af CO
2
i Danmark [5][6].
Koncept
Transport
på skibe
Transport fra
onshore til offshore
a)
+
Injektion i
brønde
Beskrivelse
CO
2
transporteres på skibe på
følgende måder:
a)
Shuttle-tankskibe transporter CO
2
fra havne til en permanent fortøjet
FSU
*
nær oplagringsstedet.
b)
Transportskibe som efter ankomst
tilkobles direkte til offshore
installationen via et
eksportsystem (SAL
**
).
CO
2
fra skibene pumpes herefter
direkte via et brøndhoved, enten
placeret på havbunden (subsea
template) eller på en brøndhoved
platform
***
.
CO
2
transporteres fra land via
eksisterende eller nyetablerede
gasrørledninger fra Danmark,
Nordtyskland eller Holland. Fra
offshore installation injiceres CO
2
til
brøndene.
b)
Transport
via
rørledninger
Fra DK, DE eller NL
FSU: Et permanent fortøjet fartøj, som er udstyret med injektionsfaciliteter.
SAL: Single Anchor Loading. En base forankret i havbunden med integreret rørledningens
manifold (PLEM) og fortøjningstårn.
***
Brøndhoved platform: En offshore stålkonstruktion til støtte for produktions- og/eller
injektionsbrønde og tilhørende støttesystemer
*
**
Figur 3-5 Koncepter for transport og injektion af CO
2
i undergrunden.
16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0017.png
Koncepterne for CO
2
-lagring, som vist i Figur 3-5, vil omfatte yderligere elementer,
som alle skal være på plads for at sikre en permanent lagring af CO
2
. Elementerne
omfatter:
Undersøgelser: I forbindelse med planlægning af projekter, kan der være
behov for at udføre en række undersøgelser:
o
Geokemiske- og miljømæssige undersøgelser af havbunden
(sedimentsammensætning, naturlig CO
2
flux, pelagisk og bentisk
biota),
o
Inspektioner og undersøgelser af undervandsinstallationer som
rørforbindelser, ventiler, templates og jackets,
o
Geotekniske, geofysiske, seismiske- og elektromagnetiske
undersøgelser af reservoir og havbunden.
Boringer: Ved anvendelse af eksisterende boringer eller etablering af nye
boringer vil der være behov for brug af fartøjer som jack-up borerigge og
diverse supply-både. Anlægsarbejde i forbindelse med boringer kan omfatte:
o
Nye efterforskningsboringer og injektionsboringer, herunder
nedramning af conductors.
o
Brøndmodifikationer af eksisterende boringer.
Installationer: Nye eller eksisterende faciliteter til geologisk lagring af CO
2
kan
omfatte platforme (jackets), brøndhoved på havbunden (subsea templates),
rørledninger, tanker offloading faciliter og andre installationer, som kendes fra
olie- og gasproduktion.
Transport: Der vil være behov forskellige typer af fartøjer til at gennemføre
undersøgelser, inspektioner, test af installationer, indkøring, transport af CO
2
,
levering af forsyninger og til slut i forbindelse med dekommissionering af
faciliteterne. Desuden vil der være behov for persontransport med helikoptere.
Monitorering: Overvågning af geologisk lagret CO
2
. Det kan omfatte
overvågning af tryk i reservoirer og brønde samt overvågning af havbunden,
herunder f.eks. geofysiske og/eller seismiske undersøgelser. I henhold EU-
direktivet
3
er der behov for fortsat overvågning i mindst 20 år efter
injektionens afslutning, medmindre operatøren er i stand til at overbevise de
kompetente myndigheder om, at der er opnået en fuldstændig og permanent
oplagring på et tidligere tidspunkt.
Miljøvurderingerne i det følgende vil behandle de ovenstående aktiviteter, som
muliggøres af planen, ud fra tre overordnede teknologiscenarier. Der er flere
teknologiscenarier, men de vil medføre samme typer af påvirkninger, og de dækkes
derfor af de tre følgende scenarier:
4) Transport via eksisterende rørledning og injektion via eksisterende platform
eller brøndhoved-installation på havbunden
Scenariet medfører meget begrænsede nye aktiviteter
3
DIRECTIVE 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 23 April
2009 on the geological storage of carbon dioxide.
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0018.png
5) Transport med skib til injektion via eksisterende platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Scenariet medfører øget skibstrafik og derudover meget begrænsede nye
aktiviteter
6) Ny infrastruktur
Scenariet indebærer nye rør og/eller nye platforme/installationer på
havbunden. Det er i planen ikke kendt, hvor ny infrastruktur kan blive
placeret, og hvad omfanget heraf kan og vil blive. Ny infrastruktur kan ske
som kombination af flere teknologier:
a. Transport med skib + nye platforme/installationer på havbunden
b. Ny rørledning (ukendt forløb) + eksisterende platforme/installationer
på havbunden
c. Ny rørledning (ukendt forløb) + nye platform/installationer på
havbunden
3.2
Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger
På planniveauet behandles risikoemnerne på et overordnet niveau, hvor der i
forbindelse med fremtidige projekter, vil være en række krav til vurderinger af risici,
herunder menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker. Det fremgår af f.eks.
undergrundsloven
4
, offshoresikkerhedsloven
5
og EU-direktivet om CO
2
-lagring
6
.
Miljørisiko- og påvirkninger vurderes på konkrete projekter i henhold til bl.a.
Miljøvurderingsloven
7
og EU-habitatreglerne.
Som beskrevet i afsnit 3.1 skal CO
2
transporteres under meget højt tryk og i store
mængder, hvor transport af CO
2
indebærer risici. Derudover indebærer boreaktiviteter
og injektion af CO
2
risici i forhold til udslip af CO
2
, olie og gas.
Dertil kommer risiko for spild af diesel fra skibe ved lækager eller kollision, der kan
indebære en høj miljørisiko. Endelig er der en risiko for olie-, væske og gasudslip fra
brønde, der aktiveres af CO
2
-lækage. Desuden kan der være risiko for frakturering af
den forseglende bjergart. De aktuelle risici behandles grundigt ved udvikling og
tilladelse til konkrete projekter som led i en vurdering af egnetheden af brønde og
installationer.
Installationer og arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion er kendt teknologi på
eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker
relateret til CO
2
-injektion forventes derfor at være sjældne. Katastroferisici håndteres
som nævnt grundigt ved vurdering og tilladelser til konkrete projekter. I planområdet
vil der blive mulighed for flere CO
2
-lagringsaktiviteter og udvikling af nye
lagringsteknologier, og en væsentlig påvirkning fra katastroferisici kan derfor ikke
udelukkes.
4
LBK nr 1533 af 16/12/2019, Undergrundsloven, Bekendtgørelse af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund
5
LBK nr 125 af 06/02/2018, Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven.
6
DIRECTIVE 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 23 April
2009 on the geological storage of carbon dioxide
7
LBK nr 1976 af 27/10/2021, Miljøvurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0019.png
Ved de forventede aktiviteter ved anlæg, drift og afvikling/nedlukning af CO
2
-
lagringsanlæg vil der forekomme en række risici og kilder til miljømæssige
påvirkninger, som er opsummeret på det ordnede planniveau i Tabel 3-1.
Beskrivelserne er bl.a. baseret på eksisterende viden fra olie- og gasprojekter, samt
fra CO
2
-lagringsprojektet i Northern Lights i Norge. Påvirkningerne beskrives nærmere
under hvert enkelt miljøemne.
Tabel 3-1 Opsummering af risici og kilder til miljøpåvirkninger på det ordnede
planniveau. Der er samtidigt foretaget en vurdering af om kilden og miljøpåvirkningen
kan have en grænseoverskridende karakter.
Projektfaser
Anlægsfasen
Særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger
Støj: Undervandsstøj kan medføre undvigeadfærd og
høreskader hos fisk og marine pattedyr i den
påvirkede zone. Kilder kan være seismiske
undersøgelser af reservoirer i undergrunden og
havbunden, boringer i havbunden, andre
installationsarbejder på havbunden og transport
(skibe). Det kan typisk medføre
undervandspåvirkninger indenfor 10 - 20 km fra
fartøjet ved udførelse af seismiske undersøgelser,
afhængigt af hvor kraftigt udstyr der anvendes og
særligt ved brug af luft-kanoner (air-guns). Ved
Conductor ramming kan der ske en påvirkning i 2- 3
km afstand. Støj fra boreoperationer er typisk på
niveau med baggrundsstøjen 500-1000 m fra
boreriggen og medfører kun en lokal og ubetydelig
påvirkning.
Potentielle grænseoverskridende påvirkninger
beskrives og vurderes under kapitlet om biologisk
mangfoldighed.
Sedimentspredning: Fra tilsvarende projekter (olie-
og gas) er det erfaringen, at der forekommer
spredning og resuspension af sediment i vandsøjlen
ved forankring, stenlægning og lægning af
rørledninger og kabler, ankerhåndtering samt boring
af injektionsboringer. Størstedelen af boremudderet
fra en boring bundfældes i nærheden af
udledningsstedet (1-2 km). Beregninger foretaget for
Baltic Pipe i Nordsøen viser, at der stort set ikke er
sedimentation i større afstand end 50 m fra
rørledningen. Sedimentspredningen vil derfor kun
have lokal udbredelse og medføre en ubetydelig
påvirkning.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
[7], [12],
[13], [14]
Referencer
[4], [7],
[8], [11]
19
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0020.png
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
sedimentspredning behandles ikke yderligere.
Udslip af kemikalier: Ved installation af nye
rørledninger kan der forekomme tømning af
kemikaliebehandlet vand ved opstart. Kemikalierne
forventes hovedsageligt at være i grøn kategori
(mindst miljøskadelige) og vil dermed ikke medføre
en betydelig påvirkning.
Der vil ikke være grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
udslip af kemikalier behandles ikke yderligere.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko
for andre søfarende.
Risikoen som følge af udbuddet vurderes ikke
væsentlig, og den behandles i de konkrete projekter.
Driftsfasen
CO
2
udslip: Der forventes at være to væsentlige
risikoscenarier for CO
2
udslip ved projekter i
planområdet:
A.
B.
Brud på rørledninger – høj rate, kort
varighed, moderat volumen.
Udsivning fra injektionslokaliteten – langsom
rate, lang varighed, større volumen end ved
A.
På Northern Lights projektet og i et casestudie med
DHI, er der udført en række vurderinger af CO
2
-udslip
ved offshore lagring af CO
2
i undergrunden. Selv ved
worst case scenarier er den maksimale udbredelse af
betydelige pH ændringer begrænset til ca. 200 meter
fra kilden. Den samlede miljørisiko for havbunden og
vandsøjlen ved lækagerne er generelt vurderet som
lav. De eneste scenarier i analyserne for Northern
Lights projektet, som medfører betydelige negative
konsekvenser, forekommer helt lokalt (max. 40 meter
i radius) ved lækager i områder med sårbare arter
eller habitater. Desuden er det vurderet, at et fuldt
brud på en rørledning vil have moderate
konsekvenser ved havoverfladen for fugle.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
CO
2
-udslip behandles ikke yderligere.
Desuden kan der være risiko for frakturering af den
forseglende bjergart, hvilket behandles for konkrete
projekter.
[15], [16]
[12], [14]
20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0021.png
Støj fra seismiske undersøgelser: Det antages at
projekterne vil gennemføre og gentage 3D-seismiske
undersøgelser for at vurdere spredningen/fordelingen
af CO
2
i reservoiret. Det sker for at overvåge
uønskede ændringer og opadgående migration af
CO
2
, evt. naturgas og formationsvæsker. På Northern
Lights projektet anføres, at der gennemføres
seismiske undersøgelser i en varighed på to måneder
før injektionens start, og derefter med et par års
mellemrum med varigheder på ca. en måned.
Udvoksede fisk flygter typisk fra områder med støj i
modsætning til larver og yngel, som er mindre
mobile. Havpattedyr bliver også påvirket af støj,
særligt i nærområdet. Ved Northern Lights projektet
vurderes undervandsstøj at kunne medføre en
betydelig påvirkning af de nævnte arter primært i
området ved injektionsbrønden.
Potentielle påvirkninger kan være
grænseoverskridende til Norge, England og Tyskland.
Andre kilder til støj i driftsfasen kan være fra
transport (skibe).
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
skibstrafik i driftsfasen behandles ikke yderligere.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko
for andre søfarende. Risikoen behandles på konkrete
projekter.
Nedlukning/afvikling
Støj: Kilder kan være arbejde på havbunden,
transport og løfteoperationer (skibe) og
gennemskæring af stål på havbunden.
Støjpåvirkningerne forventes at være i samme
størrelsesorden som i anlægsfasen og vil være lokale
og kortvarige og vurderes at være ubetydelige.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
støj fra nedrivning/afvikling i driftsfasen behandles
ikke yderligere.
Sedimentspredning: Ved nedlukningsprojekter vil der
forekomme aktiviteter, som de der er beskrevet for
anlægsfasen. Desuden kan der være behov for
[12], [17]
[7], [18]
[7], [18]
21
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0022.png
specielle operationer, f.eks. ved gennemskæring af
fundamenter o.a., før installationer kan løftes fra
stedet med kranfartøjer. Opgaverne er velkendte og
kan udføres med begrænset spredning af sediment.
Samlet vurderes sedimentspredning kun at have lokal
udbredelse og en ubetydelig påvirkning.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
sedimentspredning i driftsfasen behandles ikke
yderligere.
Kemikaliespild og farligt affald: Ved nedtagning af
offshore installationer skal det sikres, at der ikke
spildes miljøfarlige materialer såsom kemikalier og
rester fra tidligere brug af udstyr til olie- og
gasproduktion såfremt en eksisterende olie- og
gasinfrastruktur anvendes. Erfaringsmæssigt kan
arbejdet gennemføres uden væsentlige påvirkninger.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så
lokale, at der ikke vil være risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med
kemikaliespild og farligt affald i driftsfasen behandles
ikke yderligere.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko
for andre søfarende. Risikoen behandles for konkrete
projekter.
[18]
22
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0023.png
4
Alternativ udvikling
Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse af rimelige alternativer, jf.
miljøvurderingslovens §12. I miljørapporten sammenlignes vurderingen af planen med
den alternative udvikling, hvor planen ikke realiseres.
Hvis planen ikke gennemføres, vil der ikke ske injektion og geologisk lagring af CO
2
i
Nordsøen, og derfor vil der ikke være brug for infrastruktur til geologisk lagring i
Nordsøen. Offshore infrastruktur i olie- og gassektoren vil kun i meget begrænset
omfang blive udbygget. Med den politiske aftale om stop for dansk olie- og
gasproduktion i 2050
8
vil der frem mod 2050 være en stigende aktivitet omkring
dekommissionering af anlæg og nedlukning af brønde.
Hvis planen ikke gennemføres, ventes et øget behov for geologisk lagring af CO
2
på
andre lokaliteter, herunder udenlandske. Det vil sandsynligvis medføre længere
transport af den dansk producerede CO
2
via skib, hvis der ikke udpeges tilstrækkeligt
med andre nationale lagringsfaciliter offshore eller onshore.
Det er også muligt, at der i 0-alternativet indgår en større anvendelse af den mulige
indfangede CO
2
i power-to-X anlæg, fordi det uden mulighed for CO
2
-lagring i
Nordsøen kan være en relativt mere attraktiv håndtering af CO
2
.
5
5.1
Afgrænsning og metode
Afgrænsning af indholdet i miljørapporten
Miljørapporten skal opfylde miljøvurderingslovens krav om indhold i miljørapporten
(lovens bilag 4). Som et centralt element heri skal miljørapporten indeholde
vurderinger af planens sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.
Miljørapportens detaljeringsniveau skal følge planens detaljeringsniveau, og rapportens
indhold skal baseres på aktuel viden, jf. miljøvurderingslovens § 12. Planen er en
overordnet plan i miljøvurderingslovens forstand, og detaljeringsniveau og vurderinger
vil derfor også være overordnede.
Planen angår et område i Nordsøen langt fra land og en række teknologiske scenarier
over 30 år. Det kan ikke udelukkes, at nye aktiviteter på land og stigende behov for
CO
2
-lagring i samfundet kan medføre etablering af nye rør fra land og ud til
planområdet samt øget udskibning og havneaktivitet relateret til CO
2
-transport.
Planen siger intet om ilandføring eller udskibning, og der er derfor en grundlæggende
usikkerhed om, hvorvidt der etableres nye rør eller om konvertering af eksisterende
gasrørledning fra Nybro til Harald Platformen er tilstrækkeligt, hvor eventuelt nye rør
linjeføres, og hvornår og hvor mange, der kan blive etableret. Det er derfor ikke muligt
at inddrage nye ilandføringer af rør eller øget havneaktivitet i miljøvurderingen af de
8
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december
2020
https://kefm.dk/Media/0/3/Nords%C3%B8aftale%20(2).pdf
23
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0024.png
enkelte parametre. I stedet vil miljørapporten opliste miljøkonsekvenser af de
potentielt afledte aktiviteter af planen i et separat kapitel.
Afgrænsningen af miljørapporten er opsummeret i skemaet nedenfor. Påvirkninger af
de nævnte miljøemner skal beskrives og vurderes nærmere i miljørapporten.
Miljøemne
Havbund og vandkvalitet
Beskrivelse af miljørapportens indhold
-
-
Havbundens og sedimentets sammensætning
Vurderingerne baseres på beskrivelser af hydrografi,
dybdeforhold (batymetri) og vandkvalitet, dvs. de
fysisk/kemiske forhold som ligger til grund for den
biologiske mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed, flora
og fauna
Marine pattedyr, herunder Bilag
IV-arter
-
-
-
Bundfauna og bundvegetation, fugle, fisk herunder tobis
Natur- og miljøbeskyttelsesområder ud over Natura 2000
Sæler og hvaler, herunder marsvin og andre hvalarter
omfattet af bilag IV
Natura 2000
-
Natura 2000-områder på havet
Befolkning
-
Påvirkning af fiskeri
Jordbund
-
Havbund og undergrund
Klimatiske faktorer
-
-
Lagring af drivhusgasser
Kulturarv
-
Skibsvrag og anden kulturarv
Menneskeskabte katastrofer
-
Katastroferisici i transport og lagring (afsnit 3.2)
Ressourceeffektivitet
-
Udnyttelse af eksisterende infrastruktur
Materielle goder
-
Skibsruter og sejlads
Udover planens påvirkninger kan der opstå kumulative påvirkninger i samspil med
andre projekter og planer.
Høring af berørte myndigheder
Udkastet til afgrænsningsnotatet har været sendt i høring hos de berørte
myndigheder, jf. miljøvurderingslovens § 32. De berørte myndigheder er kommet med
forslag til indholdet i rapporten, som er indarbejdet i det endelige afgrænsningsnotat.
De berørte myndigheder er:
Arbejdstilsynet
Energistyrelsen
Forsvarskommandoen
Forsvarets Ejendomsstyrelse
Fiskeristyrelsen
24
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0025.png
Geodatastyrelsen
Miljøstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Trafikstyrelsen
Nabostaterne er desuden blevet orienteret om planen og miljøvurderingen. Tyskland
og Norge har givet input til afgrænsningen af miljørapporten og ønsker at indgå i en
Espoo konsultation vedr. planens mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
England har ikke vendt tilbage på Espoo-notifikationen.
5.2
Vurderingsmetode
Natura 2000-væsentlighedsvurdering
Der vil i forbindelse med miljøvurderingen blive udarbejdet en Natura 2000-
væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i habitatdirektivet
9
. Vurderingen vil tage
udgangspunkt i følgende metode:
Alle Natura 2000-områder, der potentielt kan blive påvirket som følge af, at
planen for udbud til CO
2
-lagring bliver realiseret, vil blive identificeret og
beskrevet. Kun data, der er tilgængelige i Natura 2000-planer, basisanalyser
og andre offentlig tilgængelige databaser m.m. vil indgå i beskrivelserne af
udpegningsgrundlaget for de relevante Natura 2000-områder.
På baggrund af planområdets placering og erfaringer fra tilsvarende projekter,
vil der blive opstillet en liste med potentielle påvirkninger fra de projekter, som
planen giver mulighed for.
På baggrund af ovenstående vil der blive gennemført en afgrænsning af, hvilke
arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for relevante Natura 2000-
områder, der potentielt kan blive påvirket af planen.
For hvert af de relevante Natura 2000-områder, som har arter eller naturtyper
på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket af planen, vil der
blive gennemført en vurdering af, om det projekt, som planen giver mulighed
for at realisere, vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger heraf.
Væsentlighedsvurderingerne gennemføres på baggrund af eksisterende viden
om arter og naturtyper, samt den nuværende viden om de elementer, der skal
indgå i det projekt, som planen danner rammen for.
Vurderingerne sluttes af med en af følgende konklusioner:
o
Det vurderes, at planen ikke vil medføre en væsentlig negativ
påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget og med
risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være
behov for at udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til
habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
o
Det kan ikke afvises, at planen vil medføre en væsentlig påvirkning af
naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget og med risiko for
skadevirkning, og der skal derfor udarbejdes en konsekvensvurdering i
henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
9
BEK nr. 2091 af 12/11/2021. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
25
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0026.png
Metode til vurdering af Bilag IV-arter
Vurdering af projektets sandsynlige påvirkninger af områdets bilag IV-arter tager
afsæt i bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen [19], som beskriver, at der som
udgangspunkt ikke kan gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til et projekt,
hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, eller ødelægge de plantearter, der er
optaget på habitatdirektivets bilag IV.
For bilag IV-arter anvendes terminologien økologisk funktionalitet. Yngle- eller
rasteområder for bilag IV-arter skal kunne opretholdes på mindst samme niveau som
hidtil for en given art. Et centralt element er, at yngle- og rasteområder kan bestå af
flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand, og at en bredere
økologisk forståelse af yngle- og rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel
administration og planlægning i områder med især mere udbredte bilag IV-arter.
Kan økologisk funktionalitet ikke sikres, kan der blive tale om, at en given art ikke kan
opretholde den gunstige bevaringsstatus for bestanden.
5.3
Metode til kortlægning af miljøstatus
Vurderingen af planens sandsynlige miljøvirkninger bygger på den aktuelle viden om
miljøforhold i og omkring planområdet. Kortlægning af eksisterende forhold og
miljøstatus baseres derfor på tilgængelige data og oplysninger om området, herunder
følgende kilder:
ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter i Nordsøen.
Rambøll A/S. Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Harald. 2015 [20]
Basisanalyser [21], [22]–[24]
Danmarks Havstrategi II indgår også som basis for beskrivelsen af de
eksisterende marine forhold 2019 [1]
I forbindelse med havbundsundersøgelser for Mærsk er der udarbejdet en miljøstatus
for havmiljøet i dele af Nordsøen, som bl.a. er vist i VVM for Harald [20]. Harald ligger
inden for planområdet for CO
2
-lagring.
Beskrivelsen af de eksisterende forhold indeholder en generel beskrivelse af hvert
miljøemne, som potentielt vurderes at kunne blive påvirket af planen for lagring af CO
2
i Nordsøen (jf. afgrænsningen, se afsnit 5.1).
Kortlægningen er desuden afgrænset til at omfatte de miljøemner, der er blevet
inkluderet i afgrænsningsudtalelsen.
5.4
Metode til miljøvurdering
På baggrund af kortlægningen vurderes den sandsynlige, væsentlige påvirkning ved
planens gennemførelse. Ved en miljøpåvirkning forstås i den sammenhæng en
potentiel konflikt imellem planen og et givent miljøemne. Det kan være i form af
konflikter med eksisterende eller planlagt arealanvendelse inden for planområdet,
beskyttelsesinteresser eller miljømål.
26
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Planen indeholder ikke en beskrivelse af konkret placering af anlæg til CO
2
-lagring i
Nordsøen, og den er derfor ikke rammesættende for det senere konkrete projekt, men
skal tjene til at give offentligheden og berørte myndigheder et overordnet indtryk af,
hvordan realisering af et kommende projekt kan tage sig ud og hvilke elementer, der
forventes at indgå i kommende konkrete projekter. Vurderingen af virkninger udføres
derfor på et generelt niveau svarende til planens detaljeringsniveau. I en eventuel
senere miljøkonsekvensvurdering vil det være muligt mere detaljeret at behandle
miljøpåvirkningerne af et konkret projekt.
Vurderingsmetoden er baseret på bilag 3 til loven (Miljøvurderingsloven), der
fastlægger den overordnede tilgang til vurdering af påvirkninger. Kriterierne for at
bestemme den potentielle betydning af påvirkningerne af miljøet er en kombination af
planens indhold, omfanget af den potentielle påvirkning og karakteren af det
geografiske område eller det konkrete miljøemne, der påvirkes.
Vurderingsmetoden for de planlagte aktiviteter tager højde for påvirkningens art og
type samt intensiteten af påvirkningen og sårbarheden af miljøemnet (receptoren).
Dertil vurderes det, om påvirkningen forventes at være kort-, mellem- eller langvarig,
permanent eller midlertidig, positiv eller negativ. Karakteren og intensiteten af
påvirkningen sammenholdes med sårbarheden af det berørte område. På det grundlag
vurderes det, om planen vil lede til en væsentlig påvirkning, eller om der forventes
påvirkninger af mindre betydning, som derfor er ikke-væsentlige.
Vurderingen er i de enkelte kapitler sammenfattet i en tabel, hvor graden af påvirkning
(karakteren og intensiteten), varigheden samt væsentligheden fremgår.
27
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0028.png
6
Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem
Planen for udbud af injektion og lagring af CO
2
relaterer sig til en række
miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt eller nationalt plan.
Miljøvurderingsloven kræver en beskrivelse af, hvordan der under udarbejdelsen af
planen er taget hensyn til de aktuelle mål og andre miljøhensyn.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af
klimatiske forhold
Politik og love
FN’s verdensmål
Målsætninger
Mål 13: om at handle hurtigt for at bekæmpe
klimaforandringer.
Vurdering og hensyn
Planen vil muliggøre
hurtig handling for
reduktion af
drivhusgasser.
Klimaloven
Reduktion af drivhusgasser (70 %) inden 2030.
Klimaneutralitet i senest 2050.
Med Parisaftalens målsætning om at begrænse
den globale temperaturstigning til 1,5 grader for
øje.
Planen vil bidrage til
målsætningen om
reduktion af
drivhusgasser og
klimaneutralitet.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af natur og
biodiversitet
Politik og love
Danmarks
Havstrategi II
Målsætninger
Strategien er udarbejdet som
led i implementeringen af EU’s
havstrategidirektiv for at opretholde eller opnå
god miljøtilstand i de danske havområder.
Vurdering og hensyn
Planens geografiske
afgrænsning tager
hensyn til
havstrategien,
herunder
havstrategiområder
udpeget i havplanen.
Habitatdirektivet
(92/43/EEC) med
nationale Natura
2000-planer og
særlig beskyttelse
af arter (bilag IV)
Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande
til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er
karakteristiske, sjældne eller truede i EU.
Habitatdirektivet er grundlaget for
habitatområderne, som er områder, der dels er
udpeget for at beskytte arter og naturtyper, og
dels for at genoprette en gunstig
bevaringsstatus for bestemte naturtyper og
arter af dyr og planter. Habitatområderne og
fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen
Natura 2000-områderne, som er et netværk af
beskyttede naturområder i EU.
Bilag IV arter er arter, der er opført på Bilag IV i
EU's habitatdirektiv og som kræver særlig
beskyttelse også i områder udenfor Natura
Vurdering er foretaget
i afsnit 8.6 Natura
2000
28
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0029.png
2000- områderne. I danske farvande er hvaler
opført på habitatdirektivets Bilag IV.
Fuglebeskyttelses-
direktivet
(2009/147/EC)
med nationale
Natura 2000-
planer, generel
beskyttelse af
fugle
EU’s
biodiversitets-
strategi
FN’s
biodiversitets-
konvention
Biodiversitetsstrategien skal bidrage til at
genoprette Europas biodiversitet inden 2030 til
gavn for mennesker, klimaet og jorden.
Har til formål at bevare den biologiske
mangfoldighed, fremme en bæredygtig
udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre
en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved
at udnytte genetiske ressourcer.
Planen vurderes at
have en mindre
negativ påvirkning af
strategien og
konventionen, selvom
afgrænsningen af
området for CO
2
-
lagring ikke
umiddelbart kan
placeres andre steder
med væsentlig mindre
påvirkning.
Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s
medlemslande til at udpege og sikre levesteder
for fugle, såkaldte fuglebeskyttelsesområder.
Habitatområderne og
fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen
Natura 2000-områderne, som er et netværk af
beskyttede naturområder i EU.
Vurdering er foretaget
i afsnit 8.6 Natura
2000
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af fiskeri
Politik og love
Aftale om hav-,
fiskeri-, og
akvakulturprogrammet
Målsætninger
At dansk fiskeri- og akvakultur kan
bevæge sig ambitiøst fremad på den grønne
dagsorden, og at natur, miljø, vækst og
beskæftigelse, i både land og by, fortsat
opretholdes og udvikles.
Den fælles europæiske
fiskeripolitik
At bevare fiskebestandene, beskytte
havmiljøet, sikre EU-flådernes økonomiske
levedygtighed, sikre forbrugerne fødevarer af
høj kvalitet, og en miljømæssigt, økonomisk
og samfundsmæssigt afbalanceret og
bæredygtig anvendelse af de levende
akvatiske ressourcer.
Vurdering og hensyn
Planområdet for
CO
2
-lagring er i vid
udstrækning
placeret uden for de
mest værdifulde og
mest anvendte
fiskeområder.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af kulturarv
Politik og love
Museumsloven
Målsætninger
Museumslovens formål om at sikre kulturarv i
Danmark, herunder bestemmelserne om
undervandskulturarv
Vurdering og hensyn
Planen for CO
2
-
lagring omfatter et
areal på så dybt vand
29
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0030.png
FN’s Verdensmål
FN’s verdensmål 11, der har et delmål om at
styrke indsatsen for at beskytte og bevare
verdens kultur- og naturarv.
og så langt fra land,
at omfanget af
kulturarv er
begrænset.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af
ressourceeffektivitet
Politik og love
EU's mål og
strategier for
bygge- og
anlægsaffald
FN’s Verdensmål
FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og
produktion
Målsætninger
Affaldsdirektivet fastsætter et mål på minimum
70% (vægtprocent) genbrug, genanvendelse og
anden materialenyttiggørelse inden 2020.
Vurdering og hensyn
Planen for CO
2
-
lagring er placeret i
et område, hvor det
er muligt at genbruge
eksisterende
platforme og
boringer.
Der er ikke medtaget miljøbeskyttelsesmål for jordbund og skibsruter, fordi der ikke er
fundet relevante mål for de to miljøemner.
7
7.1
Havbund og vandkvalitet
Hydrografi, dybdeforhold og vandkvalitet
I forbindelse med afgrænsningen af miljørapporten til planen for injektion og geologisk
lagring af CO
2
er det vurderet, at miljøemnerne hydrografi (vandcirkulation og
dynamik) og dybdeforhold (batymetri) ikke vil blive påvirket væsentligt af aktiviteter,
der er relateret til planen [25]. Nedenfor er emnerne dog kort beskrevet, da de fysiske
og kemiske forhold danner grundlaget for den biologi, der findes i området.
Nordsøen er en del af det nordøstlige Atlanterhav. Hydrografien, dvs. vandcirkulation
og dynamik, for den centrale del af Nordsøen, hvor planområdet findes, er generelt
stabil og overordnet domineret af en østgående strøm (Figur 7-1).
30
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0031.png
Figur 7-1 Venstre figur viser den generelle vandcirkulation i Nordsøen, hvor pilene
angiver transportens størrelse og retning. Højre figur angiver dybdeforholdene i
Nordsøen (figurer fra [20] og GEUS’ kort over Danmark).
Vanddybden (batymetrien) i planområdet er et generelt lavvandet området med de
største vanddybder på omkring 40-50 m [20].
Vandkvaliteten, som er bestemt af saltholdigheden, vandtemperaturen og
tilstedeværelsen af næringsstoffer, har også stor indflydelse på den biologiske
mangfoldighed. For Nordsøen varierer saltholdigheden fra saltvand i vest til brakvand
langs kyststrækningerne mod øst i Kattegat. I den centrale del af Nordsøen er
saltholdigheden ved overfladen og bunden målt til 34-35 psu
10
[20].
Vandtemperaturen varierer efter årstiden og er forskellig i overfladevandet og i
bundvandet. I planområdet er der i 2014 målt overfladetemperatur i hhv. sommer
(august) og vinter (januar) på 15-19 ˚C og ca. 7 ˚C, mens bundtemperaturen blev
målt til 8-18 ˚C og 6-8 ˚C for samme periode [20].
Koncentrationen af næringsstoffer er generelt størst langs kystområderne og nær de
store floders udløb, mens koncentrationerne længere fra kysterne er betydeligt lavere.
Baseret på tidligere undersøgelser er det forventet at fosfatkoncentrationer ligger
mellem 0,025-0,035 mg/l og nitratkoncentrationer mellem 0,1-0,15 mg/l [20].
7.2 Havbund og sediment
Den danske sektor af Nordsøen er generelt kendetegnet ved sedimenter, der består af
sand, mudret sand og mudder samt mindre områder med moræneler med grove
sedimenter (Figur 7-2). Planområdet ligger i et område domineret af
blødbundssubstrattyper. Mod øst ved afgrænsningen til Jyske Rev består substratet
delvist af groft sediment med enkelte forekomster af sten eller hårdt substrat [20].
10
PSU er enhed for måling af vandets saltholdighed.
31
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0032.png
Figur 7-2 Havbundssubstrater i Nordsøen (GEUS’ kort over Danmark).
7.3 Vurdering af miljøpåvirkninger
De forventede påvirkninger på vandkvalitet, havbund og sediment vil afhængige helt
af det konkrete projekt og valget af metode til CO
2
-lagring. Miljørapporten behandler
derfor de potentielle påvirkninger på et overordnet niveau. Som beskrevet i afsnit 3.2
om potentielle risici og kilder til miljøpåvirkning, kan planen for CO
2
-lagring potentielt
føre til udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie og spredning af sediment i
både anlægs-, drifts- og afviklings-/nedtagningsfase.
Udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie og sedimentspredning kan påvirke
vandkvaliteten, havbunden og sedimentet lokalt i planområdet. Ved store uheld med
skibskollisioner og omfattende olieudslip kan påvirkningerne være væsentlige for
vandkvalitet, havbund og sediment.
Skibe, som benyttes til anlægs- og driftsfasen, skal følge de til enhver tid gældende
retningslinjer for at forebygge og undgå uheld til søs. Da installationer og
arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion samtidig er kendt teknologi på eksisterende
platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion, forventes ulykker relateret
til CO
2
-injektion derfor at være sjældne.
32
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0033.png
En række vurderinger af CO
2
-udslip ved offshore lagring af CO
2
i undergrunden
angiver, at selv ved worst case scenarier er den maksimale udbredelse af pH
ændringer begrænset til ca. 200 meter fra kilden (se Tabel 3-1). Den samlede
miljørisiko for havbunden og vandsøjlen ved lækagerne er derfor generelt lav, og
planen for CO
2
-lagring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af
vandkvalitet, havbund og sediment. Da påvirkningerne vurderes ikke at være
væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger.
8
Biologisk mangfoldighed
I det følgende beskrives miljøstatus for biologisk mangfoldighed, og planens potentielle
miljøpåvirkninger vurderes. Væsentligheden af påvirkninger på biologisk
mangfoldighed, flora og fauna ses i forhold til den danske havstrategi, EU’s
biodiversitetsstrategi, FN’s biodiversitetskonvention, FN’s verdensmål 14 (Livet i
havet), samt EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.
8.1
Bundvegetation og -fauna
Diversiteten af bundvegetation og -fauna er stærkt afhængig af havbundens
sammensætning og beskaffenhed, ligesom sammensætningen af arter er bestemt af
saltholdighed, vanddybde, strømforhold og ilt- og lysforhold.
Bundvegetation
Vandets klarhed og hydrodynamiske forhold er bestemmende for det lys, som er
tilgængelig for bundvegetationen, og påvirker derfor direkte biomasse- og
artssammensætningen i bundsamfundene i Nordsøen.
Dybdeforholdende i planområdet er uden for den fotiske zone, som er defineret som
dybden, hvor 1 % af bestrålingsstyrken gør fotosyntese mulig. Samtidig er området
domineret af blødbundsarealer, og makroalger mangler derfor hårde substrater til at
sidde fast på. Det er derfor højst usandsynligt, at der kan forekomme bundvegetation,
og dermed makroalgesamfund indenfor planområdets afgrænsning, og påvirkninger af
bundvegetation fra planen beskrives og vurderes derfor ikke nærmere.
Bundfauna
Bundfauna består af organismer, der lever på og i havbunden. Epifauna er organismer
som lever oven på havbunden, mens infauna er organismer, som lever nedgravet i
sedimentet. Planområdet domineres af infaunasamfund, da havbunden i høj grad er
bestående af ”mudret sand” og ”sandet mudder”.
I 2009 blev der i forbindelse med den biologiske kortlægning af havbunden for ESIS-
HARALD registreret 119 arter, hvoraf børsteorm udgjorde knap 55 % af den samlede
bundfaunatæthed, målt som artsantal. Efter børsteorme kom krebsdyr, muslinger,
andre taksonomiske grupper og pighuder [20]. Da bundforholdene i
undersøgelsesområdet for Harald er sammenlignelige med planområdet, forventes
artssammensætningen i planområdet at udgøre nogenlunde samme fordeling.
Vurderinger af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af bundfauna er forskellig i de tre overordnede teknologiscenarier for
injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen. Det er vist i Tabel 8-1:
33
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0034.png
Tabel 8-1. Påvirkninger af bundfauna.
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til injektion
via eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Ny infrastruktur, enten nye
installationer på havbunden
og/eller ny rørledning
Mindre påvirkning af
bundfauna fra tab af
habitat til anlæg af ny
infrastruktur
Mindre påvirkninger af
bundfauna i forbindelse
med anlægsarbejde
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Ingen påvirkning af
bundfauna
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Ingen påvirkning af
bundfauna
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
Bundfauna påvirkes potentielt af sedimentspild og udslip af CO
2
, andre gasser,
kemikalier eller olie. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på
et overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil afhængige af det konkrete
projekt. Alt efter om konceptet for CO
2
-lagring indebærer nye rørføringer og etablering
af nye anlæg på havbunden, kan der ske potentielle påvirkninger af bundfauna fra tab
af habitat og ændring af habitat fra blød bund til hårdt substrat.
Mange arter af bundfauna er som udgangspunkt tolerante overfor sediment i
vandsøjlen og den efterfølgende aflejring af sediment på havbunden. Det skyldes at
havbunden ofte udgør et dynamisk miljø, hvor bølge- og strømforhold naturligt kan
give anledning til sediment i vandsøjlen eller omlejring af sedimentet på havbunden.
Kortvarigt forhøjede sedimentkoncentrationer under 100 mg/l (dage/uge) og
sedimentation på et par cm vurderes at være ubetydeligt for bundfaunaen, da de
fleste arter er mobile nok til at grave sig ud. Ved sedimentation over 5-10 cm vil visse
følsomme arter blive begravet.
Sedimentspredning fra anlægs-, drifts- og afviklings-/nedtagningsfasen vurderes at
have en meget begrænset udbredelse på baggrund af undersøgelser fra andre
projekter med rør- og kabelføring på havbunden (se Tabel 3-1). Da påvirkningerne
forventes at foregå over en begrænset tidsperiode og have en udbredelse lokalt
omkring eventuelt gravearbejde, forventes sedimentindhold i vandsøjlen ikke at være
en væsentlig påvirkning på bundfauna.
Risiko for udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie vurderes at være lille. Når
CO
2
-indholdet i vandet øges, falder indholdet af karbonat [26], som er vigtig for
skalbærende bundfauna, som f.eks. muslinger eller bundfauna med kalkskelet, som
f.eks. rød søfjer. Med et lavere indhold af karbonat i vandet bliver kalklaget i
34
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0035.png
bundfaunaens skaller og kalkskeletter tyndere. Rød søfjer indgår bl.a. som art i det
særligt beskyttede havstrategiområde H, der støder op til planområdet, se afsnit 8.5.2.
Som worst case vil et udslip af CO
2
kunne påvirke et område på ca. 200 meter fra
lækagepunktet, hvor et betydende fald i pH vil kunne registreres. Det vil derfor være
meget begrænsede arealer, som potentielt kan påvirkes af forsuring, og dermed en
mindre del af bundfaunaen, som potentielt påvirkes af et fald i pH og et lavere indhold
af karbonat i vandet. Lokale påvirkninger fra udslip af CO
2
vurderes at udgøre en
ubetydelig påvirkning for bundfaunasamfundene i planområdet. I forbindelse med
konkrete projekter skal der foretages en vurdering af, om der forekommer
bundfaunaarter, som er særligt følsomme overfor forsuring, så det enkelte projekts
placering kan tilpasses herefter.
Tab af habitat og ændring af habitat fra blød bund til hårdt substrat i forbindelse med
eventuelle anlæg af ny infrastruktur på havbunden eller installation af nye rør vil
påvirke havbunden og den tilknyttede bundfauna i nærområdet til de nye anlæg.
Påvirkningerne vurderes ikke at være væsentlige for bundfaunasamfundene i
Nordsøen.
De potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring vurderes samlet set ikke at
udgøre en væsentlig påvirkning af bundfauna. Da påvirkningerne vurderes ikke at
være væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Afværgetiltag og anbefalinger
I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO
2
-lagring anbefales det
at inkludere afværgetiltag i form af at holde en afstand på 500 meter til det særligt
beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2, af hensyn til rød
søfjer.
8.2
Fisk
Der findes ca. 230 fiskearter i Nordsøen, hvoraf de fleste hører til langs kysten, hvor
der er større variation i habitattyper. For den centrale del af Nordsøen, og derved
inden for planområdet, er diversiteten af fisk forholdsvis lav sammenlignet med andre
dele af Nordsøen [27]. Det skyldes i høj grad afstanden til land og de lave påvirkninger
fra hydrografiske fronter, og dermed ikke har en høj produktion af plante- og
dyreplankton, som kan give fødegrundlag for fisk.
Planområdet overlapper ikke med vigtige gydeområder for fisk, dog benytter
makreller, der gyder i vandsøjlen, området, se Figur 8-1. Lige syd for planområdet
findes to vigtige gydeområder for torsk og hvilling, som hhv. gyder på bunden og i
vandsøjlen. Sydvest og sydøst for planområdet findes desuden bankestrukturer, der
benyttes af gydende tobis (art ikke defineret), som gyder på bunden.
35
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0036.png
Figur 8-1 Gydepladser for fisk i tilknytning til planområdet for CO
2
-lagring i Nordsøen.
Figur gengivet fra [20].
De mest dominerende fisk i området er almindelig ising, grå knurhane og hvilling. De
mest almindelige arter, der i øvrigt er registreret i den centrale del af Nordsøen og
deres biologi, er opsummeret i Tabel 8-2.
Tabel 8-2 Udbredelse og biolog for de mest almindelige fiskearter registreret i den
centrale del Nordsøen. Tabel gengivet fra [20].
Art
Alm. ising
(Limanda
limanda)
Udbredelse og biologi
Ising er en bundfisk. Den lever på sandbund ned til en dybde på ca.
150 m. Dens foretrukne føde omfatter søpindsvin, slangestjerner,
børsteorme, krebsdyr, muslinger og småfisk. I Nordsøen finder
gydning sted mellem april og juni.
Grå knurhane
(Eutrigla
gurnardus)
Grå knurhane findes i hele Nordsøen. Om vinteren koncentreres
bestanden i den centralvestlige del af Nordsøen, mens den om
sommeren breder sig til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde.
Gydning finder sted om foråret og sommeren.
Hvilling
(Merlangius
merlangus)
Hvilling findes generelt i hele Nordsøen på dybder fra 10-200 m.
Netop syd for planområdet findes et vigtigt gydeområde bestående
36
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0037.png
af sand og grus. Gydning finder sted fra januar i den sydlige del af
Nordsøen til juli i den nordlige del af Nordsøen.
Makrel
(Scomber
scombrus)
Makrel er udbredt i hele Nordsøen. I Nordsøen overvintrer makrel
på dybt vand langs kanten af kontinentalsoklen, og om foråret
migrerer voksne individer mod syd til gydeområderne i den centrale
del af Nordsøen. Gydeområderne strækker sig også langs Norges
sydkyst og ind i Skagerrak. Gydning finder sted mellem maj og juli.
Plettet tobiskonge
(tobis)
(Hyperoplus
lanceolatus)
Plettet tobiskonge forveksles ofte med andre arter af tobis, da de af
udseende kan være svære at adskille. I daglig tale bruges ofte
navnet tobis om samtlige arter.
Plettet tobiskonge holder til i store stimer langs den danske vestkyst
samt på sandbankestrukturerne syd for Dogger Banke og ind mod
Den Engelske Kanal. De optræder helt kystnært og normalt ud til
50-60 m dybde. Om vinteren søger de længere fra kysten. Generelt
knyttes alle arter af tobis til områder med sand- og grusbund, hvor
de kan grave sig ned. Gydningen sker på havbunden fra april til
august, men topper i maj og juni, hvor æg klistres fast til
sedimentet.
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af fisk er forskellige i de tre overordnede teknologiscenarier for injektion
og lagring af CO
2
i Nordsøen, som det fremgår af Tabel 8-3:
Tabel 8-3. Påvirkninger af fisk.
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Ubetydelig påvirkning fra
fysisk forstyrrelse, herunder
undervandsstøj fra
skibstransport og monitering
vha. seismiske
havbundsundersøgelser.
Ny infrastruktur, enten
nye installationer på
havbunden og/eller ny
rørledning
Ubetydelige påvirkninger af
fisk fra undervandsstøj i
forbindelse med seismiske
havbundsundersøgelser og
anlæg af ny infrastruktur,
heriblandt skibstrafik og
nedramning, samt
sedimentspild.
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Ubetydelig påvirkning af fisk
fra tab af habitat
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Ubetydelig påvirkning fra
undervandsstøj fra
monitering vha. seismiske
havbundsundersøgelser.
Varighed
Kortvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
37
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Som for bundfauna kan fisk potentielt blive påvirket af sedimentspild og udslip af CO
2
,
andre gasser, kemikalier eller olie. Herudover kan fisk blive påvirket af undervandsstøj
fra seismiske undersøgelser. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til
påvirkninger på et overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil være
afhængige af det konkrete projekt. Alt efter om konceptet for CO
2
-lagring indebærer
nye rørføringer og etablering af nye anlæg på havbunden, kan der også ske potentielle
påvirkninger af fisk ved tab af habitat, herunder tab af gydeområder.
For fisk kan sediment i vandsøjlen medføre en direkte påvirkning af iltoptagelsen via
gæller, hud- og ægmembran, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes
fordøjelsessystem med øget dødelighed til følge. Indirekte påvirkning fra sediment i
vandsøjlen kan ske i form af ændret migrations- og fødesøgningsadfærd, der kan
medføre forringet reproduktion, mindsket vækst og øget udsathed for at ende som
bytte for andre fisk, fugle og sæler. For fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til
lokalisering af føde, kan arter, som især lever af små pelagiske fødeemner, blive udsat
for et reduceret fødegrundlag [28] [29].
På grund af afstanden fra vigtige gydeområder for fisk til planområdet vurderes planen
for CO
2
-lagring ikke at udgøre en væsentlig risiko for gydende fisk, da områderne ikke
overlapper.
Fisk kan efter deres anatomi groft opdeles efter lydfølsomhed. Fisk uden
svømmeblære, såsom tobis, har lav følsomhed. Fisk som har svømmeblære, der ikke
er koblet til det øvrige høresystem, såsom torsk, har medium hørelse. Fisk, der har en
kobling mellem svømmeblæren og det indre øre, såsom sild, har høj følsomhed. Flere
undersøgelser har vist, at fisk er i stand til at regenerere cellerne i øret, og at hørelsen
dermed kan genskabes [30].
Undervandsstøj fra luftkanoner i forbindelse med seismiske undersøgelser og ved
ramning (conductor ramming) kan påvirke fisks adfærd i området tæt på det seismiske
fartøj og ramningen. Det vurderes dog at påvirkningerne ikke vil føre til langvarige
ændringer i fiskebestandenes størrelser generelt. Forskning har vist, at skader og
forhøjet dødelighed kan forekomme i afstande på under 5 m fra luftkanoner, og at fisk
i de tidligere livsstadier er mest udsatte. For ramning er kildestyrken endnu mindre, og
påvirkningen er ubetydelig. Dødeligheden som følge af seismiske undersøgelser er så
lav, at den ikke vurderes at have nogen betydelig negativ virkning på fiskebestande
[31].
Støjpåvirkningen kan komme fra øget skibstrafik i forbindelse med transport af CO
2
og
støj fra potentielt behov for ny rørlægning. Støjniveauet herfra vurderes på baggrund
af VVM-undersøgelser for bl.a. havvindmølleprojekter dog at være lavt og ikke
medføre en væsentlig påvirkning på fisk [32].
De potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring vurderes samlet set ikke at
udgøre en væsentlig påvirkning af fisk. Da påvirkningerne vurderes ikke at være
væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger.
8.3
Havfugle
Da Nordsøen generelt er forholdsvis lavvandet og består af vidtstrakte banker med en
høj biologisk produktion, udgør havområdet et vigtigt fourageringsområde for en lang
38
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0039.png
række havfugle. For planområdet topper antallet af fugle i løbet af august og
september, hvor fuglene efter ynglesæsonen fra april til august begynder at søge føde
længere fra kysten.
Fra efteråret til foråret, er det derfor ikke usandsynligt, at arter som storkjove,
sølvmåge, søkonge, lomvie og mallemuk optræder i den centrale del af Nordsøen [20].
De nærmeste danske IBA-områder (Important Bird and Biodiversity Areas) for
havfugle er Skagerrak og sydvestlige Norskerende og Østlige Tyskebugt, der ligger i
en afstand af hhv. 66 og 55 km fra planområdet.
Ved ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter blev der
udarbejdet et marint atlas, hvori den arealmæssige udbredelse af Nordsøens vigtigste
havfuglearter blev undersøgt. Over en treårig periode fra 2006-2008 blev
luftovervågning af havfugle i nærheden Harald-feltet undersøgt. Registreringer af
havfugle indenfor Harald-feltet, og derved i nærhed af planområdet er opsummeret i
Tabel 8-4, jf. [20].
Tabel 8-4 Arealmæssig udbredelse af arter af havfugle, der er registreret i forbindelse
HARALD-feltet. Tabel gengivet fra [20].
Art
Mallemuk
(Fulmarus
glacialis)
Arealmæssig udbredelse og biologi i Nordsøen
Arten er den mest udbredte havfugl i Nordsøen. Om sommeren er
tætheden af mallemuk forholdsvis høj mange steder i Nordsøen. De
højeste tætheder findes ved den sydlige kant af Norske Rende. Om
vinteren findes de højeste tætheder vest for Norge og nordvest for
Jyllands Banke.
Sule
(Morus
bassanus)
Sule findes i høje tætheder øst og nord for Storbritannien fra forår til
efterår. I sensommeren og efteråret findes høje tætheder også i områder
nær de tyske og nederlandske kyster. Om vinteren er sulen spredt og
findes i lave til høje tætheder i hele Nordsøen. I den centrale del af
Nordsøen findes sulen hovedsagelig i lave tætheder om vinteren, foråret
og sommeren.
Storkjove
(Stercorarius
skua)
Storkjove forekommer i lave tætheder fra området nordøst for Store
Fiskerbanke til Norske Rende, nord for den britiske kyst og i små
isolerede områder. I modsætning til om foråret og sommeren findes
storkjove over det meste af Nordsøen i sensommeren og efteråret. I den
centrale del af Nordsøen findes arten primært i lave tætheder.
Sølvmåge
(Larus
argentatus)
Sølvmågen findes i de fleste kystområder i den østlige del af Nordsøen,
især omkring Norge og i Skagerrak. Om vinteren findes den også
længere til havs i områder, som f.eks. Doggerbanke. Både udbredelsen
og bestanden af sølvmåge bestemmes tilsyneladende primært af
forekomsten af trawlere.
Ride
(Rissa
tridactyla)
Om sommeren er arten primært koncentreret i den vestlige del af
Nordsøen. Uden for ynglesæsonen findes arten i hele Nordsøen med
udbredte områder med mellemhøj til høj tæthed. De største
koncentrationer findes langs de sydlige kanter af Norske Rende, nordvest
for Doggerbanke, ud for Borkum og i Den Engelske Kanal. I den centrale
del af Nordsøen findes arten i lave tætheder.
Lomvie
(Uria
aalge)
Lomvie er den næstmest udbredte havfugl i Nordsøen. I begyndelsen af
sommeren findes de højeste tætheder i de vestlige dele, mens arten
findes i lavere tætheder i andre dele af Nordsøen. I sensommeren findes
39
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0040.png
arten i de højeste tætheder i de centrale og østlige dele, idet de bevæger
sig hen over Nordsøen til fældningsområder syd for Norske Rende.
Ligesom for mange andre havfuglearter hænger de højeste antal i
aktivitetsområderne tilsyneladende sammen med områder med den
laveste vanddybde. Om vinteren findes arten i de højeste tætheder i den
vestlige del af Nordsøen. I den centrale del af Nordsøen vurderes arten
af kunne forekomme dog primært i lave tætheder.
Søkonge
(Alle
alle)
Søkonge er koncentreret langs Norske Rende og området nordvest for
Doggerbanke om vinteren.
De registrerede fugle udnytter føde i vandoverfladen og i de frie vandmasser
(pelagisk), og de forekommer i varierende antal, der dels afspejler årstiden, og dels
tilgængeligheden af føde, som overordnet influeres af hydrografiske forhold, som
strøm, vind, dybde, bølger, saltholdighed mv. (se afsnit 7 om Havbund og
vandkvalitet).
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af fugle er forskellige i de tre overordnede teknologiscenarier for
injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen. Det er vist i Tabel 8-5.
Tabel 8-5. Påvirkninger af havfugle.
Scenarie
Transport via
eksisterende
rørledning og
injektion via
eksisterende
platform eller
brøndhoved-
installation på
havbunden
Transport med
skib til injektion
via eksisterende
platform eller
brøndhoved-
installation på
havbunden
Ubetydelig påvirkning af havfugle
fra fysisk forstyrrelse, herunder
fortrængning i forbindelse med
transport med skib.
Udslip af CO
2
, gasser eller olier kan
potentielt påvirke havfugle i mindre
grad. Det er uvist om et udslip vil
tiltrække eller fortrænge havfugle.
Ny infrastruktur,
enten nye og/eller
ny rørledning
Ubetydelig påvirkning af havfugle
fra tab af habitat til anlæg af ny
infrastruktur.
Ubetydelige påvirkninger af havfugle
i forbindelse med forstyrrelser fra
anlægsarbejde.
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Udslip af CO
2
, gasser eller olier som
kan potentielt påvirke havfugle i
mindre grad. Det er uvist om et
udslip vil tiltrække eller fortrænge
havfugle.
Langvarig/
midlertidig
Grad af påvirkning
Ingen påvirkning af havfugle
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
40
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0041.png
Scenarie
Grad af påvirkning
Udslip af CO
2
, gasser eller olier som
potentielt kan påvirke havfugle i
mindre grad. Det er uvist om et
udslip vil tiltrække eller fortrænge
havfugle.
Varighed
Langvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
Fugle kan potentielt blive påvirket af sedimentspild og udslip af CO
2
, andre gasser,
kemikalier eller olie. Herudover kan påvirkninger af fugle ske ved forstyrrelse af
fødesøgende, rastende, overvintrende eller fældende fugle på grund af øget skibstrafik
eller fra anlægsarbejde. Der kan også ske tab af habitat eller ændring af habitat på
havbunden ved anlæg af ny infrastruktur, som indirekte kan påvirke fugle ved
potentielt at påvirke deres fødegrundlag.
Det er muligt, at der i planområdet findes mindre områder med højere tæthed af
rastende fugle, da bl.a. mallemuk, sule, ride og lomvie kan forekomme i planområdet
(se Tabel 8-4). Der er dog langt til fuglebeskyttelsesområderne tættere på kysten (>
55 km), og det vurderes derfor, at planområdet ikke udgør et vigtigt område for
fødesøgende, rastende, overvintrende fugle eller fugle, der skifter fjer.
Tilstedeværelsen af fartøjer mv. i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen kan potentielt
påvirke fuglearter, som er følsomme overfor forstyrrelser [33]. Fortrængningseffekten
som følge af forstyrrelser i selve arbejdsområdet vil i anlægsfasen være koncentreret
til mindre områder, idet der ikke arbejdes i hele planområdet på en gang. Samlet
vurderes påvirkningen af fugle, som følge af fortrængningseffekten, ikke at være
væsentlig, da det vurderes, at kun få fugle påvirkes i en relativt kortvarig periode og
generelt forventes at returnere til området efter endt forstyrrelse.
Fartøjer kan potentielt udgøre en kollisionsrisiko for rastende fugle, herunder
trækfugle og fugle, der foretager lokale trækbevægelser, f.eks. mellem forskellige
fourageringsområder. Sandsynligheden for kollision med fartøjer må dog betragtes
som meget lille, da fuglene forventes at flyve udenom fartøjerne for at undgå kollision.
Påvirkning som følge af kollisioner med skibe mv. i planområdet vurderes derfor ikke
at være væsentlig.
Undervandshørelse hos fugle er ikke velundersøgt, og viden om effekter af
undervandsstøj på fugle er derfor tilsvarende mangelfuld [34], men det er muligt, at
dykkende fugle påvirkes af høje støjniveauer i forbindelse med seismiske
undersøgelser. Det vurderes dog at støjpåvirkninger vil være begrænset til
enkeltindivider tæt på støjkilden, som dermed ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af fugle på bestandsniveau.
Sedimentspild kan påvirke fugle, der får vanskeligt ved at se deres bytte i vandet. Da
sedimentspild fra eventuelle anlægsaktiviteter vurderes at være meget begrænsede i
omfang og udbredelse, vurderes påvirkninger af fugle at være ubetydelige, og det
vurderes, at fuglene vil have mulighed for at søge føde i nærtliggende områder, som
ikke er påvirkede af sedimentspredning.
Udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie kan potentielt udgøre en væsentlig
påvirkning af fugle. Større udslip af CO
2
, som potentielt kan føre til bobledannelse på
41
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0042.png
havoverfladen, vurderes potentielt at kunne påvirke havfugle, men det er uvist om
fugle vil tiltrækkes af boblerne, eller om de vil søge væk fra området [15].
Installationer og arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion er kendt teknologi på
eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker
relateret til CO
2
-injektion forventes derfor at være sjældne. Det samme gør sig
gældende for ulykker, hvor spild af olie til havmiljøet vil kunne udgøre en væsentlig
påvirkning af havfugle.
De potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring vurderes dermed samlet set ikke
at udgøre en væsentlig påvirkning af fugle. Da påvirkningerne vurderes ikke at være
væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger.
8.4
Havpattedyr herunder bilag IV-arter
Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr
i Nordsøen [35].
Spættet sæl (Phoca
vitulina)
Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark og den eneste sælart, der
regelmæssigt registreres i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen [36]. I
Danmark findes 4 populationer af spættet sæl, hvor de dyr, som knyttes til Nordsøen,
er en del af populationen i Vadehavet. Vadehavspopulationen blev i august 2020
anslået til at bestå af 41.700 individer og regnes som værende stabil. Yderligere findes
en population for henholdsvis Limfjorden, Kattegat og den Vestlige Østersø.
Generelt holder spættet sæl til kystnært, hvor de i forbindelse med holme, stenrev og
sandrevler jager pelagiske fiskearter. Om efteråret og vinteren søger de længere fra
kysten og ud i Nordsøen på såkaldte fødesøgningsvandringer [37], [38]. Både
parringsadfærd og selve parringen finder sted under vandet. Hunnerne føder én gang
om året med en drægtighedsperiode på ca. ni måneder. Spættet sæl yngler i stort
antal i Vadehavet.
Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden
fredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-område indgår arten på
udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 –
Doggerbanke, som ligger ca. 21 km fra planområdet.
Gråsæl (Halichoerus
grypus)
Gråsælen er generelt udbredt i hele Nordatlanten, men holder ligesom spættet sæl til
kystnært for at søge føde, fælde og yngle. I Danmark stammer gråsælerne fra to
overordnede populationer fra henholdsvis Nordsøen og en bestand fra Østersøen.
Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden og en del af sælerne i Kattegat stammer fra
bestanden i Nordsøen, mens gråsæler i de indre danske farvande, på nær den nordlige
del af Kattegat stammer fra Østersøen [39].
Bestandsstørrelsen af sæler registreres på land i forbindelse med fældning, hvilket er
forbundet med stor usikkerhed, da en potentielt stor del af bestanden opholder sig
uden for danske farvande under fældning [39]. Gråsælens bevaringsstatus blev i 2019
vurderet som ugunstig i Danmark, primært på baggrund af den lave ynglebestand.
42
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0043.png
Nordsøbestanden ved Vadehavet blev i maj-juni 2019 registreret til at bestå af ca. 300
fældende individer.
I Nordsøen yngler gråsælen i flere kolonier på øer langs Storbritanniens østkyster, i
Tyske bugt og ved den sydlige danske vestkyst ved Vadehavet. Mærkningsforsøg
viser, at gråsæler som yngler i Storbritannien, vandrer over lange afstande ind i
Nordsøen fra deres ynglekolonier [40], men de er ikke iagttaget i offshore delene af
den danske sektor af Nordsøen [41].
Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden
fredet i Danmark. Gråsælen er ikke på udpegningsgrundlaget for det tyske Natura
2000-område nr. DE1003301 – Doggerbanke, og påvirkning som følge af planen for
CO
2
-lagring i Nordsøen vurderes derfor ikke som væsentlig. Nærmeste Natura 2000-
område, hvor gråsæl er på udpegningsgrundlaget, er N246 Sydlige Nordsø, der ligger
ca. 55 km fra planområdet, og området er derfor ikke relevant med hensyn til en
potentiel påvirkning fra undervandsstøj, jf. afgrænsningsnotatet [25].
Marsvin
(Phocoena phocoena)
Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen. I Danmark er bestanden inddelt i
3 populationer for henholdsvis Nordsøen inkl. Skagerrak og det nordlige Kattegat samt
Bælthavspopulationen og Østersøpopulationen. Marsvinene i den danske del af
Nordsøpopulationen er optalt 3 gange i 1994, 2005 og 2016 i forbindelse med SCANS-
optællingerne (visuel optælling af hvaler fra skib og fly), hvor antallet har ligget på
mellem 300.000 til 350.000 individer [42].
De største forekomster af marsvin i danske farvande sker i de indre danske farvande
og ved Skagerrak, men dyrene forekommer også i den østlige, vestlige og sydlige del
af Nordsøen [7]. For den centrale del af Nordsøen registreres lave tætheder, mens der
i den tyske sektor ved Doggerbanke Syd ses høje tætheder [7], [43], [44].
Lovgivningsmæssigt er marsvinet opført i habitatdirektivets bilag II og IV, og arten er
desuden totalfredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-områder indgår arten på
udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 -
Doggerbanke. Modelleringer, der er foretaget på baggrund af eksisterende survey-
data, viser, at tætheden af marsvin i planområdet er størst om sommeren, hvor der
findes 2-2,5 individer pr. km
2
, mens tallet er lavere om efteråret og vinteren [45].
Planområdet ligger mere end 30 km fra de områder i Nordsøen med de højeste
tætheder (Dogger Banke i engelsk farvand).
Andre arter af havpattedyr
Udover marsvin træffes også vågehval
(Balaenoptera acutorostrata)
og hvidnæse
(Lagenorhynchus
albirostris)
i den centrale del af Nordsøen og dermed i nærheden af
planområdet. I forbindelse med ESIA-16 miljøredegørelsen blev to hvidnæser
observeret under flyundersøgelser i det sydlige Maersk Oil-område i marts 2008, mens
der for vågehval forventes færre end 0,025 dyr/km
2
i den centrale del af Nordsøen
[20]. Da der kun findes få registreringer af andre hvalarter, vurderes planen for CO
2
-
lagring ikke at udgøre en væsentlig påvirkning for tilstedeværelsen af hverken
vågehval og hvidnæse.
43
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0044.png
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af havpattedyr er forskellige i de tre overordnede teknologiscenarier for
injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen, som det fremgår af Tabel 8-6.
Tabel 8-6. Påvirkninger af havpattedyr.
Scenarie
Transport via
eksisterende
rørledning og
injektion via
eksisterende
platform eller
brøndhoved-
installation på
havbunden
Transport med skib
til injektion via
eksisterende
platform eller
brøndhoved-
installation på
havbunden
Ubetydelig påvirkning fra fysisk
forstyrrelse, herunder
undervandsstøj fra transport med
skib
Mindre påvirkning fra fysisk
forstyrrelse herunder sejlads og
undervandsstøj i forbindelse med
monitering vha. seismiske
undersøgelser
Ny infrastruktur,
enten nye
installationer på
havbunden og/eller
ny rørledning
Mindre til moderat påvirkning fra
fysisk forstyrrelse, herunder
undervandsstøj fra sejlads,
seismiske undersøgelser og
nedramning i forbindelse med
anlægsfasen.
Mindre påvirkning fra fysisk
forstyrrelse herunder sejlads og
undervandsstøj i forbindelse med
monitering vha. seismiske
undersøgelser
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Mellemlang/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Mindre påvirkning fra fysisk
forstyrrelse, herunder sejlads og
undervandsstøj i forbindelse med
monitering vha. seismiske
undersøgelser
Varighed
Kortvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
De forventede påvirkninger for havpattedyr vil afhænge af det konkrete projekt og
valg af de tre scenarier. Miljørapporten behandler derfor de primære potentielle
påvirkninger på et overordnet niveau. Planen vil kunne føre til følgende potentielle
påvirkninger af havpattedyr:
Sedimentspild i anlægsfasen
Undervandsstøj fra seismiske undersøgelser, boringer og skibstrafik i
anlægsfasen
Undervandsstøj i driftsfasen
Sedimentspild kan forekomme i et scenarie, hvor der skal etableres nye brønde,
lægges nye rør eller ved opankring af skibe. Et sedimentspild kan føre til øget
44
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0045.png
suspenderet stof i vandsøjlen. Et eventuelt spild forventes at være begrænset og
medføre ubetydelige påvirkninger af marsvin, da arten kommunikerer og fouragerer
ved brug af ekkolokalisering. Adfærd og fødesøgning er derfor ikke afhængigt af synet,
og en reduktion af sigtbarheden vurderes derfor at være uden betydning for marsvin.
Undersøgelser har også vist, at synet ikke er afgørende for sæler i forhold til at
navigere og finde føde i vand. Da et sedimentspild forventes at være begrænset og
midlertidigt, er det derfor ikke sandsynligt, at der vil forekomme adfærdsmæssige
ændringer, som kan forårsage væsentlige påvirkninger på sæler.
Effekter af støj på havpattedyr kan generelt inddeles i forskellige påvirkningszoner,
som hørbarhed, adfærdsreaktioner, maskering af andre lyde og fysiologiske skader,
som midlertidigt eller permanent høretab, og i ekstreme tilfælde andre fysiologiske
skader eller død.
Permanente høreskader benævnes PTS (Permanent Threshold Shift) og midlertidige
TTS (Temporary Threshold Shift). Da forskellige dyregrupper har forskellig hørelse og
sandsynligvis også forskellig følsomhed overfor støj, er udbredelsen af zonerne
artsspecifik [46]. Ifølge vejledningen fra National Marine Fisheries Service (NOAA) fra
2018 fremgår følgende grænser for kontinuert støj for hhv. TTS og PTS hos sæler og
marsvin (Tabel 8-7). Marsvin er mere følsomme overfor støj, da de har de laveste
grænser for TTS og PTS sammenlignet med sæler.
Tabel 8-7 Tærskelværdier for temporære (TTS) og permanente (PTS) grænser for
hørenedsættelse for sæler og marsvin udsat for kontinuert undervandsstøj (dB re 1
µPa2s SEL cum).
Art
TTS
(dB re 1 µPa2s SEL
cum)
Gråsæl og sættet sæl (PW
pinnipedia)
Marsvin (HF-hvaler)
153
173
181
PTS
(dB re 1 µPa2s SEL
cum)
201
Støjfølsomheden hos tandhvaler, bl.a. marsvin, er kendetegnet ved meget høj
følsomhed (lave tærskler) overfor høje frekvenser, langt op i ultralydsområdet
startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz og med en meget skarp øvre grænse for
hørelsen. Marsvin har den højeste, øvre grænse omkring 160 kHz. Under 10 kHz falder
følsomheden jævnt [46].
Kontinuert støj fra boringer, fartøjer og installationer vurderes at være meget lokale
og medføre ubetydelige påvirkninger, da risikoen for PTS og TTS kun er til stede i
umiddelbar nærhed af kilden (< 100 m). Påvirkningen er derudover midlertidig.
Den største potentielle påvirkning vil være påvirkninger fra impulsstøj under seismiske
undersøgelser i både anlægs- og driftsfasen. De danske myndigheder anbefaler
følgende grænseværdier [47] (Tabel 8-8) for høreskader og adfærd som følge af
impulsstøj.
45
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0046.png
Tabel 8-8 Estimerede grænseværdier for adfærd og PTS på marsvin og sæler for
impulsstøj (se
[47]).
Påvirkningstype*
PTS
(uvægtet)
Impulsstøj
(Pæleramning)
190 dB
SELcum
Marsvin
TTS
(uvægtet)
175 dB
SELcum
140 dB
SEL
Sæler
TTS
(uvægtet)
176 dB
SELcum
142 dB
SEL
Adfærd
PTS
(uvægtet)
200 dB
SELcum
Adfærd
SEL-grænseværdier i dB re 1 μPa
2
s under vand
Udbredelsen af undervandsstøj afhænger af den forventede lydhastighedsprofil for
vandsøjlen, vanddybden og de geoakustiske egenskaber for havbunden. Ved en
kombination af grænseværdierne, anlægsaktiviteterne og en model, der kan beregne
støjudbredelsen, kan der ved en senere miljøkonsekvensvurdering foretages en
specifik vurdering af påvirkningen af havpattedyr ved etableringen ved CO
2
-lagring og
udførelse af seismiske undersøgelser.
Modelleringer af undervandsstøj ved brug af airguns ved Ravn-feltet [10] viser, at der
for marsvin kan være risiko for PTS i op til 3 km afstand og ca. 1 km afstand for sæler.
For TTS er afstanden 10-11 km. Der kan forekomme forstyrrelse og ændring i adfærd i
op til 21 km afstand, hvilken kan medføre fortrængning af marsvin og sæler.
Modellering af undervandsstøj ved ramning (conductor ramming) viser, at der ikke er
risiko for PTS, og at TTS kun kan forekomme < 100 m fra kilden.
Det skal understreges, at modelberegningerne er foretaget
uden
implementering af
afværgetiltag. Med passende afværgetiltag vil resultatet være væsentligt anderledes,
hvilket understreger vigtigheden af at implementere afværgetiltag for at sikre
beskyttelsen af havpattedyr.
PTS, TTS og adfærd
Som nævnt ovenfor forventes det, at der vil kunne være en risiko for permanente
høreskader, der kan medføre væsentlige påvirkninger af sæler og marsvin, hvis der
ikke gennemføres afværgetiltag. Afværgetiltag i form af pingere og soft-start etc. vil
sandsynligvis reducere påvirkningerne betydeligt.
Det forventes at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser til havs følges ved
seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret
[48]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og
TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,
hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for
størstedelen af bestanden i Nordsøen.
Det er sandsynligt, at der i under seismiske undersøgelser vil ske adfærdsændringer
og fortrængning af marsvin og sæler i området. Påvirkningen vil være reversibel og
kortvarig. Undersøgelser ved havvindmølleparker tyder på, at dyr, der forlader
området i anlægsfasen, vender tilbage i løbet af få dage [34].
Da planområdet ikke er et kerneområde for marsvin, og det ligger i mere end 55 km
afstand fra kendte danske kerneområder for marsvin, herunder habitatområderne
Sydlige Nordsø, Gule Rev og Skagens Gren og Skagerrak, og da området ligger langt
46
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0047.png
fra sælkolonier vurderes den sandsynlige påvirkning af havpattedyr ikke at være
væsentlig.
Planområdet ligger mere end 50 km fra kendte kerneområder i udenlandsk farvand
[45], og 22 km fra nærmeste habitatområde med havpattedyr på
udpegningsgrundlaget (Doggerbank, se afsnit 8.6), som ligger i tysk farvand.
Ligeledes ligger planområdet langt fra fast land i Tyskland, Norge og England og
dermed sælkolonier i udlandet. Der er derfor ikke risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger.
Bilag IV – vurdering
I Danmark er hvaler de eneste marine arter, der findes på habitatdirektivets bilag IV,
og af de arter, der kan forekomme i Danmark, er marsvin den eneste art, som med
sikkerhed yngler i dansk farvand. En række andre arter af hvaler, der også er omfattet
af habitatdirektivets bilag IV, forekommer kun sporadisk og fåtalligt i de danske
farvande [49], og de er derfor ikke vurderet nærmere.
For arter på bilag IV skal det sikres, at der ikke sker forsætligt drab, forstyrrelse eller
indfangning af individer, og at yngle- og rasteområder ikke påvirkes, så den økologiske
funktionalitet for arten forringes. Med den økologiske funktionalitet forstås en bred
betragtning af artens yngle- og rasteområder.
Planen vil ikke omfatte forsætlig fangst eller drab af individer af marsvin og vil heller
ikke resultere i forringelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Den største påvirkning af marsvin stammer fra støjpåvirkning og brugen af seismisk
udstyr, som er nærmere beskrevet i forrige afsnit. Med de afværgetiltag, der må
forventes at blive iværksat, som beskrevet i vurderingen af havpattedyr ovenfor,
vurderes det, at risikoen for skadevoldende undervandsstøj (PTS) vil være ubetydelig,
da dyrene får tid til at forlade og undgå undersøgelsesområdet.
Undervandsstøj vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning. Den indirekte
påvirkning fra undervandsstøj som følge af, at dyrene undgår området vurderes som
midlertidig. Støjpåvirkning vil derfor ikke medføre væsentlige påvirkninger af marsvin
eller en forringelse af bestandens økologiske funktionalitet.
Afværgetiltag og anbefalinger
I forbindelse med den nærmere planlægning af CO
2
-lagring anbefales det at inkludere
afværgetiltag i forbindelse med meget støjende aktiviteter, som f.eks. seismiske
undersøgelser, for at forhindre væsentlige påvirkninger af havpattedyr. Udover de
forventede krav fra myndighederne om brug af soft-start, inden arbejdet påbegyndes,
kan støjreducerende afværgetiltag være boblegardiner, pingere samt sælskræmmere.
8.5
Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000
Der ligger ingen naturbeskyttelsesområder inden for afgrænsningen af planen for CO
2
-
lagring i Nordsøen. Både mod vest og nordøst afgrænses planområdet af nye,
udpegede havstrategiområder, hhv. havstrategiområde H og havstrategiområde G,
som i forbindelse med indsatsprogrammet for planperiode 2021-2027 færdiggøres med
udgangen af 2021.
47
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0048.png
Havstrategiområde G
Havstrategiområdet er på 1.099 km
2
med dybder fra 35-58 m [50], og det ligger ud
mod kanten af det danske farvand på højde med Thyborøn. Havstrategiområdet
indeholder 3 prioriterede naturtyper, herunder dyb sandbund, sten og gruset bund,
som ikke findes i andre af de beskyttede områder i Nordsøen og Skagerrak. Centralt i
området findes et strengt beskyttet område på 426 km
2
, som ikke må befiskes
hverken kommercielt eller rekreativt.
Det samlede havstrategiområde G ligger uden for de mest produktive zoner, men
marsvin og vågehval forekommer lejlighedsvist i området. Hele området overlapper
med et areal, der jf. den danske Havplan er udlagt til efterforskning og indvinding af
olie og gas, og det overlapper desuden med en sejladskorridor. Der må ikke foregå
CO
2
-lagring, herunder konstruktioner, boringer, seismiske undersøgelser mv., i selve
området, men der er ikke begrænsninger for aktiviteter uden for områderne, uanset
om de kan medføre en påvirkning ind i området.
Havstrategiområde H:
Havstrategiområdet ligger i den vestligste del af dansk farvand med et areal på 414
km
2
og med dybder på 60-80 m [50]. Udpegningen af området bidrager til at sikre en
geografisk jævn fordeling af naturbeskyttelsesområder. Havstrategiområdet indeholder
den prioriterede naturtype ’dyb mudderbund’, som indeholder samfund med rødlistede
(truede) arter og samfund af eksempelvis molboøsters, rød søfjer, nedgravede
krebsdyr og flere arter af sømus. Centralt i området er 259 km
2
under streng
beskyttelse. Ligesom for havstrategiområde H, overlapper hele området med et areal
udlagt til efterforskning og indvinding af olie og gas, jf. den danske Havplan, og der
må under samme vilkår som for havstrategiområde H ikke foregå CO
2
-lagring.
Placering af havstrategiområde G og H ses på Figur 8-2.
48
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0049.png
Figur 8-2 Placering af havstrategiområder og Natura 2000-områder, som ligger i
nærheden af planområdet for CO2-lagring i Nordsøen.
8.6 Natura 2000
Nærmeste marine Natura 2000-område er det tyske område Doggerbank
(DE1003301), som afgrænser dansk farvand mod syd. Afstanden fra planområdet til
Doggerbanke er ca. 22 km fra planområdets sydvestlige afgrænsning, se Figur 8-2.
De potentielle aktiviteter, som muliggøres gennem planen, omfatter undersøgelser af
havbunden, inklusiv seismiske undersøgelser, boringer i havbunden, installationer på
havbunden og transport. Rækkevidden af undervandsstøj fra aktiviteterne forventes at
have en mindre udbredelse end 22 km.
Det er usikkert, om der i planens levetid vil ske anlæg af nye rørledninger og
ilandføringspunkter, og det er ikke muligt at afklare, hvor eventuelle
ilandføringspunkter vil være. Hvis der bliver tale om rørledning til punkter på land, kan
der potentielt ske påvirkning af Natura 2000-områder på land, men konkrete Natura
2000-områder på land kan på nuværende tidspunkt ikke identificeres. Med den
nuværende viden medfører planen for CO
2
-lagring i Nordsøen ikke i sig selv væsentlige
påvirkninger af Natura 2000-områder på land, og en eventuel påvirkning af Natura
2000-områder på land skal vurderes i forbindelse med konkrete projekter.
Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af Doggerbank (DE1003301) og N1
Skagens Gren, mens det jf. afgrænsningsnotatet for planen for CO
2
-lagring i Nordsøen
[25], vurderes at øvrige Natura 2000-områder i dansk farvand ikke vil blive væsentligt
49
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0050.png
påvirket som følge af mulige aktiviteter, der muliggøres gennem planen, som følge af
den store afstand til områderne.
Doggerbank (DE1003301)
Udpegningsgrundlaget for det udvidede Doggerbanke består af følgende naturtyper og
arter, se Tabel 8-9.
Tabel 8-9 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Doggerbank (DE1003301)
[21].
Natura 2000-
område
DE1003301
Doggerbank
Navn
Afstand til
planområdet (km)
22 km
Udpegede arter og
habitattyper
Sandbanke (1110)
Marsvin (1351)
Spættet sæl (1365)
Mallemuk
Sildemåge
Sule
Ride
Lomvie
Doggerbank ligger i et biogeografisk skel, hvor der findes mere kuldetilpassede,
bentiske (bundlevende) arter mod nord, og en fauna, der foretrækker mere
tempererede farvande mod syd. Sandområderne i området er koloniseret af et særligt
samfund af finsands- og havbundsarter, som kaldes
Bathyporeia-Fabulina
(amphipod-
tellin) samfundet [51].
Vurdering af miljøpåvirkninger
Som følge af afstanden til Doggerbank vurderes det, at der ikke vil forekomme
påvirkninger af naturtyper, havpattedyr og fugle på udpegningsgrundlaget. En
væsentlig påvirkning som følge af planen kan dermed på forhånd afvises for
naturtyper og fugle.
På baggrund af kendskab til den arealmæssige udbredelse af undervandsstøj fra
seismiske undersøgelser kan det på forhånd afvises at der kan ske en væsentlig
påvirkning af marsvin i Natura 2000-området, som ligger ca. 22 km fra planområdet.
Da udstyret, der anvendes til de seismiske undersøgelser, ikke er kendt, kan der
potentielt forekomme korte perioder, hvor støjniveauet kan medføre
adfærdsændringer hos marsvin. Da der er tale om kortvarige og midlertidige
påvirkninger i en mindre del af Natura 2000- området, vurderes en påvirkning at være
ubetydelig for marsvin, og dermed ikke væsentlig. For sæler er afstanden for stor til,
at der kan forekomme påvirkninger i Natura 2000-området.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at planen for CO
2
-lagring ikke vil medføre
en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget
med risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at
udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
Der skal foretages en særskilt vurdering af de potentielle påvirkninger på Natura 2000-
områderne i forbindelse med konkrete vurderinger.
50
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0051.png
Der er ikke øvrige Natura 2000-områder eller andre naturbeskyttelsesområder i
udenlandsk farvand, der potentielt kan påvirkes af planen, hvorfor der ikke er
grænseoverskridende påvirkninger.
N1 – Skagens Gren – herunder fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak:
Der udpeges et nyt fuglebeskyttelsesområde i Skagerrak, der forløber fra området
omkring Skagens Gren mod øst ud til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til
Sverige og mod nord til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til Norge, langs Norske
Rende og mod sydvest ud i Nordsøen. Området er udpeget til beskyttelse af mallemuk
og storkjove. Ændringen resulterer i, at det eksisterende Natura 2000-område (N1
Skagens Gren) udvides. Natura 2000-område N249 Store Rev nedlægges, og
habitatområde H258 Store Rev, der tidligere var knyttet til N249, knyttes fremover til
N1.
Udpegningsgrundlaget for det udvidede N1 Skagens Gren består af følgende
naturtyper og arter, se Tabel 8-10.
Tabel 8-10 Udpegningsgrundlag for det kommende Natura 2000-område N1 Skagens
Gren.
Natura 2000-
område
*DK00FC370
Skagens Gren
Navn
Afstand til
planområdet (km)
55 km
Udpegede arter og
habitattyper
Rev (1170)
Boblerev (1180)
Marsvin (1351)
Mallemuk, storkjove
Vurdering af miljøpåvirkninger
Som følge af afstanden til N1 vurderes der at ikke forekomme påvirkninger af
naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. En væsentlig påvirkning som følge af
planen kan dermed på forhånd afvises for naturtyper og arter.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at planen ikke vil medføre en væsentlig
negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med risiko for
skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at udarbejde en
konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
51
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0052.png
9
Befolkningen (fiskeri)
Miljøstatus
Fiskeriet i planområdet er kortlagt på baggrund af VMS (Vessel Monitoring System)
data fra fiskefartøjer større end 12 m i perioden 2009-2019
11
. VMS-data er hentet fra
EMODnet [52] og omfatter forskellige redskabstyper. Fangstmængder opgøres for
FAO-områder, der er meget større arealer end planområdet. Det er derfor ikke muligt
at give et estimat af fangstmængder og værdien heraf for planområdet alene.
Samtidig er status for fiskeriet, at fiskebestandene er under pres, hvilket beskrives ud
fra ICES-data
12
.
Figur 9-1. Fiskeri i planområdet kortlagt på baggrund af data fra EMODnet
[52].
Til
venstre er vist data for bundslæbende redskaber i perioden 2015-2018 og andelen af
havbunden, der er fisket på indenfor hver blok. Til højre er for samme periode vist
bundslæbende redskaber, der forstyrrer havbunden.
Kortene over fiskeriintensitet i Figur 9-1 viser samlet set, at der er stor variation på
tværs af geografi og fiskeredskaber i forhold til, hvor mange timer om året, der fiskes i
planområdet. Det er hovedsageligt bundtrawl og bomtravl, der fiskes med, og
intensiteten varierer fra ingen aktivitet til over 100 timers fiskeri om året i specifikke
områder.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) laver årlige vurderinger af en række
fiskearters tilstand. ICES’ seneste biologiske vurderinger viser, at en række arter, der
fiskes i Nordsøen, er under pres. Det gælder for eksempel torsk, hvor ICES påviser et
markant fald i bestandens størrelse, så den nu ligger under en kritisk grænse. ICES
anbefaler derfor at reducere fangstmængderne [53].
9.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af fiskeri er forskellige i de tre overordnede teknologiscenarier for
injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen, som det fremgår af
Tabel 9-1:
11
12
MS og AIS systemerne registrerer skibenes placering, sejlretning og sejlhastighed en gang i timen. Data frem til og med 2012
omfatter kun fartøjer ≥ 15 m. Senere data omfatter fartøjer ≥ 12 m.
Data tilgængeligt på
https://www.ices.dk/
52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0053.png
Tabel 9-1. Potentielle påvirkninger af fiskeri.
Scenarie
Transport via
eksisterende rørledning
og injektion via
eksisterende platform
eller brøndhoved-
installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via
eksisterende platform
eller brøndhoved-
installation på
havbunden
Ny infrastruktur, enten
nye installationer på
havbunden og/eller ny
rørledning
Mindre påvirkning fra fysisk
forstyrrelse og undervandsstøj fra
skibstransport.
Mindre påvirkning fra fortsættelse
af 500 m sikkerhedszoner omkring
faste installationer på havbunden.
Mindre påvirkning fra tab af
habitat til ny infrastruktur.
Moderat påvirkning fra fysisk
forstyrrelse fra anlægsaktiviteter,
herunder sedimentspild og
undervandsstøj fra seismiske
havbundsundersøgelser,
skibstrafik og nedramning.
Mindre påvirkning fra 500 m
sikkerhedszoner omkring faste
installationer på havbunden.
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Mellemlang/
midlertidig
Langvarig
Ikke-væsentlig,
negativ
Ikke-væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig/
midlertidig
Ikke-væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Mindre påvirkning fra fortsættelse
af 500 m sikkerhedszoner omkring
faste installationer på havbunden.
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke-væsentlig,
negativ
Injektion og geologisk lagring af CO
2
i planområdet påvirker ikke kvoter for
fiskebestande. Fiskerne kan derfor til en vis grad hente den tabte indtjening i andre
områder. I hvor høj grad det vil være tilfældet, vil afhænge af hvor og hvor
omfangsrig, udbygningen bliver.
Det forventes, at installationer til injektion og lagring af CO
2
samt eventuelle
rørledninger vil indebære en 500 meter sikkerhedszone, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Dertil kommer midlertidige sikkerhedszoner i forbindelse med anlæg af infrastruktur.
Påvirkningen fra midlertidige sikkerhedszoner vil være midlertidig og lokal, mens
påvirkningen fra sikkerhedszoner omkring infrastruktur vil følge infrastrukturens
levetid. Sikkerhedszonerne vil derfor især have betydning for bumtrawl og bundtrawl,
hvor der vil være brug for omlægning af slæbelinjer, hvilket kan medføre reducerede
fangstmuligheder.
Garnfiskeriet vurderes at blive påvirket i mindre grad, da fangstmetoden ikke kræver
slæb over længere distancer, og derfor er nemmere at omlægge til nærliggende
områder. På baggrund af intensiteten af fiskeri i området, og den begrænsede
geografiske udstrækning af ny infrastruktur til CO
2
-lagring i planområdet, vurderes
det, at nye infrastrukturer vil have en mindre betydning for fiskeriet.
53
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0054.png
Fiskebestanden forventes kun at blive påvirket midlertidigt i anlægsfasen af
sedimentspredning og undervandsstøj, se afsnit 8.2.1.
Væsentligheden af påvirkninger af fiskeriet skal ses i forhold til fiskeriloven, der
balancerer beskyttelse af dyre- og planteliv med sikring af et bæredygtigt grundlag for
erhvervsmæssigt fiskeri, samt FN’s verdensmål 14 om bæredygtigt brug af havene og
deres ressourcer. Med lokale påvirkninger og muligheder for at omlægning af
fiskesteder til andre områder vurderes planen for CO
2
-lagring at medføre en mindre,
negativ betydning for det erhvervsmæssige fiskeri. De mere præcise konsekvenser for
fiskeriet kan først beskrives i forbindelse med de konkrete projekter om infrastruktur
til injektion og lagring af CO
2
.
Påvirkningen af fiskeri er en kumulativ påvirkning, der skal ses i sammenhæng med
andre aktiviteters påvirkning af fiskeriet i Nordsøen, særligt i form af barrierevirkning.
Da fiskeri sker på tværs af landegrænser i Nordsøen, kan påvirkningen af fiskeriet
også have en grænseoverskridende karakter. Den grænseoverskridende effekt af
planen for udbuddet vurderes at være ikke-væsentlig.
10
Jordbund (havbund og undergrund)
Miljøstatus
Påvirkningen af jordbund omfatter fysisk påvirkning af havbunden og undergrunden
ved nye anlæg og injektion og lagring af CO
2
i undergrunden. CO
2
injektion vil påvirke
undergrunden ved at øge trykket, fortrænge eksisterende væsker (vand og evt. olie og
gas) eller gennem kemiske reaktioner.
Som vist på Figur 10-1 sker injektion og lagring i et underjordisk reservoir, der er
beskyttet af et lag af dækbjergarter (caprock), som reducerer opstigningen af CO
2
til
det marine miljø. Den injicerede CO
2
vil fortrænge den eksisterende væske og stige
opad, hvor det akkumuleres under dæklaget.
Injektion ved høje tryk kan forårsage frakturering med potentiel fare for brud på den
forseglende bjergart. Med tiden optages noget af CO
2
-mængden i vandet i reservoiret,
som derved siver ned til bunden af reservoiret, fordi det er tungere end vand uden
CO
2
. Over tid vil en stigende del af CO
2
-mængden mineralisere til fast form og
hastigheden afhænger af pH-værdi og tilstedeværende mineraler [54].
En andel af CO
2
-mængderne kan ende i en superkritisk form
13
og stige op gennem de
beskyttende bjerglag. Opstigningen vil afhænge af en række faktorer som tryk,
tykkelse, sprækker og forkastninger i dæklaget, og tætheden af boringerne [55].
13
Når CO2 pumpes ned i ca. 800 meters dybde opnås det såkaldte kritiske punkt for CO
2
-gas, hvor tryk og temperatur
er så høj, at gassen skifter form til en superkritisk væske. Det gør CO
2
meget mere kompakt end i gastilstanden, hvor
den har tyngde som en væske, men kan bevæge sig som en gas. [53]
54
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0055.png
Figur 10-1 CO
2
-lagring i reservoir.
De reservoirer, der for tiden vurderes som mest oplagte til CO
2
-lagring, findes i
sandsten. I tilfælde af reservoirer i kalksten, kan der være en øget risiko i og med, at
der ved nedpumpning af CO
2
kan forventes en ændret pH i kalkstensreservoiret. Det
kan potentielt resultere i opløsning af bjergarten og derved ændring af dens
egenskaber, og i sidste ende en potentiel udsivning af CO
2
til havbunden.
Påvirkninger af specifikke bjergartstyper, tæthed af dæklag og jordlag, og
konsekvenser af forskelligt tryk i forskellige bjergarter, herunder risiko for
frakturering, vil afhænge af designet i de konkrete projekter, og forholdene skal derfor
undersøges detaljeret på projektniveau.
I de konkrete projekter til injektion og lagring er der krav om, at geologien og risici
beskrives og vurderes, herunder at der foretages en vurdering af injektionsboringernes
integritet, at frakturering undgås, og at trykket fra injektionen ikke reaktiverer
eksisterende forkastninger. Her kommer de mange års erfaringer fra olie- og
gassektoren til gavn, herunder erfaringer om at injicere CO
2
.
10.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af havbunden og undergrunden vil variere alt efter de geologiske forhold,
de tre teknologiske scenarier, og hvordan injektionen og lagringen udføres.
Påvirkningen ud fra de tre teknologiske scenarier fremgår af Tabel 10-1.
På planniveau vurderes området i Nordsøen at være velegnet til geologisk lagring, og
det er sandsynligt, at injektion og geologisk lagring i sandsten i planområdet ikke vil
indebære større påvirkninger af havbund og undergrund end i 0-alternativet, hvor
lagring af CO
2
ventes udført på andre lokaliteter, herunder udenlandske.
55
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0056.png
Tabel 10-1. Potentielle påvirkninger af jordbund.
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Ny infrastruktur, enten nye
installationer på havbunden
og/eller ny rørledning
Større påvirkning af
havbunden i forbindelse med
anlægsaktiviteter
Større påvirkning af
undergrunden ved injektion
og lagring af CO
2
Langvarig
Ikke-væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke-væsentlig,
negativ
Større påvirkning af
undergrunden ved injektion
og lagring af CO
2
Langvarig
Ikke-væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Større påvirkning af
undergrunden ved injektion
og lagring af CO
2
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke-væsentlig,
negativ
Der er stor usikkerhed omkring antallet, typen og placeringen af projekter til injektion
og geologisk lagring af CO
2
over planens 30-årige periode. Derfor er vurderingen af
væsentligheden en overordnet betragtning, og væsentligheden af påvirkningen af de
konkrete projekter vil variere, når de miljøvurderes efterfølgende.
På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen af jordbund (havbund og
undergrund) som følge af injektion af store mængder CO
2
at være en større negativ
påvirkning af undergrunden i lokale områder, hvor CO
2
pumpes ned i undergrunden.
De to kendte CO
2
-lagringsprojekter har potentiale til at kunne injicere flere årtiers
opfanget CO
2
i Danmark, og de udgør en meget lille del af det store planområde.
Påvirkningen af undergrunden vurderes derfor at være ikke-væsentlig set i forhold til
planens geografi. I de efterfølgende konkrete projekter kan væsentligheden blive
vurderet anderledes.
Påvirkningen fra anlægsarbejder for ny infrastruktur vurderes på planniveau ikke at
være en væsentlig påvirkning af jordbund. Påvirkningen har en kumulativ karakter,
der spiller sammen med påvirkningen af havbunden fra andre aktiviteter i Nordsøen.
Den kumulative påvirkning vurderes ikke væsentlig.
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningen
række ind i den norske undergrund og dermed blive en grænseoverskridende
påvirkning. Eftersom påvirkningen i dansk farvand ikke er væsentlig, vurderes
påvirkningen i norsk farvand ikke at være væsentlig på det overordnede niveau. Den
eventuelle grænseoverskridende karakter vil blive afklaret og vurderet i de konkrete
projekter. GEUS har derudover afklaret, at det er usandsynligt, at injiceret CO
2
kan
bevæge sig ind i den tyske del af Nordsøen gennem den geologiske struktur
grabensystemet [61].
56
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0057.png
11
Klimatiske faktorer
Miljøstatus
I afgrænsningsnotatet er det vurderet, at klimaforandringernes potentielle
påvirkninger af aktiviteter i planområdet ikke vil være væsentlige. Derfor omhandler
det følgende afsnit udelukkende projektets påvirkning af drivhusgasser i atmosfæren.
Status for klimaet er blandt andet beskrevet i FN’s Klimapanels (IPCC) rapporter om
klimaets udvikling. Den seneste rapport forudsiger, at en global opvarmning på 1,5°C
og 2°C vil blive overskredet i løbet af det 21. århundrede, med mindre reduktioner i
CO
2
-emissioner og andre drivhusgasemissioner sker i de kommende årtier, og at
opvarmningen vil medføre en række uønskede udviklinger, f.eks. i ændring af
havniveau og hyppigere og mere intenst ekstremt vejr [56].
11.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Injektion og lagring af CO
2
i undergrunden vil være et betydeligt virkemiddel til at
reducere udledning af CO
2
til atmosfæren, sammenlignet med samfundsudviklingen
uden CO
2
-lagring. Potentialet for at injicere og lagre CO
2
i Nordsøen er stort. De to
kendte projekter Bifrost og Greensand vil alene på sigt have potentiale til at lagre 24
mio. tons CO
2
om året
14
. Med en omfattende teknologisk udvikling indenfor CO
2
-
lagring er det ikke muligt at estimere potentialet for de teknologier, der måtte opstå i
løbet af planens 30-årige løbetid.
Processerne, der er knyttet til injektion og lagring af CO
2
, kræver et betydeligt
energiforbrug, som dermed vil reducere den samlede CO
2
-gevinst. Forskning har
estimeret den reelle reduktion i CO
2
-emissioner til at være i spændet 40-92% for fossil
energiproduktion på kraftværker [57] og 39-78% for cementproduktion [58].
Estimater for den reelle CO
2
-reduktion afhænger af en række teknologivalg og fysisk-
geografiske forhold, som i det følgende beskrives overordnet for planen for CO
2
-lagring
i Nordsøen. I Danmark er CO
2
-udledningen fra elproduktion lav og aftagende
15
, og det
må derfor antages at CO
2
gevinsten ved CO
2
-injektion og lagring i Danmark angiveligt
ligger i den høje ende af de intervaller, der er angivet ovenfor.
Produktion og installation af ny infrastruktur til lagring af CO
2
i Nordsøen vil medføre
CO
2
-udledning, og det afledte energiforbrug til transport og injektion af CO
2
forventes
tillige at medføre CO
2
-udledning. Udledningerne indebærer blandt andet emissioner i
forbindelse med energiforbrug fra skibsmotorer, generatorer, gasturbiner etc. ved
injektion af CO
2
og drift af anlæg. Dertil kommer de afledte CO
2
-udledninger uden for
planens geografiske afgrænsning i forbindelse med indfangning af røggasser, evt.
processer med at separere CO
2
fra andre gasarter, dernæst køling og komprimering af
gassen, jf. kapitel 2. Påvirkningen ud fra de tre teknologiske scenarier er vist i
Tabel 11-1:
14
15
https://ens.dk/presse/270-mio-kr-til-co2-lagring-i-nordsoeens-oliefelter
Energinet.dk,
2020 miljøredegørelse,
og
Baggrundsdata til Miljøberetning 2020
57
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0058.png
Tabel 11-1. Potentielle påvirkninger af klima.
Scenarie
Transport via
eksisterende rørledning
og injektion via
eksisterende platform
eller brøndhoved-
installation på havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller
brøndhoved-installation
på havbunden
CO
2
-indholdet i atmosfæren
reduceres sammenlignet med den
alternative udvikling. Der vil være
et mindre CO
2
-aftryk fra transport
med skib, undersøgelser, drift af
installationer, mv.
Ny infrastruktur, enten
nye og/eller ny
rørledning
CO
2
-indholdet i atmosfæren
reduceres sammenlignet med den
alternative udvikling. Der vil være
betydeligt CO
2
-aftryk fra
produktion og etablering af ny
infrastruktur, fra transport med
skib, undersøgelser, drift af
installationer, mv.
Langvarig
Væsentlig,
positiv
Langvarig
Væsentlig,
positiv
Grad af påvirkning
CO
2
-indholdet i atmosfæren
reduceres sammenlignet med den
alternative udvikling. Der vil være
et mindre CO
2
-aftryk fra f.eks.
pumper og drift af platform.
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Væsentlig,
positiv
Desuden vil reduktionen af CO
2
-udledninger til atmosfæren være afhængig af, at den
nedpumpede CO
2
over tid ikke stiger op gennem jordlagene, og at injektionsbrønden
lukkes, så den er tæt. Det vurderes dog umiddelbart, at den samlede påvirkning af
klimaet vil være væsentlig og positiv.
De CO
2
-belastende aktiviteter opsummeres ved aktiviteter i forbindelse med
aktiviteter, som beskrevet i kapitel 2:
Undersøgelser: Der vil være behov for en række undersøgelser, som vil
medføre et CO
2
-aftryk fra brug af diverse fartøjer til at undersøge havbunden,
reservoiret og ved inspektioner og undersøgelser af installationer.
Boringer: Ved anvendelse af eksisterende boringer eller etablering af nye
boringer vil der være behov for brug af fartøjer som jack-up borerigge og
diverse supply-både, som har et CO
2
-aftryk.
Installationer: Ved anvendelse af eksisterende faciliteter forventes der et
mindre omfang af aktiviteter, som kan medføre CO
2
-udledninger, hvorimod
nye installationer vil medføre betydelige CO
2
-aftryk fra produktion og
installation heraf med diverse løftefartøjer, rørlægningsfartøjer mv.
Transport: Vil medføre CO
2
-aftryk fra enten drift af pumper til transport af
gassen via rørledninger eller CO
2
-aftryk fra transportskibes forbrug af
dieselolie.
Drift: Offshoreanlæggene vil medføre CO
2
-udledninger ved drift af
installationer, fra energiforbrug til persontransport med helikoptere og skibe,
fra brug af forsyningsskibe, undersøgelser og inspektioner mv.
Afvikling/Nedlukning: Der vil slutteligt være et betydeligt CO
2
-aftryk i
forbindelse med dekommissionering af faciliteterne fra bl.a. løftefartøjer.
58
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0059.png
Væsentligheden af planens påvirkninger af klimaet skal ses i forhold til Klimaloven, der
indebærer et mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i
forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2050, Paris-aftalens mål om at
temperaturen på kloden ikke må overstige 1,5 eller 2°C, samt FN’s verdensmål 13 om
at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer. Potentialet i at lagre adskillige
millioner ton CO
2
i Nordsøen vurderes derfor at være en væsentlig positiv påvirkning.
Klimapåvirkningen fra planen er en kumulativ påvirkning, fordi en reduktion af
drivhusgasudledninger i Danmark vil påvirke det globale klima. Planen har derudover
en grænseoverskridende effekt i det omfang, udbuddet i Nordsøen vil lede til, at andre
lande får mulighed for at reducere deres klimapåvirkning ved at lagre CO
2
i den
danske del af Nordsøen.
12
Kulturarv
Miljøstatus
De kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og arkæologiske fund indenfor planområdet
er kortlagt og beskrevet på baggrund af oplysninger hentet fra Slots- og
Kulturstyrelsens database for fund og fortidsminder
16
samt det danske Sea War
Museum [59].
Modsat i områder med lavere vanddybde, findes der ikke stenalderbopladser i det
område, der udbydes til CO
2
-lagring. Den hidtil dybeste undersøiske stenalderboplads
på den danske havbund ligger på 12-13 meters dybde
17
, mens vanddybden i
planområdet er minimum 20 meter.
Som det ses af Figur 12-1 findes der indenfor planområdet 15 registrerede
fortidsminder, hhv. 12 vrag, to enkeltfund og et stk. transportgods i form af en
kobberbarre.
16
17
Slots- og Kulturstyrelsen, Fund og fortidsminder,
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
Vikingeskibsmuseet, 2010. 9000 år gammel stenalderboplads på dybt vand
https://www.vikingeskibsmuseet.dk/nyheder/9000-aar-gammel-stenalderboplads-paa-dybt-vand
59
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0060.png
Figur 12-1 Registrerede fortidsminder indenfor planområdet og kabelkorridorerne
12.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Anlæg af ny infrastruktur til injektion og lagring som følge af planen kan potentielt
påvirke kulturarv på havbunden. Udbudsarealet omfatter et stort areal med 15 fund,
og påvirkning af kulturarv vil være irreversibel. Påvirkningen ud fra de tre teknologiske
scenarier fremgår af Tabel 12-1.
Tabel 12-1. Potentielle påvirkninger af kulturarv.
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Ny infrastruktur, enten
nye installationer på
havbunden og/eller ny
rørledning
Kulturarven kan påvirkes ved
anlægsarbejdet ved nye
boringer, platforme eller
rørledninger.
Permanent
Ikke-væsentlig,
negativ
Kulturarven påvirkes ikke
-
-
Grad af påvirkning
Kulturarven påvirkes ikke
Varighed
-
Væsentlighed
-
60
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
De generelle erfaringer fra etablering af olie- og gasprojekter er, at
beskyttelsesinteresserne ofte er meget lokale, og at påvirkningerne derfor kun kan
behandles på et meget overordnet niveau, når der ikke er tale om lokationsspecifikke
projekter. I en senere VVM-proces, hvor projektet ligger fast, vil der være muligt at
vurdere påvirkningerne mere specifikt.
Fortidsminder og historiske skibsvrag på havbunden er fredet i henhold til
museumslovens § 29. Der må dermed ikke foretages ændringer i tilstanden af
fortidsminder på havbunden eller ske ændringer eller fjernelse af vrag af skibe, der
antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Aktiviteter som følge af planen
forventes at overholde lovgivningen, og de marinarkæologiske forhold vil generelt blive
sikret i forbindelse med anlæg af ny infrastruktur til injektion og lagring af CO
2
.
Væsentligheden af påvirkninger af kulturarv skal ses i forhold til museumslovens
formål om at sikre kulturarv i Danmark, herunder bestemmelserne om
undervandskulturarv, samt FN’s verdensmål 11, der har et delmål om at styrke
indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv. Med en stærk
lovgivningsmæssig beskyttelse af kulturarv og gode muligheder for at placere
infrastruktur til injektion og lagring af CO
2
uden for arkæologiske interesser på
havbunden, vurderes planen at kunne realiseres uden at påvirke de
marinarkæologiske interesser væsentligt.
Påvirkningen af kulturarv anses som en kumulativ påvirkning af kulturarven i
Nordsøen, hvor også anlægsarbejdet i forhold til Energiø Nordsøen, havvindmøller,
mv. vil påvirke kulturarven. Den kumulative påvirkning vurderes at være mindre på
grund af den lovgivningsmæssige beskyttelse af kulturarv og gode muligheder for at
placere infrastruktur uden for arkæologiske interesser. Planen for udbuddet vurderes
ikke at påvirke kulturarv i andre landes havområder, og derfor har påvirkningerne ikke
en grænseoverskridende karakter.
13
Ressourceeffektivitet
Miljøstatus
Injektion og lagring af CO
2
i undergrunden kan foregå ved anlæg af ny infrastruktur
eller ved brug af eksisterende infrastruktur fra olie- og gassektoren. Der er i dag en
lang række platforme i Nordsøen, der fortsat indgår i produktionen af olie- og gas eller
er på vej til at blive dekommissioneret. Over planens 30-årige periode, vil der være en
række platforme ledige, der potentielt kan være relevante for injektion og lagring af
CO
2
i undergrunden.
En olie/gas-platform består typisk af en jacket (den bærende underdel) og en topside
(procesudstyr, beboelse, flammetårn m.m.). En jacket vejer typisk mellem 1.000 til
5.000 tons, og topside moduler vejer typisk mellem 2.000 til 13.000 tons [60]. En stor
del heraf er stål, som er et materiale med stort ressourcemæssigt ’fodaftryk’. Der er
derfor store ressourcer bundet i eksisterende platforme
61
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0062.png
13.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Ressourceeffektivitet i forhold til at bruge eksisterende platforme og rør handler om
flere elementer: At reducere ressourceforbruget til ny infrastruktur samt at undgå
ressourceforbrug og miljøpåvirkninger fra processerne ved dekommissionering af
platforme. Infrastrukturen til injektion og lagring af CO
2
skal dekommissioneres på et
tidspunkt, men genbrug af eksisterende platforme og rør vil hindre at både
eksisterende olie/gas-platforme og nye platforme til CO
2
-lagring skal
dekommissioneres.
Anvendelse af eksisterende infrastruktur og eksisterende borehuller forventes derfor at
øge ressourceeffektiviteten i forhold til materialer og energi. Den klimatiske fordel i at
genbruge eksisterende infrastruktur vurderes under klimatiske forhold i
miljørapporten. Påvirkningen ud fra de tre teknologiske scenarier fremgår af Tabel
13-1:
Tabel 13-1. Potentielle påvirkninger af ressourceeffektivitet.
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Ny infrastruktur, enten nye
og/eller ny rørledning
En mindre påvirkning af
ressourceeffektiviteten, fordi
eksisterende infrastruktur
anvendes.
En større påvirkning af
ressourceeffektiviteten, fordi
ny infrastruktur skal
etableres.
Langvarig
Ikke-væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke-væsentlig,
positiv
Grad af påvirkning
En mindre påvirkning af
ressourceeffektiviteten, fordi
eksisterende infrastruktur
anvendes.
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke-væsentlig,
positiv
Den ressourcemæssige fordel ved at genbruge eksisterende platforme til CO
2
-lagring
vil afhænge af, hvad de 3.000-18.000 tons materiale i en platform genanvendes eller
genbruges til efterfølgende. Muligheder for genbrug vil desuden afhænge af de
geologiske forudsætninger for CO
2
-lagring i området under platformene.
Væsentligheden af påvirkninger af ressourceeffektivitet skal ses i forhold til EU's
indsats for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet, FN’s verdensmål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion, samt nationale målsætninger for genanvendelse. Set
i forhold til de mål, er en potentiel besparelse på op mod flere tusinde tons per
platform en større positiv påvirkning. Med den nuværende viden om den sandsynlige
udbygning i planens levetid, er det dog ikke sandsynligt, at der vil bygges nye
fuldskala platforme til CO
2
-lagring, og ressourceforbruget vurderes derfor at være af
mindre omfang. Derfor vurderes påvirkning af ressourceeffektiviteten at være ikke-
væsentlig.
Ressourceeffektiviteten i planen for udbud af CO
2
-lagring er afhængig af, i hvor høj
grad infrastrukturen skal anvendes til gas- og olieproduktionen fremover. Derudover
vurderes planen ikke at have et kumulativt samspil med ressourceeffektivitet i andre
62
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0063.png
planer eller projekter. Påvirkningen af ressourceeffektivitet vurderes desuden ikke at
have en grænseoverskridende karakter.
14
Materielle goder (skibsruter)
Miljøstatus
Anlæg af ny infrastruktur kan ses som en opbygning af nye materielle goder på
havområdet, men nye platforme og anlæg af infrastruktur kan også indebære
midlertidige eller permanente påvirkninger af skibsruter og sejlads. I forbindelse med
afgrænsningsnotatet blev materielle goder afgrænset til at handle om påvirkningen af
skibsruter.
I overensstemmelse med miljøvurderingen af havplanen ses skibsruter i Nordsøen som
et værdifuldt materielt gode for sejlads og skibstrafik. Det gælder især for dansk og
international skibstrafik til og fra europæiske havne i forbindelse med transport af
varer og passagerer til søs. De vigtigste skibsruter ændrer sig over tid, og vurderingen
af skibsruter over en 30-årig periode er derfor behæftet med usikkerhed.
Planområdet ligger op til den norske grænse, og planens påvirkning af skibsruter skal
derfor ses i forhold til eksisterende og planlagte norske aktiviteter i Nordsøen. Her har
det norske Olje- og energidepartement udlagt et areal til produktion af vedvarende
energi (havvind) ud fra sejlruter. Placeringen er vist på Figur 14-1. Det norske
departement har i forbindelse med afgrænsningen af miljørapporten bedt om fokus på
påvirkninger af skibsruter.
Figur 14-1 Skibsruter i Nordsøen
18
og området udlagt til havvind i norsk farvand (kilde
til markering af norsk område: Det norske Kystverket 2021)
18
Den danske havplan,
https://havplan.dk/
63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0064.png
14.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Påvirkningen af skibsruter og sejlads vil i høj grad afhænge af omfanget af ny
infrastruktur til CO
2
-lagring. Det er overordnet beskrevet i Tabel 14-1 ud fra de tre
scenarier.
Tabel 14-1. Potentielle påvirkninger af skibsruter
Scenarie
Transport via eksisterende
rørledning og injektion via
eksisterende platform eller
brøndhoved-installation på
havbunden
Transport med skib til
injektion via eksisterende
platform eller brøndhoved-
installation på havbunden
Ny infrastruktur, enten
nye installationer på
havbunden og/eller ny
rørledning
Mindre påvirkning af skibsruter
og sejlads fra en øget trafik af
skibe i forbindelse med transport
af CO
2
.
Etablering af rørledninger,
bundmonterede brønde og
platforme vil medføre en mindre
påvirkning af sejlads.
Hvis der etableres flere platforme
i havoverfladen i eksisterende
skibsruter, vil det medføre en
mindre påvirkning af det totale
skibsmønster og øge risici for
kollisioner.
Langvarig
Ikke-
væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke-
væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke-
væsentlig,
negativ
Grad af påvirkning
Ingen påvirkning af skibsruter
Varighed
-
Væsentlighed
-
I det scenarie, hvor transport af CO
2
udelukkende sker via skibstransport, vil der være
en potentiel påvirkning af søfart og skibstrafiksejlruter. I Energistyrelsens katalog for
geologisk lagring af CO
2
forventes skibene at transportere 20.000 tons CO
2
ad gangen.
Klimaaftalens ambition om årlige CO
2
-reduktioner på 0,9 mio. ton CO
2
svarer dermed
til ca. 45 skibe om året eller et skib om ugen. For større CO
2
-mængder bliver
fordelingen mellem skibstransport og transport i rør endnu mere usikker, da begge
transportformer kan bringes i spil. Dertil kommer, at ruterne for skibstransport ikke er
kendte, og det er derfor ikke muligt at kvantificere påvirkningen hverken direkte eller
kumulativt på skibstransport i sejlruterne i Nordsøen.
I scenariet med ny infrastruktur vurderes det på baggrund af den nuværende viden, at
det er usandsynligt, at der vil blive etableret nye fuldskalaplatforme. De to kendte
CO
2
-lagringsprojekter Bifrost og Greensand vil anvende eksisterende platforme og
forventer i alt på sigt at kunne lagre 24 mio. ton CO
2
per år
19
, hvilket er et meget stort
potentiale sammenlignet med fremskrivninger af fangsten af CO
2
på land. I forhold til
etablering af mindre infrastruktur vil påvirkningen af sejlruter afhænge af placeringen
af nye platforme, da skibsruterne udgør en mindre del af planområdet. Dertil kommer,
at skibsruterne i høj grad går udenom eksisterende infrastruktur, så hvis nye
19
Energistyrelsen, 2021. 270 mio. kr. til CO2-lagring i Nordsøens oliefelter.
https://ens.dk/presse/270-mio-kr-til-co2-
lagring-i-nordsoeens-oliefelter
64
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
platforme vil anvende eksisterende rørledninger, er det sandsynligt, at de vil blive
placeret udenfor sejlruterne.
Påvirkningen af sejlruter vurderes derfor at være negativ og ikke-væsentlig, og det
vurderes, at planen vil have en mindre kumulativ virkning i samspil med den norske og
danske udpegning af områder til havvind. Da det vurderes, at påvirkningen af sejlruter
i dansk farvand er ikke væsentlig, vurderes planen heller ikke at lede til væsentlige
grænseoverskridende effekter på sejlruter.
15
Kumulative påvirkninger
Planen for udbud af injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen sker i et område, hvor der
også foregår en række andre aktiviteter. Der er fortsat indvinding af olie og gas i
området, området overlapper med planer om Energiø Nordsøen og danske
havmølleparker, området grænser op til norsk farvand med planer om vedvarende
energi og olie-gas indvinding, og endelig er der i tysk farvand også planer om
havmølleparker.
Aktiviteterne vil samlet lede til en kumulativ påvirkning af en lang række miljøemner.
Det indebærer kumulative påvirkninger fra et øget omfang af støj fra kilder som
seismiske undersøgelser, nedramning og skibstrafik, der kan påvirke især marine
pattedyr. De kumulative påvirkninger kan også berøre fiskeri, hvor især bundtrawl kan
blive påvirket kumulativt af flere forbudsområder i forbindelse med aktiviteterne i
Nordsøen. Tilsvarende kan planen for udbud bidrage til en kumulative påvirkning af
kulturarv, havbund, vandkvalitet og sejlruter. Der er på det foreliggende grundlag,
som er beskrevet i de foregående kapitler, ikke fundet belæg for at vurdere, at de
kumulative påvirkninger er væsentlige.
En særlig form for kumulativ påvirkning, er den klimatiske påvirkning. Her kan
Nordsøen med havvind, CO
2
-lagring, og nedlukning af olie- og gasaktiviteter inden
2050 blive et område, der i høj grad bidrager til at reducere udledningen af
drivhusgasser. Væsentligheden af den kumulative påvirkning på klima vil dog afhænge
af antallet og størrelsen af aktiviteter, der implementeres.
16
Grænseoverskridende virkninger
En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller
projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op
til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget en vurdering
af, om påvirkninger ved implementering af planen kan medføre grænseoverskridende
virkninger.
I Tabel 3-1 angives det, om de særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger kan have
en grænseoverskridende karakter. Der er under hvert miljøemne foretaget en
vurdering af, om påvirkningen af miljøet er grænseoverskridende og væsentlig eller
uden betydning.
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne
række ind i norsk farvand og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning. De
65
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0066.png
grænseoverskridende påvirkninger i Norge er – i lighed med påvirkningerne i dansk
farvand - vurderet ikke væsentlige på planniveau, og de vil efterfølgende blive afklaret
og vurderet i de pågældende projekter. Der vil være en ikke væsentlig påvirkning af
sejlruter i det scenarie, hvor der etableres nye platforme i de internationale sejlruter.
Påvirkningen af sejlruter afhænger også af, hvilke andre aktiviteter der igangsættes i
dansk, norsk og tysk farvand.
I de potentielle lagringsområder, der ligger tættest på engelsk og tysk farvand,
vurderes påvirkningerne af nye CO
2
-lagringsaktiviteter i planområdet ikke at lede til
væsentlige grænseoverskridende påvirkninger. På baggrund af en ekspertvurdering fra
GEUS [61] er det afklaret, at det er usandsynligt, at injiceret CO
2
kan bevæge sig ind i
den tyske del af Nordsøen gennem geologiske strukturer (grabensystemet), og
dermed kan en væsentlig påvirkning udelukkes.
17
Havstrategidirektivet
I Danmark er vandkvaliteten i havet omfattet af miljømål i Havstrategidirektivet
(MSFD, direktiv 2008/56/EF) og i Vandrammedirektivet (2000/60/EF).
Havstrategidirektivet gennemføres i Danmark via Danmarks Havstrategi, mens
Vandrammedirektivet udmøntes via Vandområdeplanerne. Som beskrevet i
afgrænsningsnotat er planområdet i Nordsøen langt fra land (ca. 115 km), og planen
vurderes derfor ikke direkte eller indirekte at lede til en påvirkning indenfor
vandplanlægningens geografiske afgrænsning. Forholdet skal dog fortsat overvejes i
de konkrete projekter.
Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-
sømilegrænsen, og strategien dækker derfor samtlige danske farvande
(territorialfarvande og inden for EØZ). Den del af vandrammedirektivet, der omhandler
havvand, dækker området mellem den danske kystlinje og 1-sømilegrænsen, hvad
angår havvands økologiske tilstand, og til 12-sømilegrænsen, hvad havvands kemiske
tilstand angår. Der er et geografisk overlap mellem direktiverne i 12-sømilezonen, og i
det område omfatter Danmarks Havstrategi emner, der ikke er omfattet af
vandrammedirektivet.
Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god
miljøtilstand for havmiljøet (Tabel 17-1). Deskriptorerne omfatter både receptorer og
påvirkningskilder, der bruges til at klarlægge den menneskelige påvirkning af marine
økosystemer. Kombinationen af årsag og effekt er beskrevet i mere generelle termer,
og Havstrategidirektivet indeholder ikke klare kriterier til at definere en ”god”
miljøtilstand. EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en liste med detaljerede
kriterier og metodiske standarder, der kan hjælpe medlemsstater med at sikre deres
arbejde med at opnå en god miljøtilstand, også kaldet GES
20 og 21
.
Havstrategidirektivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse af lov om
havstrategi
22
.
European Commission, Our Oceans, Seas and Coasts - Achieve Good Environmental Status,
http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-status/index_en.htm
21
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848.
http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-
status/index_en.htm
22
Bekendtgørelse nr. 117 af 26/01/2017 af lov om havstrategi,
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=186414.
20
66
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0067.png
Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs
vestkysten som ikke-god, og de mest signifikante menneskeskabte belastninger
relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjemhørende arter og fiskeri [1].
Tabel 17-1. Beskrivelse af deskriptorer i Danmarks Havstrategi samt kriterier for
opnåelse af god miljøtilstand og den nuværende miljøtilstand for de enkelte
deskriptorer baseret på Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II [1]
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
D1
Biodiversitet
Biodiversiteten
opretholdes, og
tætheden af arter
svarer til de
fremherskende
fysiografiske,
geografiske og
klimatiske forhold.
Dødelighed fra bifangst er
under grænsen for trusler
mod bestandsstørrelsen for
hver art
Tæthed af populationer og
populationens
sammensætning påvirkes
ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Habitatets udbredelse og
tilstand understøtter
arternes behov i deres
forskellige livsstadier
D2
Ikkehjemmehør
ende arter
Ikke-hjemmehørende
arter indført ved
menneskelige
aktiviteter ligger på
niveauer, der ikke
ændrer
økosystemerne i
negativ retning.
D3
Erhvervsmæssig
t udnyttede
fiskebestande
Populationerne af alle
fiske- og skaldyrarter,
der udnyttes
erhvervsmæssigt,
ligger inden for sikre
biologiske grænser og
udviser en alders- og
størrelsesfordeling,
der er betegnende for
en sund bestand.
Dødeligheden for
populationer af
kommercielle fiskearter
ligger på eller under
grænsen for maximum
sustainable yield (MSY)
23
.
Gydebiomassen for
kommercielle fiskearter er
større end grænsen for
produktion af MSY.
Alders- og
størrelsesfordeling af
individer indikerer en sund
bestand med en stor andel
af gamle/store individer
Ikke god
Antallet af nyligt indførte
ikkehjemmehørende arter
via menneskelige aktiviteter
minimeres og reduceres om
muligt til ingen.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier for bl.a.
fugle, fisk og pelagiske
habitater, se a)
nedenfor.
Maximum sustainable yield betegner den maksimale mængde fisk, der i gennemsnit kan fanges per år, hvis fiskeriet
skal være bæredygtigt.
23
67
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0068.png
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
D4
Havets fødenet
Alle elementer i havets
fødenet, i den
udstrækning de er
kendt, er til stede og
forekommer med
normal tæthed og
diversitet og på
niveauer, som er i
stand til at sikre en
langvarig artstæthed
og opretholdelse af
arternes fulde
reproduktionsevne.
Fødenettets
artssammensætning og
arternes udbredelse
påvirkes ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Tætheden af arter og
størrelsesfordelingen af
arter i fødenettet påvirkes
ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Fødenettets produktivitet
påvirkes ikke negativt af
negativt af menneskelige
aktiviteter
D5
Eutrofiering
Menneskeskabt
eutrofiering så vidt
muligt er minimeret,
navnlig de negative
virkninger heraf,
såsom tab af
biodiversitet,
forringelse af
økosystemet,
skadelige
algeopblomstringer og
iltmangel på
havbunden.
D6
Havbundens
integritet
Havbundens integritet
er på et niveau, der
sikrer, at
økosystemernes
struktur og funktioner
bevares, og at især
bentiske økosystemer
ikke påvirkes negativt.
D7
Hydrografiske
ændringer
Permanent ændring af
de hydrografiske
egenskaber påvirker
ikke de marine
økosystemer i negativ
retning.
Omfanget af habitattab som
følge af menneskelig
aktivitet, og graden af
negative effekter herfra,
overskrider ikke en given
andel af den naturlige
udbredelse af habitatet i det
givne vurderingsområde
Rumlig udbredelse og
fordeling af permanent
ændring af hydrografiske
forhold (f.eks. ændringer i
bølgeaktivitet, strømme,
saltholdighed, temperatur)
på havbunden og i
vandsøjlen, der især er
forbundet med fysisk tab af
den naturlige havbund
D8
Koncentrationer af
forurenende stoffer
Koncentration af
forurenende stoffer ligger
Ikke god. Gælder
specifikt for
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Herunder mangler der
opgørelser af, hvilke
fysiske forstyrrelser, der
påvirker havbundens
habitater negativt.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Klorofyl (Chl a)
koncentrationer er ikke på
niveauer, som indikerer
eutrofiering
Algeopblomstringer er ikke
på niveauer, som indikerer
eutrofiering
Iltindholdet er ikke under
koncentrationer, hvor
bundfauna påvirkes
negativt, som følge af
eutrofiering
Ikke god, se b) nedenfor.
Ikke god, afhængig af
tilstand under deskriptor
1, se a) nedenfor.
68
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2545683_0069.png
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
Forurenende
stoffer
ligger på niveauer, der
ikke medfører
forureningsvirkninger.
ikke over fastlagte
grænseværdier
Forurenende stoffers
negative påvirkning af
tilstanden af arter eller
habitater minimeres og om
muligt undgås helt.
D9
Forurenende
stoffer i fisk og
skaldyr til
konsum
Forurenende stoffer i
fisk og skaldyr til
konsum overstiger
ikke de niveauer, der
er fastlagt i
fællesskabslovgivninge
n eller andre relevante
standarder.
D10
Marint affald
Egenskaberne ved og
mængderne af affald i
havet skader ikke
kyst- og havmiljøet.
Sammensætningen,
mængden og udbredelsen
af marint affald, herunder
mikroaffald, ligger på en
grænse, som ikke udgør en
skade for det kystnære og
marine miljø
D11
Undervandsstøj
Indførelsen af energi,
herunder
undervandsstøj,
befinder sig på et
niveau, der ikke
påvirker havmiljøet i
negativ retning.
Udbredelse i tid og sted
samt lydniveau for
menneskabte impulslyde,
samt kontinuert lavfrekvent
støj, overskrider ikke
grænser, som påvirker
marine dyr på
populationsniveau.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Niveauer af forurenende
stoffer i spiselige dele af
marine fisk, skaldyr og
planter som fanges eller
dyrkes naturligt, overskrider
ikke fastlagte
grænseværdier
God økologisk tilstand er
opnået for de fleste
stoffer, på nær dioxin og
PCB (hvilket primært
relaterer sig til
Østersøen)
koncentrationer af PBDE
og kviksølv samt i
forhold til negative
effekter af forurenende
stoffer på arter.
a) For Nordsøen: Marsvin og spættet sæl vurderes at være i gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for
gråsæl er ugunstig. Tærskelværdier mangler for biodiversitet for fugle og fisk.
b) For Nordsøen og Skagerrak: OSPARs samlede vurdering viser, at der er god tilstand i de åbne danske
havområder i Nordsøen og Skagerrak, der er langt fra land, men der er endnu ikke opnået god tilstand i de
åbne havområder, der er tættere på land. Områder indenfor en sømil varetages af vandrammedirektivet.
17.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring kan være sedimentspild og udslip af
CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie. Herudover kan der være påvirkninger fra
undervandsstøj. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på et
overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil afhængige af det konkrete
projekt. Alt efter om konceptet for CO
2
-lagring indebærer nye rørføringer og etablering
69
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
af nye anlæg på havbunden, kan der også ske potentielle påvirkninger i form af tab af
habitat og ændring af habitat.
Som det fremgår af afsnit 8, 0 og 10 vil selve planen for CO2-lagring i Nordsøen ikke
udgøre en væsentlig negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed eller af fiskeri
og jordbund, når de afværgetiltag og anbefalinger, der er beskrevet i afsnit 20,
anvendes.
Uheld i form af f.eks. skibskollisioner vil udgøre den primære potentielle årsag til spild
af forurenende stoffer til havmiljøet. Skibe, som benyttes til anlægs- og driftsfasen,
skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for at forebygge og undgå uheld til
søs.
Hvis uheld alligevel sker, vil olie o.l. som udledes i forbindelse med et uheld blive
opsamlet. Eventuelle små resterende mængder fortyndes hurtigt i nærområdet og vil
medføre en ubetydelig påvirkning af havområdets kemiske tilstand.
I forhold til potentielle påvirkninger af havstrategiens deskriptorer, som er beskrevet
overstående afsnit om miljøstatus, skal der for hver enkelt deskriptor i forbindelse med
det konkrete projekt foretages en vurdering af, om projektet vil kunne påvirke
muligheden for at opnå god tilstand for deskriptoren. For havstrategiens deskriptorer
kan der være potentielle påvirkninger fra projektet på en række af deskriptorerne,
herunder D1, biodiversitet, D6 havbundens integritet og D11 undervandsstøj.
De potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring vurderes på baggrund af
ovenstående samlet set ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af muligheden for
opnåelse af god tilstand for deskriptorerne i Danmarks Havstrategi.
18
Miljøpåvirkninger fra potentielle ilandføringsanlæg
Planen for udbuddet af CO
2
-lagring og -injektion omfatter et område i Nordsøen langt
fra land og en række teknologiske scenarier over 30 år. Det kan ikke udelukkes, at
aktiviteter og stigende behov for CO
2
-lagring kan medføre etablering af nye rør, der
skal føres ind på land eller øget udskibning og havneaktivitet relateret til CO
2
-
transport.
Planen siger intet om ilandføring eller udskibning, og der er derfor en grundlæggende
usikkerhed om, hvorvidt der skal etableres nye rør, hvor de eventuelt linjeføres, og
hvornår og hvor mange der vil komme. Det har derfor ikke været muligt at inddrage
nye ilandføringer af rør eller øget havneaktivitet i miljøvurderingen under de enkelte
miljøparametre. I stedet beskrives de mulige miljøkonsekvenser af de potentielle
aktiviteter på og tæt ved land i det følgende.
Det skal understreges, at miljøpåvirkningerne i det følgende ikke ses som direkte eller
indirekte afledt af planen for udbuddet. Nye rørføringer og øget udskibning vil være
afledt af investeringer i anlæg til øget CO
2
-fangst på land og indirekte afledt af puljer
til at understøtte CO
2
-fangst. Planen for udbuddet i Nordsøen vil ikke i sig selv føre til
nye rørføringer og øget udskibning, og kan i sig selv ses som en afledt konsekvens af
interesse i CO
2
-fangst.
70
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Listen af miljøkonsekvenser vil blive undersøgt i de konkrete projekter, hvor geografi
og omfang kendes, og listen er medtaget i miljøvurderingen af planen for at
understrege vigtigheden af de potentielle konsekvenser relateret til planen for
udbuddet.
Befolkningen og menneskers sundhed
Ilandføringsanlæg vil påvirke befolkningen og menneskers sundhed. Det vil for
eksempel være påvirkninger på land som nødvendig ekspropriation til rørledninger og
støj, vibrationer og lys fra anlægsarbejdet. Det kan også være kystnære påvirkninger i
form af hindring af sejlads, kystfiskeri og andre marine aktiviteter i en kortere periode.
Natur, biodiversitet og Natura 2000
Ilandføringsanlæg og øget udskibning vil påvirke naturen. Det kan omfatte
påvirkninger af terrestrisk natur i forbindelse med anlægsaktiviteter, herunder
sandsynligvis beskyttet natur. Der vil potentielt også kunne opstå konflikter med
Natura 2000 habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, fordi de dækker en stor del
af Vestkysten og indsejlingen til Esbjerg.
Jordarealer og jordbund
Ilandføringsanlæg vil påvirke jordbunden på de strækninger, hvor der lægges rør. Det
vil indebære afgrænsede linjeføringer gennem forskellige jordbundstyper, hvor
jordbunden ændres og arealanvendelsen kan blive begrænset.
Vand
Ilandføringsanlæg og øget udskibning vil påvirke vandmiljøet. Påvirkningerne skal ses i
forhold til målsatte vandforekomster i vandområdeplaner og miljømål og de 11
deskriptorer i havstrategien.
Luft og klima
Ilandføringsanlæg og øget udskibning vil påvirke klimaet i form af materialeforbrug til
rørledninger og energiforbrug til anlægsarbejde og udskibning. Rør er lavet af metaller
med relativ høj drivhusgasudledning per materialeenhed.
Materielle goder
Ilandføringsanlæg og anlæg til udskibning af CO
2
kan ses som en udbygning af
infrastrukturen og dermed en positiv påvirkning af de materielle goder. Omvendt kan
ilandføringsanlæg også påvirke andre eksisterende infrastrukturer, herunder
midlertidige omlæggelse af veje.
Kulturarv og landskab
Ilandføringsanlæg vil potentielt medføre en påvirkning af kulturarv og landskab.
Kulturarven kan påvirkes både i kystnære havområder og på land, og påvirkningen vil
primært ske langs linjeføringen af rørledningen. Da rørledninger lægges under jorden,
vil landskabet ikke påvirkes i større omfang.
19
Manglende viden og eventuelle usikkerheder
Den teknologiske udvikling for transport, injektion og geologisk lagring af CO
2
er for
tiden omfattende. Miljøvurderingen er derfor præget af en række usikkerheder
71
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
relateret til den teknologiske udvikling, hvor der i planens 30-årige løbetid kan ske
vigtige teknologispring. Der er desuden en række usikkerheder omkring interessen i at
lagre CO
2
på sigt, der afhænger af klimaindsatsen på andre områder, herunder
udviklingen af power-to-X teknologier, hvoraf nogle teknologier bruger store mængder
CO
2
til at producere bæredygtigt brændstof. Usikkerhederne er til dels håndteret i
miljørapporten ved at vurdere miljøpåvirkninger ud fra tre scenarier.
Ligesom i flere andre danske farvande langt fra kysten er der begrænset viden om
biologi, kulturarv, mv. i planområdet. Det skyldes, at der er et begrænset antal
detaljerede undersøgelser i området. Miljørapporten er baseret på eksisterende viden
og har lagt eksisterende undersøgelser og kortlægninger til grund, men nye
undersøgelser og data i forbindelse med miljøvurderinger af konkrete projekter vil
meget vel kunne ændre billedet af miljøpåvirkninger, som baseres på den eksisterende
viden.
20
Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning
Afværgetiltag skal forebygge, begrænse og så vidt muligt opveje enhver væsentlig
negativ indvirkning på miljøet som følge af planens gennemførelse. Der er i
miljørapporten ikke fundet væsentlige negative påvirkninger som følge af planen, men
i det følgende gives alligevel enkelte anbefalinger til afværgetiltag.
Afværgetiltag til begrænsning af planens miljøpåvirkninger skal ses i forhold til, at de
konkrete projekter med forundersøgelser til anlæg og konstruktion af offshore
installationer er underlagt en række love og bekendtgørelser, som opstiller krav og
grænseværdier for at beskytte miljøet.
Bundfauna
I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO
2
-lagring anbefales det
af hensyn til rød søfjer at holde en afstand på 500 meter til det udlagte særligt
beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2. Det vil ud fra et
forsigtighedsprincip reducere påvirkningen.
Marine pattedyr
Det forventes, at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser på havet følges ved
seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret
[48]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og
TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,
hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for
størstedelen af bestanden i Nordsøen.
Klima
For at sikre opmærksomhed på netto-påvirkningen af klimaet, anbefales det, at
konkrete projekter under udbuddet, udarbejder klimaregnskaber som inkluderer
forundersøgelser, installation, drift og nedlukning.
Overvågning
Det vurderes, at overvågning af planens væsentlige indvirkninger på miljøet og
miljøtilstanden i de danske havområder kan ske gennem eksisterende
overvågningsaktiviteter i forbindelse havstrategi- og naturdirektiverne, samt i
72
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
forbindelse med NOVANA-programmet og målrettede overvågninger fastsat i
forbindelse med tilladelse til de konkrete projekter.
Der etableres således ikke en særskilt overvågning af planens påvirkninger.
21
Referencer
[1]
Miljø- og Fødevareministeriet, “Danmarks Havstrategi II, første del.,” 2019.
[Online]. Available:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/5ecfd397-7cd3-432a-
a8f5-5590674cb003/Udkast til Danmarks Havstrategi II.pdf.
Retsinformation, “Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning, LBK nr
400 af 06/04/2020.” 2020, [Online]. Available:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400.
Energistyrelsen, “Idéoplæg Energiø Nordsøen Vi vil gerne,” no. August, p. 12,
2021, [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energioer/ideoplaeg_til_energioe_nordsoeen.p
df.
Regeringen, “En køreplan for lagring af CO
2.
Første del af en samlet CCS-
strategi.” 2021, [Online]. Available:
https://kefm.dk/Media/637606718216961589/Principaftale om CO2-
lagring.pdf.
Energistyrelsen; Rambøll, “Catalogue of Geological Storage of CO2 in
Denmark,” 2021.
Rambøll, “Assessment of the Market Potential for CO2 storage in Denmark,”
2021, [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/CCS/markedsanalyse_af_co2-
lagring_i_danmark.pdf.
Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Tyra,” 2015. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/tyra_vvm_redegoerelse.pdf.
U. Henriksen, O.D., Maxon, C. and Degn, “Underwater sound from offshore
drilling activities. Potential effects on marine mammals.,” 2005.
Rambøll, “Exploration Well DK 9/16 VIBE-1 Environmental impact assessment
screening” For: Wintershall Dea AG, 2019.
Rambøll, “Impact assesment Greater Ravn survey.” 2020.
Rambøll, “EIA screening Heulandite.” p. ver2, 2020.
Rambøll, “Northern Lights- Konsekvensvurdering med hensyn på fiskeri og
marint biologisk mangfold vest for grunnlinjen,” 2019.
N. S. 2 AG, “NORD STREAM 2 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET,” 2017.
Energinet, “Miljøkonsekvensrapport Baltic Pipe, Gasrørledning i Nordsøen,”
2019.
DNV GL, “ENVIRONMENTAL RISK ANALYSIS AND STRATEGY FOR
ENVIRONMENTAL MONITORING, Miljørisiko for EL001, Northern Lights, mottak
og permanent lagring av CO2.”
Rashidi (et al.), “Field Case Study of Modelling the Environmental Fate of
Leaked CO Gas in the Marine Environment for Carbon Capture and Storage
CCS,”
SPE Asia Pacific Oil Gas Conf. Exhib. Novemb. 2020,
2020.
DNV GL, “Best Practice Guidance for Environmental Risk Assessment for
offshore CO2 geological storage,” 2015.
Rambøll og Offshore Center Danmark, “Environmental challenges associated
with decommissioning,” 2012.
Miljøministeriet, “Habitatbekendtgørelsen,” vol. BEK nr 209, 2021, [Online].
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
73
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
Available: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2091.
Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Harald,” 2015. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/harald_vvm_redegoerelse.pdf.
European Environmental Agency, “Access database of N2000 designations.”
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/natura-12 (accessed Dec. 16,
2021).
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Jyske Rev,
Lillefiskerbanke, Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257,” 2020.
Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:
https://mst.dk/media/194109/n248-basisanalyse-2022-27-jyske-rev-
lillefiskerbanke.pdf.
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Skagens Gren og
Skagerak, Natura 2000-område nr. 1, Habitatområde H1,” 2020. Accessed:
Mar. 05, 2021. [Online]. Available: https://mst.dk/media/194110/n1-
basisanalyse-2022-27-skagens-gren-og-skagerrak.pdf.
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Sydlige Nordsø, Natura
2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113,”
2020. Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:
https://mst.dk/media/195717/n246-sydlige-nordsoe.pdf.
Rambøll, “Afgrænsningsnotat for udbud af CO2 laring i Nordsøen.” 2021.
Equinor, “Environmental Risk Analysis and Strategy for Envionmental
Monitoring - Equinor - Miljorisiko for EL001, Northern Lights, mottak og
permanent lagring av CO2,” 2019.
R. Callaway
et al.,
“Diversity and community structure of epibenthic
invertebrates and fish in the North Sea,”
ICES J. Mar. Sci.,
vol. 59, no. 6, pp.
1199–1214, 2002, doi: 10.1006/jmsc.2002.1288.
D. L. Kjelland, M. E., Woodley, C. M., Swannack, T. M., & Smith, “A re-view of
the potential effects of suspended sediment on fishes: potential dredging-
related physiological, behavioral, and transgenerational implications.,”
Environ.
Syst. Decis.,
vol. 35, no. 3, pp. 334–350, 2015.
B. Berry, W., Rubinstein, N., Melzian, B., & Hill, “The biological effects of
suspended and bedded sediment (SABS) in aquatic systems: a review.,”
United
States Environ. Prot. Agency, Duluth,
2003.
Popper A.N. and Hastings M.C., “REVIEW PAPER The effects of anthropogenic
sources of sound on fishes.,”
J. Fish Biol.,
vol. 75, pp. 455–489, 2009.
DNV ENERGY., “Effects of seismic surveys on fish, fish catches and sea
mammals. Report for the Cooperation group - Fishery Industry and Petroleum
Industry.,” 2007.
N. Miljøministeriet, “Havmøllepark Horns Rev 3. VVM-redegørelse, del 2. Det
marine Miljø,” 2014.
P. Schwemmer, B. Mendel, N. Sonntag, V. Dierschke, and S. Garthe, “Effects of
ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation
and spatial planning,”
Ecol. Appl.,
vol. 21, no. 5, pp. 1851–1860, Jul. 2011, doi:
10.1890/10-0615.1.
J. Tougaard, “Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer.
Del 2 - Påvirkninger,”
Aarhus Univ. DCE – Natl. Cent. Miljø og Energi,
vol. 45,
p. 51, 2014.
Naturstyrelsen, “Danmarks havstrategi - Basisanalyse,” 2012. [Online].
Available: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Basisanalysen.pdf.
T. Secher and H. B. Jensen,
Dansk pattedyrsatlas.
Gyldendal, 2007.
A. Galatius, “Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i
Danmark,”
DCE - Natl. Cent. Miljø og Energi,
p. 27 pp., 2017, [Online].
Available:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Baggrund_om_
74
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
spaettet_sael_og_graasael.pdf.
C. De La Vega
et al.,
“Seasonal variation of harbor Seal’s diet from the wadden
sea in relation to prey availability,”
PLoS ONE,
vol. 11, no. 5. 2016, doi:
10.1371/journal.pone.0155727.
Miljø- og Fødevarestyrelsen, “Forvaltningsplan for sæler,” 2020.
B. J. McConnell, M. A. Fedak, P. Lovell, and P. S. Hammond, “Movements and
foraging areas of grey seals in the North Sea,”
J. Appl. Ecol.,
vol. 36, no. 4, pp.
573–590, 1999, doi: 10.1046/j.1365-2664.1999.00429.x.
S. Tougaard,
Spættet sæl s 252-257 og gråsæl s. 258-261. In: Dansk Pattedyr
Atlas, Baagøe, H.J. & T. S. Jensen (red.).
2007.
S. Sveegaard, J. Nabe-Nielsen, and J. Teilmann, “Marsvins udbredelse og status
for de marine habitatområder i danske farvande,”
Aarhus Univ. DCE – Natl.
Cent. Miljø og Energi,
vol. 284, p. 36, 2018.
S. Sveegaard, “Harbour porpoise distribution: Methods, ecology and movement
in Danish and adjacent waters – a review. PhD thesis.,” Aarhus University,
2011.
S. Sveegaard
et al.,
“High-density areas for harbor porpoises (Phocoena
phocoena) identified by satellite tracking,”
Mar. Mammal Sci.,
vol. 27, no. 1,
pp. 230–246, 2011, doi: 10.1111/j.1748-7692.2010.00379.x.
A. Gilles
et al.,
“Seasonal habitat-based density models for a marine top
predator, the harbor porpoise, in a dynamic environment,”
Ecosphere,
vol. 7,
no. 6, pp. 1–22, 2016, doi: 10.1002/ecs2.1367.
J. Tougaard, A. Universitet, and I. for Bioscience, “Vurdering af effekter af
undervandsstøj på marine organismer. Del 1 - Målemetoder, enheder og
hørelse hos marine organismer.,” 2014.
J. Tougaard, “Input to revision of guidelines regarding underwater noise from
oil and gas activities - effects on marine mammals and mitigation measures,”
Aarhus Univ. DCE – Danish Cent. Environ. Energy,
vol. 202, no. Aarhus Univ.
DCE – Danish Cent. Environ. Energy, p. 52, 2016, [Online]. Available:
http://dce2.au.dk/pub/SR202.pdf.
Energistyrelsen, “Standardvilkår for forundersøgelser til havs,” no. August,
2018.
P. S. Hammond
et al.,
“Estimates of cetacean abundance in European Atlantic
waters in summer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys,”
Dis.
Aquat. Organ.,
no. May, p. 39, 2018, [Online]. Available:
https://doi.org/10.1016/j.seares.2019.03.004%0Ahttp://dx.doi.org/10.1016/j.
marpolbul.2014.08.025%0Ahttps://doi.org/10.1016/j.ijppaw.2018.04.001%0A
http://dx.doi.org/10.1016/j.vetpar.2011.08.002%0Ahttps://doi.org/10.1016/j.i
jppaw.2018.01.002%0Ahttp://dx.doi.
Miljøministeriet, “Miljørapport Nye beskyttede havstrategiområder i Nordsøen
og Østersøen omkring Bornholm,” 2021.
Federal Agency for Nature Conservation - (BfN), “Doggerbank - DE1003301,”
2018. https://www.bfn.de/en/activities/marine-nature-conservation/national-
marine-protected-areas/north-sea-eez/dogger-bank-sac.html.
“EMODnet - fiskeridata.” https://www.emodnet-humanactivities.eu/view-
data.php (accessed Dec. 17, 2021).
ICES, “Cod (Gadus morhua) in Subarea 4, Division 7.d, and Subdivision 20
(North Sea, eastern English Channel, Skagerrak),”
Rep. ICES Advis. Committee,
2019. ICES Advice 2019, cod.27.47d20,
vol. 20, no. November 2019, pp. 1–15,
2020, [Online]. Available: https://doi.org/10.17895/ices.pub.4436.
“Geoviden,”
1, marts,
2020.
Geonet, “Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig?” 2008, [Online].
Available: https://www.geus.dk/media/8111/co2-geonet-dansk_2009.pdf.
IPCC, “AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis.,” 2021. [Online].
Available: https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/.
75
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Orientering om høring af lovmateriale vedr. Co2-lagring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
Z. Z. Yan Wang, Zhen Pan, Wenxiang Zhang, Tohid N. Borhani, Rui Li, “Life
cycle assessment of combustion-based electricity generation technologies
integrated with carbon capture and storage: A review.,”
Environ. Res.,
2021,
[Online]. Available: https://doi.org/10.1016/j.envres.2021.112219.
C. B. Kathrin Volkart, Christian Bauer, “Life cycle assessment of carbon capture
and storage in power generation and industry in Europe,”
Int. J. Greenh. Gas
Control,
2013, [Online]. Available:
https://doi.org/10.1016/j.ijggc.2013.03.003.
Sea War Museum, “Krigsskibe sænket i Nordsøen i perioden omkring første
verdenskrig Warships sunk in the North Sea at the time of the first World War
Kriegsschiffe , die in der Nordsee zur Zeit um den Ersten Weltkrieg versenkt
wurden Position ukendt Position ukendt,” p. 14155, 2001.
Esbjerg kommune, “Miljøgodkendelse Etablering af modtageanlæg for neddeling
af off-shore produktionsanlæg, vindmølletårne, mm. på Grusvej 6, 6700
Esbjerg.,” 2017. [Online]. Available: https://esbjerg.dn.dk/departments-
media/20336/miljoegodkendelse_etablering-af-dekommissioneringsanlaeg-paa-
esbjerg-havn.pdf.
GEUS. CO
2
storage in the Danish North Sea. Notat 26.01.2022. J.nr. GEUS 331-
0002.
76