Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 237
Offentligt
2545659_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18-03-2022
J nr.
2021-749
Orientering om at bekendtgørelse om tilskud til grønne lastbiler sendes i
høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om
tilskud til køb af brint- og ellastbiler.
På baggrund af drøftelser på forligskredsmøde d. 4. marts udgår muligheden for
tilskud til gaslastbiler fra bekendtgørelsen. Det undersøges desuden sideløbende
med den eksterne høring, om det er muligt inden for EU’s statsstøtteregler at give
tilskud til meromkostningen ved køb af en lastbil drevet af e-metanol.
Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte de nærmere bestemmelser for
administration af den del af puljen til grøn transport, der vedrører tilskud til køb af
grønne lastbiler. Bekendtgørelsen fastsætter således de nærmere regler om, hvad
ansøgningen om tilskud til køb af en brint- eller ellastbil skal indeholde, hvilke
kriterier der lægges vægt på ved tildeling af tilskud samt kravene til udbetaling.
Derudover er der indsat et forbud mod at reeksportere den lastbil, der er opnået
tilskud til køb af de første 4 år efter første indregistrering i Motorregistret.
Bekendtgørelsen udmøntes med hjemmel i en ny bemyndigelse i en
tekstanmærkning på finansloven for finansåret 2022.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 19. april 2022. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen oversende endelig
bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk