KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 236
Offentligt

4017517 JNO / EMBL

Notat om Energinets udstedelse

af forskrifter

INDLEDNING OG BAGGRUND

I 2014 vurderede vi, om Energinets rammer for udstedelse af forskrifter var hensigtsmæssige og i over-

ensstemmelse med almindelige retssikkerhedsprincipper. Vores vurdering indeholdt en række anbefa-

linger til ændringer i rammerne for Energinets regelproduktion.

På side 3 i vores notat af 23. august 2015 om rammerne for Energinets udstedelse af forskrifter anbefa-

lede Kammeradvokaten følgende:

•

”Der foretages en gennemgang af samtlige ENDK's forskrifter med henblik på at få ud-

skilt retligt bindende regler i bekendtgørelser og vejledende regler i vejledninger. For-

skrifterne bør affattes på en ensartet måde. Det vil øge overskueligheden for de virksom-

heder, som forskrifterne retter sig mod. I lyset af den måde forskrifterne hidtil har været

affattet på, bør det overvejes at lade Energitilsynets metodegod-kendelse omfatte en vur-

dering af, om forskrifterne opfylder de krav, der alminde-ligvis må stilles til affattelse

af administrative forskrifter.

•

Der bør tilvejebringes et klarere hjemmelsgrundlag for udstedelse af forskrifter, der re-

gulerer rammer og forudsætninger for elmarkedet (markedsforskrifter). I de hjemmels-

mæssige overvejelser bør indgå, at hjemlen skal kunne rumme et snarligt behov for ud-

stedelse af markedsforskrifter som følge af EU-regulering (network codes).

•

Der bør ved lejlighed tilvejebringes en mere klar hjemmel i ELF for klageadgangen til

Energitilsynet. Det bør overvejes, om alle forskrifterne i deres helhed skal kun-ne påkla-

ges, eller om klageadgangen skal afskæres i forhold til bestemte forskrifter eller bestemte

dele af forskrifterne. Energitilsynets sagkundskab i forhold til at kunne vurdere de en-

kelte klagepunkter, herunder meget teknisk prægede dele, må indgå i denne vurdering.

KØBENHAVN

KALVEBOD BRYGGE 32

DK-1560 KØBENHAVN V

AARHUS

ÅBOULEVARDEN 49

DK-8000 AARHUS C

+45 33 15 20 10

[email protected]

WWW.KAMMERADVOKATEN.DK

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

•

Sanktionssystemet bør gennemgås. Håndhævelsesbehovet i forhold til de enkelte for-

skrifter må afdækkes. Det må herefter vurderes, hvordan en eventuel overtrædelse

skal

kunne sanktioneres. Sanktionstypen skal afspejle håndhævelsesbehovet og skal skabe

incitament til ikke at overtræde forskrifterne (være disciplinerende). I punkt 6.3 neden-

for er der givet eksempler på sanktionsmodeller, som kan indgå i vurderingen.

•

Der bør tages stilling til, om ENDK's forskrifter skal indføres i lovtidende som den bin-

dende kundgørelsesform.”

Energinet har efterfølgende arbejdet med Kammeradvokatens anbefalinger, og i juni 2020 færdiggjorde

Energinet gennemgangen og opdelingen af forskrifterne i overensstemmelse med anbefalingerne.

Energistyrelsen er i gang med udarbejdelse af et lovforslag om ændring af elforsyningsloven, herunder

eventuelle ændringer af udstedelse og tilsyn med forskrifter. I den forbindelse har Energistyrelsen an-

modet Kammeradvokaten om en fornyet vurdering af følgende:

Hjemmelgrundlaget i elforsyningsloven for udstedelse af de gennemførelsesforanstalt-

ninger, der er reguleret i elmarkedsforordningens artikel 62

Behovet for kundgørelse af markedsforskrifter

Reglerne for klageadgang og sanktion

KONKLUSION

På baggrund af nedenstående gennemgang er det min vurdering, at:

•

den nuværende regulering i ELF § § 28, stk. 3, jf. systemansvarsbekendtgørelsens § 7, stk.

3 og § 8, stk. 3, udgør en tilstrækkelig hjemmel til at kunne udstede de i elmarkedsforord-

ningens artikel 62 omtalte mere detaljerede regler om tekniske forskrifter og markedsfor-

skrifter end dem, der er indeholdt i elmarkedsforordningen og de EU-retlige netværks-reg-

ler og retningslinjer.

•

gode grunde taler for, at de retssikkerhedsmæssige hensyn, som ligger til grund for lovti-

dendelovens kundgørelseskrav, ikke hindrer, at markedsforskrifter kan undtages i henhold

til lovtidendelovens § 2, stk. 2, ved en udvidelse af ELF § 92 a. Eftersom det er en vurdering,

der skal foretages af Retsinformation, anbefaler jeg, at spørgsmålet også drøftes med Rets-

information, inden Energistyrelsen og Energinet træffer endelig beslutning om at undtage

markedsforskrifterne for kundgørelse i Lovtidende.

Side 2 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

•

der er tilstrækkelig hjemmel til at klage over Energinets

forskrifter

i ELF § 78, stk. 5, jf.

systemansvarsbekendtgørelsens § 7, stk. 3 og § 8, stk. 3.

•

det vil af bl.a. retssikkerhedsmæssige grunde være hensigtsmæssigt at indføre tvangsbøde

som en sanktionsmulighed for Energinet ved manglende overholdelse af påbud efter ELF

§ 31, stk. 3, 1. pkt., forinden der kan ske udelukkelse fra DataHub’en, jf. § 31, stk. 3, 2. pkt.

3.1.1

HJEMMELGRUNDLAGET FOR UDSTEDELSE AF FORSKRIFTER

Elforsyningsloven og systemansvarsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 2245 af 29. december 2020 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltrans-

missionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen) indeholder bestemmelser om Energinets udstedelse

af forskrifter. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i § 26, stk. 3, og § 28, stk. 3, i lov om elfor-

syning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som senest ændret ved lov nr. 984 af 12. maj 2021

(ELF).

Det fremgår af ELF § 26, stk. 1 og 2, at anlæg, installationer og brugere skal opfylde visse standarder og

krav for at kunne tilslutte sig det kollektive elforsyningsnet. Stk. 3 bemyndiger energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder til at be-

stemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet

skal fastsættes af Energinet. Bestemmelsens stk. 3 har følgende ordlyd:

”Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og

2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og

benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet. Ministeren kan endvi-

dere bestemme, at en netvirksomhed kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til

tilslutning til virksomhedens elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af den tek-

niske kvalitet i elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde. Ministeren kan fastsætte nær-

mere regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne krav.”

(Min understregning)

ELF § 26 blev indsat med hovedloven fra 1999. Af lovbemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen

fremgik følgende:

”Miljø- og energiministeren kan … fastsætte nærmere regler herom, herunder bestemme at visse

tekniske krav og standarder skal fastlægges af den systemansvarlige virksomhed. Der har ikke

Side 3 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

været tilsvarende bestemmelser i den hidtil gældende el-forsyningslov. Den systemansvarlige

virksomhed udarbejder i dag i samarbejde med netselskaberne egenhændigt de tekniske speci-

fikationer for tilslutning af anlæg til det offentlige elforsyningsnet. Den systemansvarlige virk-

somhed forventes fortsat at varetage dette arbejde. Forskrifterne skal være objektive og ikke-

diskriminerende, og tage rimeligt hensyn til de enkelte kategorier af brugeres tekniske- og øko-

nomiske formåen.”

ELF § 28, stk. 2, indeholder en oplistning af de opgaver, som Energinet skal udføre. Det fremgår bl.a. af

§ 28, stk. 2, nr. 12, at Energinet skal udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger. Derudover

blev § 28, stk. 2, nr. 13, indsat ved lov nr. 633 af 16. juni 2014. Efter denne bestemmelse skal ENDK

udarbejde forskrifter, ”som

er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes

pligter og rettigheder”.

Af de specielle bemærkninger til § 28, stk. 2, nr. 13 fremgår:

”Energinet.dk har allerede i dag adgang til at udarbejde forskrifter, der retter sig til aktørerne

på elmarkedet. Energinet.dk kan således efter bestemmelsen i § 26, stk. 3, efter bemyndigelse

fra klima-,energi- og bygningsministeren fastsætte visse tekniske standarder og krav for adgang

til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. Efter bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 12, som

bliver nr. 11, kan Energinet.dk udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger. Efter §

31, stk. 2, kan Energinet.dk stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens

ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan

vedrøre:

1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller

risiko for udgifter, som Energinet.dk påtager sig på brugerens vegne, eller

som er forbundne med brugen af Energinet.dk’s ydelser,

2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af

relevans for Energinet.dk’s arbejde og

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion

og handel med elektricitet.

Der er således tale om, at Energinet.dk i dag kan udarbejde forskrifter eller stille vilkår vedrø-

rende såvel tekniske forhold, som forhold vedrørende elmarkedets funktion. I de senere år har

der imidlertid vist sig et stigende behov for, at Energinet.dk tillige opstiller rammer, der vedrø-

rer elmarkedets funktion. Det kan give anledning til tvivl, hvorvidt en forskrift primært er af

teknisk karakter, eller hvorvidt der er tale om en forskrift, der tillige retter sig mod at regulere

forhold på elmarkedet. Der vil ofte kunne være tale om en glidende overgang. Da der nu igen

skal udstedes forskrifter bl.a. i relation til engrosmodellen, er det vurderingen, at der bør

Side 4 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

tilvejebringes et klart selvstændigt hjemmelsgrundlag for udstedelse af forskrifter om elmarke-

dets funktion. Med forslaget til ny § 28, stk. 2, nr. 12, præciseres, at Energinet.dk udover at

kunne stille vilkår efter § 31, stk. 2, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for pro-

duktion og handel med elektricitet, tillige kan indarbejde sådanne forhold i Energinet.dk´s ge-

nerelle forskrifter. Disse forskrifter udarbejdes i et samarbejde med relevante aktører, metode-

godkendes af det uafhængige Energitilsyn inden disse kan anvendes, og offentliggøres på Ener-

ginet.dk´s hjemmeside. Hvor det er muligt, er det derfor også af retssikkerhedsmæssige grunde

at foretrække, at generelle rammer for elmarkedets funktion mv. sker gennem udarbejdelse af

forskrifterne og ikke gennem individuelle vilkår stillet af Energinet.dk. Efter § 28, stk. 3, kan

klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af

de opgaver, som påhviler Energinet.dk i medfør af bestemmelserne i stk. 2, herunder den fore-

slåede præcisering om adgangen til at udarbejde markedsforskrifter, jf. forslaget til ny § 28,

stk. 2, nr. 12. Der er således tale om, at Energinet.dk’s adgang til at udarbejde forskrifter om

markedsforhold sker i overensstemmelse med regler herom fastsat af ministeren.”

(Min under-

stregning)

Efter § 28, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere regler om de opgaver, der påhviler ENDK efter

bestemmelsen i stk. 2.

Det fremgår af elforsyningslovens § 31, at Energinet ved udførelsen af sine opgaver skal bidrage til at

sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§

31.

Energinet skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst

mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. §

1, stk.

Stk. 2. Energinet kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser.

Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre:

1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for

udgifter, som Energinet påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med

brugen af Energinets ydelser,

2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for

Energinets arbejde og

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel

med elektricitet.

Side 5 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

Stk. 3. Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter

vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at

brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyl-

des. Dette gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen angår vilkår som

nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Ener-

ginet orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om forholdet.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Energinet efter denne bestemmelse kan indbringes for Forsynings-

tilsynet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Energinet efter stk. 3, der medfører afregistrering af en virksomhed

som bruger af datahubben, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt

for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet, inden 4 uger efter at af-

gørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet an-

lægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.

Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.”

Bestemmelsen i § 31, stk. 1, blev indsat med hovedloven fra 1999. Bestemmelsen i stk. 2 blev indsat ved

en lovændring i 2006 (lov nr. 520 af 7. juni 2006), og af lovbemærkningerne fremgik bl.a. følgende:

”Lovens § 26 og § 28 indeholder bestemmelser, som giver mulighed for, at der kan fastsættes

tekniske krav og standarder som betingelse for at være eller blive tilsluttet det kollektive elfor-

syningsnet …

Denne regulering skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 31, stk. 1, hvorefter den system-

ansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for

konkurrence på markeder for produktion og handel med el. Loven giver imidlertid ikke den

systemansvarlige virksomhed udtrykkelig mulighed for at fastsætte vilkår, som regulerer mar-

kedsaktørernes brug af de ydelser, som den systemansvarlige virksomhed stiller til rådighed for

at skabe de bedst mulige forudsætninger for konkurrence på elmarkedet. […]

Det er endvidere centralt, at den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte vilkår, som regu-

lerer de spilleregler, som aktørerne skal følge for at sikre, at der skabes de bedst mulige rammer

for et velfungerende marked for produktion og handel med elektricitet, jf. § 31, stk. 2. Det drejer

sig f.eks. om opstilling af beregningsmetoder for betaling af balancekraft, herunder

Side 6 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

udarbejdelse af standardkontrakter, fastlæggelse af hvilke IT-standarder, der skal anvendes af

markedsaktørerne, m.v.”

ELF § 26, stk. 3, og § 28, stk. 3, er udmøntet ved systemansvarsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 7,

der regulerer Energinets udstedelse af forskrifter, blev senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1402 af 13.

december 2019, og lyder således:

”§

Energinet skal efter drøftelse med net- og transmissionsvirksomheder udarbejde forskrifter

for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet kan vare-

tage sine opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende:

1) Tekniske forskrifter for tilslutning af elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet.

2) Tekniske forskrifter for tilslutning af elforbrugsanlæg til transmissionsnettet.

3) Forskrifter for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet.

4) Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet i stand til at opretholde den

tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.

Stk. 2. De forskrifter, som Energinet fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for

brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Historiske forskrifter skal på

tilsvarende måde være tilgængelige for interesserede parter. Forskrifterne skal anmeldes til For-

syningstilsynet.

Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Forsy-

ningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Stk. 4. Stk. 1 finder alene anvendelse på forhold, der ikke reguleres ved bestemmelser indeholdt

i eller udstedt i medfør af Europa Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for

elektricitet.”

Energinets udstedelse af måleforskrifter til afregnings- og systemdriftsformål, som er nødvendige for va-

retagelsen af Energinets opgaver, er hjemlet i systemansvarsbekendtgørelsens § 8, som senest blev æn-

dret ved bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2019, og som har følgende ordlyd:

”§

Energinet skal efter drøftelse med net-, transmissions- og elhandelsvirksomheder udar-

bejde måleforskrifter til afregningsog systemdriftsformål, som er nødvendige for varetagelsen

Side 7 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

af Energinets opgaver. Måleforskrifterne skal indeholde krav til net og transmissionsvirksom-

hedernes målinger af forbrug, produktion og eludveksling, herunder krav til:

1) omfanget af de målinger, som selskaberne skal foretage, herunder i hvilken grad elforbrug

skal måles,

2) nøjagtigheden af de enkelte målinger, og

3) formidlingen af målinger til berørte parter, herunder inden for hvilke tidsfrister målingerne

skal videreformidles.

Stk. 2. De forskrifter, som Energinet fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for

brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Historiske forskrifter skal på

tilsvarende måde være tilgængelige for interesserede parter. Forskrifterne skal anmeldes til For-

syningstilsynet.

Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Forsy-

ningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Stk. 4. Stk. 1 finder alene anvendelse på forhold, der ikke reguleres ved bestemmelser indeholdt

i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for

elektricitet.”

3.1.2

EU-regulering

Elmarkedsforordningens artikel 58-62 (forordning nr. 943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elek-

tricitet) giver EU-Kommissionen hjemmel til at udstede netværkskoder(regler) og retningslinjer, som har

til formål nærmere at regulere elmarkedet inden for EU.

Forordningens artikel 62 giver medlemsstaterne en ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger,

der indeholder mere detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning, herunder de i

artikel 61 omhandlede retningslinjer eller de i artikel 59 omhandlede netregler (netværkskoder), forudsat

at disse foranstaltninger i øvrigt er forenelige med EU-retten.

I 2016 vedtog EU-Kommissionen forordning nr. 631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav

til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG), som er en netværkskode. Af forordningens artikel 7, litra 1

fremgår:

Side 8 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

”Artikel 7

Lovgivningsmæssige aspekter

1.Generelle krav, der skal fastsættes af relevante systemoperatører eller TSO'er i henhold til

denne forordning, godkendes af den af medlemsstaten udpegede enhed og offentliggøres. Den

udpegede enhed er den regulerende myndighed, medmindre medlemsstaten fastsætter andet.

[…]”

Samme bestemmelse er indsat i netværkskoderne HVDC og DCC. Førstnævnte er udmøntet ved forord-

ning nr. 1447 af 26. august 2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af transmissionssystemer

med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg, og bestemmelsen er indsat

som artikel 5, litra 1. DCC er udmøntet ved forordning nr. 1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af

netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer, og bestemmelsen er indsat som artikel

6, litra 1.

Kommissionen har derudover vedtaget fire retningslinjer, som er udmøntet i forordninger. I forordning

nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapaci-

tetsbegrænsninger (CACM) fremgår følgende af artikel 9, litra 1:

”Artikel

Vedtagelse af vilkår, betingelser og metoder

1. TSO'erne og NEMO'erne udarbejder de vilkår, betingelser og metoder, der er fastlagt krav om ved

denne forordning, og fremsender dem til de kompetente regulerende myndigheder til godkendelse

inden for de i denne forordning fastsatte frister. Hvis et forslag til vilkår, betingelser og metoder, der

følger af denne forordning, skal udarbejdes og aftales mellem flere TSO'er eller NEMO'er, samar-

bejder de deltagende TSO'er og NEMO'er tæt herom. Med bistand fra ENTSO for elektricitet infor-

merer TSO'er og NEMO'er regelmæssigt de kompetente regulerende myndigheder og agenturet om

fremskridtene med udarbejdelsen af disse vilkår, betingelser og metoder.

[…]”

Samme bestemmelse er indsat i retningslinjerne FCA (artikel 4, litra 1, forordning nr. 1719 af 26. sep-

tember 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling), EB (artikel 4, litra 1 og

2, forordning nr. 2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektrici-

tet) og SYSOP (artikel 5, litra 1 og 2, forordning nr. 1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retnings-

linjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer).

Side 9 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

3.2

Vurdering af hjemmelgrundlaget

Det skal overvejes, om elmarkedsforordningens artikel 62 giver anledning til, at de eksisterende hjemler

i ELF for udstedelse af tekniske forskrifter og markedsforskrifter skal suppleres med en ny hjemmel for

Energinet til at fastsætte mere detaljerede regler end dem, som Energinet efter de EU-retlige netværks-

regler og retningslinjer skal fastsætte.

ELF § 26, stk. 3, bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om de krav og standarder, som

anlæg, installationer og brugere skal opfylde for at kunne tilslutte sig det kollektive elforsyningsnet,

herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive

elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet. Ministeren kan endvidere bestemme, at en netvirksomhed

kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til tilslutning til virksomhedens elforsyningsnet,

som er nødvendige for opretholdelsen af den tekniske kvalitet i elforsyningsnettet i netvirksomhedens

netområde, jf. pkt. 2. Hertil kommer, at ministeren efter sidste pkt. i § 26, stk. 3, kan fastsætte nærmere

regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne krav.

Bestemmelsen er begrænset til udstedelse af tekniske forskrifter om krav til tilslutning, hvorfor den ikke

udgør en generel hjemmel for ministeren til at fastsætte mere detaljerede regler om elmarkedet, som

elmarkedsforordningens artikel 62 også giver mulighed for.

ELF § 28, stk. 2, indeholder en oplistning af de opgaver, som ENDK skal udføre, deriblandt udstede

forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og

rettigheder, jf. nr. 13. Uanset bestemmelsens ordlyd, som indeholder ordet ”nødvendige” forskrifter for

elmarkedets funktion, er der efter vores vurdering ikke tale om en begrænsning af hvilke markedsfor-

skrifter Energinet kan udstede. Det er derimod vores vurdering, at ELF § 28, stk. 2, nr. 13, skal forstås

bredt, idet den anvender den generelle formulering ”forskrifter for elmarkedets funktion”. Bestemmelsen

indeholder ikke en selvstændig bemyndigelse til at udstede forskrifter.

Ministeren kan herefter i medfør af ELF § 28, stk. 3, fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen

af de opgaver, som påhviler Energinet i henhold til bestemmelsens stk. 2. Bemyndigelse er udmøntet i

systemansvarsbekendtgørelsen, hvorved § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, giver Energinet hjemmel til at udstede

visse markedsforskrifter.

Samlet er det derfor min vurdering, at den nuværende regulering i ELF § 28, stk. 2, nr. 13, jf. § 28, stk.

3, udgør en tilstrækkelig hjemmel til at kunne udstede de i elmarkedsforordningens artikel 62 omtalte

mere detaljerede markedsforskrifter end dem, som Energinet efter de EU-retlige netværksregler og ret-

ningslinjer skal fastsætte.

Side 10 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

4.1

KUNDGØRELSE

Retsgrundlaget

Det almindelige krav om, at bindende retsregler skal kundgøres, fremgår af § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse

nr. 1098 af 8. oktober 2016 (”lovtidendeloven”). Efter bestemmelsen skal alle ministerielle anordninger,

under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regula-

tiver, instrukser, vedtægter osv.), indføres i Lovtidende.

Hvor der i lovgivningen er hjemmel til det, kan kundgørelseskravet dog fraviges. Det fremgår af forarbej-

derne til lovtidendeloven, at fravigelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde kræver tungtvejende

hensyn (de almindelige bemærkninger til lov nr. 305 af 19. april 2006).

Videre fremgår det af pkt. 115 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbej-

delse af administrative forskrifter, at spørgsmålet om at undtage bekendtgørelser fra kundgørelse i Lov-

tidende navnlig kan overvejes med hensyn til bekendtgørelser, der har et meget væsentligt omfang, og

som er af rent teknisk karakter, eller som kun har betydning for en meget begrænset del af befolkningen,

eller et erhverv med et lille antal erhvervsudøvere. I forbindelse med overvejelserne bør der også lægges

vægt på mulighederne for på anden måde at informere den berørte personkreds om reglernes eksistens.

I ELF § 92 a, som blev indført ved lov nr. 1400 af 27. december 2008, er der gjort følgende undtagelse fra

kundgørelseskravet:

”§

92 a.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg,

indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke

indføres i Lovtidende.

Stk.2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,

kan fås.”

4.2

Vurdering af kundgørelse af markedsforskrifter

Det skal overvejes, om markedsforskrifter ud fra retssikkerhedshensyn bør vedtages som bekendtgørelser

af Energistyrelsen eller Forsyningstilsynet, eller om det vil være tilstrækkeligt med en udvidelse af an-

vendelsesområdet for ELF § 92 a.

Side 11 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

De almindelige bemærkninger til lov nr. 305 af 19. april 2006 henviser til de hensyn, der er beskrevet i

Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrif-

ter, og som skal indgå, i vurderingen af om der kan ske en undtagelse af lovtidendelovens § 2, stk. 2.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987, pkt. 115, at undtagelsen

navnlig

kan overvejes med bekendtgørelser, der har et meget væsentligt omfang, og som er af rent teknisk

karakter. Uanset at markedsforskrifter terminologisk adskiller sig fra tekniske forskrifter som hjemlet i

bl.a. ELF § 26, stk. 3, er der efter det oplyste fortsat tale om forskrifter, der har et væsentligt omfang og

er af forholdsvis teknisk karakter, da der er en glidende overgang mellem de tekniske forskrifter og mar-

kedsforskrifterne. Dette taler for, at der i disse tilfælde kan ske en fravigelse af kravet om kundgørelse i

Lovtidende.

Af samme punkt i vejledningen fremgår, at undtagelse fra kundgørelse også kan overvejes, når bekendt-

gørelsen kun har betydning for et erhverv med et lille antal erhvervsudøvere. Markedsforskrifter har

alene betydning for netvirksomhederne, hvorfor der er tale om forskrifter rettet mod en afgrænset aktør-

kreds, som anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.

I det tilfælde markedsforskrifterne skal kundgøres i Lovtidende, vil det umiddelbart have den konse-

kvens, at de tekniske forskrifter vil være offentliggjorte og tilgængelige på Energinets hjemmeside, mens

markedsforskrifterne vil skulle fremsøges i Lovtidende. Så vidt vi har forstået, er netvirksomhederne

allerede nu vant til at finde forskrifterne på Energinets hjemmeside. Det vil derfor være naturligt, og i

øvrigt af retssikkerhedsmæssige grunde hensigtsmæssigt, at lade disse forskrifter, som er stilet til samme

adressater, være samlet tilgængelige ét sted.

Hertil kommer, at det i de EU-retlige retningslinjer, f.eks. CACM’s artikel 9, litra 14 (forordning nr. 1222

af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbe-

grænsninger) fremgår, at den myndighed, der er ansvarlig for at fastlægge de i denne forordning om-

handlede vilkår, betingelser og metoder, offentliggør dem på internettet, når de kompetente, regulerende

myndigheder har godkendt dem, eller, hvis en sådan godkendelse ikke er påkrævet, når de er fastlagt,

undtagen hvis disse oplysninger anses for værende fortrolige i henhold til artikel 13.

Samme bestemmelse er indsat i retningslinjerne FCA (artikel 4, litra 13, forordning nr. 1719 af 26. sep-

tember 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling), EB (artikel 7, forordning

nr. 2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet) og SYSOP

(artikel 8, forordning nr. 1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitets-

transmissionssystemer).

Side 12 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

Det er på denne baggrund vurderingen, at gode grunde taler for, at de retssikkerhedsmæssige hensyn,

som ligger til grund for lovtidendelovens kundgørelseskrav, ikke er til hinder for, at markedsforskrifter

kan undtages i henhold til lovtidendelovens § 2, stk. 2, ved en udvidelse af ELF § 92 a. Det vil herefter

være tilstrækkeligt, at markedsforskrifterne, ligesom de tekniske forskrifter, offentliggøres på Energi-

nets hjemmeside. Dette er i øvrigt i tråd med den proces, der er lagt til grund i de EU-retlige retningslinjer

og derved flugter med den proces, som EU-regulator har forudsat og fundet forsvarlig.

I sidste ende er det imidlertid en vurdering, der skal foretages af Retsinformation. Vi anbefaler derfor, at

spørgsmålet også drøftes med Retsinformation, inden Energistyrelsen og Energinet træffer endelig be-

slutning om at undtage markedsforskrifterne for kundgørelse i Lovtidende.

5.1

KLAGEADGANG OG SANKTION

Retsgrundlaget for klageadgangen

Elforsyningslovens § 78 blev ændret ved nr. 690 af 6. august 2018, og bestemmelsens stk. 5 lyder således:

”Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets be-

handling af klager og om, hvorvidt klager over Forsyningstilsynets afgørelser kan tillægges op-

sættende virkning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om

frister for klage til Forsyningstilsynet.

Bemyndigelsen er udmøntet i systemansvarsbekendtgørelsen § 7, stk. 3, som bestemmer, at klager over

forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, skal indgives til Forsyningstilsynet. Bestem-

melsen har følgende ordlyd:

”Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Forsy-

ningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.”

En identisk bestemmelse findes i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 vedrørende klage over måleforskrifter til

afregnings- og systemdriftsformål.

Netværkskoderne RfG artikel 7, stk. 8 (forordning nr. 631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler

om krav til nettilslutning for produktionsanlæg), HVDC artikel 5, stk. 8 (forordning nr. 1447 af 26. august

2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm

og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg) og DCC artikel 6, stk. 8 (forordning nr. 1388 af 17. au-

gust 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer) giver

Side 13 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

hjemmel til, at en part kan klage over ENDK til den regulerende myndighed vedrørende forpligtelser i

henhold til forordningerne.

Bestemmelsen er identisk i alle tre forordninger og har følgende ordlyd:

”8. Enhver part, der ønsker at klage over en relevant systemoperatør eller TSO i forbindelse med

den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til denne forordning, kan indbringe en klage

for den regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en

afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yder-

ligere to måneder, hvis den regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Den forlæn-

gede periode kan forlænges yderligere med klagerens samtykke. Den regulerende myndigheds

afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.”

(Min

understregning)

5.2

Vurdering af klageadgangen

Energinet og Energistyrelsen har på baggrund af forsyningstilsynets afgørelse af 21. december 2018 rejst

spørgsmål om, hvorvidt der er hjemmel til at klage over Energinets forskrifter.

I Kammeradvokatens notat af 23. april 2014 vurderede vi, at de dagældende bestemmelser i ELF § 78,

stk. 7 og 8, udgjorde en hjemmel for klageadgangen til det tidligere Energitilsyn over forskrifter udstedt

af Energinet, men anbefalede samtidig, at der blev skabt en mere klar hjemmel hertil.

ELF § 78 blev ændret ved lov nr. 690 af 6. august 2018, hvorved der nu i stk. 5 er en klar hjemmel for

klageadgangen til Forsyningstilsynet over Energinets forskrifter.

Bemyndigelsen er udmøntet i systemansvarsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3. Heraf fremgår, at

klager over forskrifter, som Energinet fastsætter, kan indbringes for Forsyningstilsynet. Efter bestem-

melsernes ordlyd må klageadgangen antages at omfatte forskrifterne i deres helhed. Der er ikke sket

ændringer af disse bestemmelser siden min tidligere vurdering, og det er derfor også min vurdering, at

der er tilstrækkelig hjemmel i ELF og systemansvarsbekendtgørelsen til at klage over Energinets for-

skrifter.

Forsyningstilsynets afgørelse af 21. december 2018 må forstås sådan, at Forsyningstilsynet fandt, at der

ikke var hjemmel til at klage over Energinets konkrete forvaltningsafgørelser (i modsætning til generelle

retsregler, herunder forskrifter). Afgørelsen ændrer efter min opfattelse ikke ved, at der er tilstrækkelig

hjemmel til at klage over Energinets

forskrifter

i ELF § 78, stk. 5, jf. systemansvarsbekendtgørelsens §

7, stk. 3 og § 8, stk. 3.

Side 14 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

5.3

Retsgrundlaget for sanktioner ved overtrædelse af Energinets forskrifter

Energinet kan med hjemmel i ELF § 31, stk. 3, 1. pkt. (senest ændret ved lov nr. 577 af 4. maj 2015),

meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter de fastlagte vilkår for adgang til

og anvendelse af DataHub’en. Med hjemmel i ELF § 31, stk. 3, 2. pkt., kan Energinet ved manglende

opfyldelse af et påbud træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af

Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Sådanne afgørelser kan indbringes for Forsyningstilsynet, jf.

bestemmelsens stk. 4, jf. dog stk. 5, hvorefter afgørelser, der medfører afregistrering af en virksomhed

som bruger af DataHub’en, kan forlanges indbragt for domstolene af den virksomhed, som afgørelsen

vedrører.

Ministeren og Forsyningstilsynet kan i henhold til ELF § 85 d, stk. 1, påbyde, at forhold, der strider mod

ELF eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, eller mod

regler udstedt i medfør af loven eller forordningen eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler,

bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

ELF § 85, stk. c, regulerer, at virksomheder, som er bevillingspligtige, Energinet og dennes helejede dat-

terselskaber samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, skal opretholde et it-beredskab, her-

under planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer,

der er af betydning for elforsyningen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår følgende:

”Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved manglende opfyldelse af et påbud efter

§ 85 d om at overholde stk. 1 påbyde virksomheder at foretage en it-revision af kritiske systemer

ved en uafhængig revisor godkendt af tilsynsmyndigheden.”

Efter ELF § 87, stk. 1, nr. 7, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud efter loven.

Bestemmelsen hjemler adgang for domstolene til at fastsætte bødestraf ved tilsidesættelse af Energitil-

synets påbud.

5.4

Vurdering af sanktionsmulighederne

Efter ELF § 31, stk. 3, kan Energinet meddele et påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilside-

sætter de fastlagte vilkår for adgang til og anvendelse af DataHub’en. Efterkommer brugerne ikke

Side 15 / 16

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Henvendelse af 17/3-22 fra Leif Blichfeld-Grosen, Skanderborg, om begæring om aktindsigt i bindende retsregler om Fleksafregning.

4017517 JNO / EMBL

påbuddet, kan Energinet træffe afgørelse om, at netvirksomheden udelukkes fra at gøre brug af Energi-

nets ydelser, jf. 2. pkt.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip tilsiger, at en forvaltningsmyndigheds indgreb ikke må

gå videre, end hvad formålet tilsiger. Princippet foreskriver dels, at i det tilfælde, hvor forvaltningen kan

vælge mellem flere indgreb, skal forvaltningen vælge det mindst indgribende middel først, jf. Forvalt-

ningsret, Niels Fenger, 1. udgave, 2018 (herefter Fenger), s. 361. Dernæst foreskriver princippet, at

selvom indgrebet er nødvendigt, skal der være rimeligt forhold mellem konsekvenser og mål. Er der tale

om en sanktion, skal denne stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, jf. Fenger, s. 361.

ELF § 31, stk. 3, 1 og 2. pkt., giver efter vores vurdering begrænsede sanktionsmuligheder for Energinet.

Sanktionen efter 2. pkt. vil næppe i alle tilfælde være den proportionelle reaktion ved manglende opfyl-

delse af et påbud. Udfordringen er således, når en bruger ikke opfylder et påbud, er der kun er den meget

indgribende foranstaltning, nemlig at udelukke netvirksomheden fra DataHub’en, til rådighed.

Efter det oplyste overvejer Energistyrelsen at udarbejde et forslag til en bestemmelse i ELF, som giver

Energinet en mulighed for at anvende tvangsbøder i de pågældende tilfælde.

På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med en sanktionsmu-

lighed for Energinet i de tilfælde, hvor sanktionen efter § 31, stk. 3, 2. pkt., om udelukkelse vil være

uproportionel. Videre er det min vurdering, at det er hensigtsmæssigt at tilføje en sådan sanktionsmu-

lighed i ELF § 31, som giver Energinet mulighed for at tildele tvangsbøder ved manglende overholdelse

af påbud, forinden der kan ske udelukkelse fra DataHub’en.

En sådan sanktionsmulighed kendes også fra andre retsområder, hvor et effektivt tilsyn med aktører er

nødvendigt, jf. herved f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 9, hvorved Miljøstyrelsen, som den delege-

rede myndighed, kan anvende tvangsbøder ved manglende opfyldelse af påbud.

København, den 15. juni 2021

Jesper Nørøxe

Partner, Advokat (L)

Side 16 / 16