Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 232
Offentligt
2544264_0001.png
Estruplund den 16. marts 2022
Til Folketinget Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg,
Det er glædeligt at læse i Berlingske i dag (den 16. marts 2022), at Regeringen er godt på vej med en
ambitiøs plan om at udbygge vindmølle- og solcellekapaciteten i Danmark, og at det gerne skal gå hurtigt!
Hastigheden er selvsagt nødvendig verdenssituationen taget i betragtning.
Jeg foreslår derfor, at Klimaministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget også informerer
Indenrigs- og Boligministeriet om planen.
Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek har netop præsteret på en allersidste dag i indsigelsesfristen, som
udløb den 21. januar 2022, at afvise opførelsen af 80 ha solceller
som var “ready to go” hos os på
Estruplund Gods på Norddjursland. Dette trods ministeriet har kendt til projektet i mere end halvandet år.
Tre år har det taget at komme så langt, men desværre er Norddjurs Kommune kommet til at begå det, vi
andre vel kan betegne som en mindre fodfejl i sagsbehandlingen, idet Norddjurs Kommune udfærdigede
deres nye lokalplan om mulighed for at anlægge solceller i kystnære områder, før de lavede et tillæg til
kommuneplanen. Her må vi så bare konstatere, at Indenrigs- og Boligministeriet ikke viser nogen form for
rummelighed eller forståelse for, at sådan en fodfejl kan forekomme.
20.000 husstandes årlige forbrug af grøn energi er hermed stoppet. Det er selvfølgelig ikke at sammenligne
med havvindmølleparker. Men lidt har vel også ret.
Vedhæftet er min klumme fra samme avis den 5. marts 2022, som også er sendt til klimaminister Dan
Jørgensen pr. mail i dag samt til tænketanken CONCITO.
Med venlig hilsen
Anna von Lowzow
Estruplundvej 37
8950 Ørsted
[email protected]
Mobiltelefon: +45 23330567