Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. marts 2022
J nr.
2022-118
Spørgsmål fra samråd F om rutineflaring i KEF-udvalget den 9. februar 2022
Der blev ved samrådet stillet spørgsmål til, hvorvidt der er konkurrenceforvridning i
kontraktreglerne over for olieselskaberne, der opererer under danske kontrakter i
Nordsøen. Spørgsmålet blev stillet af Torsten Gejl (ALT). Som jeg lovede ved sam-
rådet, følger hermed skriftlig besvarelse.
Spørgsmål
Er der konkurrenceforvridning i reglerne og kontrakterne ift. rutineflaring over for olie-
selskaberne?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
Det er Energistyrelsens vurdering, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning i
reglerne ift. flaring mellem olieselskaberne, der har danske eneretstilladelser til ef-
terforskning og indvinding af kulbrinter i Nordsøen. Det fremgår således eksplicit af
moderniseringsaftalen fra 2019, at der gælder de samme regler for afbrænding af
kulbrinter for eneretsbevillingen som for andre rettighedsshavere. Det er Energisty-
relsens vurdering, at reguleringen vedrørende flaring også inden indgåelsen af mo-
derniseringsaftalen fra 2019 i al væsentlighed var den samme for alle kulbrintetilla-
delser i Nordsøen.
Moderniseringsaftalen fra 2019 var en opdatering af eneretsbevillingen, der skulle
sikre, at bevillingen på en række områder blev underlagt samme rettigheder og plig-
ter, som gælder for andre tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den
danske del af Nordsøen. Denne ensretning vedrørte blandt andet adgangen til at
flare.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1