Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 219
Offentligt
2539359_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. marts 2022
J nr.
2022-514
Svar på spørgsmål vedr. komitésag om overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner
Den 7. februar 2022 oversendte jeg via Udenrigsministeriet et komiténotat til Eu-
ropaudvalget vedr. Kommissionens forslag til forordning om ændring af gen-
nemførelsesforordning 2018/2066/EU om overvågning og rapportering af driv-
husgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF.
I forlængelse heraf modtog jeg følgende spørgsmål fra Anne Sophie Callesen:
”Vi
vil gerne høre regeringen, om hvad den forventer er tidshorisonten på de
nye kriterier
og hvornår den selv mener, at de senest skal være på plads?
Altså hvad smertegrænsen er.”
Ændringen af forordningen om overvågning og rapportering af drivhusgasemis-
sioner ventes vedtaget i de kommende uger. Det betyder, at de nye VE-kriterier
indarbejdes i EU’s kvotehandelssystem (EU ETS) med
virkning fra 1. januar
2023. Den planlagte ikrafttrædelsesdato pr. 1. januar 2022 kunne ikke overhol-
des fra Kommissionens side grundet forsinkede gennemførelsesretsakter til VE-
II direktivet.
Kommissionen melder om gode fremskridt omkring vedtagelsen af de mang-
lende retsakter. Der oplyses en forventet endelig vedtagelse i april 2022. Endvi-
dere planlægger Kommissionen snarest at udsende udkast til nyt vejledningsdo-
kument om biomasses behandling under EU ETS i høring hos medlemssta-
terne, og vejledningen forventes udsendt kort tid efter høringen. Dette vil give
driftsledere under kvoteordningen mulighed for at sætte sig ind i ændringerne,
inden de nye VE-kriterier skal anvendes fra årsskiftet 2022 / 2023.
Regeringen finder det uheldigt, at det har været nødvendigt med en udsættelse,
men tager situationen til efterretning. Konsekvenserne ved udsættelsen skøn-
nes at være meget begrænsede, da VE-direktivet er trådt i kraft som forudsat,
og virksomhederne derfor må antages at anvende disse kriterier under alle om-
stændigheder.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1