Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 218
Offentligt
2538509_0001.png
Vester Skerninge d. 2. marts 2022
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Med aftalen af 11. februar 2022 om stop for gasfyr og udrulning af mere fjernvarme tog Regeringen sammen
med SF, RV, EL, Frie Grønne, Kristendemokraterne samt Alternativet et vigtigt skridt i Den Grønne
Omstilling.
Med i aftalen indgår, at fremover skal flere gasområder konverteres til fjernvarme.
Vi skriver til Udvalget for at delagtiggøre jer i vores erfaring på Sydfyn, hvor vi på nu 8. år arbejder med at
få politisk godkendt et fjernvarmeprojekt i et gasområde. Nedenfor belyser vi fire konkrete og aktuelle
problemer med afsæt i vores projekt, som også vil kunne genfindes andre steder i Danmark, og vi kommer
med anbefalinger til, hvad der bør gøres for at sikre fortsat fremdrift i Den Grønne Omstilling. Formålet er at
gøre det nemmere for andre at gennemføre tilsvarende proces, men på kortere tid.
Tid
er nu blevet en knap ressource i Den Grønne Omstilling.
Nogle få borgerdrevne fjernvarmeprojekter er gennemført i samme periode, og en del er aktuelt undervejs.
Hver har de fundet på egne løsningsmodeller på de fire problemstillinger. Det har alle steder krævet meget
kreativitet og knofedt. Andre projekter er opgivet undervejs
løbet tør for energi eller penge.
I årene fremover vil der komme mange flere projekter. En optælling af data i Varmeplan 2021 fra Ålborg
Universitet fra september 2021, viser, at der minimum er +50 lokaliteter, som minder om vores på Sydfyn.
Fælles for dem er, at energitætheden er stor nok til et lokalt fjernvarmeværk. Lokaliteterne er fordelt i 23
landdistriktskommuner, og det vil omfatte minimum 60.000 gaskunder. Projekterne vil være selvfinansierede
investeringer på trods af store investeringer (5,5 mia. kr.)
Vores fire anbefalinger er;
1. Det bør tydeliggøres, at
Fjernvarmepuljen
også er for nye fjernvarmeværker:
Det skal være mere tydeligt, at Fjernvarmepuljen også vedrører nye værker og ikke kun
forsyningsområder, der allerede har et eksisterende varmeværk, kunder samt årsregnskaber.
o
I vores situation
har der været lange forhandlinger med Energistyrelsen om dette aspekt.
Energistyrelsen har måttet genlæse regelsættet og ansøgningsformularerne for derefter at
anerkende at nye værker juridisk set også kan søge. Der er ikke et punkt i skema for
anlægsbudget, der omhandler en ny varmecentral. Det var en både frustrerende og forsinkende
oplevelse.
2. Staten bør stille udviklingspenge til rådighed til myndighedsbehandling af projektforslaget
Nye værker har særlige udfordringer i forhold til eksisterende værker, når der skal laves
projektforslag: De nye værker har ikke en eksisterende kundegruppe m.m. og dermed ikke en
driftsøkonomi, som kan finansiere projektforslaget. Som nyt fjernvarmeværk kan man heller ikke
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse af 3/3-22 fra Ulbølle Fjernvarme AMBA vedrørende stop for gasfyr og mere udrulning af mere fjernvarme
2538509_0002.png
søge fonde eller forsøgsmidler, da fjernvarme er en kendt teknologi. Staten bør afsætte midler som
nye værker kan søge
evt. som lån, der kan betales tilbage, når værket er i drift.
o
I vores situation
er det udelukkende lykkes gennem stor smidighed fra vores
samarbejdspartnere og rådgivere, som har indvilliget i at arbejde på en no-cure-no-pay-ordning,
på nu 8 år.
3. Staten bør bistå med sikkerhed for lån i Kommunekredit
En kommune, der måske i forvejen er økonomisk udfordret, kan være betænkelig ved at stille en
kommunegaranti til rådighed for lån i Kommunekredit. Her kan staten oprette en sikkerhed for lånet
på fx 50%. Det vil kunne fremme dialogen og forbedre forhandlingsrummet med kommunen.
o
I vores situation
har kommunen krævet en provision på 3%, hvilket er klart landets dyreste
alene under henvisning til, at vi pt ingen betalende varmekunder har og dermed har en høj risiko.
4. De kommunale Bygninger bør automatisk indgå i et fjernvarmeprojekt.
Kommunerne bør gå forrest i den grønne omstilling, ved at deres bygninger skal kobles på et
fjernvarmenet, når kommunen beslutter, at et område udlægges til fjernvarme.
o
I vores situation
har det vital betydning for projektets økonomi, at kommunens bygninger
kommer på fjernvarmenettet. Vores analyse viser, at det er en klar økonomisk fordel for
kommunen at komme på fjernvarme i forhold til at investere i individuelle varmepumper.
Kommunen har brugt et par måneder på en cost-benefit-beregning, som når til samme
konklusion. Denne usikkerhed og ventetid har skabt betydelig usikkerhed i projektgruppen.
Vi håber med denne skrivelse, at det fremover vil blive lettere for andre borgerdrevne projekter at få
konverteret gasområder med åbenlyse potentialer til fjernvarme.
Med venlig hilsen
Erik Stoumann
Bestyrelsesformand