Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 207
Offentligt
2536297_0001.png
28. februar 2022
Notat - EU’s
klimapolitik og dansk skovbrug
Dansk skovbrug
–
et velfungerende bæredygtigt erhverv
Skovbrug er et sundt, bæredygtigt, ikke-subsidieret jordbrugserhverv med et nationalt
skovprogram fra 2018 i ryggen, der nyder opbakning fra alle skovbrugets interessenter.
Det nationale skovprogram arbejder gennem mål og strategiske pejlemærker for:
”Et
skovareal i vækst med sunde og robuste skove, hvor der er plads til forskellighed, og
hvor der er gode muligheder for at producere bæredygtigt træ og skabe arbejdspladser,
tage hånd om biodiversiteten og beskytte naturperler, modvirke klimaændringer og
beskytte grundvand og for at tilbyde gode oplevelser for friluftslivet. I nye og gamle
skove og til gavn og glæde for både nuværende og kommende generationer.”
Ifølge EU-traktaten er skov en national kompetence. Og det giver god mening. Det er på
nationalt niveau, vi finder de skovdyrkningskompetencer, der er relevante i den
nationale skovkontekst (klimazone), og den historisk funderede skovstruktur. Det er
også nationalt, at vi meningsfuldt og relevant kan opstille politiske mål for
biodiversitet, kulstoflager og træproduktion til den grønne omstilling.
Skovbrugserhvervets rammesætning risikerer at blive udfordret på en række
grundlæggende parametre.
Revision af en række EU-politikker og en ny EU-skovstrategi kan komme til at udfordre
et velfungerende skovbrugserhverv, der indtil nu har hvilet i sig selv uden subsidier og
løbende tilpasset sig samfundsudviklingen, og hvis produkter er en væsentlig brik i en
grøn omstilling.
EU’s nye skovstrategi
blev i sommeren 2021 præsenteret som en del af EU´s store
klimapakke ”Fit for 55”
og
med et markant fokus på at nå EU’s ambitiøse
klimamålsætninger.
Skovstrategien er ikke direkte udtryk for bindende EU-målsætninger, men den er
alligevel vigtig, fordi den sætter retningen for EU-Kommissions arbejde med
lovområder, der berører skovene, herunder
revision af EU’s Land Use and Land Use
Changes and Forestry-direktivet (LULUCF) og
EU’s Renewable Energy Directive (REDIII).
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 1/3-22 fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og dansk skovbrug
2536297_0002.png
Udfordringer
Efter 200 år med succesfuldt dansk skovbrug kan erhvervet risikerer at blive ramt
følgende:
•
ikke at kunne vælge de skovdyrkningstiltag, der giver bedst mening på den givne
lokalitet.
Det kan svække skovens tilvækst og dermed have betydning for
skovens CO
2
-optag, ligesom det kan have betydning for mulighederne for at
producere kvalitetstræ til byggeriet og træprodukter
.
•
ikke at kunne være sikker på at kunne høste investeringer.
I skovbrugssammenhæng er investeringer
’skovdyrkningsindgreb’
rettet mod at
producere den bedst mulige trækvalitet. Kan man som følge af mål for skovens
CO
2
-lager i 2030 ikke høste det træ, der har været mellem 60 og 120 år undervejs,
vil det svække investeringerne i skovdriften og på sigt gå ud over trækvaliteten.
•
ikke at kunne afsætte dele af skovens sortiment.
En del af skovens pleje er at gennemføre tyndingshugster efterhånden, som
træerne vokser til. Hvis tyndingshugsten ikke kan afsættes, vil den naturlige
reaktion fra skovejeren være at genplante skovarealet med så få planter som
muligt efter hugst. Det vil både gå ud over skovens CO
2
-optag og forringe
mulighederne for at producere kvalitetstræ.
Løsning
Fra dansk side bør man arbejde for, at:
•
Skovpolitikken
fortsat er et nationalt anliggende.
Både politikere, erhverv og interessenter har en interesse i nationalt at kunne
styre skovpolitikken. Det sikrer, at vi i dialog med alle skovbrugets interessenter
kan sætte mål, som det er gjort i det nationale skovprogram.
•
direktiver, forordninger og strategier fra EU tænker skov og skovbrug som en balanceret
helhed og ikke forsøger at styre skovbruget i en top down model
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 1/3-22 fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og dansk skovbrug
2536297_0003.png
EU’s
nye skovstrategi
Hvor tidligere EU-skovstrategier har været bygget op omkring at fremme og sikre en
bæredygtig skovdrift, vægter EU’s skovstrategi nu særligt biodiversitet i forhold til de
andre ben i bæredygtigheden.
Samtidig ønsker EU om at fremme nogle skovdyrkningssystemer fremfor andre. I
strategien er der forslag om at oprette en certificeringsordning for close-to-nature
forestry
–
såkaldt naturnær skovdyrkning
–
fremfor at fastholde fokus på bæredygtig
skovdrift, som indeholder andre elementer end blot selve dyrkningssystemet.
Både Europarådet og Europa-Parlamentet er dog forbeholdne over for ideen om en ny
certificeringsordning.
Konsekvenser
Der er ikke meget evidens knyttet til naturnær skovdrift endnu, men det er forventeligt,
at naturnær skovdrift på produktionssiden generelt vil lede til:
•
•
•
lavere tilvækst (forsinket CO
2
-optag)
flere mandskabstimer (højere produktionsomkostninger)
lavere udbytte af kvalitetstræ, der egner sig til træprodukter med lang levetid
EU’s skovstrategis markante fokus på naturnær skovdrift og tal og faste normer for al
skov bekymrer dansk skovbrug. Vi er bange for et rigid og topstyret system, hvor:
•
•
•
Naturnær skovdrift kan blive den eneste skovdyrkningsforskrift, der anses som
bæredygtig
Detaljerede krav og målbare indikatorer defineret af EU for, hvornår skovdriften
kan anses som bæredygtig
Retningslinjer for skovrejsning der begrænser, hvad man kan styre efter i
skovrejsningen fx hurtigt kulstofoptag (hurtig tilvækst)
Danmark
–
bæredygtig skovdyrkning
I Danmark har vi i lang tid arbejdet med bæredygtig skovdrift, sådan som den også er
skrevet ind i Skovloven. Værktøjskassen i bæredygtig skovdyrkning, som vi bruger i
Danmark, er større end ved naturnær skovdyrkning, og det skal den også være. De
danske skove er plantede skove, som ikke nødvendigvis egner sig til faste EU-
retningslinjer for naturnær skovdrift.
EU’s retningslinjer for naturnær
skovdrift bør derfor vedblive med at være frivillige
retningslinjer (guidelines), og retningslinjerne skal udfoldes som overordnede
metodeforskrifter.
Vi bør i Danmark være bekymrede for en top-down-dyrkningsmodel, hvor alle skal gøre
det samme, og som kan vise sig uhensigtsmæssig.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 1/3-22 fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og dansk skovbrug
2536297_0004.png
Danmark bør arbejde aktivt for, at EU’s
retningslinjer for naturnær dyrkning forbliver
frivillige.
Revision af LULUCF-direktivet
Hensigten med revisionen af LULUCF-direktivet (Land Use and Land Use Changes and
Forestry) er, at skovbruget skal lagre mere CO
2
fra atmosfæren
–
en målsætning, der
skal være opfyldt allerede 2030. Det eneste håndtag i skovdyrkningen, vi kan dreje på
for at levere øget CO
2
-optag/-lager allerede i 2030, er at nedsætte hugsten/hvor mange
træer der fældes.
Nedsat hugst vil betyde, at:
•
•
•
•
•
•
skovejeren ikke kan høste sin investeringer
skoven ikke bliver forynget og dermed mister væksthastighed
skovejeren mister incitament til at investere i skovdyrkningen
samfundet går glip at et fornybart, bæredygtigt råstof
træforsyningen skal komme fra skove uden for EU
mangel på (bæredygtigt) træ vil bremse substitutionen af energitunge/fossilt
baserede materialer
Klimagevinster i skovbruget høstes på den lange bane
EU vil bekæmpe klimaforandringerne. LULUCF resultater skal være nået inden 2030. For
landbruget kan meget gøres hurtigt og med hurtige resultater, fx udtagning af
lavbundsjorde, permanent græs mv.
I skovbruget er en 8-årig tidshorisont derimod ikke særlig meningsfuld. For at nå det
øgede CO
2
-optag, som LULUCF-sektoren skal præstere frem mod 2030, er der i den
eksisterende skov kun én mulighed: at lade skoven stå. Det giver konflikter, fordi vores
langsigtede mål (2050) er, at vi skal gøres os fri af fossilt baseret kulstof. En stor del af
det fossile kulstof, vi bruger i dag, skal erstattes af biogent kulstof fremover. Der findes
næppe en mere skånsom og effektiv måde at producere biogent kulstof på end gennem
skovbrug.
Konsekvenser af nedsat træproduktion i Europa
I LULUCF-revisionen er der ikke taget stilling til, om vi optimerer skovens kulstofnytte
ved at lade skoven stå eller ved at bruge den
–
eller om der er en balance dér imellem.
At lade skoven stå betyder, at vækstraterne og klimaeffekten aftager i den aldrende
skov, og det har betydning for vores mulighed for at bruge træ fremfor andre mere
klimaskadelige produkter.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 1/3-22 fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og dansk skovbrug
2536297_0005.png
Fra dansk side bør der stilles spørgsmål til, hvad den langsigtede konsekvens af at lade
skoven stå er. Det gælder også i forhold til behovet for at importere træ, herunder fra
lande i verden, hvor skovene er langt mindre reguleret end i Europa.
Dansk (og Europæisk) Skovbrug savner, at skov og skovbrug bliver set ud fra en
klimamæssig helhedsbetragtning. Skov er ikke bare et stort CO2-lager, det er også en
aktiv CO2-pumpe, når vi bruger skoven bæredygtigt. Kraftig nedsat træproduktion vil
have konsekvenser for alle de sektorer, der efterspørger biogent kulstof og bæredygtige
materialer.
Danmark skal efterspørge analyser af hvad en nedsat europæisk træproduktion vil
betyde for:
•
•
•
•
Udvikling af bioøkonomi
Forsyningssikkerheden for vedvarende energi,
Satsning på træbyggeri og
Europas import af træ
Revision af EU’s Renewable Energy Directive (REDIII)
Revisionen af REDII peger på, at der er bestemte fraktioner af træ, der ikke må bruges til
energi. Enten er fraktionen defineret ved en bestemt hugstdiametergrænse eller ved, at
det er træ direkte fra skoven (primært træ til forskel fra fx restprodukter fra
træindustrien).
Overstatslig styring af skovens afsætning skaber problemer i virkeligheden og kan
betyde:
•
•
•
at skovejeren minimerer investeringerne i skovdriften, da der ikke er afsætning
for tyndingstræer. Det betyder mindre CO
2
-optag pr. skovareal.
reducerede muligheder for på sigt at opnå negative emissioner med fangst af CO
2
fra energiproduktion med biomasse.
Manglende investeringer i skovdyrkningen med afsmittende betydning for
trækvaliteten.
Træ til energi og REDIII
I
EU’s direktiv for fornybar energi (REDIII)
er det en målsætning, at man ikke bruger træ
af tømmerkvalitet til produktion af el og varme. Forskellige metoder til udgrænsning af
træ er i spil; En hugstdiameter, hvorover træet ikke må bruges, eller en fuldstændig
udelukkelse af træ, der kommer direkte fra skoven.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 1/3-22 fra Dansk Skovforening ifm. foretræde den 3/3-22 om EU's klimapolitik og dansk skovbrug
2536297_0006.png
En mere logisk og helhedsorienterede tilgang ville være at begynde i skoven og sikre
sig, at den er bæredygtigt dyrket. Hvis skoven er bæredygtigt dyrket, er afsætningen af
træet ikke en udfordring.
Hvis vores samfund skal komme i balance, skal det hvile på vedvarende energi og
biogent kulstof. Det betyder, at det ikke er meningsfuldt at begrænse skovens
produktionsværdi til tømmer og andre træprodukter med lang levetid.
Og det er heller ikke sådan, skoven produktionsapparat fungerer. Der er mange og store
sidestrømme af træ i en hver kvalitetstræsproduktion, og dem skal vi udnytte
–
både
fordi det giver mening i vores grønne omstilling, og fordi gode afsætningsmuligheder
for hele skovdyrkningssortimentet sikrer et højt investeringsniveau i skovbruget.
Investeringer i skovbruget kommer skovens CO
2
-optag og kvalitetstræsproduktionen til
gode.
Danmark bør arbejde for, at afsætning af bæredygtigt produceret træ er uden
topstyring fra EU
Yderligere info:
Det nationale skovprogram
Fakta om skov og klima på Dansk Skovforenings hjemmeside
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
6