Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 202
Offentligt
2534918_0001.png
25. februar 2022
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Opfølgning på foretræde fra Crestwing den 24. februar 2022
Hvad er forskellen på et Crestwing anlæg tæt på kysten eller et tilsvarende anlæg på dybt
vand?
Crestwing anlægget er tilpasset det specifikke bølgemiljø den ligger i.
Ved lavt vand er bølgerne høje og korte. Længere ude på havet er bølgerne lange og lave. De har
samme mængde energi i sig.
Langt fra kysterne er bølgerne mere stabile og mindre voldsomme. Dette kan forøge
forsyningssikkerheden.
Tæt på kysten er det nemmere at trække elkabel, hvilket kan reducere CAPEX for en part
betydeligt.
Der er generelt fordele ved begge positioner, og kommer derfor an på den specifikke kunde.
Crestwing anlægget skal selvfølgelig tilpasses positionen.
Kan vi dele kabler med vindmøller?
Ja. Crestwing kan bruge samme kabler som vindmøller. Der er god mulighed for fælles parker.
Det skal bemærkes at kablerne er tilpasset til parken. Derfor kan man ikke tilføje bølgeenergi til en
allerede eksisterende vindmølle park, på samme måde som man ikke kan tilføje ekstra vindmøller
til den.
Power to X, kan Crestwing noget med det?
I takt med forbedringer i PtX-processen, bliver systemerne både mindre og mere effektive.
Crestwing har store tomme rum i konstruktionen. Ved at sætte et PtX-systemet i anlægget kan vi
lokalt lave PtX.
Dette fjerner strømtab, såsom tab fra transport.
Hvad skal der til for at bølgeenergi kan blive en succes og tiltrække investeringer til
Danmark?
Forudsætningen for flere private investorer i den danske bølgeenergisektor er klare og målfaste
politiske rammebetingelser, herunder etablering af et dedikeret bølgeenergi program, der bl.a.
omfatter støtte til teknologiudvikling, etablering af et nationalt test center, feed in-tariffer og
tilkobling til net.
Partnerskabet for Bølgekraft, som Crestwing er medlem af, har fremlagt forslag til at der
udarbejdes en national strategi for bølgeenergi og tilknyttet bølgeenergiprogram efter inspiration
fra andre europæiske lande, fx Skotland, Sverige, Wales og England (UK) samt USA.
Målsætningerne i strategien kan med fordel have baggrund i den nyligt vedtagne EU-strategi
for
Offshore Energi på havet
og udnytte den fordel for Danmark, at Nordøsen er udpeget som hot
spot for vind og havenergi. Bølgeenergi bør med øget offentlig støtte markedsmodnes frem mod
implementering i Energiøen i Nordsøen fra 2030 i samspil med vind, sol og PtX, altså et fuldt
renewable energimiks.
Med venlig hilsen
Crestwing