Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. februar 2022
J nr.
2022- 1014
Folketingets Europaudvalg har i brev af 26. januar 2022 stillet mig følgende spørgs-
mål 1, KOM (2021) 0563, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål 1
Europa-Kommissions forslag til revision af energibeskatningsdirektivet skelner
mellem bæredygtig og ikke-bæredygtig biomasse. Ikke-bæredygtig biomasse
foreslås afgiftsbelagt på linje med naturgas. Vil skatteministeren redegøre for, hvor
stor en andel af den faste biomasse, der i dag anvendes i den danske
energiproduktion, som forventes at falde ind under kategorien: ikke-bæredygtig
biomasse?
Svar
Kommissionen differentierer biomasseafgiften efter bæredygtighedskriterier, der føl-
ger af direktivet om vedvarende energi. Af direktivet fremgår en række minimums-
krav, som er implementeret i dansk regulering. Direktivet er ved at blive revideret i
sammenhæng med ”Fit for 55”, hvor bæredygtighedskriterierne også foreslås at blive
skærpet. De danske bæredygtighedskrav går længere end EU’s krav. Bæredygtig-
hedskravene til brug af træbiomasse til el- og varmeproduktion blev aftalt d. 2. okto-
ber 2020 som opfølgning på
Klimaaftale for energi og industri mv.
fra juni 2020 og
med samme aftalekreds. De danske bæredygtighedskrav trådte i kraft den 30. juni
2021, hvilket betyder, at al træbiomasse til energiproduktion på de omfattede anlæg
i Danmark som minimum skal opfylde EU’s bæredygtighedskrav.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1