Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 187
Offentligt
2531697_0001.png
C R E S T W I N G
SIMULERING
Dette slide præsenterer simuleringer af et bølgeenergianlægs performance gennem et år på en vilkårlig position i Nordsøen. Der er derfor ikke taget
højde
for
siteudvælgelse
ift.
bølgeressourcer
osv.,
men
i
stedet
hvor
der
kunne
opstå
en
efterspørgsel
på
vedvarende
energi
fra
havet.
Figur 1 viser en timebaseret energiproduktion for et
demonstrationsanlæg af typen Crestwing 1.0-80 gennem et år.
SIMULERINGSOUTPUT
LO K AT I O N S S P E C I F I K AT I O N E R
▪
LCoE: 690
€/MWh
▪
IRR:
N/A
▪
AEP:
822.7 MWh
▪
Kapacitetsfaktor:
9.3%
▪
Lokationseffektivitet
(middelværdi):
36.8 %
▪
Max timeproduktion:
617 kWh
▪
Lokation:
59.25:4.75 lat lon
Energy Production (kWh)
700
600
500
400
300
200
100
0
▪
Havdybde:
105 m
▪
Afstand til land:
7 & 27 km
▪
Bølgeperiode (middel):
8.7 s
▪
Bølgelængde(middel):
127 m
▪
Bølgeenergi (middel):
19.2 kW/m
▪
Spot Market (middel):
9.2 €/MWh
Figur 1
Time (h)
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531697_0002.png
C R E S T W I N G
BENCHMARKING AF VIND OG BØLGER
Dette slide præsenterer en benchmarking mellem flydende vind (100 GW potentielt installeret kapacitet i Europa i 2050) og bølgeenergi for en vilkårlig position i
Nordsøen*. Figur 2 viser forskellen mellem bølge
–
og flydende vindenergi i indkomst per installeret MW, og Figur 3 viser de timer, hvor bølgeenergi har en
bedre business case end flydende vind. Kort oversat er vind pt mere profitabelt, men bølgeenergi kan supportere og minimere fluktuationerne i en årlig
vindenergiproduktion.
100
Wind (per MW)
Wave (per MW)
F LY D E N D E V I N D
▪
Lokation:
59.25:4.75 lat lon
▪
Havdybe:
100-150 m
▪
Afstand til land:
5 & 30 km
▪
WTG:
SG 6.6-155
▪
Installeret kapacitet:
99 MW
BENCHMARKING
Income/ Installed MW (€)
80
60
40
20
0
Figur 2
▪
Timer med højeste indkomst per
installeret MW:
Bølge (1010 t) & Vind
(7750 t)
▪
Bruttoindkomst per produceret MWh:
Bølge (11.13 €) & Vind (10.15 €)
▪
Timer på et år uden energiproduktion:
Wave (0** h) & Wind (588 h)
▪
LCoE:
Bølge (690 €/MWh) & Vind (93-
148€/MWh –
baseret på Enevoldsen
(2021) og NREL (2020))
Time (h)
Difference
▪
Middelvind:
9.8 m/s
▪
Kapacitetsfaktor:
48.2 %
▪
Årlig energiproduktion:
418406562
kWh
▪
Spot Market (middel):
9.2 €/MWh
Difference in Income ( Wave-
Wind) (€)
10
5
Figur 3
0
Time (h)
2
* Detaljerede udregninger og dataoversigt kan udleveres
ved forespørgsel** Ingen cut-in/cut-out information for
bølgeenergi.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531697_0003.png
C R E S T W I N G
VALUE PROPOSITIONS
I forbindelse med simuleringsarbejdet og den dertilhørende benchmarking, er der etableret fire
“Value Propositions”
(VP) for bølgeenergi. Disse
VP’ere
beskriver potentialet for bølgeenergi, som ikke skal ses som en konkurrent eller erstatning til vindenergi, men snarere som en supplerende energikilde.
VP1:INVESTERINGSMULIGHEDER
Gennem simuleringen blev det fundet at bølgeenergi udgør en bedre
investeringsmulighed end vind i 1010 timer/årligt. Mere vigtigt, er det
dog, at
værdien af 1 MWh bølgeenergi er
€
0.98 højere end
tilsvarende 1 MWh vindenergi på denne lokation.*
V P 2 : S TA B I L G R Ø N E N E R G I
Fejlkorreleringen mellem vind og bølger betyder, at
bølgeenergi
kan produceres i perioder, hvor vinden ikke blæser i de
forhold, der korresponderer til en vindmølles effektkurve.
Det bør derfor undersøges, hvorvidt og hvorledes bølgeenergi
kan etablere bedre makroøkonomiske forhold i sammenspillet
med vindenergi.
VPs
VP3:ENERGIØKONOMI
LCoE for flydende vind anskues til at være 93-148
€/MWh
(NREL, 2020).
LCoE’en
for et enkeltstående demonstrationsanlæg, Crestwing 1.0-80,
varierer mellem 200-690
€/MWh
alt efter lokationen.
Bølgeenergi
behøver derfor finansielle støtteordninger for at kommercialiseres,
.
ligesom alle andre vedvarende energiteknologier har fået/får.
VP4: DANMARK
Danmark har en betydelig historik inden for udvikling og
kommercialisering af energiteknologier, maritime aktiviteter,
herunder skibskonstruktion. Ydermere har Danmark to ud af tre
af de vedvarende energikilder (Vind,
Vand
og Sol) som peges
på som værende bærende i transitionen mod 100% VE.
Få lande
har derfor bedre forudsætninger for at være førende inden
for bølgeenergi.
* Denne konklusion har udelukkende undersøgt sammenligningen mellem timebaserede spotpriser og timebaseret energiproduktion.
Forskellen skal naturligvis findes i et vinddomineret energimarked.
3