Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 187
Offentligt
2531695_0001.png
Notat
Lav en bølgestrategi for Danmark
Udbygningen af en dansk bølgeenergisektor vil bringe os tættere på realiseringen af vores fælles og
ambitiøse klimamål i 2030 og frem.
Med en accelereret politisk fremdrevet markedsudvikling inden for bølgeenergi kan danske
virksomheder dominere et forventet globalt marked for bølgeenergi på op mod 400 milliarder
kroner årligt. For at sætte retning og skub i udviklingen er der behov for en national strategi for
bølgeenergi med udspring i innovationsmiljøet for de kommende energiøer og havvindmølleparker.
1. Baggrund
Bølgeenergi kan i 2050 dække 10 procent af Europas nuværende behov for elektricitet, og skabe
400.000 grønne job i Europa i 2050.
De danske bølgekraftvirksomheder er klar til Danmarks næste grønne energieventyr på havet og
herved konvertere udgående job inden for sort energi til grønne job på havet.
Bølgeenergi er skabt af vinden, der blæser over havet – og bølgerne bliver større jo mere det blæser og jo større
havområde, vinden kan blæse over.
Når bølgerne først er skabt, bliver de ved at rulle indtil de rammer kyster. På lavt vand bryder bølgerne og mister
energien. På den måde er bølger mere forudsigelige end vinden, der pludselig kan lægge sig og bølgerne vil blive ved
med at rulle et godt stykke tid efter vinden har lagt sig.
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531695_0002.png
Notat
2. Nordsøen er udpeget som europæisk hot spot for
bølgeenergi
Grøn energi fra bølger indgår direkte i
EU Kommissionens strategi
for udviklingen af bæredygtige
energiteknologier på havet. Hovedkonklusionerne i EU-strategien for energi på havet, herunder
bølgeenergi, er:
EU-Kommissionens mål:
•
•
•
At der allerede i 2025 er installeret 100 MW bølge- og tidevandsenergi voksende til
1 GW i 2030 og hele 40 GW i 2050.
Europa skal udbygge sin globale førerposition inden for bølgeenergi og høste det
store first mover potentiale, som vi i Danmark gjorde det for offshore vind.
Energi på havet baserer sig på et fuldt integreret teknologisyn på offshore sektoren.
Alle vedvarende offshore teknologier skal i spil fremover, dvs. bundfast vind,
flydende vind, flydende sol, bølgeenergi og tidevandsenergi.
Strategiske fokusområder og anbefalinger:
•
•
•
Bølgeenergi skal integreres i offshore energimikset og spille en central rolle heri.
Bølgeenergi skal accelereres fra R&D til fuldskala integration i Europas offshore
energimiks i senest 2030.
Nordsøen er udpeget som strategisk hot spot for etablering af bølge-energiprojekter.
Kilde: EU Kommissionen 2020,
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/offshore_renewable_energy_strategy.pdf
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531695_0003.png
Notat
3.
Lav en dansk politisk strategi for bølgeenergi
Skal Danmark høste potentialet i bølgeenergi skal det danske erhvervs- og udviklingsmiljø
strategisk prioriteres og integreres centralt i energi- og klimapolitikken.
Danmark kan lade sig inspirere af en lang række lande, som har udarbejdet nationale strategier eller
planer for udvikling af bølgekraft, det gælder bl.a. Canada, Kina, Irland, Sydkorea, Sverige, UK og
USA. Der er yderligere fastlagt konkrete mål for etablering af kapacitet i Canada, Kina, Frankrig,
Irland, Italien, Portugal, Syd Korea, Spanien og UK.
Baseret på udviklingerne i særligt EU-politikken, hastigheden i den aktuelle teknologiudvikling og
deraf medfølgende markedsudvidelse anviser Partnerskabet for bølgekraft tre konkrete veje til at
fremme af bølgeenergi i Danmark:
1. SÆT POLITISK MÅL
om at
4 GW bølgeenergi
skal indgå i det danske energimiks
i
senest 2050,
svarende til
10 % af den fælleseuropæiske målsætning i EU.
2. ACCELERER UDVIKLINGEN af dansk bølgeenergi ved at integrere demonstrations-
og udviklingsprojekter i de kommende energiøer
samt øvrige
offshore projekter i dansk
farvand.
3. ØREMÆRK STØTTE
til udvikling af bølgeenergi, og
understøt udviklingen
af den
danske bølgeenergisektor gennem mere
uddannelse og forskning,
proaktiv
eksportpolitik
samt
erhvervsfremme
via eksempelvis statens grønne investeringsfonde og medejerskaber.
3.1. LCOE-analyse
Sæt mål for Danmark: 4 GW bølgeenergi i senest 2050
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531695_0004.png
Notat
Med den rette politiske opbakning kan de første bølgekraft anlæg på havet blive etableret allerede i
2025 og indgå direkte i det grønne energimiks fra 2030 frem mod at nå de 4 GW på den anden side
af 2045 – 2050 afhængig af den statslige udviklings- og tarifstøtte. Partnerskabets LCOE-analyser
viser, at bølgeenergi vil kunne konkurrere med vind og sol, og samtidig medvirke til at udnytte den
begrænsede plads på havet til energiproduktion mest effektivt.
3.2. Energiøerne giver unik fordel
Energiøerne giver Danmark unik fordel idet Bølgeenergi med fordel integreres i innovationsmiljøet
omkring de kommende energiøer til forskning, udvikling og test af bølgeenergi-løsninger i
kombination med vindenergi og Power2X-teknologierne.
Fordelen for Danmark er, at vi dermed kan gøre brug af infrastrukturen og vidensmiljøet, der vil
være omkring energiøerne og derigennem styrke dansk konkurrencekraft inden for offshore energi.
Samtidig er Nordsøen udpeget som strategisk hot spot for offshore teknologiudvikling i EU-
Kommissionens netop fremlagte offshore strategi.
Yderligere og gerne i regi af energiøerne samt kommende offshore vindfarme kan der med fordel
øremærkes markante puljer under statens udviklings- og demonstrationsprogrammer for grønne
energiteknologier (EUDP) til bølgeenergi. Det vil også betyde at udviklingsteknologier som
bølgeenergi ikke utilsigtet skal konkurrere med etablerede teknologier om de samme penge.
Øremærkede puljer til udvikling af nye energiteknologier har været en stor succes på vindenergi og
været fundamentet i udviklingen from mod, at Danmark i dag er verdens førende vindmøllenation.
Havenergi spiller en nøglerolle i fremtidens grønne energisystem. Den danske sektor arbejder primært med bølgekraft-
teknologier, der høster energien i bølgerne til ren og vedvarende energi.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Materiale fra Crestwing ifm. foretræde den 24/2-22 om udviklingen inden for bølgeenergiteknologi
2531695_0005.png
Notat
Bilag 1: Medlemmer af Partnerskabet for bølgekraft
Vi samler den danske sektor for bølgekraft
Gennem udvikling over en lang årrække har Danmark opnået, at en bred vifte af udviklere nu har opnået stor
erfaring med test af prototype-anlæg i havet. Bølgeenergi-teknologier er stadig i en tidlig demonstrationsfase,
hvor bølgeenergianlæg bliver testet i havet.
Det danske Partnerskab for Bølgekraft er med til at bringe disse individuelle resultater ind i en bredere og
mere langsigtet udvikling.
Sammen om udvikling
På den basis blev Partnerskab for bølgekraft grundlagt med det formål at videreudvikle bølgeenergi gennem
industrielle partnerskaber. Partnerskabets strategi sigter på at stimulere og bidrage til etablering og
gennemførelsen af tværgående projekter og samarbejder i overensstemmelse med de prioriterede udviklings-
og samarbejdsområder som materialer, power-take-off systemer, forankring mv.
Forventningerne til, hvor hurtigt bølgeenergien vil modnes, afhænger i høj grad af den tilgængelige
teknologi, den indsats, der lægges i den, og finansieringen og politikken bag for at støtte udviklingen.
Besøg os og læs mere på:
www.wavepartnership.dk.
5