Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 185
Offentligt
2531563_0001.png
10. februar 2022
Forslag til CO2e-afgiftspakke 2022
Ifølge aftalen om grøn skattereform fra december 2020 skal der (i perioden 2020 til
2022) tages første skridt mod en højere og mere ensartet afgift på CO2-udledninger.
Den 8. februar kom den nedsatte ekspertgruppe med deres første rapport, og det
forventes at forhandlingerne om en ny CO2-afgift snart begynder. Dette papir
skitserer Rådet for Grøn Omstillings forslag til, hvad den næste aftale om grøn
skattereform bør indeholde.
Det primære element i forslaget er en forøgelse og udvidelse af den eksisterende CO2-
afgift. Dette suppleres med tiltag, der 1) håndterer konkurrence- (lækage)
problematikken, 2) sikrer en mere ensartet regulering af drivhusgasudledningerne og
3) anvender det øgede provenu til at tage hånd om forskellige politiske hensyn, som
uhensigtsmæssige omfordelingseffekter og øget tempo på den grønne omstilling.
CO2-afgiften forøges og udvides
•
Den nuværende afgift forøges snarest til 6-800 kr./ton stigende lineært til 1500
kr./ton i 2030, med et princip om, at afgiften ikke undervejs må blive lavere
end kvoteprisen. Der bør besluttes et minimum niveau for CO2-afgiften i 2030
for at sende et klart signal til CO2-udledere.
•
Afgiften udvides til CO2-kvoteomfattede virksomheder, hvor der dog indføres et
bundfradrag (se beskrivelse nedenfor).
•
Afgiften udvides til også at omfatte brændstofforbrug i landbrug og fiskeri samt
flaring ifm. olie- og gasudvinding i Nordsøen, som foreslået af
ekspertgruppen.
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Henvendelse af 22/2-22 fra Rådet for Grøn Omstilling om input til forhandlinger om CO2-afgift
2531563_0002.png
•
Det bør aftales, at afgiften senere (senest i 2024) udvides til at omfatte alle
øvrige drivhusgasudledninger, herunder landbrugets udledninger af metan.
Dette kræver en bedre forståelse af, hvordan udledningerne kan estimeres, og
hvordan afgiften kan implementeres.
Samspil med CO2-kvotepris og lempelser for konkurrenceudsatte virksomheder
•
Afgiften reduceres med kvoteprisen via et bundfradrag, således at den samlede
betaling følger afgiften. Dette vil give en mere ensartet CO2-betaling på tværs
af økonomien, end det ekspertgruppen har lagt op til. Der gives dog kun fradrag
for kvoter, som virksomheden har købt, samt for virksomheder i brancher, hvor
der samtidig indføres en produktafgift, se nedenfor. Har virksomheden derimod
fået tildelt gratis kvoter, og der ikke indføres produktafgift for de pågældende
produkter, gives ikke bundfradrag.
•
Herudover gives et bundfradrag for brancher, som er særligt
konkurrenceudsatte. Dette kan også være relevant for brancher, som ikke er
omfattet af kvotesystemet, særligt landbrug-/fødevaresektoren. Herudover kan
det være nødvendigt, hvis den danske afgift bliver betydeligt højere end
kvoteprisen.
Indførelse af produktafgift
•
Der introduceres en produktafgift for udvalgte særligt CO2-intensive produkter,
som matcher bundfradraget (f.eks. i gCO2 per kg af produktet). Produktafgiften
skal sikre, at de CO2-intensive produkter ikke stilles bedre i konkurrencen som
følge af bundfradraget, dvs. at der alt i alt betales fuld drivhusgasafgift. Jo mere
konkurrenceudsat pågældende branche er, jo højere andel skal produktafgiften
udgøre af den samlede CO2-afgift. Men når virksomheder faktisk betaler for
CO2-kvoter, gives der bundfradrag, uden at der pålægges produktafgift.
•
For at mindske den administrative byrde introduceres en bagatelgrænse for
sammensatte produkter, så ingredienser der udgør mindre end f.eks. 5 vægt%,
ikke pålægges afgift. Sammenlagt kan dog kun op til 20 vægt% af varen
undtages
1
.
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Henvendelse af 22/2-22 fra Rådet for Grøn Omstilling om input til forhandlinger om CO2-afgift
2531563_0003.png
Supplerende afgifter
•
Der introduceres en CO2-afgift på indenrigsflyvning, som foreslået af
ekspertgruppen. For udenrigsflyvning indføres en passagerafgift differentieret
efter afstand. Denne afgift er midlertidig indtil en mere retvisende CO2-afgift
på brændstoffet bliver mulig
–
gerne på EU-plan.
•
Der introduceres en afgift på afbrænding af biomasse, der skal sikre en
reduktion af biomasseforbruget bl.a. til el og varmeproduktion. Niveauet kunne
for biomasse ligge på et startniveau på 15-20 kr./GJ som foreslået af Concito
–
herefter stigende frem til 2040, hvor vi foreslår stop for afbrænding af
biomasse. For at undgå et uhensigtsmæssige incitament til at øge brændefyring
i individuelle anlæg skal dette også afgiftsbelægges, men her skal afgiften også
afhænge af luftforureningen.
2
Lempelser og anvendelse af provenu
•
Der kan ifm. udvidelsen af CO2-afgiften lempes i energiafgifter med det formål
at skabe en mere ensartet og hensigtsmæssig afgiftsstruktur, hvor der dog skal
tages højde for, at energiafgifterne ikke kun har til formål at regulere
drivhusgasudledningen. Lempelse af energiafgifter bør ske ud fra et princip om,
at afgiftstrykket på fossile brændsler skal sikre et stærkt og markant forøget
incitament til reduktioner. Elafgiften bør ikke lempes yderligere.
•
Det forhøjede afgiftsniveau vil skabe et provenu, der primært bør anvendes til
at fremme den grønne omstilling og derefter sikre andre vigtige hensyn.
o
En andel bør tilbageføres til virksomhederne (herunder landbrug og
fiskeri) f.eks. i form af støtteordninger til miljøteknologi, varmepumper,
VE-anlæg (dog ikke biomasseafbrænding), energieffektivisering og
udtagning af landbrugsjord. Man bør være varsom med tilskud til CCS,
særligt på biomassefyrede anlæg, da det kan skabe et incitament til
”kulstofimport”,
der skader naturlig kulstoflagring og biodiversitet i
globalt perspektiv.
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Henvendelse af 22/2-22 fra Rådet for Grøn Omstilling om input til forhandlinger om CO2-afgift
2531563_0004.png
o
En andel kan tilføres ny pulje til fremme af grøn omstilling, som
udmøntes senere.
o
Såfremt afgiftsreformen medfører omfordelinger mellem
indkomstgrupper, bør en del af provenuet anvendes til kompensationer
(f.eks. grøn check), hvor der tages særligt hensyn til
lavindkomstgrupper, der rammes ekstra hårdt af afgiftsændringer.
Uddybende om bundfradrag og produktafgift
Håndtering af lækageproblematikken er væsentlig for afgiftsreformens effekt på
erhvervslivet. I ovenstående tiltag tages der hånd om dette gennem et bundfradrag for
konkurrenceudsatte brancher. Dette bundfradrag skal modsvares
enten
af, at
virksomheden faktisk har betalt for kvoter i EU’s kvotesystem
eller
af en produktafgift
på det pågældende produkt
–
og denne vil så gælde for såvel danskproducerede som
importerede produkter.
Ekspertgruppen anfører, at produktafgifter er administrativt tunge, og at de ikke giver
individuelt incitament til at reducere den enkelte virksomheds udslip. Derfor har
ekspertgruppen fravalgt produktafgifter. Vi tager højde for disse ulemper ved dels kun
at foreslå produktafgifter i ganske få brancher, især de to nævnt nedenfor, dels at
foreslå en kombination af emissions- og produktafgift.
Lad os illustrere det med 2 eksempler:
1. Cement og tegl (mineralogisk): Lad os antage, at en dansk producent har betalt
for 20% af sine ETS-kvoter, mens de 80% er gratiskvoter
–
og at det samme
gælder for andre konkurrenter i andre EU-lande. Der indføres så et bundfradrag
på CO2e-afgiften, svarende til kvoteprisen. Samtidig indføres en produktafgift
på cement, som svarer til værdien af de 80% gratiskvoter. Dvs. den samlede
afgift bliver ens uanset om cement er produceret i Danmark eller i andre EU-
lande. Derimod vil cement produceret i ikke-EU-lande have fordel af ikke at
skulle betale for de 20% af kvoterne. Men dette adskiller sig ikke fra
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Henvendelse af 22/2-22 fra Rådet for Grøn Omstilling om input til forhandlinger om CO2-afgift
2531563_0005.png
situationen i dag. Og dette problem kan kun løses på EU-plan, f.eks. i form af
Kommissionens forslag til en Carbon Border Tax ved import fra ikke-EU lande
til EU.
2. Animalske fødevarer: Disse producenter er uden for kvotesystemet. Her gives et
bundfradrag i de danske producenters betaling af CO2e-afgiften, såfremt
virksomhederne er særligt konkurrenceudsat. Hele bundfradraget modsvares af
en produktafgift. Jo højere bundfradrag og produktafgift er, jo bedre beskyttes
danske producenter mod konkurrence udefra
–
og det gælder uanset om disse
er i EU eller ikke-EU lande. Til gengæld giver produktafgiften ikke individuelt
incitament til producenten til at reducere sin emission. Men den giver
–
ligesom emissionsafgiften
–
et prissignal til forbrugeren ift. at skifte til mindre
klimabelastende varer. Der er mao. fordele og ulemper ved både emissions- og
produktafgift, og fordelingen mellem disse må afvejes, således at jo mere
konkurrenceudsatte de danske producenter er, jo større andel produktafgift skal
der være.
For at undgå store administrative byrder, foreslår vi fra starten kun produktafgifter
inden for et lille antal brancher, bl.a. de to ovennævnte. Det betyder så også, at der på
de øvrige ikke vil være bundfradrag i emissionsafgiften, undtagen som nævnt når det
modsvarer faktisk betalte ETS-kvoter.
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376