Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 18
Offentligt
2460694_0001.png
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
12-10-2021
J nr.
2021 - 9929
Til høringsparterne
/ nbpg
Høring om udkast til bekendtgørelser om pristillæg til elektricitet fremstillet på
forsøgsvindmøller på land hhv. inden for og uden for de nationale testcentre
Energistyrelsen sender vedlagte udkast til bekendtgørelser om pristillæg til elektrici-
tet fremstillet på forsøgsvindmøller på land hhv. inden for og uden for de nationale
testcentre i høring. Bekendtgørelserne træder i stedet for de eksisterende tilsvarende
bekendtgørelser nr. 1419 af 25. juni 2021 og nr. 1420 af 25. juni 2021, der regulerer
støtteordningerne hhv. inden for og uden for de nationale testcentre.
Ændringerne er begrænset til åbning af puljerne for 2022
samt en række konse-
kvensændringer.
Ændringerne i udkastene til bekendtgørelserne er fremhævede i
forhold til de gældende bekendtgørelser.
Baggrund og indhold
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Al-
ternativet indgik den 22. juni 2020 Klimaaftale for energi og industri mv., hvor det
blev besluttet at reservere 202 mio. kr. (2020-priser) til forsøgsvindmøller i 2022 til
2024.
Formålet med støtteordningerne er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene
for forsøgsvindmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt fo-
regangsland på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindmølle-
branches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og den
grønne omstilling.
Bekendtgørelserne for de to støtteordninger trådte oprindeligt i kraft i 2018 og blev
opdateret i 2019, 2020 og 2021. Denne opdatering af bekendtgørelserne går på at
udmønte puljerne for 2022 samt en række konsekvensændringer.
Pristillæggenes størrelse er bestemt af niveauet i det sidst afholdte teknologineutrale
udbud for vedvarende energi. Der er imidlertid ikke blevet afholdt et teknologineutralt
udbud med fast pristillæg siden 2019 til at fastsætte pristillæggene efter, og pristil-
lægget fra det teknologineutrale udbud i 2019 vil derfor blive videreført i 2022.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om høring over bekendtgørelser om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for og uden for de nationale testcentre
2460694_0002.png
Således er pristillægget for forsøgsmøller inden for testcentrene 1,97 øre pr. kWh,
svarende til det højest accepterede bud i det teknologineutrale udbud i 2019. Puljen
for forsøgsvindmøller der opstilles inden for testcentrene fastsættes i 2022 til 60 MW.
Pristillægget for forsøgsmøller uden for de nationale testcentre er 1,54 øre pr. kWh
svarende til et vægtet gennemsnit af de vindende bud i 2019. Puljen for forsøgsvind-
møller der opstilles uden for testcentrene fastsættes i 2022 til 30 MW.
Det forventes, at bekendtgørelserne vil træde i kraft den 1. januar 2022. Der kan
søges om tilsagn om pristillæg efter først-til-mølle princippet.
Øvrigt
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget to bekendt-
gørelsesudkast i præhøring. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastene ikke med-
fører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere
kommentarer. Energistyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet re-
gulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i udkastene. OBR har ingen
bemærkninger hertil.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at modtagne høringssvar vil blive offentliggjort
på høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af
høringssvaret, herunder afsenders navn og e-mailadresse. Det bemærkes, at hø-
ringsvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Høringsfrist
Høringssvar vedrørende
udkast til bekendtgørelserne
bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
med angivelse af journalnummer 2021
9929:
senest fredag den 8. november 2021, kl. 12
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Niels Peter Berg,
[email protected],
tlf. 33 92 74 42.
Med venlig hilsen
Niels Peter Berg
Side 2/2