Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 175
Offentligt
2528322_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 9. februar vedr. flaring i Nordsøen
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Viden, forskning og omstilling
Dato
10. februar 2022
J nr.
2022-118
/ SEMAD
Samrådsspørgsmål F
I Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har
Torsten Gejl (ALT) stillet ministeren følgende
samrådsspørgsmål F:
Samrådsspørgsmål F:
”Hvad vil ministeren gøre for at stoppe den rutineflaring,
som foregår i den danske Nordsø, og som er beskrevet i
artiklen ”Danmarks største olieselskab brænder bevidst
store mængder gas af i Nordsøen”, Energi Watch, den 10
januar 2022?”
Ministerens svartale:
[Indledning]
Tak for det, og lad mig starte med at takke for
spørgsmålet. Det gør man jo altid af
høflighedsmæssige årsager. Ligesom at der bliver
takket for, at jeg er dukket op på trods af, at jeg jo
ikke rigtigt har noget valg. Det er god protokol.
Men i dag vil jeg gerne understrege, at jeg synes, at
det er vigtigt, at der er blevet indkaldt til det her
samråd, fordi det er en vigtig sag, og også en sag,
hvor der skal gøres noget mere, så det vil jeg prøve
at uddybe lidt.
Side 1/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0002.png
Jeg forstår udmærket Alternativets interesse for
sagen og undren over, at rutineflaring i Nordsøen
kan finde sted. Jeg tror tilmed faktisk også, at vi
fundamentalt er enige og står det samme sted:
Nemlig, at det er helt uacceptabelt.
Og derfor så vil jeg også gerne meddele i dag til
dem, der ikke allerede skulle have set mig sige det
andre steder, at jeg arbejder hen imod et decideret
forbud.
Jeg håber også, at det er et meget tydeligt svar på
hovedessensen i det spørgsmål, der er stillet til mig
i dag. Men der er selvfølgelig også andre
elementer, så derfor vil jeg uddybe lidt.
I kredsen af partierne bag Nordsøaftalen har vi
tidligere sammen truffet svære beslutninger. Så i
den ånd tror jeg også, at vi sammen kan nå frem til
den rigtige løsning og respektere de aftaler, der er
lavet i fortiden.
Samrådet i dag skal derfor gerne være med til at
give indsigt i de forskellige dimensioner af et muligt
forbud, men selvfølgelig også den kompleksitet, der
kan følge med.
Lad mig starte med først at sige lidt om fakta.
[Tidslinje og teknisk forklaring]
Olieproduktionen fra Halfdan-feltet ledes videre til
Gorm-feltet, hvoraf al DUC’s olie sendes til land.
Side 2/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0003.png
Ved behandlingen af produktionen fra Halfdan på
Gorm-feltet bliver olien stabiliseret.
Det betyder, at overskydende gas adskilles fra
olien. Gassen blev frem til 2017 herefter
komprimeret i en kompressor, så den kunne
eksporteres til land på nær de gasmængder, der
blev brugt som brændstof på selve platformen.
Efter at kompressoren i 2017 blev taget ud af drift,
er gassen fra stabiliseringsprocessen i stedet blevet
ledt til flaring. Det vil sige, at den simpelthen er
blevet brændt af.
Kompressoren blev taget ud af drift på grund af
driftsudfordringer, der blandt andet skyldtes, at
kompressoren var designet til en
produktionsmængde, som var meget højere end det
daværende aktuelle niveau.
Ifølge Total vil de afbrændte gasmængder ved
enten at drive den ældre kompressor eller sende
gassen til flaring være stort set det samme.
Flaringen på Gorm af gassen fra Halfdan-feltet er af
Energistyrelsen opgjort til en udledning af omkring
23.000 ton CO2-ækvialenter årligt.
Siden 2018 har Total arbejdet på at finde en løsning
ved at omlægge gassen fra Halfdan-feltet via Gorm
til Dan-feltet, hvor gassen kunne anvendes eller
eksporteres frem for at flares. Det var meningen, at
den løsning skulle være implementeret i 2021.
Side 3/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0004.png
I løbet af 2020 stod det dog klart for Total, at
implementering af en permanent løsning ville tage
noget længere tid, end de først havde forventet.
Herefter begyndte Total at anse flaringen fra Gorm
som rutineflaring, og projektet med at finde en
permanent løsning blev udskudt af Total i
sommeren 2021.
I april 2021 får Energistyrelsen oplysning om
rutineflaring på Totals Gorm-anlæg i forbindelse
med styrelsens tilsyn med et ombygningsprojekt. På
daværende tidspunkt planlagde Total at iværksætte
foranstaltninger i løbet af 2021 til at fjerne
rutineflaringen. Derved var der ikke grundlag for at
gå videre.
I september 2021 bliver Energistyrelsen imidlertid
gennem sit tilsyn bekendt med, at Total har udskudt
den løsning, der ellers skulle rette op på problemet.
Energistyrelsen går i september og oktober aktivt
ind i sagen og er i dialog med Total om at få fjernet
flaringen som følge af det, man har opdaget her i
tilsynet.
I starten af november gentager Energistyrelsen sine
bekymringer om flaringen skriftligt overfor Total og
gør det klart, at situationen med rutineflaring ikke er
acceptabel, da den jo indebærer unødig flaring. Det
gøres også klart, at der snarest muligt skal findes
en løsning.
Side 4/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0005.png
Total bedes om hurtigst muligt at vende tilbage på
Energistyrelsens udtrykte bekymring og anvise
løsningsmuligheder.
I slutningen af november præsenterer Total de
foreløbige løsningsforslag på problemet med
rutineflaring.
Dialogen fortsætter i december og januar måned.
Der er senest afholdt møde den 13. januar. På
mødet oplyste Total, at de arbejder med en løsning,
der kan reducere flaringen med omkring 50 procent
set hen over hele året i 2022, og en plan for
hvordan flaringen nedbringes 100 procent. Det
forventer de at kunne præsentere en plan for i
slutningen af denne måned, altså her i februar.
[Er der brug for et forbud eller ændring af
reglerne?]
Jeg tror, at det af min redegørelse her står klart for
alle, at der faktisk bliver arbejdet ret intenst på en
løsning på det konkrete problem.
Men vi skal jo samtidig undgå at kunne komme til at
stå i en lignende situation engang i fremtiden, og
derfor vil jeg også gerne gøre, hvad jeg kan, for at
sikre en langsigtet løsning.
Hvordan undgår vi så at stå i denne her situation
igen?
Ja det er jo så nødvendigt her at ændre i de
nuværende regler og lave et form for forbud.
Side 5/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0006.png
Ifølge undergrundsloven skal efterforskning og
indvinding, og her citerer jeg: ”finde
sted på en
forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at
spild af råstoffer undgås.”
Det indebærer blandt
andet, at unødig flaring skal undgås.
Reglerne siger i dag, at Energistyrelsen skal
godkende produktionsanlæg på Nordsøen. Ingen
anlæg bliver godkendt til rutineflaring.
Når en situation med rutineflaring så alligevel
risikerer at opstå, er det i forbindelse med nedbrud
af udstyr, hvor operatøren ikke tilvejebringer en
løsning inden for en rimelig tidshorisont.
Da rutineflaring typisk vil indebære unødig flaring,
vil Energistyrelsen, når man får oplysninger om
disse situationer, skride ind og kræve, at der findes
en permanent løsning uden rutineflaring.
Energistyrelsen har oplyst mig, at styrelsen med de
nuværende regler formentlig fint kan håndtere
situationen med at komme unødig flaring på Gorm
til livs. Energistyrelsen skal tage stilling til, om de
løsninger, som Total har fået til opgave at
tilvejebringe hurtigst muligt, er acceptable.
Hvis de indebærer unødig flaring accepteres de
ikke. Og hvis der skulle blive brug for sanktioner i
form af påbud eller lofter for flaring, er der også
hjemmel til det.
Side 6/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0007.png
Det er Energistyrelsens opfattelse, at Total burde
have orienteret styrelsen allerede i 2017 som følge
af de aftaleforpligtelser, der foreligger.
Men når det er sagt, kunne det bestemt fremgå
meget tydeligere af regelsættet, at rutineflaring ikke
er acceptabelt.
Det er Energistyrelsens vurdering, at en skærpelse
af rapporteringsforpligtigelserne vil forbedre
muligheden for at opdage lignende situationer
tidligere end det er sket i det konkrete tilfælde.
Den del vil vi kigge på. Men jeg er af den opfattelse,
at vi samtidig skal arbejde hen i mod et decideret
forbud mod rutineflaring.
Det synes jeg, at vi skylder vi klimaet, og det mener
jeg egentlig også giver de mest klare rammevilkår
for branchen.
[Dimensioner af et forbud]
I det lys, hvilken vej bør vi så forfølge?
Der er to veje, vi kan gå.
Den ene er at arbejde for et nationalt forbud. Den
anden er at lægge kræfterne i at få den bedste
mulige EU-lovgivning på området.
Hvad enten, man er tilhænger af det nationale frem
for det internationale, så kræver det detaljerede
juridiske vurderinger af, hvordan et sådant forbud
indrettes.
Side 7/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0008.png
[Nationalt]
Lad mig starte med på den hjemlige front og i
forhold til det kort at gennemgå behovet for den
juridiske afklaring inden for eksisterende lovgivning
og aftaler, der her er nødvendig.
Det er Energistyrelsens vurdering, at mulighederne
for regulering af flaring skal ses i sammenhæng
med et større og kompliceret juridisk
aftalekompleks, der er indgået mellem
rettighedshaverne til eneretsbevillingen og skiftende
regeringer.
For at nævne to af dem, er det for det første aftalen
af 15. juli 1976, ja der var jeg lidt over et år gammel,
mellem bevillingshaverne i henhold til
eneretsbevillingen og Handelsministeren. For det
andet er der kompensationsaftalen, som følge af
Nordsøaftalen fra 2003.
Hvis man ønsker at gå videre med et nationalt
forbud, hvilket det godt kan være, at vi skal, så er
det derfor nødvendigt, at vi får afklaret det her
aftalekompleks, sådan at vi sikrer os, at vi
selvfølgelig holder os inden for reglerne.
Når jeg nævner et større juridisk aftalekompleks, så
er det ikke et argument for at sige, at vi ikke måske
kan gå den vej. Men det er et argument for at sige,
at vi bliver nødt til at lave denne her vurdering, og
det måske heller ikke er noget, man bare lige kan
gøre med et fingerknips.
Side 8/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0009.png
[EU]
Men der er måske også en vej, der faktisk er mere
fremkommelig.
Der er nemlig allerede nu fremlagt et forslag til en
EU-forordning, som netop indebærer tiltag imod
rutineflaring. For rutineflaring er jo helst noget, vi
faktisk skal undgå ikke kun i Danmark, men i hele
EU, så det er af mange årsager godt.
Og det er noget, vi fra dansk side har støttet op
omkring og arbejdet for.
EU-Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober
2020 en EU-strategi for reduktion af
metanemissioner.
Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen
støttet op herom. Særligt relevant for samrådet i
dag er, at regeringen blandt andet også støttede op
om at begrænse bevidst afbrænding af naturgas,
altså flaring.
Kommissionen offentliggjorde den 15. december
2021 sit konkrete forslag til forordning.
Forslaget til forordning indeholder blandt andet
bestemmelser om flaring og rutineflaring.
Altså, det vi taler om er konkret lovgivning af
relevans for den problemstilling, vi drøfter her i dag.
Vi er stadig ved at analysere forslaget, men
når man læser det, så kan man bestemt se af
forordningens artikel 15, at der lægges op til et
Side 9/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0010.png
forbud mod rutineflaring. Sådan tolker vi det. Der
lægges også op til klare rapporteringsforpligtelser
om flaring.
Det synes jeg, er meget positivt, og det spor skal vi
arbejde videre med. Det er vigtige pointer at tage
med, at vi selvfølgelig skal have dansk og
europæisk lovgivning til at harmonere.
Så, vi er enige om målet, og spørgsmålet er så,
hvordan vi hurtigst og bedst når frem? Her kan EU-
vejen vise sig at være den bedste vej, men vi er
ikke færdige med at analysere endnu.
Dog er det nok rimeligt allerede nu at sige, at det
langt fra er sikkert, at et nationalt forbud, hvis man
gik den vej, kunne være på plads før en evt. EU-
forordning.
Derfor mener jeg, at vi gør klogt i juridisk at vurdere
yderligere, om arbejdet hen imod forbuddet mest
fornuftigt tages i gennem EU-sporet.
[Faglige analyser]
I debatten har det været fremført, at Danmark er i
en sen fase i forhold til felternes levetid. Det vil
derfor generelt være mere udfordrende for
selskaberne at forholde sig til et forbud. Vi havde
samtidig under forhandlingerne om Nordsøaftalen
en forståelse om vigtigheden af klare rammevilkår
frem mod 2050-slutdatoen.
Det er jo selvsagt selvfølgelig vigtige pointer at
holde fast i.
Side 10/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0011.png
Det er derfor, at jeg har bedt om at få udredt alle
faglige vinkler. Men det ændrer ikke på, at et forbud
må være vejen frem.
I forbuddet kigger vi bl.a. på, altså i designet af
forbuddet kigger vi bl.a. på:
Hvordan forbuddet kan håndtere midlertidige
opståede nedbrud. Det kunne vedrøre kritisk
udstyr.
Forbuddets rækkevidde i en situation, hvor
rutineflaring skal vejes op mod det at skulle
stoppe produktionen i Nordsøen.
Sammenhængen med Verdensbankens initiativ
”Zero Routine Flaring by 2030” og de generelt
accepterede definitioner af flaring.
Det tænker jeg også er relevant for forligskredsen at
kende til. Vi skal jo selvfølgelig træffe en beslutning
på det bedst mulige grundlag.
[Outro]
Samlet set skal der ikke herske nogen tvivl om, at
jeg finder rutineflaring på Gorm uacceptabelt.
Derfor vil jeg også gerne gentage mit budskab, som
jeg indledte samrådet med og har nævnt et par
gange i løbet af talen, at jeg arbejder hen imod et
decideret forbud mod rutineflaring
Side 11/12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-22 om rutineflaring i Nordsøen (samrådsspm. F)
2528322_0012.png
Men som jeg har redegjort for, så tror jeg, at det
bedst, at vi tager den tid, det tager. Ikke at vi har
god tid, men den tid det trods alt tager at få udredt
de juridiske og tekniske spørgsmål på en måde, så
vi ikke risikerer at gøre mere skade end gavn.
Det gør vi i første omgang internt i regeringen, og
derefter forventer jeg at kunne præsentere konkrete
løsningsmodeller for forligskredsen så hurtigt som
muligt, men i hvert fald inden sommerferien.
Tak for ordet.
Side 12/12