Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 162
Offentligt
Østerbro Januar 2022
Til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg!
Reguleringsmæssige udfordringer for energifællesskaber i almene boligafdelinger
Til brug for udvalgets behandling af Energistyrelsens ”Analyse af geografisk differentierede
forbrugstariffer
og direkte linjer” sender jeg her et notat, der formidler de konkrete erfaringer, som er indhøstet i en række
demonstrationsprojekter for hybridanlæg med solceller og batterilager i almene boligafdelinger. Projek-
terne er støttet af Landsbyggefonden, fordi de kan skabe værdifulde erfaringer om de teknisk-økonomiske
muligheder for at gøre almene boligafdelinger til aktive medspillere i den grønne omstilling gennem etable-
ring af lokal elproduktion.
Projekterne har samtidig afdækket nogle væsentlige udfordringer i samspillet mellem boligafdelingerne og
Radius Elnet, der er det lokale netselskab i alle de støttede projekter. Disse udfordringer er blevet udmøn-
tet i nogle ”uberettigede hindringer og restriktioner for udvikling af borgerenergifællesskaber” i strid med
BKG 2252 af 30 december 2021, § 16, sådan som det dokumenteres i dette notat.
Det er samtidig min opfattelse, at der politisk har manglet opmærksomhed på det store potentiale, der
findes for grøn omstilling i den almene boligsektor, der omfatter ca. en femtedel af alle danske boliger, og
som derfor bør spille en langt mere central rolle i den grønne omstilling. De ca. 600.000 almene boliger har
meget store tag- og facadearealer med potentiale for opsætning af solceller, og der er i mange boligafdelin-
ger også gode muligheder for at finansiere disse projekter på sådan en måde, at der skabes en fordelagtig
beboerøkonomi uden behov for direkte statslige tilskud.
Den almene boligsektor har stort potentiale for grøn omstilling
En almen boligafdeling udgør en meget velegnet ramme for de nye borgerenergifællesskaber og VE-
fællesskaber, der som led i EU-lovgivning skal bidrage med folkeligt engagement i den grønne omstilling.
Her skal peges på nogle centrale forhold, der har betydning for sektorens aktive bidrag til realisering af den
klimapolitiske målsætning:
1.
En femtedel af boligsektoren:
Den almene boligsektor udgør med ca. 600.000 boliger og ca. en
million beboere en betydningsfuld del af den samlede boligsektor, hvis aktive bidrag vil være af
afgørende betydning for boligsektorens bidrag til realisering af den politiske målsætning om at
reducere de danske udledninger af drivhusgasser med mindst 70% i 2030 set i forhold til niveauet i
1990.
2.
Stort potentiale for solcelleanlæg:
Almene boligafdelinger har til sammen et meget stort tagareal,
hvoraf en relativt stor del kan udnyttes til etablering af lokale solcelleanlæg, der sikrer et fysisk
sammenfald mellem lokal elproduktion og lokalt forbrug. Dette i modsætning til store solcelle-
parker eller havvindmøller, hvis elproduktion skal transporteres over store afstande med nettab til
følge for at nå frem til forbrugernes stikkontakter. Ved at supplere et solcelleanlæg med et statio-
nært batterilager til et hybridanlæg vil den almene boligafdeling yderligere bidrage til en større
samtidighed mellem produktion/lagring af el og forbruget. En dynamisk drift af batterilageret kan
desuden bidrage til at gøre det samlede elforbrug fleksibelt i forhold til den varierende belastning i
det lokale distributionsnet, uden at de enkelte beboere behøver at ændre deres elforbrugsvaner.
3.
En økonomisk enhed:
En almen boligafdeling udgør en selvstændig økonomisk enhed, hvor der
løbende skal skabes balance mellem indtægter i form af husleje m.v. og driftsudgifter, inkl. opspa-
ring til fremtidig vedligeholdelse.
4.
Lavindkomst-beboere:
Beboerne i almene boligafdelinger er typisk personer uden egne økonomi-
ske midler til at investere større summer i vedvarende energi, energieffektivisering og andre initia-
tiver til fremme af den grønne omstilling og har derfor indtil nu i praksis været hægtet af den folke-
lige involvering i grøn omstilling.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 12/1-22 fra Steen Hartvig Jacobsen, Kbh. Ø, om borgerenergifællesskaber i almene boligafdelinger
5.
Fælles finansiering af VE og energieffektivisering:
Til gengæld har almene boligafdelinger adgang
til i fællesskab at finansiere vedvarende energianlæg, øget energieffektivisering og andre initiativer
for reduktion af CO
2
-udledningen fra boligafdelingens forbrug af el og varme. Den slags investerin-
ger kan finansieres ved optagelse af fastforrentede realkreditlån, der p.t. kan fås til fordelagtig
rente. Med godkendelse i boligorganisationens organisationsbestyrelse og Landsbyggefonden kan
investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering også medfinansieres med anlægstilskud
fra Landsbyggefondens trækningsretsmidler og dermed også gøre investeringstunge projekter
beboerøkonomisk rentable uden behov for direkte statslige tilskud.
6.
Alle beboere betaler forholdsmæssigt til investeringer:
Når beboerne i en almen boligafdeling på
et afdelingsmøde, evt. fulgt op med efterfølgende urafstemning, har vedtaget at investere i et
vedvarende energianlæg eller energieffektivisering, vil alle beboere over en huslejeforhøjelse
betale en forholdsmæssig andel af udgifterne. Til gengæld vil beboerne som regel opnå en bespa-
relse på varme- eller eludgifterne, der modsvarer den forhøjede husleje, hvis ikke der ligefrem
opnås et beboerøkonomisk overskud på beboernes samlede udgifter til husleje, varme og el.
7.
Besparelser på net- og produktionskapacitet:
Et stationært batterilager i en beboelsesejendom
kan med en hensigtsmæssig styring begrænse ejendommens samlede effektoptag i de mest kritiske
driftstimer for elnettet og derigennem reducere behovet for en dyr udbygning af det lokale distri-
butionsnet og den danske elproduktionskapacitet. Herudover kan almene boligafdelinger med
batterilager tilbyde afbrydelighed i kritiske timer og/eller tilbyde leverancer fra stationært batteri-
lager og
på sigt
fra elbils-batterier, der er knyttet til boligafdelingens egne ladestandere.
Udfordringer fra netselskabernes fortolkning af tilslutningsbestemmelserne
Trods disse gunstige betingelser for de almene beboeres aktive medvirken i den grønne omstilling er det
indtil nu kun et begrænset antal boligafdelinger, der aktivt har investeret i solcelleanlæg eller på anden vis
medvirket i den grønne omstilling. Det skyldes, at de lovgivnings- og reguleringsmæssige rammevilkår for
almene boligafdelinger ikke er blevet opdateret til støtte for den grønne omstilling.
På grund af manglende opdatering og tilpasning til klimapolitikken fungerer disse rammevilkår i praksis som
omkostningsfordyrende og krydssubsidierende barrierer. De gældende rammevilkår må også opfattes som
”uberettigede hindringer og restriktioner for udvikling af borgerenergifællesskaber”, sådan som det er for-
muleret i § 16 i BKG 2252 af 30.12.2020, der skal udmønte de grundlæggende intentioner i EU-lovgivning
om borgerenergifællesskaber. Det er også rammevilkår, der i praksis har gjort det vanskeligere for netsel-
skaberne at ”samarbejde med borgerenergifællesskaber
om at lette deling af elektricitet inden for borger-
energifællesskaber”, jfr. BKG 2252 § 13, stik. 1.
Der er generel bred politisk enighed om, at det haster med at få gennemført konkrete projekter, der kan
reducere de danske udledninger af drivhusgasser. Alligevel er de almene boligafdelinger, der er mest aktive
i bestræbelserne for grøn omstilling, stødt på forsinkelser af projekter, der hænger sammen med, at der på
flere områder hersker uklare regler og fortolkninger omkring de rammevilkår, der gælder for borgerenergi-
fællesskabers konkrete investeringer i grøn omstilling.
Det gælder bl.a. fortolkning af netselskabernes tilslutningsbestemmelser, der i flere af demonstrationspro-
jekterne for hybridanlæg med solceller og batteri er blevet fortolket på en måde, der har besværliggjort og
fordyret realiseringen af projekterne. Energistyrelsen har overladt behandlingen af uenigheden mellem
boligorganisationerne og netselskaberne til Forsyningstilsynet med henvisning til, at Energistyrelsen ikke
har kompetence til at fortolke disse bestemmelser.
Da Forsyningstilsynets sagsbehandling af konkrete henvendelser ofte tager mere end et år, har boligorga-
nisationerne for ikke at forsinke gennemførelsen af projekterne følt sig presset til at bøje sig for netselska-
bernes krav. I modsat fald ville boligorganisationerne risikere, at de lokale elproducerende solcelleanlæg
ikke vil blive tilsluttet elnettet og derfor blive uden værdi for beboerne.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 12/1-22 fra Steen Hartvig Jacobsen, Kbh. Ø, om borgerenergifællesskaber i almene boligafdelinger
Konkrete eksempler fra LBF-støttede demonstrationsprojekter
Boligafdelinger som Tranemosegårds afd. 13 (Silergården) i Brøndby Strand og Albertslund Boligselskabs
Solhusene i Albertslund har således mødt krav fra det lokale netselskab (Radius Elnet), der har kompliceret
og fordyret projekter med solceller og batterilager, der er blevet vedtaget af beboerne i overensstemmelse
med gældende almenboliglovgivning. I april 2021 indgav boligselskabet BO-VEST således en klage til Forsy-
ningstilsynet over krav om opsplitning af Solhusenes planlagte hybridanlæg i 9 separate anlæg med hver
deres nettoafregning. Kravet gør det grønne anlæg dyrere og mindre fleksibelt end nødvendigt, og ca.
halvdelen af beboerne kan pga. disse krav ikke få del i fordelene ved nettoafregning af egetforbruget, selv
om de over huslejen skal betale omkostningerne til hybridanlægget. BO-VEST har været nødt til at
planlægge projektet efter disse krav, da anlægget ellers ikke vil blive tilsluttet til elnettet og dermed bliver
værdiløst for beboerne. Forsyningstilsynet hav de ved årsskiftet 2021/22 endnu ikke reageret på klagen.
I Silergården har Radius Elnet tilsvarende krævet etableret nye fysiske kabelforbindelser mellem de bebo-
ere, der ikke har tilmeldt sig boligafdelingens fælles elforsyning med hybridanlæg, så disse beboeres elfor-
brug kan registreres uden om de 18 nye fælles afregningsmålere, som etableres i den del af boligafdelingen
med 149 boliger, hvor der gennemføres et indledende pilotanlæg. Udgiften hertil er på ca. 600.000 kr., selv
om Energistyrelsen i 2014 over for BL
Danmarks almene Boliger har tilkendegivet, at der i den slags
situationer kan etableres en ”indirekte nettilslutning”.
Det indebærer, at beboernes elforbrug registreres i
den bevarede afregningsmåler, så boligafdelingens fælles elforsyning efterfølgende kan få refunderet det
beløb, som både beboerne og den fælles elforsyning betaler over den fælles afregningsmåler. En henven-
delse til Energistyrelsen om, hvorvidt denne mulighed fortsat eksisterer, så ekstraudgiften kan undgås, blev
besvaret
med en henvisning til Forsyningstilsynet, idet ”Energistyrelsen
ikke har fortolkningskompetence
inden for netselskabernes tilslutningsbestemmelser”.
På den måde trækkes gennemførelsen af konkrete projekter for grøn omstilling i langdrag, og vigtige nye
erfaringer fra demonstrationsprojekter bliver unødigt forsinket til skade for tempoet i den grønne omstil-
ling. Den manglende opdatering af rammevilkårene og den uklare retsstilling for borgerenergifællesskabers
samspil med netselskaberne er blevet udmøntet i flere barrierer i en række energidemonstrationsprojekter,
som Landsbyggefonden har ydet tilskud til for at fremme grøn omstilling af almene boligafdelinger.
6 barrierer som står i vejen for grøn omstilling af almene boliger
De nedenfor nævnte barrierer indeholdes i forskellig lovgivning, bekendtgørelser og i netselskabernes
fortolkning af gældende tilslutningsbestemmelser. Hidtidige forsøg på at afskaffe eller lempe disse barrierer
er indtil nu stødt på modstand og afslag på ansøgninger fra centraladministrationen (Indenrigs- og Bolig-
ministeriet) og netselskaber, ligesom det ikke under Folketingets behandling af lovforslag om borgerenergi-
fællesskaber i november-december 2020 lykkedes at få gennemført et opgør med de vigtigste barrierer.
Energistyrelsen har ligeledes afslået at lade et forsøg med at afskaffe disse barrierer indgå i ordningen for
regulatoriske testzoner.
Blandt nogle af de vigtigste barrierer, som har forsinket og fordyret demonstrationsprojekterne, kan
nævnes følgende:
1.
Krav om opsplitning af solcelleanlæg efter matrikelskel og fysiske tilslutninger til elnettet
(gravstene):
Hovedparten af de almene boligafdelinger er af tilfældige historiske årsager placeret
på flere matrikler, og af praktiske årsager er afdelingens tilslutning til det offentlige elnet fordelt på
flere fysiske installationer. De fleste boligafdelinger har taget imod lokale netselskabers tilbud om
at overtage ejerskabet
og dermed ansvaret for drift og vedligeholdelse
af lokale netforbindelser
internt i boligafdelingen
– også benævnt som ”direkte linjer” i elforsyningsloven og bekendtgørelse
om borgerenergifællesskaber. De interne net er derfor overgået til netselskabet, og det benyttes til
at stille disse krav om opsplitning.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 12/1-22 fra Steen Hartvig Jacobsen, Kbh. Ø, om borgerenergifællesskaber i almene boligafdelinger
Når netselskabet kræver solcelleanlæggene
og den dermed forbundne netto-straksafregning
splittet op på kryds og tværs af boligafdelingen, kan det lokale afgifts- og tariffri elforbrug ikke for-
deles ligeligt mellem beboerne, selv om de over huslejen skal betale den samme andel af udgifter-
ne. Opsplitningskravet fører også til mere komplicerede elinstallationer og dermed væsentligt
højere udgifter, der risikerer at gøre projektet beboerøkonomisk urentabelt. Samlet medfører
netselskabernes opsplitningskrav højere omkostninger og krydssubsidiering mellem beboerne.
Disse forhold gør det sværere at få solcelleanlæg vedtaget af beboerne på afdelingsmøder.
BO-VEST har på vegne af Albertslund Boligselskab indsendt en klage til Forsyningstilsynet over
Radius Elnets krav om opsplitning af det planlagte solcelleanlæg i boligafdelingen Solhusene, da
opsplitningskravet betragtes som værende i strid med borgerenergifællesskabs-bekendtgørelsens §
13, der understreger netselskabernes forpligtelse til at hjælpe borgerenergifællesskaber med at
dele lokal elproduktion.
2.
Krav om udskiftning af nye fjernaflæste afregningsmålere:
Når beboerne ønsker at etablere et
solcelleanlæg i en beboelsesejendom, er det kun en del af det samlede elforbrug, der kan dækkes
af solcellernes elproduktion. Egetforbruget varierer fra 25-30% op til 50-60% (ved supplerende
batterilager). Resten af elforbruget skal indkøbes hos en elleverandør. Derfor vil elforsyningen mest
hensigtsmæssigt blive omlagt fra de enkelte beboeres egne indkøbsaftaler, der afregnes via den
fjernaflæste afregningsmåler, til et fælles supplerende elindkøb med én hovedafregningsmåler,
hvorefter forbruget hos de enkelte beboere afregnes via bimålere.
I de situationer har flere netselskaber krævet eksisterende afregningsmålere returneret, så boligaf-
delingen har måttet investere i indkøb og installation af nye målere. For beboerøkonomien i
solcelle/hybridanlæg har det ikke den store betydning, da beboerne kan afskrive investeringen i
nye målere over besparelsen på deres individuelle netabonnement. Men samfundsøkonomisk
medfører udskiftningskravet en meningsløs ekstra investering, ligesom netselskabet mister adgang
til værdifulde timeværdier fra de enkelte beboeres elforbrug.
3.
Forskelsbehandling mellem erhvervskunder og boligkunder med årligt elforbrug på mere end
100.000 kWh:
I sit forslag til Tarifmodel 3.0, der p.t. er til godkendelse hos Forsyningstilsynet,
introducerer Dansk Energi på vegne af DSO’erne (netselskaberne) en effektbetaling for erhvervs-
kunder med et årligt elforbrug på mere end 100.000 kWh. En tilsvarende mulighed åbnes ikke for
store boligkunder, der gennem fælles elindkøb, f.eks. i forbindelse med solcelle/hybridanlæg,
overskrider denne forbrugsgrænse. I stedet opkræver netselskaberne en ”netrådighedstarif” for
boligkundernes egetforbrug af solcelleproduceret el. En sådan tarifstruktur afspejler ikke borger-
energifællesskabers optimale samspil med distributionsnettene og udgør en klar forskelsbehand-
ling mellem erhvervs- og boligkunder.
COWI har med data fra en gennemsnitlig almen boligafdeling med 100 boliger og et årligt elforbrug
på 400.000 kWh beregnet, at en omlægning af netrådighedstarif til effektbetaling har en stor
samfundsøkonomisk gevinst, fordi det ansporer boligafdelingerne til at investere i stationære
batterianlæg, der kan styres dynamisk efter belastningen i det lokale elnet. Netrådighedstariffen
begrundes med, at solcelleejere skal bidrage til at dække netselskabets omkostninger ved at
opretholde fuld kapacitet til at dække solcelleejernes elforbrug på tidspunkter, hvor elforbruget er
højt, og solcelleproduktionen er nul, f.eks. 24. december kl. 17-20.
Netrådighedstariffen indeholder imidlertid intet incitament for boligafdelingerne til at tilpasse
deres elindkøb til den varierende belastning i de lokale elnet.
COWI’s beregninger viser
derimod, at
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 12/1-22 fra Steen Hartvig Jacobsen, Kbh. Ø, om borgerenergifællesskaber i almene boligafdelinger
boligafdelingen ved at investere i et batteri af en hensigtsmæssig størrelse kan reducere sit maksi-
male effektoptag til en tredjedel (fra 183 kW til 60 kW), og at der derigennem skabes potentiale for
besparelser på udbygning af net- og produktionskapacitet på knap 2 mio. kr. for en boligafdeling
med 100 boliger.
Energinet har i sit oplæg til omkostningsægte tarifstruktur i en periode med grøn omstilling og øget
elektrificering anbefalet at omlægge sin egen dækning for omkostninger i systemtariffen fra kWh
elforbrug til kapacitetsbetaling pr. MW effekt:
”En
væsentlig del af Energinets netomkostninger er faste omkostninger til forrentning og afskriv-
ning på transmissionsnettet. Disse faste omkostninger følger netkapaciteten, som er påvirket af
kundens effektbehov. En del af netomkostningerne vil derfor mere omkostningsægte kunne
opkræves som en fast betaling ift. kundens effektbehov (MW), da omkostningerne ikke varierer
med det løbende energiforbrug. Energinet vil derfor indføre en kapacitetsbetaling (fast betaling),
der knytter sig til den enkelte kundes effektbehov (DKK/MW/år). En sådan kapacitetsbetaling vil
give kunden incitament til at interessere sig for effektbehovet og dermed for, hvilke omkostninger
der drives i transmissionsnettet. Kapacitetsbetalingen vil supplere den løbende kWh-betaling
(øre/kWh), som samtidig sænkes tilsvarende. Det vil alt i alt være en mere omkostningsægte
tarifering.”
4.
Almenlejelovens § 60 kræver, at elfordelingsregnskaber i boligafdelinger med solcelleanlæg
afregnes efter reglerne for varmefordelingsregnskaber:
Da Folketinget i 2013 vedtog L 901 med
ændringer af 4 love for at sikre ligestilling mellem ejere, andelshavere og lejere i almene bolig-
afdelinger, blev der
formentlig af tidsmæssige hensyn
i almenlejelovens § 60 indført en bestem-
melse, der kræver, at elfordelingsregnskaber udformes efter samme principper som varmeforde-
lingsregnskaber i fjernvarmeforsynede ejendomme. Denne henvisning trådte i stedet for konkrete
anvisninger på udformning af elfordelingsregnskaber. § 60 medfører, at boligafdelingen kun kan
lade sine nettoudgifter til køb af el indgå i et fordelingsregnskab.
Mens bestemmelsen giver god mening for fjernvarmeindkøb, der dækker det samlede forbrug af
varme i boligafdelingen, skaber det en række uhensigtsmæssigheder og risiko for krydssubsidiering
i boligafdelinger, hvor et solcelleanlæg dækker en del af elforbruget. Bestemmelsen er til fordel for
beboere med et relativt højt elforbrug og reducerer beboernes marginale kWh-pris ved merforbrug
til omkring det halve. Dermed mindskes beboernes incitament til energibevidste elvaner.
Disse regler betyder også, at det i praksis bliver umuligt for en boligafdeling at starte en proces for
solcelle/hybridanlæg med et mindre pilotanlæg, der skal indhøste praktiske erfaringer til gavn for
en optimering af det efterfølgende fuldskalaanlæg, fordi alle beboere skal betale omkostningerne
ved investeringen, mens kun de beboere, der deltager i pilotanlægget, får gavn af den
”gratis”
elforsyning fra solcellerne. Bestemmelsen giver også store fordelingsmæssige udfordringer i sam-
menhæng med netselskabernes krav om opsplitning af solcelle/hybridanlæg, jfr. pkt. 1, fordi der
ikke er sammenhæng mellem beboernes betaling over huslejen for investeringen og deres andel af
besparelsen fra den lokale elproduktion.
Forsøg fra de almene boligorganisationer på at få ændret bestemmelsen via dialog med embeds-
mænd i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (senere ændret til Bolig- og Planstyrelsen) har indtil nu
været forgæves, selv om departementet i Indenrigs- og Boligministeriet har erkendt, at § 60 rum-
mer en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 12/1-22 fra Steen Hartvig Jacobsen, Kbh. Ø, om borgerenergifællesskaber i almene boligafdelinger
5.
Manglende hjemmel til innovation i Sideaktivitetsbekendtgørelse 451 af 13. april 2015:
Sideaktivitetsbekendtgørelsens positivliste betyder, at kun de aktiviteter, der er direkte nævnt som
lovlig sideaktivitet til boligorganisationers nøgleaktiviteter, kan gennemføres. Det har medført et
reelt forbud mod at gennemføre innovative forsøg med grøn omstilling i almene boligafdelinger.
Flere boligafdelinger har f.eks. vist stor interesse for grønne deletransportordninger med elbiler og
elcykler for at motivere beboerne til mere miljøvenlige transportvaner. Men det kan kun lade sig
gøre i dag ved at outsource udformning og administration til kommercielle aktører i dette marked.
Et forsøg i boligafdelingen Henriksgården i Valby har i 2019-2020 vist, at sådanne ordninger opleves
som komplicerede og besværlige af mange beboere.
Der er derfor brug for at opdatere bekendtgørelsen, så boligorganisationer kan få større frihed til at
afprøve nye metoder i grøn omstilling under tilsyn af kommunen. Forsøg på at få opdateret
bekendtgørelsen er i 2019-2020 blevet afvist af embedsmænd i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
6.
Regler om beregning af elvarmerabat favoriserer beboere med stort privat elforbrug:
Et udvik-
lings- og demonstrationsprojekt i en naturgasopvarmet boligafdeling i Egedal kommune har til
formål at bane vej for konvertering fra naturgas-opvarmning til en kombination af solenergi og
eldrevne varmepumper. Beregninger viser, at projektet reelt kan gøre boligafdelingens 43 boliger
CO
2
-negative,
idet boligafdelingen vil ”eksportere” dobbelt så meget CO
2
-fri el til elnettet fra de
lokale solceller i sammenligning med beboernes samlede elforbrug. Som elopvarmede boliger er
beboerne berettigede til elvarmerabat, der nedsætter kWh-prisen med mere end 1 kr.
Den nævnte boligafdeling består af 9 boligblokke. Det er planen at forsyne hver boligblok med et
fælles nærvarmeanlæg, der forsyner de enkelte boliger med el, rumvarme og varmt brugsvand. Der
etableres særskilt måling af varmepumpens specifikke elforbrug. På den baggrund ønskes reglerne
for beregning af elvarmerabat opdateret, så der
som supplement til gældende regler i elafgifts-
lovens § 6
også kan tildeles elvarmerabat til det elforbrug, der måles specifikt for varmepumpens
produktion af rumvarme og varmt brugsvand.
Beregninger af de enkelte boligers nuværende naturgas- og elforbrug viser, at kun beboere med et
relativt stort energiforbrug vil få glæde af de nuværende regler for beregning af elvarmerabatten,
mens de fleste beboere ikke via elvarmerabatten får det ønskede økonomiske incitament til kon-
vertering fra fossil opvarmning til solenergi og el.
Dette notat er udarbejdet af journalist
Steen Hartvig Jacobsen,
der er bestyrelsesmedlem i AKB
Københavns boligafdeling Øbro 95, og som arbejder som projektkoordinator i en række energi-
demonstrationsprojekter, der støttes af Landsbyggefonden og Københavns kommune.
Adresse: Østerbrogade 95, 1.th., 2100 København Ø.
Tlf: 40 13 44 84, e-mail: [email protected]