KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 150
Offentligt

Borgertingets

anbefalinger

anden samling

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets

anbefalinger

anden samling

KOLOFON

Klimaborgertingets anbefalinger, 2. samling 2021

Projektledelse Fonden Teknologirådet

Ansvarshavende redaktør:

Lars Klüver

Layout: Teknologirådet, Søren B. Jepsen

Alle fotos er hentet fra unsplash.com

ISBN: 978-87-91614-68-2

Tryk: tryk2100.dk

Teknologirådet

Arnold Nielsens Boulevard 68A

2650 Hvidovre

Telefon: +45 33 32 05 03

Mail:

[email protected]

Tekno.dk

Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk.

Teknologirådet, Februar 2022

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

Indholdsfortegnelse:

Forord: Borgertinget

Forord: Teknologirådet

Introduktion

Borgertinget som metode

Det danske Borgerting på klimaområdet

Borgertingets medlemmer

Borgertingets anbefalinger

Anbefalinger om Adfærden

1 CO2-afgift

2 Klimamærkning

3 Folkeoplysning

4 Holdbare produkter og det gode klimaliv

Anbefalinger om Forbruget

5 Grønt og bæredygtigt ressourceforbrug i den offentlige sektor

6 Forbrug og vækst

7 Forbrug, naturressourcer og klima

Anbefalinger om Landbruget

8 Landbruget, klimaet og naturressourcerne

Anbefalinger om Bygningerne

Det offentlige som grøn bygherre

10 Genanvendelse af byggematerialer

Anbefalinger om Transporten

11 Persontransport og infrastruktur

12 Cyklismen og det gode klimaliv

Anbefalinger om Energiforsyningen

13 Sammenhængende plan for omlægning af energiforsyningen

14 Energiforsyning på den korte bane

15 Geotermisk energi og varmepumper

16 Anvendelse af CCS

17 Finansiering af robust energiforsyning på den korte bane

18 Ramme for forskning og innovation

Bilag

1 Bilag – Borgertingets

anbefalinger første samling

2 Bilag – Koncept for

Borgertinget

3 Bilag – Borgertingets

Retningslinjer

4 Bilag – Borgertingets

faglige panel

5 Bilag –

Udvælgelse af Borgertinge

6 Bilag – Programoversigt

7 Bilag – Mødedeltagelse

8 Bilag – Stemmeresultater

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Forord: Borgertinget

Med Hoved, Hjerte og Hånd

Kære politikere

Klimakrisen truer. Det haster med tiltag, der kan begrænse dens følger, men mange borgere synes, det

går alt for langsomt. Politikerne kritiseres for at være for tøvende og for at benytte sig af omstændelige

beslutningsprocesser, der forsinker de nødvendige beslutninger. Det tager imidlertid tid og fører ofte til

kompromisser, der svækker virkekraften af de trufne beslutninger, og det kan få katastrofale følger. Mange

tvivler derfor på demokratiets evne til at løse klimakrisens udfordringer. Resultatet er, at mistilliden til vore

politikere og til det demokratiske system vokser.

Borgertinget er et bindeled mellem befolkningen og politikerne og er placeret i dette spændingsfelt mellem

kravet om øget hastighed på den ene side og ønskerne om at bevare det demokratiske system på den

anden.

Borgertinget består af 99 medlemmer, der er udvalgt ved en lodtrækning, gennemført af Danmarks Sta-

tistik, så sammensætningen af Borgertinget afspejler Danmarks befolkning med hensyn til alder, køn,

bopæl, uddannelse, erhverv og indtægt. Tilsammen udgør vi således et minibillede af borgerne i Danmark.

Borgertinget er et eksempel på en samtale, der bør inkludere hele landet. En samtale om klimakrisen, der

skal være baseret på en oplyst dialog mellem borgere, myndigheder, politikere, eksperter og interessenter.

Stikordene kan her være ”hoved, hjerte og hånd”. Det vil sige, at oplysningen og dialogen skal bygge på

faglig viden, bruge et let forståeligt sprog og rumme anvisninger på de handlinger, som den enkelte kan

foretage sig. Borgertinget mener endvidere, at fremtiden ikke blot bør tegnes med sorte streger, men også

pege på de gevinster, som en bæredygtig og menneskevenlig økonomi kan give os i form af bedre miljø,

renere vand og luft, mere natur, mindre stress, bedre sundhed og mere fællesskab. Kort sagt: Det skal ikke

blot handle om krise, men også rumme et håb.

Borgertinget har gennemført to samlinger. Første samling fandt sted fra efteråret 2020 til foråret 2021.

Anbefalinger herfra kan læses på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.

Anden samling fandt sted i efteråret 2021, og den har bestået af fire onlinemøder à 3 timers varighed, et

møde à 5 timer samt to weekendmøder i henholdsvis København og Aarhus. Resultatet af den anden sam-

ling er 18 emner med i alt 73 anbefalinger. Borgertinget har stemt om dette forord og dets fire budskaber,

samt om alle emner og anbefalinger, vi har forfattet. Anbefalinger og afstemninger præsenteres i denne

rapport.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

FORORD: BORGERTINGET

Her vil vi pege på nogle centrale budskaber fra Borgertinget:

Det haster

Borgertinget er bekymret over en udvikling, der kan føre til de såkaldte tipping-points. Det vil sige katastro-

fer, der er så store, at de påvirker hele klodens økosystem, og som er af en sådan beskaffenhed, at det øde-

lagte ikke kan genskabes. For at Danmark gør sin andel for at undgå dem, skal vi give vores fair bidrag til at

overholde 1,5 °C-målsætningen ved blandt andet at holde os inden for vores andel af det globale CO

-bud-

get. Det kræver handling her og nu. Borgertinget mener derfor, at økonomiske argumenter ikke må bremse

de nødvendige handlinger. Klimakrisen skal behandles på samme resolutte måde som Coronakrisen.

Indførelse af en CO2-afgift

Borgertinget finder det nødvendigt, at der i økonomien indbygges nogle mekanismer, så markedet trækker

imod mere klimavenlige produkter og produktion. Vi anbefaler derfor en CO2-afgift

på tværs af alle erhverv

på produktion af varer i Danmark. CO

-afgiften skal fungere i sammenhæng med en produktafgift for

importerede varer.

Et Folketing, der tager ansvar

For at gennemføre de store forandringer, som klimakrisen kræver, ønsker Borgertinget et Folketing, der

samler sine kræfter og tager ansvar i fællesskab og lægger særinteresser til side. Nogle eksempler: (1)

Borgertinget ønsker, at staten skal kunne gennemtvinge omlægning af landbrugsjord og omlægge marker

til skov. (2) Stat, region og kommune skal fungere som rollemodel, når det gælder miljørigtige bygge-

materialer og bygningsvedligeholdelse. (3) Staten, regionerne og kommunerne skal have fælles grønne

retningslinjer for renovering af bygningsmassen. (4) Staten skal sikre ensartede og troværdige miljømærk-

ninger. (5) Stat, region og kommune skal sikre ensartede billetsystemer i den offentlige trafik. (6) Staten

skal nedsætte en uvildig taskforce, der er ansvarlig for igangsættelse og styring af projekter til fremme af

-besparelser og andre investeringer, der bør gennemføres hurtigere, end markedet kan trække det.

Mere oplysning

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er det nødvendigt med folkelig opbakning. Borgertinget går ud

fra, at de fleste borgere i Danmark gerne vil leve et klimarigtigt liv, men de mangler oplysning og korrekt

viden. Der skal derfor sikres en løbende oplysning til borgerne om klimaudfordringerne. Den folkelige oplys-

ning skal bygge på dialog med alle berørte parter og foregå via allerede eksisterende medier, institutioner

og foreninger. I værktøjskassen finder man dagblade, ugeblade, tv, radio, podcasts, weblogs, miljømesser

og folkemøder. Oplysningen skal ikke mindst være lokalt forankret, og kommunerne skal forpligtes til at

igangsætte oplysningskampagner i samarbejde med lokale aktører. Kommunerne skal stille ressourcer

til rådighed i form af lokaler og ekspertviden. Folkebiblioteker, folkeskoler og folkeoplysningsforbund bør

også inddrages, og det foreslås, at man afholder en fast årlig national klimadag, hvor alle landets kommu-

ner og institutioner er med.

Ud over disse overordnede budskaber fremlægger Borgertinget på de følgende sider emner med hver

deres tilknyttede anbefalinger. Tilsammen udgør de en sand skattekiste af overvejelser og forslag til klima-

handling. Vi forventer, at Folketingets politikere fordyber sig i dem alle.

God læselyst.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Forord: Teknologirådet

Med denne rapport har Borgertinget på Klimaområdet fuldført den opgave, som de fik af aftalepartnerne

bag Klimaloven i december 2019. Her fremgik det, at ”Aftaleparterne er endvidere enige om, at der frem

mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilret-

telæggelsen af klimapolitikken.”

I Koncept for borgertinget (se Bilag 2), som fulgte op på denne del af aftalen, fremgår det, at Borgertinget

”får til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input

og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne”.

Borgertingets arbejde blev opdelt i to Samlinger. Første Samling skulle afvikles i foråret 2020 og anden i

efteråret 2020. Men så kom Corona. Det betød en udskydelse af første Samling til start i oktober 2020 og

til gennemførelse på online weekend- og aftenmøder. Anden Samling blev påbegyndt i oktober 2021 med

fysiske weekendmøder og online aftenmøder.

Det er fra flere sider blevet foreslået, at Danmark burde få et permanent Klimaborgerting. I lyset af de

metodiske eksperimenter, som Borgertinget på grund af Corona er blevet kastet ud i, må man konstatere,

at der ikke er nogle metodiske hindringer for at realisere det. Borgertinget er som metode i forvejen særde-

les plastisk og de to samlinger har tilsammen vist, at metoden kan tilpasses til de behov, der vil opstå frem

til 2030 og derefter. Der findes en mængde værktøjer indenfor borgerinddragelse i politikudvikling, som kan

integreres indenfor rammen af et borgerting. Man risikerer ikke at stivne rent metodisk med denne tilgang.

Koncept for borgertinget fokuserer på borgernære dilemmaer. Allerede den første Samling viste, at for

borgerne er alt omkring klimaomstillingen ”borgernært”. Enten fordi den har indflydelse på det samfund,

borgerne holder af og bekymrer sig for, fordi borgernes nære liv påvirkes, eller fordi borgeren selv skal være

medspiller i omstillingen. Det opleves desuden personligt vedkommende, at klimakrisen har sammenhæng

med andre store udfordringer, også på globalt niveau. Indholdsmæssigt er der derfor nok at tage fat på.

Borgertinget har igennem de to faser både været oppe i helikopterhøjde og dykket ned i detaljernes dybder.

I en dansk sammenhæng er der behov for begge dele, fordi klimahandlingsplanerne både skal udstikke de

langsigtede mål og veje og lægge op til konkrete beslutninger, hvor djævlen som bekendt ligger i detaljen.

Også for landets borgere. Derfor vil det fortsat være vigtigt at høre deres stemmer.

Vi kan kun opfordre alle, der læser Borgertingets rapport, til at overveje anbefalingerne grundigt og forsøge

at tænke dem ind i deres egen politik og praksis. Det er ikke kun politikere, der kan lære noget. Embedsvær-

ket, offentlige og private institutioner, virksomheder og finansverdenen er nogle af de aktører, som anbe-

falingerne retter sig imod.

Vi har i Teknologirådet haft den store ære at tage hånd om programlægning og facilitering af begge sam-

linger i Borgertinget. Den mulighed og oplevelse vil vi gerne takke for. Ikke mindst takke Borgertinget for.

Facilitatorerne fra Teknologirådet

Lars Klüver, Gy Larsen, Nicklas Bang Bådum, Aske Palsberg m.fl.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

INTRODuKTION

Introduktion

I december 2019 blev det med Aftale om klimalov besluttet, at Danmark skulle have sit første nationale

borgerting på klimaområdet, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitik-

ken. Det blev efterfølgende besluttet, at Borgertinget skal bestå af 99 borgere, som udvælges af Danmarks

Statistik ud fra nogle enkle kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. De fik til opgave at

debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til

udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

Dette skete gennem to Samlinger, også i nogle dokumenter benævnt som to ’faser’. Den første Samling

foregik i perioden oktober 2020 til marts 2021, og er blevet afrapporteret i april 2021. Den anden Samling blev

afviklet i oktober til december 2021 og publiceres med denne rapport i februar 2022.

De to Samlinger hænger delvist sammen. Borgerne fra første Samling blev tilbudt at deltage i anden Sam-

ling, hvilket 32 borgere gjorde, og Danmarks Statistik gennemførte derefter en rekruttering af yderligere

borgere op til målet om 99 tilmeldte borgere. Der blev herigennem overdraget erfaring fra første til anden

Samling. Emnerne i anden Samling er udviklet af Borgertinget og har kun et vist overlap med emnerne fra

første Samling.

Denne rapport fra anden Samling i Borgertinget på Klimaområdet supplerer altså rapporten fra første Sam-

ling, som blev offentliggjort i april 2021. Det er derfor blevet valgt at genoptrykke første Samlings anbefalin-

ger i denne rapports Bilag 1, så læseren kan danne sig et fuldt overblik over dels alle anbefalinger fra begge

Samlinger, dels udviklingen i, hvilke emner Borgertinget har valgt at tage op.

Rapporten formidler Borgertingets anbefalinger, men har også til formål at give læseren et overblik over

Borgertinget som metode, både generelt, med hensyn til forskelle mellem første og anden Samling, og for

at give indspil til eventuel fortsat anvendelse af metoden. Rapporten giver desuden indblik i, hvordan det

danske Borgerting har arbejdet, og i sammensætningen af Borgertinget.

Materialet er ikke et udtryk for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets holdninger. Denne rapport er redig-

eret af Teknologirådet og fremstilling af Borgertingets forløb og Borgertinget som metode er udarbejdet af

Teknologirådet, mens Borgertingets anbefalinger er udarbejdet af Borgertingets medlemmer og fremstillet i

sin vedtagne form. Der er dog enkelte steder foretaget korrektur og mindre tekstjusteringer for at øge mate-

rialets læsbarhed.

God læselyst.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertinget som metode

Borgerting er den danske oversættelse af Citizens’ Assembly, som dækker over en række metoder, hvori en

samling borgere fagligt oplyses om en samfundsudfordring og derefter udarbejder og stemmer om anbe-

falinger til, hvordan denne skal håndteres. Der er nogle karaktertræk, der ofte går igen i dette metode-om-

råde, og det danske Borgerting på klimaområdet er planlagt inden for den ramme:

•

Borgerne er fundet gennem lodtrækning. Der udtrækkes tilfældigt og repræsentativt en stor

gruppe af borgere, som inviteres til at være med. Ud af dem, der melder sig, sammensættes et

borgerting, som afspejler landets demografi bedst muligt.

Borgertinget er af en vis størrelse. I praksis gennemføres der borgerting med deltagelse af 25-150

borgere. Både i Eu og globalt arbejdes der med ideer om Citizens’ Assemblies med flere tusinde

deltagere. Til det danske Borgerting udvælges 99 deltagere.

Der holdes mange og lange møder. Der er set borgerting på op til otte hele weekendmøder, men

der findes også eksempler ned til for eksempel én weekend og en række aftenmøder. I det

danske har hver samling svaret til 3-4 weekends.

Der skal være et politisk mandat. Det skal være politiske beslutningstagere, der har sat et borger-

ting i gang. De bør også love at lytte opmærksomt til Borgertinget og overveje dets forslag

grundigt. Men, der findes borgerting igangsat af grønne organisationer, fonde mv. I Danmark er

det igangsat af aftalepartnerne bag klimaloven, resultaterne overleveres til politikerne på et

seminar med Borgertinget og indgår som baggrund for regeringens overvejelser på lige fod med

klimapartnerskaberne.

Borgertingets proces skal være transparent. Det sker ofte gennem hjemmesider, hvor processen

rapporteres, ekspertudsagn, resultater mv. lægges frem. Der tilknyttes ofte evalueringer og følge

forskning. Det sker i Danmark på KEFMs hjemmeside.

Faciliteringen skal ske med armslængde. Det skal være en uafhængig ”tredje part”, der sam-

arbejder direkte med Borgertinget for at sikre mod politisk indblanding i dets arbejde. Det er

Teknologirådet i Danmark, der er den ”tredje part”.

Borgertinget skal være velinformeret. I Danmark har Borgertinget fået et informationsmateriale,

som er kvalitetssikret ved, at eksperter har haft det til gennemsyn. Desuden får Borgertinget et

større antal mundtlige oplæg fra eksperter og interessenter.

Borgertinget arbejder gennem dialog. Der veksles mellem plenum og gruppearbejde. Som

hovedregel er borgertinget samlet i plenum under oplæg, debatter om processen, og når der

konkluderes. Udvikling af anbefalinger og feedback foregår mest i mindre grupper.

Indholdet prioriteres og skrives af borgerne selv. Der er meget stor forskel mellem forskellige

borgerting på, hvor frit temaet har været for borgerne. Nogle gange gives et skarpt afgrænset

tema – som for eksempel abortlovgivning i Irland. Andre gange er det meget åbent, som for

eksempel klimaomstillingen i både Irland, UK og Danmark. Men uanset, hvor skarp

afgrænsningen er, er det borgerne, der selv bestemmer, hvad de vil skrive om, og hvad de vil

konkludere. Det er også borgertingets undergrupper, der i enighed skriver de tekster, der til sidst

stemmes om.

•

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGET SOM METODE

Det danske Borgerting på

klimaområdet

Det blev besluttet, at det danske Borgerting på klimaområdet består af 99 borgere, som udvælges af

Danmarks Statistik ud fra nogle enkle kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er koordinerende sekretariat for Borgertinget. For at sikre tillid og

transparens, jf. OECD’s principper om borgerinddragelse, blev der etableret tre garanter:

•

Et fagligt panel bestående af 4-6 eksperter for at sikre kvalitet og faglig balance i temaer, informa-

tionsmateriale og spørgsmål til Borgertinget.

En ekspert i borgerting og borgerinddragelse, som kan rådgive for at sikre, at processen er af høj

kvalitet.

En ekstern overordnet facilitator til Borgertingets samlinger.

•

Teknologirådet blev valgt som uafhængig overordnet facilitator og har stået for at lægge program til

møderne, lede møderne og styre produktionen af Borgertingets resultater. Undervejs er det faglige panel

blevet konsulteret især for under første samling at sikre kvalitet i informationsmaterialet og til begge sam-

linger at pege på mulige oplægsholdere til Borgertingets møder. Til begge samlinger er der ved lodtrækning

etableret en planlægnings / kontaktgruppe bestående af fem medlemmer af Borgertinget samt én person

fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og én person fra Teknologirådet, hvori processen blev drøftet

for at sikre enighed om forløbet.

Første Samling blev oprindeligt planlagt til at skulle foregå over tre weekender i 2020. Grundet COVID-19

udviklingen blev der truffet beslutning om at starte Borgertinget op online i oktober 2020 med et mål om

at kunne give anbefalinger i foråret 2021. Rapporten med detaljeret beskrivelse af forløbet kan findes på

https://kefm.dk/klima-og-vejr/borgertinget-

Forløbet i anden Samling ses i figuren på næste side og beskrives herunder. Programmerne for møderne

kan ses i bilag 6.

Under første weekendmøde var der to opgaver. Den første var at få skabt et integreret borgerting, hvor alle

borgere – de der havde været med i første samling og de, der tiltrådte på anden samling - lærte hinanden

at kende, fandt sammen i de redaktionsgrupper, der skulle skrive oplæg til emner og anbefalinger og var

afklarede om Borgertingets rolle og egne forventninger. Den anden opgave var ”bottom-up” at finde de

temaer og undertemaer, som Borgertinget ville arbejde med. Borgerne brainstormede emner, pointer og

udfordringer, som derefter blev samlet i temaer. Der blev så stemt på temaerne. Det resulterede i 3 temaer:

Forbrug og adfærd; Bolig og byudvikling; Robust bæredygtig energiforsyning. For hvert tema blev der defi-

neret nogle undertemaer og borgerne blev ved lodtrækning fordelt ud i de redaktionsgrupper, der skulle

skrive om hvert deres undertema. Redaktionsgrupperne påbegyndte struktureringen af deres undertema.

Foruden de tre temaer blev der udpeget nogle emner, som skulle tages med i Borgertingets forord til

rapporten.

På de 4 onsdage efter første weekend blev der afholdt aftenmøder. Det første aftenmøde gav input, der var

relevant for alle tre temaer, med 15 minutters oplæg fra fire eksperter og interessenter, efterfulgt af grup-

pearbejde. De næste tre aftenmøder var dedikerede til hvert deres tema. De bestod af 1 time med oplæg, 1

time med en paneldebat og 1 time, hvor borgerne tog noter. Typisk blev der givet 10-15 minutters oplæg fra

3 oplægsholdere og paneldeltagerne gav hver et 5 minutters indlæg, hvorefter der var debat og spørgsmål/

svar. Under gruppearbejdet tog redaktionsgrupperne noter både til brug for deres eget undertema og som

input til grupper med andre undertemaer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

2021

Oktober

1. Weekend-

møde

30.-31. Oktober

2021

Weekendmødet i slutningen af november havde alene til opgave at få færdiggjort tekster på samtlige

emner. Redaktionsgruppernes opgave var at skrive et udkast til emnebeskrivelse med vurderinger og anbe-

falinger. De havde undervejs mulighed for at stille spørgsmål til 4 eksperter på et online møde, få feedback

fra andre grupper eller hele Borgertinget, hvorefter de færdiggjorde deres tekst.

Efter weekendmødet var der en uge, hvor grupperne på eget initiativ kunne arrangere aftenmøder og fær-

diggøre teksterne, hvilket kun ganske få grupper valgte at gøre. En lille uge før sidste aftenmøde blev alle

tekster sendt til Borgertinget, så alle kunne forberede sig inden afstemningerne.

Afstemningerne foregik på sidste aftenmøde. Borgertinget blev gennem lodtrækning opdelt i 4 grupper.

Ledet af Teknologirådet blev der givet kommentarer til alle tekster og alle anbefalinger, og der blev stemt

online. De borgere, der ikke var vante med online tjenester, kunne stemme på en skriftlig stemmeseddel.

De to weekendmøder foregik fysisk, og alle aftenmøder foregik online.

November

Aftenmøde

om temaer

3. November 2021

Aftenmøde om

energiforsyning

10. November

2021

Anden samling vil blive afsluttet med et møde på Christiansborg mellem Borgertinget, KEF-udvalget og

ministeren. Mødet var fastsat til 23. januar 2021, men blev udskudt til senere på året på grund af væksten i

antal dagligt corona-smittede.

Nogle særpræg og erfaringer fra det samlede forløb:

•

Det danske forløb blev designet til at muliggøre, at borgerne både kunne konkludere på de

store

linjer og de små detaljer i klimaomstillingen.

Det skyldes den særlige danske situation, at vi dels

allerede er i gang med at implementere konkrete løsninger, dels har en klimalov, som strukturerer

det længere sigt i omstillingen. Der er behov for borgerinput til begge dele.

Hele tekster – ikke kun anbefalinger.

Det danske Borgerting skriver en sammenhængende tekst

om hvert emne, hvor det forklarer de udfordringer, det har set, og vurderer situationen. Herefter

præsenteres korte anbefalinger om emnet. Det er tidskrævende, men det sikrer dels

grundige overvejelser inden anbefalingerne bliver formuleret, og det hjælper til, at modtageren

både forstår ens intentioner og de løsninger, man peger på. Vil man have indflydelse, må man

sikre, at man er blevet forstået.

Resultater hen ad vejen.

Da Klimaloven medfører, at der hele tiden skabes klimapolitik, er det

valgt løbende at give resultater fra Borgertinget i form af de to Samlinger. Det danske Borgerting

skal altså ses som en kontinuert proces, der med jævne mellemrum føder ind i den politiske

debat. Det er en erfaring, som bør tænkes ind, hvis det vælges at gøre Borgertinget til en fast del

af formuleringen og implementeringen af klimapolitikken frem til 2030.

I første Samling gik alle møderne online grundet udviklingen af COVID-19 situationen. Det gav

nogle vigtige erfaringer, som medførte, at weekendmøderne blev fysiske og aftenmøderne online

i anden Samling. Der er fordele og ulemper ved

både fysiske og online møder.

I fremtiden vil man

nok se, at det bliver blandet – nogle weekendmøder fysisk, suppleret med online aftenmøder –

som det danske Borgerting i den anden Samling.

Ikke kun weekender,

som det er set i andre nationale borgerting. Ved at anvende både

weekender og aftenmøder kunne arbejdet på de online aftenmøder have et klart fokus, hvorimod

weekenderne kunne bruges til at favne hele opgaven. Kombinationen muliggjorde også i anden

Samling, at der kunne afholdes et møde hver uge, hvilket gjorde forløbet betragteligt kortere end i

første Samling.

Aftenmøde om

byudvikling og

bygninger

17. November

2021

•

Aftenmøde om

forbrug og

adfærd

24. November

2021

•

2. Weekend-

møde

27.-28. November

2021

•

December

Aftenmøde med

afstemninger

15. December

2021

•

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGET SOM METODE

•

Der er eksperimenteret med at sætte scenen for samlingernes temaer både

”top-down” og

”bottom-up”.

Første weekendmøde

i første Samling var domineret af oplæg fra eksperter udvalgt

af det faglige panel og Teknologirådet. På den baggrund brainstormede borgerne

pointer, som Teknologirådet derefter samlede i temaer og undertemaer, der alle blev

behandlet i Borgertinget. Borgertinget valgte yderligere at samle nogle af pointerne i et

ekstra tema. Dette kan kaldes en ”delvis top-down rammesætning” fra arrangørernes

side.

I anden Samling

blev der anvendt en ”bottom-up” tilgang til at definere temaerne, som

beskrevet ovenfor. Her var det borgerne, der definerede temaerne gennem brainstorms,

tematisering og afstemning.

Erfaringen

er nok, at en blanding ville være det stærkeste. Ovenfra definerede temaer

kan være med til at sikre relevans og god timing i forhold til den politiske proces. Borger-

definerede temaer kan sikre, at den politiske proces tilføres nye vinkler og et input, der

reelt er borgernært. Så lagt sammen er resultaterne fra de to Samlinger nok skruet

sammen på den bedst mulige måde.

•

Der er holdt fast i et

lodtrækningsprincip

i hele forløbet. Rekrutteringen er foretaget ved lod-

trækning. Redaktionsgrupperne, kontaktudvalget og en særlig redaktionsgruppe til ”Borgertingets

forord” blev alle sammensat gennem lodtrækning i Borgertinget. Det er gjort for at sikre, at

grupperne ikke blev domineret af særinteresser, hvilket kunne ske, hvis borgerne frit kunne vælge,

hvilket tema de ville arbejde med.

Selvfaciliterende grupper.

Danskerne er vant til at samarbejde på for eksempel arbejdspladser

og i foreningslivet. Bortset fra overordnet facilitering på de to weekends og under afstemningerne

har Borgertinget i meget høj grad selv styret deres gruppearbejde. Det har medført, at det danske

Borgerting har kunne gennemføres med et betragteligt mindre budget, end hvad der er set i andre

lande, fordi man ikke har haft udgifter til facilitatorer i alle 25-30 redaktionsgrupper.

Frafald er et grundvilkår

i et borgerting. Et borgerting er en krævende metode med mange møder,

læsestof, anvendelse af IT-redskaber og krav om, at man kan finde tid i kalenderen til det hele.

Deltagelse hele vejen igennem kræver blandt andet, at man kan fastholde fokus, ikke får person

lige problemer undervejs, oplever at man har de nødvendige ressourcer og kan få deltagelse i

Borgertinget til at harmonere med jobbet. Tilbagemelding fra borgere, der er faldet fra, antyder, at

det sker, når borgeren ikke kan leve op til disse krav. I det danske Borgerting gennemførte 65-75%

af borgerne – lavest, da Borgertinget kun foregik online.

•

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets medlemmer

Der blev udvalgt 99 medlemmer til det danske Borgerting, samt en pulje på 99 suppleanter. De blev rekrut-

teret gennem invitation af godt 10.000 personer, udtrukket fra CPR-registret, så udtrækket afspejlede den

danske befolkning på en række demografiske parametre. De inviterede meldte tilbage, om de ville og kunne

deltage i Borgertinget, og af dem blev der udvalgt en sammensætning, som så godt som muligt afspejlede

befolkningen. Da det ikke var muligt at tilgodese alle parametre på en gang, blev Køn og Geografi og til dels

Alder valgt som de vigtigste parametre at have balance i, og de øvrige blev derefter tilgodeset så godt som

muligt. udvælgelsen, udført af Danmarks Statistik, er beskrevet i Bilag 5.

I diagrammerne over sammensætningen vises der følgende data:

–

Borgerting = 99 medlemmer + 99 suppleanter

udtræk = de godt 10.000 udtrukne til invitation

Befolkning = alle i Danmark over 18 år

Køn

Alder

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS MEDLEMMER

Geografi

Alder

Uddannelsesniveau

Herkomst

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Disponibel indkomst

(tusinde kr.)

Socioøkonomisk status

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets anbefalinger

Borgertinget har udarbejdet 18 emnetekster med i alt 73 anbefalinger fordelt på emnerne:

•

Adfærden

Forbruget

Landbruget

Bygningerne

Transporten

Energiforsyningen

Emneteksterne består af en indledning med de relevante observationer, en tekst med Borgertingets vur-

dering af udfordringerne inden for emnet og til sidst de egentlige anbefalinger. Dette format er valgt for at

sikre, at man som læser forstår Borgertingets overvejelser bag anbefalingerne.

Borgertinget har på deres sidste aftenmøde stemt om alle emneteksterne og om alle anbefalinger inden

for hvert emne, foruden at det har stemt om ”Borgertingets forord” og de 4 budskaber, dette rummer.

Afstemningsspørgsmålet for emnerne lød ”Stemmer du for dette emne som helhed?” og for anbefalin-

gerne ”Stemmer du for denne anbefaling?”.

Der var ved alle afstemninger følgende 4 svarmuligheder, hvoraf kun 1 kunne vælges:

Nej, jeg synes ikke denne er færdig

Nej, jeg er uenig

Ved ikke / Blank

Svartype 2) skal muliggøre en dybere tolkning/forståelse af positionerne i Borgertinget. Valg af dette svar

betyder, at man sådan set er enig, men med så store forbehold, at man ikke kan svare Ja. Forbeholdene

kan for eksempel være, at man ikke synes, at teksten er gennemarbejdet nok, at der er interne modsigelser

i den, eller at man mener, at intentionen er rigtig, men at der er elementer i teksten, som man ikke vil tages

til indtægt for.

Borgertinget fik klare instrukser om forskellen på at stemme 2) og 3) inden, afstemningen blev sat i gang.

Kun emner og anbefalinger med mindst 50% Ja-svar i forhold til de to Nej-svar er medtaget i denne

rapport.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om

Adfærden

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ADFæRDEN

1 CO2-afgift

Vi oplever, at der er en bred enighed fra forskere om, at en CO2-afgift skal indføres hurtigst muligt. For at

nå 70%-målet skal der ske en gennemgribende omstilling hos erhvervene og hos forbrugerne. I erhvervene

kan CO2-afgiften skabe grobund for at omtænke produktionen og skære ned på CO2-aftrykket. Hos

forbrugeren kan en CO2-afgift skabe større bevidsthed om, hvordan man undgår at påvirke miljøet, og der

vil være en økonomisk gevinst i at forbruge mere bæredygtigt.

Ud fra den viden, vi er blevet stillet til rådighed fra Det Økonomiske Råd, oplever vi, at en tilskudsordning

til firmaer, der producerer mindre CO2-belastende, ville være væsentligt dyrere end en CO2-afgift, når

udgangspunktet er at nå 70% reduktionen.

Vi har erfaret, at der er værktøjer, teknologi og viden nok til at gennemføre den grønne omstilling, men at

flere brancher mangler incitamenter og midler til at omstille i stor skala. Her kan CO2-afgiften komme i spil,

så virksomhederne ville kunne se en god forretning i at omstille.

I Danmark har vi i forvejen produktafgift på mange varer både for at ændre på forbrugsvaner, og for at

statskassen får nogle penge ind, der kan bruges andre steder i samfundet. En CO2-afgift vil have samme

formål, dog vil forskellen være, at sammenlignelige varer kan variere meget i pris i forhold til, hvor meget

udledning, de har medført. De penge, der ville kunne komme i statskassen via CO2-afgiften, kunne bruges

på at forske i mulige måder at gøre den grønne omstilling lettere, hvilket må ses som forbedring af den

generelle velfærd. Man har data for emissionerne i de fleste brancher, men inden for landbruget har man

endnu ikke kortlagt CO2-aftrykket gennemgående nok.

Vurderinger

Det vil være muligt hurtigt at indføre en CO2-afgift i de fleste sektorer, da der allerede er brændselsafgifter,

man kan skrue på. Dog mangler der viden indenfor landbrugssektoren, så en CO2-afgift må her indfases

over længere tid. CO2-afgiften skal være for produktion inden for Danmarks grænser. For ikke at skabe

konkurrenceforvridning skal der være en produktafgift på importerede varer. CO2-afgiften bliver pålagt

under produktionen. Dette vil give producenter incitament til at reducere deres CO2-forbrug for at blive

konkurrencedygtige.

Argumentet mod en CO2-afgift er ofte, at den hovedsageligt vil ramme borgere med en lav indkomst. Vi

har dog erfaret, at de eksisterende afgifter på energi allerede rammer socialt skævt, og at en CO2-afgift

ville være mere socialt retfærdig. Det er svært at spå om CO2-afgiftens eventuelle sociale skævvridning,

men hvis energiafgiften eksisterer samtidigt med en CO2-afgift, kan man forestille sig en stor social skæv-

vridning. Derfor bør den udfases samtidigt med udrulningen af CO2-afgiften og produktafgiften.

Vi opfordrer politikerne til at tage stilling til at nedskære andre afgifter for at gøre plads til CO2-afgiften. Her

tænker vi som nævnt specielt på energiafgiften men også på andre afgifter. CO2-afgiften skal skabe mulig-

hed for, at det er billigt at forbruge bæredygtigt. Vi skal undgå, at det generelt bliver dyrere at være dansker

efter en indførsel af CO2-afgift. Derfor mener vi, at en CO2-afgift skal starte som en lav afgift, der skrues op

imens andre afgifter, der ligger på CO2 tunge produkter, skrues ned.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger

1.1 Vi anbefaler en bred CO2-afgift på produktion af varer i Danmark. CO2-afgiften skal fungere i

sammenhæng med en produktafgift for importerede varer.

1.2. Produktafgiften skal fastsættes ud fra et skøn om, hvor meget CO2 der bliver udledt ved

produktion af den importerede vare.

1.3. Vi mener, at der pr. ton CO2 bør være en fast pris som afgift. Denne skal stige mod 2030 og

derefter revurderes.

1.4. Borgertinget finder, at den CO2-tunge industri bør få et bundfradrag, så den stadig er

konkurrencedygtig, for at undgå at de CO2-tunge industrier flytter udenlands.

1.5. udrulningen af CO2-afgiften skal ske samtidigt med en udfasning af energiafgiften.

1.6. Vi finder det nødvendigt at favorisere landbruget med en lavere CO2-afgift i begyndelsen, men

som stiger mod 2030.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ADFæRDEN

2 Klimamærkning

Forbrugerne har vanskeligt ved at foretage klimavenlige valg, da der på nuværende tidspunkt er usikkerhed

omkring definitioner og beregninger af klimaaftryk. Der er usikkerhed omkring, hvorvidt producenterne

oplyser korrekte informationer om indhold og fremstilling af produktet. Det er derfor ikke muligt eller nemt

nok for den enkelte borger at se og forstå produkters klimaaftryk.

Vi er usikre på, om certificeringer, deklarationer og produktbeskrivelser rent faktisk kan stoles på: Laver

firmaerne dem selv? Er de baseret på ægte fakta, eller laver de ufine sammenligninger? Der er lovgivet om,

at livscyklusanalyser på byggerier skal anvendes fra 2023. Kan det gennemføres på alle varer?

Vurderinger

Det er vigtigt at have officiel certificering af bæredygtige produkter, ellers er det let for producenter at

skrive på et produkt, at det er bæredygtigt, selvom det ikke er. Varedeklarationer skal være retvisende,

transparente, præcise, letforståelige og veldokumenterede i lighed med en ”rød-gul-grøn” mærkning.

Der er ikke lovgivning/ retningslinjer mod produkter med for højt klimaaftryk. Derfor er det

vigtigt at skabe

få, men troværdige mærkningsordninger.

Ud over at hjælpe forbrugerne med at vælge rigtigt, skal mærk-

ningen medvirke til, at de dårligste produkter, som ikke kan præstere en god klimamærkning, forsvinder fra

markedet, når efterspørgslen mindskes.

Anbefalinger

2.1 Staten skal udvikle, kontrollere og løbende opdatere en troværdig klimamærkning, der gør det let

for forbrugeren at vælge klimavenligt, i lighed med den nuværende økomærkning.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

3 Folkeoplysning

Klimaforandringer og ønsket om at gøre en forskel for at reducere klimaaftryk fylder meget i borgerens

hverdag. I Borgertinget, som vi anser for repræsentativt, har vi erfaret, at vi som borgere ikke er nok

oplyste på klimaområdet. Det er derfor vores opfattelse, at den almindelige borger mangler lettilgængelige

oplysninger og korrekt viden om klimaproblemer. Denne manglende viden gør det svært at handle

klimavenligt. Vi antager, at det også gør sig gældende for viden om, hvilke nationale og lokale tiltag, der

sættes i værk.

Vurderinger

Vi vurderer, at der er velvilje blandt borgerne til handling på et oplyst grundlag. På baggrund af den velvilje

skal der ske en folkelig bevægelse henimod øget bevidsthed om, hvad den enkelte kan gøre af klimavenlige

tiltag. Derfor er der behov for lettilgængelig viden. Det er endvidere vores vurdering, at denne nødvendige

viden kan skabes på flere måder, dels i form af en national klimadag og dels i lokale fora for oplysning og

dialog med eksempelvis inddragelse af biblioteker og folkeoplysningsforbund. Der kan dermed skabes en

øget bevidsthed, som samtidig giver mulighed for at fremme forståelsen for klimaudfordringerne. På den

nationale klimadag kan der laves messer og folkemøder, hvor det skal være muligt for eksperter at give

oplæg og præsentere modeller for klimarigtige tiltag. Der kan laves arrangementer og workshops nationalt

og lokalt.

Vi er af den opfattelse, at en adfærdsændring hos borgeren sker på baggrund af viden, samt at det kan

være svært for borgeren at vide, hvilke politiske tiltag, der bliver sat i værk. Der skal tages initiativer, der

sikrer løbende dialog og oplysning til borgeren om klimaudfordringer og politiske tiltag. Dette i form af eks-

pertinformation, dialog og “Hands on” viden, så man i det daglige kan agere klimavenligt. Disse tiltag skal

organiseres i lokalt forankrede fora, herunder både foreninger, politiske og kommunale instanser mv. De

lokale fora er vigtige, da der kan være stor forskel på, hvordan man skal agere i den enkelte kommune eller

lokalområde, samtidig med at de giver større mulighed for løbende dialog og oplysning.

Anbefalinger

National klimadag

3.1.

Der skal etableres en årlig national klimadag, hvor der sættes fokus på oplysning til

borgerne. Op til denne klimadag skal der være landsdækkende kampagner på tv, radio

og andre medier for at få så stor og bred eksponering som muligt.

3.2.

På

denne dag skal der være gratis offentlig transport, så alle har mulighed for at deltage

i og møde op til de forskellige arrangementer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ADFæRDEN

3.3.Arrangementerne skal også være tilgængelige online.

Lokalt klimaarbejde.

3.4.

Kommunen skal stille ressourcer til rådighed i form af fx lokaler og ekspertviden til lokalt

klimaarbejde.

3.5.

Kommunen skal forpligtes til at igangsætte oplysningskampagner og arrangementer i

samarbejde med borgere og lokale aktører.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

4 Holdbare produkter og det gode klimaliv

Der er mange ting, som

den enkelte kan gøre, som er til fordel både for klimaet og for en selv.

Det er det, vi

mener med “det gode klimaliv”. Alligevel gør man det ikke, og så er det oplagt at spørge: hvorfor ikke?

Vores apparater (fx hårde hvidevarer) bliver kasseret og ikke repareret, når de går i stykker. Mange appa-

rater har en planlagt indbygget begrænset levetid, og mange apparater bliver ikke produceret med lang

holdbarhed for øje. Det er svært at få repareret sine apparater, når de går i stykker, og nogle gange kan de

slet ikke repareres. Det er et problem for klimaet, fordi det øger forbruget, og det er et problem for individet,

fordi det er dyrt at udskifte. Det er tilsyneladende ikke nemt for individet at træffe de gode klimavalg.

Vurderinger

Vi må vurdere, at mange producenter enten ikke prioriterer lang levetid og nem reparation eller bevidst

spekulerer i lav holdbarhed. Derfor skal der stilles krav til producenterne, så produkterne får en lang levetid

og kan repareres, når de går i stykker. Desuden skal der stilles krav til adgang til manualer og reservedele,

så både forbrugerne og reparatørerne nemmere kan reparere apparaterne.

Anbefalinger

4.1. Der skal stilles krav til produkter, så de skal kunne repareres i stedet for at skulle udskiftes.

4.2. Der skal stilles krav til produkter, så de ikke har en indbygget begrænset levetid.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM FORBRuGET

Anbefalinger om

Forbruget

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

5 Grønt og bæredygtigt ressourceforbrug i den offentlige sektor

Den offentlige sektor er vores fælles nonprofit-organisme. Hvert år køber den offentlige sektor ind for mere

end 350 mia. kr. hos private virksomheder. Disse indkøb er styret af regler og rammer som eksempelvis

SKI-aftalen, offentlige udbud og rammeaftaler.

”Forum for bæredygtige indkøb” har undersøgt det offentlige forbrug for at forstå, hvordan indkøb i den

offentlige sektor kan blive grønnere. undersøgelser viser, at produkter med længere levetid generelt bruger

færre ressourcer.

Total Cost of Ownership (TCO) og Design for Disassembly (DfD) er to relevante metoder til at bruge færre

ressourcer.

TCO – på dansk kaldet totalomkostninger – er et begreb, der indtænker både indkøbspris, drift, reparatio-

ner, vedligeholdelse og bortskaffelse, når prisen på et produkt beregnes.

DfD – på dansk kaldet design for adskillelse – er et princip, som indtænker fremtidig nedtagning, adskil-

lelse og udsortering af komponenter og materialer med henblik på både genanvendelse og reparation.

Vurderinger

Den offentlige sektors indkøb er af et sådant omfang, at det er et relevant sted at sætte ind med en grøn

omstilling. Ved at justere på ressourceforbruget og rammerne for indkøb i den offentlige sektor vil man

kunne sætte skub i den grønne omstilling i Danmark. Det er Borgertingets vurdering, at vi skal bruge

disse indkøbsmuskler til at flytte nogle samfundsnormer i klimaomstillingen.

På trods af, at DfD er en metode, som stammer fra byggeriet, hvor eksempelvis vægge samles med syn-

lige skruer i stedet for at blive limet, vurderer vi, at metoden kommer til at blive skaleret op, så produktud-

vikling i fremtiden generelt vil præges af et mere adskillelsesvenligt design. TCO er en metode, der tænker

mere helhedsorienteret end blot indkøbsprisen. På den måde bliver det mere tydeligt, hvilke ressourcer der

over tid bliver brugt i det offentlige.

Ved at implementere et øget brug af TCO og DfD kan vi øge omfanget af reparationer, genbrug og

genanvendelse og foretage mere bæredygtige indkøb, der samlet er med til at sikre optimering af

ressourceforbruget.

Anbefalinger

5.1. Offentlige indkøb og udbud skal anvende TCO som mål for produktets egentlige pris

5.2. Offentlige indkøb og udbud skal anvende DfD for at øge genanvendelsen af produkternes

komponenter

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM FORBRuGET

5.3. Offentlige ejendele og udstyr skal repareres, afleveres til genbrug eller genanvendes

6 Forbrug og vækst

Økonomisk vækst, dvs. vækst i bruttonationalproduktet (BNP), bliver traditionelt anset som et gode,

der skaber mere velfærd, materielle goder, mm. Set fra et klima- og miljøsynspunkt er udfordringen,

økonomisk vækst hænger tæt sammen med en vækst i forbrug af varer.

Indtil Danmark og resten af verden er 100 % fossilfrit, vil vores forbrug af varer have et CO2-aftryk. Et højere

forbrug af varer giver et større CO2-aftryk. Derfor gør vi det sværere for os selv at nå Paris-aftalen, når vi

har et mål om at forbruge mere hvert år – et mål om økonomisk vækst.

Regeringens nye rapport ”Global Afrapportering” slår fast, at Danmarks forbrug fører til flere CO2-udled-

ninger i udlandet end herhjemme. Vores udledninger i udlandet er desværre ikke faldet siden 1990. Det

skyldes to faktorer:

–

vi har importeret flere varer i takt med, at vores vækst og dermed forbrug er steget.

nogle af de lande, vi importerer meget fra (fx Kina og Indien), har en produktion, der er næsten

udelukkende fossil.

Problemet er, at vi efterspørger varer produceret i lande som Kina og Indien, fordi de er billigere. Set i det

lys giver det ikke mening at have et samfundsmål om mere vækst, der fører til et øget forbrug af bl.a. uden-

landske varer. Andre argumenter der fører til samme konklusion er:

–

“produktionslande” som fx Kina, Indien og andre lande i det globale syd har klimamål som er langt

fra Paris-aftalen.

det bliver sværere for disse lande at reducere deres udledninger fra produktionen hurtigt nok,

hvis de skal producere flere og flere varer til at mætte et større og større forbrug hos lande som

Danmark.

–

En anden pointe er, at vores stigende forbrug gør befolkninger i udviklingslande mere sårbare over for

klimaforandringerne. Det skyldes, at råstofferne og naturressourcerne til vores varer primært udvindes og

produceres i sydlige udviklingslande. Udvindingen og produktionen kræver enorme mængder af vand og

ødelægger frugtbare landbrugsjorde og naturarealer. Disse ressourcer bliver mere og mere en mangelvare,

når klimakrisen tager til.

Vurderinger

Borgertinget bider mærke i, at et øget forbrug skabt af økonomisk vækst ikke alene truer klimaet men også

vores miljø. Vores stigende forbrug drevet af vækst kræver flere naturressourcer, end jorden kan regene-

rere (ift. Danmarks budget). Dermed tager vi naturressourcer fra andre lande og fra fremtidige generatio-

ner. Biodiversitetskrisen er også drevet betydeligt af et større forbrug, da levesteder for arter ødelægges for

at skabe plads til en større og større udvinding og produktion af råstoffer, naturressourcer og materialer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertinget ser muligheden i at rette op på vores afhængighed af øget forbrug for at komme flere af vor

tids mest presserende miljøproblemer til livs.

Vi observerer, at samfundet er indrettet til økonomisk vækst, men at der er en masse værktøjer, som

danske og internationale forskere har fundet til at gøre vores samfund mindre afhængigt af økonomisk

vækst.

Vi synes, at der er for lidt fokus på disse løsninger.

Forskning viser, at omdannelsen af en økonomi

til at være uafhængig af vækst, kan skabe en mere stabil økonomi, som ikke har de samme tendenser til

finansielle op- og nedture, og som kan tilfredsstille vores behov i forhold til velfærd og arbejdspladser.

Danmark kan ikke alene påvirke, hvordan mange af de varer vi forbruger produceres. Derfor er vi nødt til at

samarbejde internationalt med lande, der har høje klimaambitioner ligesom os. Et oplagt sted at starte er

i Eu - at blive enige om en fælles pris på CO2, samt om toldmekanismer, der kan gøre importerede varer

med et højt klimaaftryk dyrere, så de ikke udkonkurrerer de “grønnere” varer, som er produceret af lande,

der indgår i samarbejdet. Der er dog også debat om et større internationalt samarbejde, hvor fx Eu, uSA

og Kina kunne indgå i et sådant fællesskab. En fælles pris på CO2 samt fri handel mellem Eu, Kina og uSA

ville sikre, at der er fair konkurrence.

Anbefalinger

6.1. Det er vigtigere, at Danmark giver sit fair bidrag til at overholde 1,5 grads-målsætningen, (både i

forhold til indenlandske og udenlandske udledninger) end at vi har økonomisk vækst eller ej. Den

prioritering skal tages alvorligt i den førte økonomiske politik.

6.2 Vi anbefaler regeringen, når den tilrettelægger den økonomiske politik, at skelne tydeligt mellem

“grøn” vækst, der ikke fører til stigninger i CO2 –udledninger, og “sort” vækst (import også med

regnet), og at arbejde målrettet på at reducere den “sorte” væksts andel af det samlede BNP.

6.3. Ethvert initiativ fra det offentlige, som fører til vækst i BNP, skal vurderes i forhold til en øget CO2-

udledning. Såfremt det medfører øgede udledninger, skal der foretages tilsvarende reduktioner via

andre tiltag.

6.4. Den danske regering skal arbejde for, at Eu indfører en toldmekanisme, der gør fossilt

producerede varer importeret til Eu så dyre, at de ikke kan udkonkurrere grønt producerede varer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM FORBRuGET

6.5. Regeringen skal nedsætte en kommission af eksperter fra forskellige discipliner, der kan komme

med forslag til, hvordan Danmark kan arbejde henimod at blive uafhængig af økonomisk vækst.

6.6. Regeringen skal understøtte arbejde med forskning i økonomiske teorier og samfundsmodel-

ler, der undersøger muligheden for at gøre vores samfundsøkonomi mere uafhængig af behovet

for vækst i BNP og dermed medvirke til at gøre landet mere økonomisk robust.

6.7. Danmark skal anvende sin status som foregangsland på klimaområdet og arbejde for at etablere

et internationalt forum, som skal afdække hvilke barrierer, der findes i det finansielle system for

at gøre især de vestlige økonomier mindre afhængige af økonomisk vækst, og hvordan man

gennem internationalt samarbejde kan overkomme dem.

7 Forbrug, naturressourcer og klima

Vores forbrug af naturressourcer i Danmark er større, end hvad der er bæredygtigt. Organisationen Global

Footprint Network har udviklet et mål for, hvornår et lands befolkning har opbrugt de naturressourcer,

kloden kan genskabe på et år (i forhold til landets budget). I Danmark blev denne skæringsdato i 2021

nået den 26. marts. Dvs. at vi efter den 26. marts 2021 og frem til 2022 forbrugte ressourcer, som egentlig

skulle være tilgængelige for fremtidige generationer. Denne “Ecological Footprint” indikator inkluderer også,

hvor meget CO2 Danmark må udlede. Men selv hvis Danmark ikke udledte noget CO2, ville vi stadig skulle

bruge 2.2 kloder, hvis alle verdens borgere levede som danskere. Dvs., at vi lægger beslag på andre landes

og fremtidige generationers naturressourcer.

Det er især vores høje forbrug af varer, der skaber det høje ressourceforbrug.

Borgertinget er sat i verden for at foreslå løsninger til, hvordan vi kan håndtere klimakrisen. Det er der

mange måder at gøre på, men vi mener, at krisen – i så stort omfang som muligt – skal løses på måder,

der ikke kun gavner klimaet, men samtidig tager hånd om andre miljøproblemer, vi står overfor, f.eks. biodi-

versitetskrisen, overforbrug og dårlig forvaltning af naturressourcerne. Ofte kan vi så at sige slå flere fluer

med ét smæk ved at vælge de rigtige løsninger.

Vurderinger

Med vores forbrug i Danmark gør vi direkte brug af naturressourcer og arealer til landbrug, industri, byg-

ninger og infrastruktur både indenfor og udenfor vores grænser. Mange varer med højt CO2-aftryk kræver

også mange naturressourcer (bl.a. råstoffer) i produktionen. Fx hårde hvidevarer, elektronik og biler. Løs-

ninger, som begrænser efterspørgslen på sådanne varer, gavner både klimaet og skåner vores naturres-

sourcer. Det kan f.eks. være krav om højere garantiordninger.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Danskernes store forbrug af varer medfører CO2 udledninger i produktionen, især i udlandet.

For at reducere CO2-udledningerne mest effektivt skal vi bruge tiltag, der reducerer efterspørgslen på varer

med de største CO2-udledninger. F.eks. ved at gøre brug af differentieret moms og forbud mod bestemte

typer af reklamer. Man kan også stille krav om længere garantier, så producenterne får incitament til at

sælge varer af bedre kvalitet, der ikke skal udskiftes så ofte. Det vil også reducere efterspørgslen på de

naturressourcer (heriblandt råstoffer), som vores varer er lavet af.

Der bliver brugt store mængder energi og råstoffer på at bygge veje og producere nye biler. Selve bygge-

processen udleder en masse CO2. Samtidig lægger nye veje og broforbindelser beslag på naturressourcer

som skov og landbrugsjord. Forskningen siger, at jo flere veje vi bygger, jo længere væk flytter folk fra

deres arbejdsplads. Det betyder også, at der bliver købt flere biler, hvilket skaber behov for flere veje. Det

er skruen uden ende. Set i det lys bør vi arbejde på, at væksten i bilparken stoppes, fordi flere biler på alle

måder er uhensigtsmæssige for miljøet, og det er uanset, om de er elektriske eller fossile.

Der er en tæt sammenhæng mellem højere indkomst og højere forbrug. Set i lyset af, at hver 6. dansker

ønsker at gå ned i arbejdstid, er her en

win-win situation, vi kan udnytte. Et lavere forbrug skåner både

klimaet, vores naturressourcer og vores biodiversitet.

De 10 rigeste procenter af verdens befolkning - hvor over halvdelen af danskerne befinder sig - står

for godt halvdelen af verdens udledninger af CO2. Det faktum viser indkomstens store betydning for

CO2-udledninger.

Ifølge mange økonomer er valget om at arbejde mindre et af de mest effektive tiltag, som danskere kan

anvende til at reducere deres CO2-udledning.

Nogle af de mest udbredte grunde til ønsket om reduceret arbejdstid er, at man savner mere tid til familie,

fritid og efteruddannelse. En betydelig del af de danskere, der ønsker at gå ned i arbejdstid, lider da også

af arbejdsrelateret stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige

dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. At give danskere, der ønsker det, bedre mulighed for at gå ned i

arbejdstid vil både øge deres trivsel og medføre mindre stress-relaterede omkostninger for staten. udover

at gavne klimaet og miljøet har det altså andre positive effekter.

Tyskland og Holland er eksempler på lande, hvor deltidsansættelse er mere udbredt end i Danmark, og

hvor staten har gjort en aktiv indsats for at skabe bedre muligheder for deltidsansættelse.

Ud fra ovenstående vurderer vi, at staten både som arbejdsgiver og som part i arbejdsmarkedsforhandlin-

ger med det private erhvervsliv bør arbejde for, at der er bedre muligheder for deltidsansættelse for dem,

som ønsker det.

Anbefalinger

7.1. Politisk skal der arbejdes på at komme overforbrug til livs ved systematisk anvendelse af en

målestok, der måler det samlede ressourceforbrug fra danskernes forbrug og sammenligner det

med, hvad jorden kan regenerere. Efter samme princip som “Ecological footprint.”

I en sådan målestok skal indgå:

- alle ressourcer brugt til vores forbrug både i Danmark og udlandet

- det bagvedliggende ressourceforbrug (ikke kun det, der udgør den endelige vare)

- at en dansker har samme ret til naturressourcer og råstoffer som resten af verdens befolkning

- at jordens regenerative evne beregnes globalt, da vores varer jo kommer fra både ind- og udland

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM FORBRuGET

7.2. Det er mere vigtigt, at vi reducerer vores overforbrug af verdens begrænsede naturressourcer og

Råstoffer, end om vi har økonomisk vækst eller ej. Den prioritering skal tages alvorligt i den førte

økonomiske politik.

7.3. Reklamer i postkassen skal som udgangspunkt være fravalgt, dvs. man skal aktivt tilmelde sig for

at modtage reklamer

7.4 Der skal indføres lovbestemt minimum 3 års garanti og yderlige 2 års reklamationsret på varige

forbrugsgoder (f.eks. elektronik og hårde hvidevarer)

7.5. På kommunalt plan bør alle kommuner ansætte en medarbejder, der har som ansvar at facilitere,

understøtte og erfaringsopsamle på deleordninger og andre borgerdrevne initiativer indenfor

klimaområdet

7.6. Der skal arbejdes på, at væksten i bilparken stoppes

7.7. Store vejprojekter, såsom motorveje og broforbindelser, skal revurderes set i lyset af, at vi ønsker

at stoppe væksten i bilparken

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om

Landbruget

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM LANDBRuGET

8 Landbruget, klimaet og naturressourcerne

Det er essentielt - også med klimaforandringerne for øje - at vi tager bedre vare på vores landbrugsjord,

som er en af de vigtigste naturressourcer i Danmark.

Tørkesomre som i 2018 og ekstreme regnskyl er

eksempler på vejrfænomener, som f.eks. landbruget vil opleve flere af som følge af klimaforandringer.

Hvis vores landbrugsjorde generelt er i en god miljømæssig tilstand, så er de mere robuste over for

klimaforandringer.

Vurderinger

En vigtig naturressource i Danmark er vores frugtbare landbrugsjord. Desværre bliver jorden i Danmark

generelt mere og mere udpint, og kulstofindholdet mindskes. Det er et problem, fordi udpint jord med et

lavere kulstofindhold holder dårligere på vandet. Det øger dens sårbarhed over for tørke og ekstreme regn-

skyl, som klimaforandringerne bringer til Danmark. Ved tørke kan jorden dårligere holde på vandet. Ved

skybrud kan jorden ikke optage vandet hurtigt nok.

Der er heldigvis dyrkningsmetoder, som giver et mere klimarobust landbrug samtidig med, at de giver

CO2-besparelser, gavner jordens frugtbarhed og øger biodiversiteten. Det gælder f.eks. Conservation

Agriculture, skovlandbrug og permakultur landbrug.

En reduktion af det animalske landbrug er endnu en løsning, hvor vi kan opnå store gevinster for klimaet

og naturen. Det animalske landbrug og foderproduktionen står for næsten 90 procent af udledningerne

fra dansk landbrug. Samtidig kræver animalsk landbrug langt større arealer i forhold til de producerede

kalorier sammenlignet med plantebaseret landbrug. Hvis vi reducerer det, får vi – udover en CO2-reduktion

- store arealer til rådighed som bl.a. kan bruges til skov og natur, der igen gavner klimaet og biodiversiteten.

Et ofte anvendt modargument er, at produktionen blot flytter til udlandet (lækage). Det Miljøøkonomiske

Råd har beregnet, at lækagen er lav. Hver gang Danmark CO2-reducerer sin kødproduktion med 100 ton,

vokser den med 35 ton i andre lande. Det giver altså en stor global CO2-reduktion på 65 ton. Klimaeffektivi-

teten af dansk animalsk produktion ligger på niveau med andre landes. Derfor er lækagen også relativt lav.

Holland har besluttet, at deres husdyrproduktion skal reduceres med over 30 % for klimaets, biodiversite-

tens og miljøets skyld. Holland har ligesom Danmark et stort animalsk landbrug.

Vores høje forbrug af insekticider skaber en alarmerende tilbagegang af insekter, som bestøver vores

afgrøder, hvilket udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Igen så giver det – også ud fra et klimaperspektiv

– god mening at passe bedre på vores naturressourcer. Danmark vil opleve et stigende antal af tørke-

somre, der giver lavere udbytte i landbruget, ligesom i 2018. Hvis vi samtidig mister flere og flere af land-

brugets bestøvere, falder vores landbrugsudbytte endnu mere. Det høje forbrug af insekticider skaber også

et fald i populationen af de vilde planters bestøvere. Dermed forringes naturen og biodiversiteten. Det er

også et problem, da biodiversitet i sig selv har en værdi.

Anbefalinger

8.1. Der skal gives omlægningstilskud til landbrugsmetoder, der systematisk følger anerkendte

metoder, der har en gavnlig effekt både for klimaet, biodiversiteten og opretholdelsen af jordens

frugtbarhed

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

8.2. Regeringen skal arbejde på at reducere brugen af insekticider ved at sætte et nationalt mål, som

er mere ambitiøst end det, Eu har sat

8.3. Staten skal opkøbe billig landbrugsjord og omdanne den til skov

8.4. Det animalske landbrug skal reduceres

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ByGNINGERNE

Anbefalinger om

Bygningerne

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Det offentlige som grøn bygherre

Klimaborgertinget har observeret, at det offentlige i alt har 43 mio. etage m

bygninger, hvoraf de 6,5 mio.

er statslige, 5,2 mio. m

er regionale og 31 mio. m

er kommunale. Der er i alt 45.000 ejendomme.

– 75% af de eksisterende bygninger er ikke energieffektive.

– 80% af de eksisterende boliger forventes at bestå i 2050.

– 20% af CO2-udledningerne i DK kommer fra eksisterede bygninger.

Det offentlige er dermed Danmarks største bygherregruppe.

–

det kan konstateres, at 7 ud af 10 offentlige bygninger kun har energiklasse D til G!

ligesom det kan konstateres, at stat, region og kommune ikke har en fælles grøn

bygningsstrategi.

Vurderinger

Borgertinget vurderer, at hvis alle kommunale bygninger bliver hævet med to energiklasser, vil det medføre

en CO2-reduktion på minimum ca. 200.000 tons CO2 årligt, og for hele den offentlige sektor (43.000.000

m2) ville det give en reduktion af CO2 på 250–300.000 tons CO2 pr. år. Det er mål, som kan nås med

allerede kendte teknologier i form af eksempelvis efterisolering, udskiftning af døre og vinduer, udskiftning

af CO2-tunge varmekilder mv. Det anses som en iboende forudsætning, at der også indtænkes et sundt

indeklima i de løsninger, som anvendes.

Danmarks største bygherregruppe (stat, region og kommune) bør agere som én samlet grøn rollemodel

gennem handling og et fælles regelsæt ved at hæve energiklasserne med to energiklasser i det eksiste-

rende byggeri.

Anbefalinger

9.1. Borgertinget anbefaler, at alle eksisterende offentligt ejede bygninger (stat, region og kommune)

inden eller senest i 2030 renoveres og dermed hæves med to energiklasser.

9.2. Der skal udarbejdes delmål for målsætninger, som skal nås senest i 2025 og 2028. Derfor skal

der øremærkes beløb i alle offentlige budgetter til energirenovering.

9.3. Borgertinget anbefaler, at stat, region og kommune får fælles grønne retningslinjer for udførelse

af denne renovering af bygningsmassen, da der aktuelt ikke findes sådanne fælles tværgående

regelsæt udover bygningsreglementet.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ByGNINGERNE

9.4. Borgertinget anbefaler endvidere, at samme forhold og målsætninger indtænkes i den

private bygningsmasse - eksempelvis senest i 2040. Også her bør der naturligvis opereres med

delmål. En frivillig ordning skal baseres på incitamenter, som kan motivere de private bygherrer til

at opnå dette. Sådanne incitamenter kunne være i form af subsidier, præmier, tilskud eller eksem-

pelvis et forøget energi-håndværkerfradrag.

10 Genanvendelse af byggematerialer

Borgertinget har observeret, at der mangler gennemskuelighed i forhold til klima-aftrykket fra de

materialer og ressourcer, der bruges i byggeriet. Vi har med glæde konstateret, at genbrug af materialer i

byggeriet er stigende, men mange materialer genbruges ikke, selvom det er muligt. Genbrugte materialer

har et markant lavere klimaaftryk i forhold til nyproducerede. Det er vores klare indtryk, at der er plads

til forbedring på dette område og i at kombinere det med udvikling og brug af nye mere bæredygtige

materialer.

Vurderinger

Vi ønsker større opmærksomhed til området. Genbrug er klima- og ressourcemæssigt bedre end ny pro-

duktion, hvor det er muligt. Baggrunden for vores anbefalinger er, at vi ønsker større fokus på brug af gen-

brugsmaterialer. En konkret procentsats for genbrug vil fremme og sætte hastigheden i processen op. Vi

er opmærksomme på, at dette kan øge den bureaukratiske opgave for virksomheder. Generelt skal man

søge at mindske samt gennemskueliggøre den bureaukratiske proces i den grønne omstilling.

Vi vurderer, at der er brug for mere viden om byggematerialers CO2-aftryk inkl. bortskaffelse. Vi har hørt, at

der findes flere forskellige certificeringer baseret på livscyklusanalyser. Vi ønsker en standard livscyklus-

certificering (LCA) på byggematerialer, og at denne skal foretages eksternt og uvildigt. Derudover vurderer

vi, at der er behov for nye bæredygtige byggematerialer, hvilket skal understøttes af mere forskning på

området.

Anbefalinger

10.1.

En ekspertgruppe skal komme med forslag til en procentsats for, hvor meget offentlige

byggerier skal indeholde af genbrugsmaterialer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

10.2.

Vi har hørt, at der findes mange forskellige certificeringer – i så

fald anbefaler vi, at der

kommer en standard livscyklusanalyse-certificering for alle byggematerialer, der bruges

i Danmark. Det skal

gøres gennemskueligt, hvad CO2-aftrykket er, og det skal ikke fore-

tages af branchen selv.

10.3.

Forskning, der understøtter implementering af nye tekniker og klimavenlige

byggematerialer, skal styrkes.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM TRANSPORTEN

Anbefalinger om

Transporten

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

11 Persontransport og infrastruktur

Klimaborgertinget har i efterår 2021 fået indlæg fra en række eksperter. I forbindelse med disse indlæg har

vi gjort os følgende observationer relateret til persontransport og infrastruktur:

–

transportsektoren er den største CO2-udleder i Danmark, og fortsætter denne udvikling, vil

transportsektoren indenfor en overskuelig årrække udgøre ca. 40% af Danmarks samlede

CO2-udledninger.

regeringen har sat en målsætning om 775.000 el- og hybridbiler i 2030, hvilket skønnes at kunne

give en reduktion på 2.1 millioner tons CO2. Desuden vil regeringen også arbejde for et stop af

fossile biler i 2030 i Eu.

formanden for Cyklistforbundet udtaler, at ved en tredobling af den nuværende cyklisme vil man

kunne opnå en CO2-reduktion svarende til at udskifte 1 million fossile biler med 1 million elbiler.

86% af den samlede transport i Danmark udgøres af privat persontransport, og kun 14% er

offentlig.

CO2-udledningen fra pendling er større end fra boliger. Byudvikling med fokus på offentlig

transport kan være med til at effektivisere pendlingen.

60% af cyklisterne i byerne siger, at de cykler, fordi det er nemt.

–

Vurderinger

Helt overordnet vurderer Borgertinget, at den nuværende infrastruktur er utilstrækkelig i forhold til omstil-

ling til grøn transport. På baggrund af flere ekspertoplæg er vores vurdering, at en indførelse af CO2-afgift

er den mest effektive måde at drive denne omstilling. Hvis man samtidig udfaser energiafgiften, forebyg-

ger man social skævvridning (jvf. emnet om CO2-afgift).

Borgertinget vurderer, at regeringens målsætning om 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030

ikke er opnåelig, hvis ikke der tages højde for den manglende lade infrastruktur. For at kunne bygge en

sammenhængende landsdækkende lade infrastruktur er der også behov for en generel udbygning af

el-nettet.

Da etablering af offentlig infrastruktur er uforholdsmæssig dyrt, vurderer Borgertinget, at der skal foku-

seres på optimering af den eksisterende kollektive transportinfrastruktur fremfor etablering af en ny. Her

mener vi f.eks. udbygning af busbaner, udskiftning af dieseltog med eltog samt elektrificering af busnet-

værket frem for etablering af nye letbaner.

Vi skal have flyttet noget af den private transport over i den offentlige. Det skal være nemt at vælge den

grønne transport frem for den sorte. Det skal være mere besværligt at tage bilen, og det skal være nem-

mere at benytte den offentlige transport. I den forbindelse vurderer vi, at etablering af trafikale knudepunk-

ter kan bidrage til en bedre sammenhæng mellem land og by. Med knudepunkt menes et samlested med

nem adgang fra f.eks. motorveje og øvrige indfaldsveje, hvor man let kan stille bilen og hoppe på et tog

eller en bus. Der skal være god adgang hertil for alle trafikanter, både bilister, cyklister og de, der benytter

den kollektive transport, så man let og hurtigt kan skifte mellem de forskellige transportmidler.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM TRANSPORTEN

Vi vurderer, at en indførelse af bilfri zoner med god offentlig transport samt nedsættelse af den generelle

hastighedsgrænse i byerne vil fremme brugen af kollektiv transport samtidig med, at det vil besværliggøre

brugen af privatbiler. En nedsættelse af priserne på kollektiv transport og en simplificering af billetsy-

stemerne vil alt andet lige gøre kollektiv transport mere brugervenligt og dermed også lettere tilgænge-

ligt. Borgertinget vurderer, at et stadig øget fokus på omlægning af privat transport fra bil til cykel vil kunne

bidrage med betydelige CO2-reduktioner frem mod 70%-målet.

Anbefalinger

11.1.

Kraftig optimering af elnetværket til understøttelse af lade-stationer og generelt øget elforbrug.

11.2.

Standardisering af lade stationer for at sikre en nem og effektiv opladning.

11.3.

Lovkrav til mængden af lade stationer i det offentlige (min 50% af alle offentligt

tilgængelige P-pladser skal være tiltænkt el-biler i 2030).

11.4.

P-pladser med lade stationer må kun benyttes af elbiler.

11.5.

Indføre bilfrie zoner i byerne.

11.6.

Sætte hastigheden ned i byerne for at reducere CO2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

11.7.Fokusere på optimering af eksisterende infrastruktur frem for at bygge nyt.

11.8.

Etablere knudepunkter som faciliterer nem overgang mellem privat- og offentlig transport.

11.9.

Gøre billetsystemer til offentlig transport nemmere og billetterne billigere.

11.10. Fortsætte udbygning og forbedring af det eksisterende sti- og vejnet til fremme af cyklismen.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM TRANSPORTEN

12 Cyklismen og det gode klimaliv

Der er mange ting, som

den enkelte kan gøre, som er til fordel både for klimaet og for en selv - det er det,

vi mener med “det gode klimaliv”. Alligevel gør man det ikke, så det er oplagt (som

før nævnt)

at spørge:

hvorfor ikke?

Hvis man for eksempel tredobler det cyklede antal kilometer i Danmark, svarer det til at

sætte 1.000.000 elbiler på vejene (Kilde: Jens Peter Hansen, formand for Cyklistforbundet, 13/11-2020 i

“Monitor”). Desuden er der mange fordele for individet ved at cykle: Bedre helbred, renere luft, mindre støj,

billigere transport.

Vurderinger

Det gode klimaliv skal være tilgængeligt og attraktivt, da dette påvirker folks vaner: I 2011 sagde 48% af

adspurgte cyklister i København, at de cykler, fordi det er hurtigst og nemmest (Fra god til verdens bedste,

Københavns cykelstrategi 2011-2025). Det tal er siden steget til 63% (Kristian Skovbakke Villadsen, Gehl ar-

kitekter). Borgertinget vil derfor gerne flytte folk fra bilerne til cyklerne. Klimafordelene herved er

betydelige,

og desuden får borgerne og samfundet en masse andre fordele ud af, at der cykles mere. Vi vurderer, at

for at fremme cyklismen skal folk have nem adgang til sikre cykelstier og sikker cykelparkering, - fx

høje

cykelstativer, som man nemt kan låse sin cykel fast til.

Anbefalinger

12.1.

Borgertinget foreslår at accelerere den nuværende udbygning af cykelstier over hele

landet. Jævnfør aftalen af 4. dec. 2020 mellem staten og kommunerne.

12.2. Der skal bygges tyveri- og hærværkssikker cykelparkering i tilknytning til boligområder, arbejds-

pladser og offentlig transport knudepunkter over hele landet med mulighed for opladning af

elcykler, hvor det ikke allerede findes.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om

Energiforsyningen

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ENERGIFORSyNINGEN

13 Sammenhængende plan for omlægning af energiforsyningen

Der mangler en konkret national plan for omlægning af energiforsyningen med kortsigtede delmål, så vi

sikrer, at de tiltag, der bliver igangsat, har den ønskede effekt og bringer os i mål. Vores opfattelse er, at der

mangler en helhedsbetragtning i planlægningen. Som vi ser det, snakkes der hovedsageligt med de enkelte

sektorer individuelt.

Vurderinger

Det er Borgertingets opfattelse, at der bliver igangsat nye tiltag, for eksempel inden for energilagring og

udbygning af vedvarende energiformer samt udbygning af kapaciteten i distributionsnettet, uden sam-

menhæng og uden en tydelig overordnet plan. Viden og rådgivning fra eksempelvis Klimarådet og Grønt

Erhvervsforum bør vægtes højere og i højere grad bruges til at udarbejde regeringens planer for omstilling

af energiforsyningen og reduktion af CO2. En sådan sammenhængende plan vil give et overblik, som skal

bruges til at støtte og fremme de mest lovende tiltag inden for området.

Anbefalinger

13.1.

Staten skal her og nu (dvs.

2022) udarbejde

en sammenhængende konkret plan med klare delmål

til omlægning og udbygning af energiforsyningen og udbygning af distributionsnettet.

14 Energiforsyning på den korte bane

Der er betydelig risiko for, at behovet for vedvarende energi (især elektricitet) vil stige voldsomt over de

kommende år og formentlig hurtigere end udbygningen af produktionskapaciteten. Eksperter har fortalt,

at en havvindpark nu tager 10 år at etablere, men at den kan etableres på 5 år, hvis beslutningsprocessen

bliver hurtigere. Nye vedvarende energiformer til produktion af elektricitet, ud over sol og vind, er stadig på

eksperimentel basis og vil ikke give en reel produktionsstigning på den korte bane.

Vurderinger

Vi tænker, at mangel på elektricitet og voldsomme prisudsving kan give social ulighed og negativt påvirke

accepten af den grønne omstilling i befolkningen. I følge nyhedsdækningen i de danske medier bliver etab-

lering af mange nye VE-anlæg, for eksempel vindmøller og solcelleparker, bremset af lokale protester eller

af miljø- og naturhensyn. Ifølge Politikens Klimamonitor den 8. december 2020 er mere end hvert femte

nyt landvindmølleprojekt droppet siden 2009.

På den baggrund vil vi gøre opmærksom på noget af arbejdet fra Borgertingets første samling, hvor bor-

gernes medejerskab til VE er behandlet i kap. 18, stk. 18.6.: “I stedet for at borgerne skal give accept til sidst

i planlægningen af store anlæg, og at de får kompensation, hvis de bor tæt på anlæggene, bør man starte

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

med at give borgerne indflydelse og medejerskab til projekterne. Kompensationen skal gives i form af

medejerskab.”

Anbefalinger

14.1.

Staten skal her og nu (dvs. 2022) lave en konkret plan for en hurtig udbygning af den vedvarende

energiproduktion og - distribution.

14.2. VE skal sidestilles med andre samfundsvigtige projekter (f.eks. motorveje og jernbaner), så der er

et regelsæt for etableringen, også når der er lokal modstand.

14.3. Borgere i kommuner, som vil etablere nye VE-anlæg, skal inddrages tidligt i planlægningsfasen for

at reducere en eventuel modstand og inddrage lokal viden om placering i landskabet.

14.4. Kompensation for eventuelle gener i forbindelse med etablering af nye VE-anlæg skal tilbydes i

form af medejerskab.

15 Geotermisk energi og

varmepumper

På den korte bane synes ibrugtagning af geotermisk energi fra undergrunden (1-3 km dybde) at være en

meget

overset men grøn og VE-kilde. Danmark har geologisk set favorable og godt kortlagte muligheder

for at inddrage denne energikilde i langt højere grad, end det er tilfældet. Tillige er den vejruafhængig og

vil harmonere fint med det danske system for fjernvarme.

Et problem med dets udbygning er, at det traditionelt har været henlagt til kommunale eller eventuelt

regionale planer. Den nødvendige faglige knowhow til området er stor og findes ikke på lokalt plan. Dertil

er omkostninger og risiko ved prøveboringer til den endelige fastlæggelse af produktive varmereservoirs i

undergrunden ligeledes for stor en mundfuld på kommunalt plan. På

den korte bane kunne en øget støtte

og udbygning med varmepumper (luft- luft, luft-vand, jordvarme-vand) sammen med øget isoleringsgrad af

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ENERGIFORSyNINGEN

boliger forholdsvis hurtigt mindske CO2-udledningen. Varmepumper er, ligesom geotermisk energi, tillige

varige løsninger.

Vurderinger

Geotermisk energi er klart underrepræsenteret i både den tekniske og politiske agenda for grøn dansk

energipolitik. Dette skyldes i høj grad,

at udviklingen af denne ligger på hovedsagelig kommunalt plan.

Dette udgør en strukturel barriere for udbygningen af en velkendt energiteknologi med betydeligt potentiale

på både den korte og lange bane - især sammen med fjernvarmeværker. Andre muligheder på den korte

bane er en øget udbygning med varmepumpeteknologi.

Anbefalinger

15.1.

Borgertinget anbefaler en ændring af de strukturelle forhold omkring udbygningen og

finansieringen af geotermisk energi,

således at denne foregår på nationalt plan og ligeledes

indgår i en national plan for

omstilling af energisystemet.

15.2. Der anbefales en øget indsats for udbredelsen af varmepumper i boligmassen. Dette kan eventu

elt ske ved øget økonomisk tilskud, f.eks. ved lavere elafgift på alt elforbrug til varmepumper –

ikke kun på forbrug over 4000 kwh.

16 Anvendelse af CCS

Et enigt Folketing har i juni 2021 vedtaget anvendelse af CCS. Men der mangler fortsat en strategi, øko-

nomisk plan og lovgivning for området. Ifølge eksperter er der gode lagringsmuligheder for CCS både

nationalt og internationalt. Den geologiske afdækning i forhold til lagringsmuligheder i Danmark er allerede

klar, men der mangler fortsat teknologisk udvikling af CO2-fangstmetoder. Vi har også hørt, at der er gode

muligheder for anvendelse af eksisterende infrastruktur til transport af CO2, at lagring af CO2 i undergrun-

den er sikker og forsvarlig, og der er minimal risiko for udslip eller skade på den omkringliggende natur.

Vurderinger

Borgertinget er af den opfattelse, at anvendelse af CCS kan blive en nødvendighed for at nå klimamålene

allerede for 2030. De CO2-reducerende tiltag, der indtil nu er i brug, er ifølge vores viden ud fra eksperters

vurdering ikke nok til at nå klimamålene. Vi vurderer, at det er nødvendigt med hurtig og konkret handling.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Folketinget har allerede vedtaget anvendelse af CCS, men så vidt vi har forstået, findes der stadig ikke en

konkret plan for udrulningen og anvendelse af CCS. Selvom Borgertinget støtter udvikling og anvendelse

af CCS, mener vi, at det er absolut nødvendigt, at CCS ikke bruges som argument eller sovepude for ikke at

nedbringe CO2-udledningen fra fossile energikilder. Vi er vidende om, at processen for CCS er energitung,

og det skal derfor sikres, at der er grøn energi nok til CCS-processen - også på den korte bane.

Anbefalinger

16.1.

Regeringen udarbejder en plan og lovgivning for anvendelsen af CCS hurtigst muligt og inden

2024.

16.2. Der bør afsættes økonomiske midler til implementering og teknologisk udvikling - eksempelvis til

prøveanlæg.

16.3. Der skal indføres en tilhørende tilstrækkelig høj CO

-afgift inden 2025. Det vil også senere gøre

det billigere og

økonomisk attraktivt at anvende CCS frem for direkte udledning til atmosfæren.

17 Finansiering af robust energiforsyning på den korte bane

Der skal ske noget nu. Der er store forventninger til nye teknologier, eksempelvis CCS, men der er stor

usikkerhed om, hvorvidt disse teknologier kommer til at virke - og i så fald hvornår. Hvis Danmark ønsker at

nå klimamålene i 2030, skal der handles nu og sættes flere sideløbende initiativer i gang.

Vi har observeret, at dele af det nuværende regelsæt er udformet, så det står i vejen for investering i

CO2-reduktioner. I Danmark har der siden 2. verdenskrig været en generel økonomisk vækst omend med

aftagende tendens de seneste 10-15 år. Den danske økonomi er stærk.

Vurderinger

Når det handler om investering i kortsigtede men nødvendige løsninger, udelukker det i mange tilfælde

investeringer fra private aktører, pensionskasser mv. Derfor bør staten være parat til at træde til, så de

nødvendige investeringer sker med den nødvendige fart. Klimaborgertinget vurderer, at der er plads i de

offentlige budgetter til at investere i udvikling af nye teknologier til reduktion af CO2-udledning. Staten skal

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ENERGIFORSyNINGEN

agere fødselshjælper / investor på udvikling af bæredygtig energiforsyning i perioden inden teknologien er

lønsom (som det eksempelvis har været med landvindenergi).

Generelt er det Borgertingets vurdering, at der er behov for at øge statens investeringer her i begyndelsen

af omstillingen. Det kunne gøres ved at samle ledelsen af investeringerne, så de bliver koordinerede og

effektivt udført. Nogle punkter der kan karakterisere den indsats er:

–

nedsættelse af en taskforce, der er ansvarlig for at vurdere, prioritere og evaluere projekter og

investeringer.

en øget villighed til at investere i høj-risikoprojekter men med passende spredning. Hermed spre-

des risikoen samtidig med, at det accepteres, at nogle projekter fejler.

ændret projektkultur således at fejlslagne projekter stoppes hurtigt (“fail fast”). Det kan eksempel-

vis ske gennem fase-opdelte projekter med fast tidsramme og løbende evalueringer.

projekter, der kunne favnes af denne projektmetode, kan være:

modning af CCS-metoder

bølgeenergi

lagring af energi

“små” A-kraftværker (nye kernekraft-metoder)

mere effektiv isolering

–

o … og alle de andre gode projekter, som vi ikke kender til

Meget lovgivning er udformet til at tilgodese andre hensyn end CO2-reduktioner og kan derfor stå i vejen

for klimamæssigt fornuftige investeringer. På en række områder bør lovgivningen derfor justeres, så den

tilgodeser og motiverer til investering i VE, energibesparelser mv. Det drejer sig eksempelvis om udbuds-

regler, fjernvarmeregler, tilskudsregler og regler omkring lokalplaner.

Anbefalinger

17.1.

Staten skal tage ansvar for de kortsigtede investeringer og nedsætte en uvildig taskforce, der er

ansvarlig for igangsættelse og styring af projekter til fremme af CO2-besparelser og andre inve-

steringer, der bør gennemføres hurtigere, end markedet kan trække det.

17.2.

Der skal ændres i nuværende lovgivninger og bekendtgørelser, således at disse i bedste fald

fremmer CO2-besparelser og i ingen tilfælde lægger hindringer i vejen for CO2-besparelser.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

17.3.

Der skal indføres en CO2-afgift, som det er beskrevet i indledningsafsnittet. Efterhånden som den

indfases, vil den kunne bidrage til finansieringen af de kortsigtede investeringer.

18 Ramme for forskning og innovation

For at nå målsætningerne i et udviklingsspor skal der mere styr på forskningssporet. Udviklingssporet

skal op i tempo, hvis “skaftet på hockeystaven” skal gøres kortere. En fremskyndelse af forskningen vil

fremme tidspunktet for, hvornår vi kan “svinge hockeystaven” og sende ”pucken i mål” – at gennemføre

klimahandlingsplanen.

Men at få den rigtige forskning og udvikling er oppe imod mange barrierer:

–

administration og søgning af forskningsmidler er besværlig.

der er mangel på fokuseret forskning med tilhørende nødvendige testfaciliteter inden for

nøgleområder.

forskningen defineres alt for sjældent ud fra et brugerperspektiv (slutbrugeren).

ensidig prioritering af teknologiforskning sker på bekostning af grundforskningen, som også er

nødvendig for klimaomstillingen.

forskningen er opdelt på mange aktører og niveauer (f.eks. private virksomheder og stat).

det virker som om, at der ikke koordineres på tværs af fagområder og/eller landegrænser inden

for alle forskningsområder.

–

Vurderinger

Det er Borgertingets opfattelse, at hvis bæredygtighed (socialt, økonomisk eller klimamæssigt) indtænkes

i al forskning, kan det bidrage positivt til et paradigmeskift. ukoordineret indsats og prioritering af forsk-

ningsmidler medfører spild af ressourcer i form af forsinket forskning, udvikling eller implementering. Det

kan bevirke forsinket eller forkert prioritering af forskning på områder, som ikke afhjælper klimakrisen. Hvis

man samler ressourcerne på tværs af landegrænserne, kan disse udnyttes mere optimalt. En fokusering af

ressourcer (menneskelige hjerner, faciliteter, økonomi m.m.) kan fremskynde den nødvendige udvikling og

implementering af nye teknologier og mindske risici for fejlinvesteringer.

Grundforskning er fundamentet for al videre forskning, herunder teknologiforskning. Det er desuden nød-

vendigt at identificere de områder, hvor slutbrugerne f.eks. forbrugeren, landmanden eller virksomheden

har de største behov for ny forskning, ny viden og udvikling. Testfacilitet kan være en forudsætning for

udvikling og afprøvning af nye eller forbedrede teknologier.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

ANBEFALINGER OM ENERGIFORSyNINGEN

Administration af forskningsmidler kan virke hæmmende / demotiverende, især hvis forskere skal bruge

megen tid på administrative opgaver og søgning af forskningsmidler frem for at koncentrere sig om sin

spidskompetence som forsker.

Anbefalinger

18.1.

Der bør tages skridt til, at man inden for al forskning på alle områder forholder sig til

bæredygtighed i bred forstand: f.eks. socialt, menneskeligt, økonomisk eller klimamæssigt.

18.2. Klimarådet skal bedes om at identificere de vigtigste nøgleområder for intensiv forskningsindsats

på klimaområdet.

18.3. Danmark bør i samarbejde med Eu (gerne hele verden) koordinere forskningen inden for

klimaområdet med det formål at optimere ressourcerne til forskningen herunder forbedre

vidensdelingen. Dette skal ske ved etablering af fora, hvor forskere på tværs af landegrænserne

udpeges til at forske i udpegede klimaløsninger.

18.4. Der bør afsættes en pulje til innovative klimainitiativer og udviklingen af klimateknologier. Puljen

skal være tilgængelig for både små og store aktører og tiltag. Gennem puljeordningen skal initi-

ativtager (dvs. slutbrugeren) sættes i kontakt med forskere og/eller erhverv, som kan byde ind

med nødvendige beregninger, videreudvikling etc. Søgning og afrapportering af midler skal være

håndterbare og hurtige. Den udviklede viden skal deles som open source.

18.5. Finansiering af stabile langsigtede rammer for grundforskning samt for anden forskning og

udvikling bør sikres.

18.6. I forbindelse med iværksættelse af forskning inden for specifikke områder bør der træffes

beslutning om finansiering og etablering af testfaciliteter (måske på tværs af landegrænser).

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Bilag

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

1 BILAG – BORGERTINGETS

1 Bilag

– Borgertingets

anbefalinger

første samling

Anbefalinger om folkeoplysning,

adfærd og inddragelse

1. Politisk handlekraft

1.1

Det anbefales, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der

skal lyttes mere til eksperter – specielt upartiske – og presses mere på for at få gennem-

ført nødvendige tiltag. Der skal handles Nu! Det er vigtigere at lytte til eksperter – for

eksempel Klimarådet - end til lægmanden (og dermed, på sin vis, også Borgertinget).

Det er vigtigt at få mange små tiltag sat i gang (mange bække små...) – hos virksomheder,

borgere og andre sektorer – for det kræver mindre indsats for hvert tiltag. Man skal politisk

have øjnene åbne for at promovere og understøtte gode lokale tiltag, for eksempel ved at fjerne

barrierer i regler og administration.

Der bør føres en offentlig debat om mulighederne i en grøn grundlov, der bl.a. drager på erfa-

ringer om, hvorvidt det har været til gavn i de lande, hvor det politiske ansvar for miljø, natur og

klima er skrevet ind i deres forfatning.

Borgertinget mener, at klimamålene skal nås, men vi er betænkelige ved, om det kan nås på

grund af skiftende politik. Vi vil derfor appellere til, at der politisk gennemføres brede effektive

forlig, som man holder fast ved på begge sider af et valg.

1.2

1.3

1.4

2. Borgerinddragelse og folkeoplysning

2.1

2.2

Etablering af et permanent Borgerting som en del af Klimarådet.

Lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og

debat, så vi får skabt rammerne for, at borgere, der vil engageres, får deres stemme hørt og

dermed få de bedste klimaråd til at leve i nærhed for borgerne.

Klimamål på kommuneniveau med borgerinddragelse om, hvordan mål kan nås.

Borgertinget anbefaler overordnet set, at der sikres en god kommunikation til og med befolk-

ningen. Kommunikationen bør være “simpel og letforståelig” så alle er indforstået med hvordan

og hvorfor, der skal foretages ændringer i befolkningens adfærd.

2.3

2.4

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

2.5

Borgertinget anbefaler, at der kommer mere klimaundervisning i folkeskolen og på ungdom-

suddannelser, som gennemgående obligatorisk tema. Der skal være mere undervisning om

klimavenlig kost i faget hjemkundskab. Klimaundervisningen skal også handle meget om, hvor-

for det er svært som samfund og internationalt at løse klimakrisen ift. andre kriser, altså ikke

primært om den naturvidenskabelige side af klimakrisen.

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i

radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billed-

kunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.

Oplysning om beregningsgrundlag og fuld gennemsigtighed i hvad vores samlede udledning er,

og hvordan vi evidensbaseret kan mindske denne. For eksempel oplysning om den CO

, der

ikke indgår i vores danske regnskab, fordi den importerede vare er produceret i udlandet (for

eksempel sojabaseret dyrefoder fra regnskovsarealer i Sydamerika som fodres til mange af de

konventionelle svin i Danmark).

Beregningsgrundlag bør være fuldt synkroniseret og indeholde alle faktorer. Det kunne på sigt

anvendes til standardiseret mærkninger af for eksempel emballage, dagligvarer osv.

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med

lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til

bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige

omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om

klima og bæredygtighed.

2.6

2.7

2.8

2.9

3. Adfærdsændringer med fokus på materielt forbrug

3.1

Vores nationalregnskab skal måles på andre faktorer end kun økonomi: Livskvalitet (sociale

fællesskaber, godt helbred, følelse af at gøre en forskel, frihed), livslængde, bæredygtighed,

naturressourcer. Danmarks Statistik har allerede udviklet og beregnet et grønt BNP, velfærds-

mål og ressourcetræk. Regeringen bør derfor fremover offentliggøre en årlig status på fak-

torerne i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven med henblik på at synliggøre og

motivere en positiv udvikling.

Resultaterne fra den årlige status kan bruges til at iværksætte målrettede OBS-kampagner med

positive budskaber med henblik på at ændre forbrugeridealer.

Forbrugerne skal have redskaberne til at kunne se, hvor der kan spares CO

Giv rabat ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd, eksempelvis som ved de lave el-takster man

får gavn af, når der bruges el om natten.

3.2

3.3

3.4

4. Klimadeklaration

4.1

Opret en fælles klimadeklaration med tilhørende mærkning (start nationalt og få udbygget til

Eu/globalt-niveau), der – ligesom varedeklarationen på fødevarer indikerer næringsindhold

– indikerer, hvor meget et givent produkt belaster miljø og klima. Dette kan eksempelvis være i

forhold til, hvor meget CO

der er udledt i forbindelse med produktionen af t-shirts fra Portugal

eller Kina, hakkekød fra Danmark eller Polen eller agurker fra Spanien.

Deklarationen skal følges op med en oplysnings- og informationskampagne til forbrugerne, for

eksempel i form af oplysning til bl.a. unge i skolerne, som kan føre til adfærdsændringer.

4.2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

1 BILAG – BORGERTINGETS

Anbefalinger om finansiering og

afgifter

5. Langsigtede investeringer fra stat og pensionsselskaber

5.1

Borgertinget mener, at stat og pensionskasser skal tage ansvaret for de nødvendige invest-

eringer, der ikke drives af markedet. Staten/det offentlige skal investere i kommercielle tiltag

såvel som at give støtte til nye klimaløsninger.

Statens investeringer skal ikke begrænses af provenuet ved en klimaafgift, men provenuet skal

indgå i investeringerne.

Statens investeringer skal fokuseres på områder, som har store muligheder i klimaomstillingen,

såsom transport og udvikling af løsninger i landbruget, som er to områder, hvor det vil batte

meget af få skabt og implementeret løsninger. Dette skal ikke ses som i modstrid med også at

støtte/investere i løsninger, der har kommercielle muligheder, og som gør Danmark rigere ved

for eksempel eksport af løsningerne - man skal gøre begge dele.

Borgertinget anbefaler, at pensionsselskaberne investerer i den grønne omstilling. De bør have

en klar målsætning for, hvor stor andel af deres midler, der skal anvendes til grøn investering.

Der bør tillades, at pensionsselskaberne investerer med større risiko, når det drejer sig om

grønne investeringer. Kravene omkring risiko ved den type investeringer bør derfor revurderes

og måske lempes.

5.2

5.3

5.4

5.5

6. CO

e-afgift, social balance og borgerinddragelse

6.1

Det er Borgertingets klare anbefaling, at der snarest skal indføres en klimaafgift på nationalt

niveau, for at vi kan nå vores klimamål for 2030 og 2050. Klimaafgiftssystemet skal primært

baseres på afgifter opkrævet i produktionsleddet ved kilden til udledning.

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer social balance i udviklingen og implementeringen

af en klimaafgift. Der bør arbejdes for at sikre, at de svageste i samfundet ikke kommer til at

skulle betale mere end de nuværende skatter og afgifter. Derfor skal nye afgifter afvejes med

lempelse eller afskaffelse af nuværende omkostninger, der ikke er til fordel for den grønne

omstilling.

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer god kommunikation med en ‘grøn tråd’ til borgere

og virksomheder i udviklingen og implementering af en klimaafgift. Vi anbefaler, at regeringen

sikrer borgerinddragelse, medansvar og løbende debat, så alle borgere på alle niveauer i sam-

fundet inddrages i debatten om klimaafgifter.

Folketinget skal informere borgerne om, hvad det er, der skal til for at nå klimamålene, hvorfor

det nytter og hvem der skal gøre det. Det er vigtigt med kommunikation, oplysning, og en pæd-

agogisk tilgang og forklaring, så der sikres folkelig opbakning. Det bør klargøres, hvilken effekt

implementering af klimaafgifter har på den grønne omstilling for privatpersoner og virksom-

heder.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræves der en bred folkelig opbakning. En borgerind-

dragelse skal tilrettelægges, så den dækker hele landet og fungerer således, at den giver plads

til en løbende dialog mellem eksperter, politikere og borgere.

6.2

6.3

6.4

6.5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

7. CO

e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform

7.1

Det er vores klare anbefaling, at der skal indføres afgifter på udledning af drivhusgasser – en

såkaldt klimaafgift. Dette bør gøres gennem udvikling og implementering af et klimaafgiftssys-

tem (grøn skattereform), hvor der langsigtet planlægges, hvordan vi opnår Danmarks klimamål.

Samtidigt skal det langsigtede fokus sikre, at afgiftssystemet er gennemskueligt for borgere og

virksomheder i Danmark.

Borgertinget mener, at for at der kan opnås succes med et klimaafgiftssystem, skal der laves

en skatteanalyse for at forstå grundlaget for en klimaafgift.

Borgertinget mener, at klimaafgiftssystemet primært skal baseres på afgifter opkrævet i pro-

duktionsleddet ved kilden til udledning.

Det er vigtigt, at det er den ”sorte energi”, der beskattes og afgiftsbelægges og ikke den grønne.

Der skal arbejdes med bundfradrag på udledninger. Vi ser gerne, at bundfradraget sættes så

lavt som muligt, så virksomhederne fortsat er motiverede til at omlægge produktionen, men

samtidigt ikke så lavt, at vi risikerer lækage.

Borgertinget anbefaler, at der indtænkes mulighed for en reduktion af CO

e-afgiften for virk-

somheder, der investerer i egen grøn omstilling

Der skal være fokus på, at der vil være tale om en overgangsperiode for alle virksomheder,

således at den enkelte virksomhed har tid til at sikre en langsigtet, bæredygtig omstilling.

Der skal tages højde for kompleksiteten i den enkelte branche og tidsperspektivet for omstill-

ing.

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når virksomheder

investerer i klimaforbedringer af produktion eller bygninger.

Forbrugsafgifter skal samlet set holdes på samme niveau som nu og udlignes imellem for-

brugs-/varegrupper (eksempel: gør brint- og elbiler billigere, og gør diesel- og benzinbiler tils-

varende dyrere)

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når borgere invest-

erer i klimaforbedringer af for eksempel private bygninger.

I stedet for at pålægge afgifter i forbrugsleddet (dér hvor klimabelastende varer forbruges/

indkøbes), bør der i højere grad satses på oplysning og nudging for at ændre klimabelastende

forbrugsadfærd.

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

8. Afgift for CO

-tung industri

8.1

Der skal så vidt muligt indføres en ensartet afgift, men der skal differentieres mellem brancher,

når/hvis der er behov.

Borgertinget anbefaler, at der indføres en gulerod i form af en CO

e-besparelsespræmie, hvor

en del af virksomhedens afgifter tilbagebetales, hvis det lykkes at nedbringe CO

e-udled-

ningerne.

8.2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

1 BILAG – BORGERTINGETS

Anbefalinger om landbrug, areal og

ressourcer

9. Bioøkonomiske løsninger

9.1

Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal

støtte forskning, der fremmer produktion og anvendelse. Herunder skal regeringen skabe ram-

merne for, at virksomhederne i højere grad kan indgå partnerskaber med forskningsinstitutioner.

Danmark skal ikke importere biomasse, men udnytte den biomasse vi har mulighed for at

fremstille. Politikerne skal derfor hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi kan undgå at

importere biomasse.

Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal

udarbejdes lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af

restprodukter/biomasse.

9.2

9.3

10. Bioplast handlingsplan

10.1

Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret plas-

tik til fordel for brugen af bio-baseret plast eller andre materialer.

Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør det attraktivt at

anvende plast baseret på biomasse frem for plast baseret på de fossile ressourcer. Det kan

være i form af for eksempel afgifter. Alternativt kan man arbejde med at forbyde eller begrænse

brugen af plastik fremstillet af fossile ressourcer.

Branchen/fabrikanterne skal holdes fast i et produktansvar og tydeligere typemærkning.

Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.

10.2

10.3

10.4

11. Standardisering af affaldssortering

11.1

11.2

Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.

Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder herunder for embal-

lage. Kommunerne skal udvikle bedre affaldssortering (for eksempel forbrændingsanlæggene

eller affalds-/genbrugsstationerne), der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.

Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Vi skal som borgere rege-

lmæssigt modtage information om effekten af vores sortering.

11.3

12. Landbrugets arealer

12.1

Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for for eksempel udlægning af jord til natur,

fordi landmanden skal kunne dokumentere at have areal nok til sit dyrehold. Gyllen skal kunne

afleveres på et biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at udledning af metan

fra gylletankene kan nedbringes. Antal dyreenheder kan på den måde afkobles fra adgang til

arealer, og dyrene kan produceres de steder, hvor det giver mest mening.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

12.2

Der skal gennemføres en mere offensiv, og muligvis tvangsbaseret, udtagning af lavbunds-

jorde, både med hensyn til hastighed på udtagning og arealstørrelsen, og gerne op til de

170.000 Ha, som er anbefalet af Klimarådet. Dette har der været faglig enighed om i årevis,

uden at der reelt er sket nogle fremskridt.

Der skal laves et afklaringsarbejde, der belyser, hvad lavbundsjorde kan anvendes til, når de er

oversvømmet, som for eksempel fritgående græssende dyr, anlæg med vedvarende energi, ener-

gipil, fri natur eller andet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal frikøbes eller fortsat indgå

i en form for landbrugsproduktion.

En større del af det areal, der i dag anvendes til dyrkning af foder til dyr, skal omlægges til dyrkning

af vegetabilske fødevarer til mennesker eller omlægges til kløvergræs, eksempelvis til produktion af

“græsmælk”.

Borgertinget anbefaler samtidig tiltag til at reducere import af dyrefoder som for eksempel sojabøn-

ner for at undgå “lækage af udledning af CO

”, dette kunne eksempelvis gøres ved en CO

-afgift på

foder, der ikke er produceret CO

e-neutralt.

Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrkes, evt. ved støtteordninger eller afgifter på ani-

malske produkter. Det vil reducere kødforbruget, hvilket har en gavnlig klimamæssig effekt.

Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv (og klimavenlig) produktion.

Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som også kan udbredes i andre lande, bør

støttes yderligere for at øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.

12.3

12.4

12.5

12.6

12.7

12.8

13. National strategi for arealudnyttelse

13.1

13.2

udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.

Strategien skal sætte klare målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyttes i

fremtiden for at imødekomme behovene for mere natur, skov, plads til udvinding af grøn energi,

biomasse m.m.

Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den danske arealudnyttelse år for år, og

hvis der skal være noget, der minder om en hockeystav her, så skal indsatsen lægges nu og ikke

senere.

Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det samlede areal, som vi har til

rådighed, ved at bruge arealerne til flere funktioner ad gangen (for eksempel ved at have vertikalt

landbrug, bruge arealer både til afgræsning og grøn energi, vindmøller i intensivt dyrkede marker

eller anvende tagarealer til for eksempel haver og solcelleanlæg).

Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i alle tiltag, og der bør være en

vurdering af initiativers påvirkning heraf - ligesom VVM.

udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest indsigt i håndteringen af de enkelte

områder og for at sikre lokal opbakning og ejerskab.

Indfør incitamentstruktur for arealanvendelse, som gør det attraktivt at anvende arealerne i henhold

til strategien.

Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter, eller kobling til tilladelser til

anvendelse af arealer til andre formål som for eksempel opstilling af vindmøller eller solceller.

Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller, fremfor at bruge landbrugsjord til selvsamme.

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

1 BILAG – BORGERTINGETS

14. Landbrug med mindre klimaaftryk

14.1

14.2

14.3

14.4

14.5

Danmark skal reducere produktionen af kød.

Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.

Konsulenter/ekspertise på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så de

får den nødvendige viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.

Staten skal stille støtte- og forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres (nye typer

afgrøder, gødning og foder).

Indfør ‘intelligent’ kødafgift, altså en afgift, der er i produktionsleddet, sådan at det bliver dyrere for

de produktioner, der ikke er så klimavenlige.

Anbefalinger om transport

15. Omstilling til eldrevet transport

15.1

Både lempelser og forøgelser af skatter og afgifter skal ses i forhold til bilens forureningsgrad.

Det vil sige, at de mere forurenende biler ”betaler” for de mindre forurenende – indtil den logis-

tiske (S-)kurve knækker, og markedet således er tilstrækkeligt mættet af el-biler. Dette kan evt.

ske via en form for solnedgangsklausul for fritagelse for afgift på el-biler, således at benzin- og

dieseldrevne biler forbliver dyre, mens el-bilerne gradvist kommer til at bidrage med skatter og

afgifter til statskassen på samme måde, som i dag.

Ligeledes kan faste parkeringsafgifter for private såvel som for erhvervsdrivende generelt

forhøjes, hvis bilen forurener, som det bl.a. er tilfældet i København i dag.

udformningen af disse skatter og afgifter bør dog ske på en sådan måde, at det ikke skaber

skævvridning i forhold til at kunne anskaffe og benytte sig af en el-bil – det skal kunne lade sig

gøre uanset indkomstklasse. Dette selvom at folk med højere indkomster kører mere i bil.

Al benzin- og dieseldreven distributionskørsel inden for større byer skal inden 2030 beskattes

via miljømærkater set i forhold til forureningsgrad.

Eldrevne biler kan undlades denne beskatning. Man bør for eksempel indføre en form for CO

mærkning, ligesom vi har energimærkninger i dag, for at hjælpe forbrugerne til at træffe et

oplyst valg – et tiltag, som tilmed kunne spredes til andre områder end kun biler. Vug-

ge-til-grav-perspektivet samt energiforbrug i forhold til belastning af elnettet er også eksempler

på faktorer, der vil kunne laves mærkninger på baggrund af.

Der bør gives udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030 – igen for at gøre incita-

mentet til at skifte mere gunstigt.

Lade-infrastruktur skal udbygges på en sådan måde, at tilgængeligheden bliver jævnt fordelt,

selv i storbyerne.

Der skal stilles krav til både private og offentlige arbejdspladser om, at ladestationer er

tilgængelige i forhold til antallet af medarbejdere.

15.2

15.3

15.4

15.5

15.6

15.7

15.8

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

15.9

Der skal stilles krav til udbydere af el-opladning om, at deres betalingsformer ikke kræver, at

kunderne skal have ét abonnement per udbyder (og deres tilhørende standere) så valget om,

hvor man elektrisk kan optanke, er lige så frit, som det i dag er tilfældet med benzinoptankning.

Der skal stilles krav om, at ethvert type stik skal kunne anvendes ved hvert ladepunkt.

Al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer, samt taxaer skal elektrificeres senest i

2030.

Der skal tages initiativ til en folkeoplysningskampagne, hvori alle punkter i forhold til folks skep-

sis og usikkerheder ved skift til el-bil bliver berørt.

Der skal stilles krav til gennemsigtighed i produktionen samt genanvendelsen – herunder fors-

varlig produktion af batterier. Uden denne gennemsigtighed bør det ikke være muligt at sælge

el-biler i Danmark.

Derudover skal der gives markant støtte til forskning omhandlende genanvendelse af materi-

aler brugt i elbiler.

15.10

15.11

15.12

15.13

15.14

16. Fleksibel kollektiv transport som et positivt tilvalg

16.1

Kollektiv transport bør være et naturligt valg, fordi det er billigst, bedst og mest miljørigtigt.

Borgertingets overordnede anbefalinger er derfor, at den offentlige transport skal gentænkes,

så den bliver mere fleksibel. Vi har brug for flere løsninger med lavere brugerbetaling, som ikke

går på kompromis med fleksibiliteten.

Borgertinget mener, at man bør optimere den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv, gratis,

let tilgængelig, både udenfor og indenfor byerne; for eksempel gratis p-pladser uden for byerne

og gratis kollektiv transport ind til byen fra parkeringssteder (park and ride).

uden for større byer skal busruter være mere direkte, med kortere køretid og koordineret med

hinanden.

Minibusser skal bruges, hvor det er relevant, i stedet for store halvtomme busser.

Flextrafik skal markedsføres bedre og til alle i områder, hvor der ikke er velfungerende kollektiv

offentlig transport.

Prisen på offentlig transport - hvis ikke gratis - skal være baseret på distance og ikke afhængig

af regionsgrænser.

Man kan også tænke på at teste førerløse el-flexbusser.

Offentlig transport skal køre på el eller brint, da offentlig transport skal være et foregangsbillede

på, hvordan elektrificering bør virke.

Oplysning til befolkningen, der fremme grønne transportmuligheder, skal ske på statsligt,

regionalt og kommunalt niveau.

En app, der samler samkørselsmuligheder (for eksempel Go More), offentlige transport-

muligheder og flextrafik, bør udvikles. Appen skal kunne kobles på mobiltelefoner og smart-

watches.

16.2

16.3

16.4

16.5

16.6

16.7

16.8

16.9

16.10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

1 BILAG – BORGERTINGETS

17. Klimavenlig godstransport for eksempel PtX

17.1

Der er brug for politiske initiativer, der understøtter grøn udvikling på transportområdet. Først

og fremmest skal der være offentlig støtte til udvikling og forskning af nye teknologier, der ser

ud til at være lovende lige nu dvs. biobrændsel og PtX (e-fuels). Der skal også være en mere

langsigtet plan med offentlig støtte til udvikling og forskning inden for nye teknologier, der viser

sig at være lovende på lang sigt, som vi ikke kender til i dag.

Der skal være et økonomisk incitament til at bruge biobrændsel, el eller PtX. På den måde vil en

del af den transport, der i dag foregår på lastbil, blive flyttet over på for eksempel tog, el-lastbil

eller mindre belastende metoder. En mulighed er, at der skal være et system, der gør det muligt,

at der betales alt efter, hvor meget CO

, der udledes ved langdistancetransporten. En anden

mulighed kan være finansielt incitament for transportfirmaer til at benytte biobrændsel og PtX

(e-fuels), så der skabes incitament for omstilling, og så risici ikke kun bæres af transportfirmae-

rne.

Offentlige indkøb i stat, regioner og kommuner skal også være foregangsbilleder på dette

område. Derfor anbefales det, at det sikres, at disse indkøb er transporteret klimavenligt.

Det anbefales, at der tages initiativer til at udvikle jernbanetransporten for at gøre denne

konkurrencedygtig, og dermed flytte tung transport fra landevejen til jernbanen på lang sigt.

Det vil gøre, at langdistancetransport med lastbiler, der ikke kan elektrificeres, minimeres så

meget som muligt, eftersom strækningen fra jernbanestation og det sidste stykke vil være en

mindre distance, der formodentlig kan nås med mindre og elektrificerede lastbiler.

Det anbefales, at der etableres aflæsningshubs udenfor byerne, så varerne kan blive transport-

eret ind i byerne mere klimavenligt for eksempel med elektrificerede varevogne.

17.2

17.3

17.4

17.5

Anbefalinger om teknik i landskabet

18. Medejerskab til vedvarende energi

18.1

Der bør være flere muligheder for borgerne for at købe sig ind i havvindmølleparker og andre

store anlæg, som kan supplere muligheden for at købe aktier i de store energiselskaber (selv

eller gennem pension). For eksempel som en vis procentdel af investeringerne, der udbydes til

borgerne. Det vil også kunne medføre, at man får borgerne med i planlægningen.

Også kommuner burde kunne købe sig ind i VE-anlæg, for eksempel kommuner der ikke selv

kan opstille vindmøller lokalt. I det hele taget bør der åbnes op for, at borgere, kommuner, fæl-

lesskaber mv. kan investere i vindmølleparkerne til havs og andre anlæg i stedet for kun at have

vindmøllerne i nærområdet.

Der skal prioriteres flere vind-projekter i stil med dem fra Hvide Sande, hvor vindmøllerne ved

havnen gav mulighed for at udvikle havnen og området omkring. Og der skal være den binding

på, at den udvikling, der følger med, skal være bæredygtig.

For at ophæve biodiversitets- og naturtab som VE-anlæg medfører, skal overskud fra statslige

anlæg i kommuner bruges på naturarealer, til gavn for biodiversitet og borgernes friluftsliv. Det

skal besluttes lokalt, hvilken form for naturareal det skal være.

Folketinget/regeringen bør få undersøgt, om der kan laves nogle modeller, så staten kan invest-

ere i VE, så udbyttet ender i statskassen, hvis ikke det går videre til kommunerne, fremfor at

ende hos de private energiselskaber.

18.2

18.3

18.4

18.5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

18.6

I stedet for at borgerne skal give accept til sidst i planlægningen af store anlæg, og at de får

kompensation, hvis de bor tæt på anlæggene, bør man starte med at give borgerne indflydelse

og medejerskab til projekterne. Kompensationen skal gives i form af medejerskab.

Grundejerforeningen, andelsforeningen og/eller lokalsamfundet skal have mulighed for at

bruge deres midler til at købe sig ind i større VE-projekter, og afkastet skal bruges til grønne

områder for at aktivere biodiversiteten eller gavne friluftslivet.

Støt initiativer til lokal etablering af vedvarende energi, således at overskud af driften bliver i

lokalområdet, og borgerne er mere positive over for etablering, når det ikke er store ubekendte

udenbys foretagender, der opstiller møller og tager overskuddet med væk.

18.7

18.8

19. Placering af teknik i landskabet

19.1

Overordnet national plan for, hvordan man skal udrulle opsætning, så energien produceres tæt

på, hvor den skal bruges.

Lovgivning på området omkring solfangere skal ændres, så der ikke skabes unødvendige

udbygninger af elnettet og strømspild. Derudover skal der ikke gives tilskud til solfangere, når

det ikke giver mening samfundsøkonomisk (for eksempel små solfangere på private hjem, der

laver strøm, når folk ikke er hjemme versus solfangere på fabrikker, der bruger strømmen i

dagtimerne til produktion). Kig også for eksemple på installering af solceller på bygninger og

eksisterende industritage.

Borgertinget anbefaler, at der i videre udstrækning kigges på at placere grønne anlæg langs

eksisterende infrastruktur (motorvej, jernbane etc.). Placeringen kan med fordel besluttes i

samråd med lokale borgergrupper ud fra, hvor borgerne mener, at det vil skabe færrest mulige

gener for lokalsamfundet. Man kan eksempelvis se på eksempler fra Hvide Sande med bynære

vindmøller placeret på/ved havnen.

Kommunerne bør have nogle af Folketinget fastsatte mål for deres bidrag til produktion af

vedvarende energi, gerne med en mulighed for at “handle” forpligtelsen mellem kommunerne.

Regionerne bør få en rolle i at sikre, at der regionalt samlet set leveres den nødvendige ved-

varende energi.

Der bør stilles krav og gives incitamenter til kommunerne om at lave et roadmap/handlingsplan

til opfyldelse af energimål - med delmål. Der skal være fleksibilitet til, hvordan kommunerne

opnår deres delmål. Handlingsplanen bør udvikles i fællesskab med borgerne - der skal laves et

krav om, at der skal være lokalt medejerskab.

Staten skal lovgive omkring, at pensionskasser ikke må investere i fossile brændsler efter et

bestemt år, fordi borgerne så føler, at de får gevinst ud af VE og, derfor kommer der mindre

lokal modstand og bedre placering af VE.

GRØN BBR: For at gøre det nemmere at placere, skal der fra eksperters side af laves et interak-

tivt online redskab, hvor alle kan gå ind og tjekke, hvor bæredygtigt (samfundsøkonomisk og

miljørigtigt tilsammen) det ville være at placere et nyt VE-anlæg et givent sted. Dvs. redskabet

skal vise Danmarks areal og have elnettet indregistreret. Og det skal have en mekanisme, der

beregner, hvor meget det ville koste samfundet ekstra i udbygning af elnettet at etablere et nyt

anlæg et sted, kontra hvor meget strømmen gavner det givne sted, man som bruger har valgt

på Danmarkskortet. Sådan at kommuner, borgere, virksomheder, investorer m.m. kan se, om

udbygning med VE-anlæg er mere bæredygtigt (miljørigtigt og samfundsøkonomisk) sted y

eller sted x. Og om det for eksempel gavner mere med et stort anlæg end med to anlæg to

forskellige steder.

19.2

19.3

19.4

19.5

19.6

19.7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

2 BILAG – KONCEPT FOR

2 Bilag – Koncept for

Borgertinget

Koncept for borgertinget

Denne konceptnote beskriver det overordnede koncept for borgertinget på kli-

maområdet. Dette indebærer en beskrivelse af formål og organisering af bor-

gertinget, metodeovervejelser, første og anden fase for borgertingssamlingerne

samt kort om opfølgning og offentlig tilgængelighed af materiale m.m. Koncep-

tet bygger på en rapport udarbejdet af Teknologirådet samt OECD’s vejle-

dende principper for borgerinddragelse.

Formål og organisering

Borgertinget skal bestå af 99 borgere, som udvælges ud fra nogle enkle kriterier

såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. De får til opgave at debat-

tere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give in-

put og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne. Dette sker ved

en række borgertingssamlinger, hvor der indkaldes relevante eksperter, som kan

klæde dem fagligt på, inden de diskuterer og via afstemning konkluderer. Her-

efter fremlægger borgertinget sine konklusioner og anbefalinger til klima-,

energi, og forsyningsministeren (herefter ministeren) og Folketingets Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalg (KEF udvalget).

Tillidsskabende garanter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) er koordinerende sekretariat

for borgertinget. For at sikre tillid og transparens (jf. OECD’s principper)

vil

det være hensigtsmæssigt at etablere tre garanter:

1) Et fagligt panel, bestående af 4-6 eksperter, der kan sikre kvalitet og

faglig balance i temaer, informationsmateriale og spørgsmål til borger-

tinget.

2) En ekspert i borgerting og borgerinddragelse, som kan rådgive for at

sikre, at hvert trin i metoden gennemføres med høj kvalitet i detaljen.

3) En ekstern overordnet facilitator til borgertingets samlinger.

Dato

29. juni 2020

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Metode til udvælgelse og rekruttering af borgerne

Tilfældigt repræsentativt udtræk

Danmarks Statistik foretager udvælgelsen af borgerne med målet om at opnå

tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolk-

ningen som helhed. KEFM er på nuværende tidspunkt i dialog med Danmarks

Statistik omkring den præcise metode og proces for rekruttering af borgerne.

Metoden vil sikre uafhængighed og tilnærmet repræsentativitet.

Frafald

Danmarks Statistik bedes ligeledes om at forberede en suppleantgruppe, som

tilstræbes at være så repræsentativ som mulig, så disse kan kontaktes i tilfælde

af frafald.

Tidsperiode

Medlemmerne af borgertinget vil være de samme personer i første og anden

fase beskrevet i denne konceptnote.

Emner og temaer

Emner og temaer, som borgertinget tager op i første fase, skal være borger-

nære. I overensstemmelse med OECD’s principper vælges der et emne som er

relevant for den brede befolkning, hvorefter de specifikke spørgsmål til bor-

gerne om emnet formuleres klart og tydeligt i neutralt sprog. Dialog med

OECD samt erfaringer fra andre lande viser, at dette er et vigtigt element for at

muliggøre en debat, der leder frem til konkrete anbefalinger fra borgerne.

Rammen for den første samling vil være de guidende principper i klimaloven.

Disse indebærer, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til sunde offent-

lige finanser, omkostningseffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig erhvervsudvik-

ling og dansk konkurrencekraft samt at Danmark skal være et foregangsland i

den internationale klimaindsats, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden.

Danmark har både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.

Der udarbejdes materiale til den første samling. Samtidig oprettes der en liste

med andre borgernære temaer, som borgertinget skal prioritere på første sam-

ling. De temaer, som borgertinget vælger at prioritere højst, vil danne grundla-

get for fremtidige samlinger.

Første fase i borgertinget

2020 tilrettelægges, så borgertinget gennem tre samlinger debatterer konkrete

dilemmaer.

Første fase er beskrevet i kronologisk rækkefølge forneden:

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

2 BILAG – KONCEPT FOR

Der vælges et hovedemne samt et antal andre temaer, som vurderes at

være borgernære og relevante i forbindelse med udarbejdelse af klima-

handlingsplanerne samt andre aktuelle politiske dagsordener. Dette er

for at sikre, at borgertingets konklusioner og anbefalinger kan spille

ind i konkrete klimapolitiske dagsordener.

Der udformes et informationsmateriale, som oplyser om udfordringer

og mulige løsninger i relation til emnet. Materialet udformes i samar-

bejde med det faglige panel.

Der udformes et antal opgaver/spørgsmål til borgerne i relation til ho-

vedemnet og temaerne.

Informationsmaterialet og opgaverne udsendes til borgertinget.

Første samling i borgertinget afholdes over en weekend. Udover at be-

svare opgaverne/spørgsmålene, vil borgertinget få til opgave at priori-

tere temaerne til nærmere behandling på den næste samling.

Der vil efterfølgende være en tilbagemelding til KEF udvalget og mini-

steren.

Der udformes supplerende informationsmateriale om de højst priorite-

rede temaer fra første samling i samarbejde med det faglige panel. Det

udsendes til borgertinget.

Anden samling i borgertinget afholdes over en weekend, hvor et antal

af de prioriterede temaer fra første samling vil blive behandlet.

Resultatet af anden samling formidles til ministeren og KEF udvalget

et par dage efter på et tre-timers seminar på Christiansborg. Her delta-

ger 9 udtrukne medlemmer af borgertinget, som fremlægger resulta-

terne til drøftelse.

Der udformes supplerende informationsmateriale om de resterende

prioriterede temaer i samarbejde med det faglige panel. Det udsendes

til borgertinget.

Tredje samling i borgertinget afholdes over en weekend, og vil tage de

emner op, som blev prioriteret på første samling, men som ikke nåede

at blive behandlet på anden samling.

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Et par dage efter mødet afholdes et tre-timers seminar plus tid til net-

værk på Christiansborg for ministeren, KEF udvalget, og andre rele-

vante samfundsinteressenter, hvor alle 99 medlemmer inviteres og kan

fremlægge resultaterne til drøftelse.

Anden fase i borgertinget

Anden fase i borgertinget består af to weekendmøder i 2021. Indholdet vil blive

fastlagt på baggrund af erfaringerne med møderne i 2020.

Opfølgning

Medlemmerne vil blive bedt om anonymt at evaluere samlingerne. Der er der-

udover lagt en opfølgningsmekanisme i form af seminarerne for at sikre at bor-

gertingets resultater høres af politikerne. Den videre opfølgning vil afhænge af

de konkrete anbefalinger, som borgertinget kommer med. Der lægges ikke op

til, at der skal være efterfølgende opfølgning i form af følg eller forklar princip-

perne, men ministeren kan give en skriftlig tilbagemelding på konkrete tiltag,

hvor borgertinget har givet anbefalinger og holdninger til kende. Derudover ag-

ter Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg at drøfte borgertingets

anbefalinger og lade drøftelserne afspejle sig i en beretning fra udvalget.

Kompensering

Det er vigtigt, at borgertinget både er repræsentativt og inkluderende. I tilknyt-

ning til OECD’s anbefalinger kompenseres medlemmer af borgertinget derfor

for deres deltagelse i samlingerne.

Transportomkostninger

KEFM dækker op til 700 kr. i transportomkostninger pr. samling for hvert

medlem. Medlemmerne får refunderet deres præcise forbrug på transport efter

indlevering af bilag til KEFM. Udbetalingen sker efter hver samling er afholdt.

Borgerne opfordres til at benytte offentlig transport. Det vil for nogle borgere

ikke være en mulighed grundet geografiske eller andre forhold. Transport i egen

bil dækkes derfor efter gældende takster udstedt af Medarbejder og Kompe-

tence Styrelsen på 1,96 kr. pr. km. Transport i egen bil er også indbefattet af

grænsen på 700 kr. pr. samling. Flyrejser og taxakørsel dækkes ikke.

Honorar for deltagelse

Hvert medlem af borgertinget får 1.000 kr. i honorar for deltagelse i 1 borger-

tingssamling. Det forventes, at der vil være 3 borgertingssamlinger i 2020 og

yderligere 2 samlinger i 2021. Det samlede honorar i 2020 er derfor 3.000 kr.

pr. medlem og 2.000 kr. pr. medlem i 2021.

Udbetalingen af honoraret forudsætter, at medlemmer er mødt op på borger-

tingssamlingerne. Deltager man fx kun i 1 eller 2 samlinger får man derfor ud-

betalt henholdsvist 1.000 kr. eller 2.000 kr.

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

2 BILAG – KONCEPT FOR

Udbetalingen af honoraret i 2020 sker samlet efter afholdelse af 3. borgertings-

samling.

Andre omkostninger

KEFM dækker derudover omkostninger til forplejning og hotelovernatninger

for de 99 medlemmer af borgertinget. KEFM sørger for at bestille disse. Bor-

gerne vil derfor ikke skulle indlevere bilag for forplejning og hotelovernatnin-

ger.

Borgernes anonymitet

Respekt for medlemmernes privatliv og ønsket om anonymitet er et vigtigt

princip i OECD’s anbefalinger til borgerinddragelse. Borgernes navne vil der-

for ikke fremgå i eksternt materiale om borgertinget. Borgerne må gerne offent-

liggøre deres medlemsskab af borgertinget, men opfordres ikke aktivt til dette.

Offentlig tilgængelighed

Offentlig tilgængelighed af materiale og indsigt i samlingerne er et væsentligt

element for at sikre transparens. OECD’s principper foreskriver bl.a. at materi-

ale og visuel indsigt i borgertingets samlinger gøres offentligt tilgængeligt. Bor-

gertingets præsentation af resultater og anbefalinger til ministeren og KEF ud-

valget vil blive livestreamet på lignende måde som et samråd gøres i dag. Dog

bør selve samlingerne afholdes anonymt for at sikre borgernes anonymitet samt

at diskussionerne ikke påvirkes af andre aktører. Informationsmaterialet samt

spørgsmålene fra samlinger offentliggøres ligeledes efter afholdt arrangement.

Opdateret d. 29. juni 2020

Side 5/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

3 Bilag–Borgertingets

Retningslinjer

Borgertingets retningslinjer (code of conduct)

Åbenhed

Borgertinget er fuldt gennemsigtigt. Alle præsentationer optages, og materiale brugt på samlingerne vil

være frit tilgængeligt efter endte samlinger.

Respekt

Det er vigtigt, at medlemmerne af borgertinget frit og sikkert kan yde bidrag og udtrykke deres synspunkter

uden frygt for personlige angreb. Diskussionerne i løbet af borgertingets samlinger optages ikke, og der vil

ikke blive citeret fra enkeltmedlemmer uden accept fra det enkelte medlem.

Lighed

Alle borgertingets medlemmer får lige adgang til at komme til orde og udtale sig, hvis de ønsker det.

Retfærdighed

Det er vigtigt, at det fulde spektrum af synspunkter høres om ethvert emne, og at orienteringsmateriale til

borgertingets medlemmer er af højeste kvalitet.

Oplægsholdere

Borgertinget skal præsenteres for flere sider af en sag. Ved valg af oplægsholdere gælder mod-ekspertise-

princippet.

Emner

Der oprettes en liste med emner, som borgertinget skal prioritere på første samling. De emner, som

borgertinget vælger at prioritere højst, vil danne grundlaget for fremtidige samlinger.

Afstemning

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

Borgertinget skal præsenteres for flere sider af en sag. Ved valg af oplægsholdere gælder mod-ekspertise-

3 BILAG–BORGERTINGETS

princippet.

Emner

Der oprettes en liste med emner, som borgertinget skal prioritere på første samling. De emner, som

borgertinget vælger at prioritere højst, vil danne grundlaget for fremtidige samlinger.

Afstemning

Afstemning, hvis nødvendigt, skal ske ved hemmelig afstemning af de tilstedeværende medlemmer.

Afstemninger overvåges af hovedfacilitatorerne og mindst to medlemmer af borgertinget.

Offentliggørelse af anbefalinger

Borgertingets anbefalinger skal offentliggøres.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

4 Bilag – Borgertingets

faglige panel

Konceptet for Borgertinget foreskriver, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere tre garanter

for at sikre tillid og transparens jf. OECD’s guidende principper om borgerinddragelse.

Et fagligt panel, bestående af 4-6 eksperter, der kan sikre kvalitet og faglig balance i

temaer, informationsmateriale og spørgsmål til Borgertinget

En ekspert i borgerting og borgerinddragelse, som kan rådgive for at sikre, at hvert trin i

metoden gennemføres med høj kvalitet i detaljen

En ekstern overordnet facilitator til Borgertingets samlinger

Koncept for Borgertinget er udviklet i samarbejde mellem KEFM og Teknologirådet.

Teknologirådet har stået for program og faciliteringen af møderne i denne anden Samling i

Borgertinget.

Det faglige panel for Borgertinget på klimaområdet samt eksperten i borgerinddragelse er

udpeget af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Teknologirådet i fællesskab med ønske

om at få både bred ekspertise og forskellige perspektiver repræsenteret i panelet.

Panelet væsentligste opgave har været at hjælpe Teknologirådet med at identificere egnede

oplægsholdere til Borgertingets møder. Panelet har ikke formuleret spørgsmål eller produceret

informationsmateriale, eftersom informationsmaterialet fra første samling blev benyttet, og

eftersom det var Borgertinget, der definerede alle emner i anden samling.

Det faglige panel

Lars Gårn Hansen

Professor og Miljøøkonomisk Vismand

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Søren Hermansen

Direktør

Samsø Energiakademi

Ninette Pilegaard

Vicedivisionsleder, Sektionsleder

Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi

Danmarks Tekniske Universitet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

4 BILAG – BORGERTINGETS

Kenneth Karlsson

Direktør og Partner

Energy Modelling Lab

Rikke Lundsgaard

Landbrugspolitisk Seniorrådgiver

Danmarks Naturfredningsforening

Camilla Haustrup Hermansen

Deputy CEO

Plus Pack A/S

Ekspert i borgerinddragelse:

Edward Andersson

Edward Andersson Dialogkonsult

Malmö, Sverige

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

5 Bilag – Udvælgelse af

Borgertinget

17. januar 2022

NGE

DST Survey

Klimaborgertinget: Dataindsamling og udvælgelse

Til dokumentation

Der er i juli og august 2021 taget kontakt til et udsnit af den danske befolkning

med henblik på at finde frem til personer, der måtte have lyst til at deltage i

Borgertinget under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Borger-

tinget er en arbejdsgruppe af 99 almindelige danskere, der skal diskutere kli-

maspørgsmål til en række møder planlagt til efteråret 2021.

I udvælgelsen til Borgertinget er der 2 processer. 1. trin er udtræk af en simpel

tilfældig stikprøve på 10.000 personer fra den aktuelle befolkning af voksne,

der alle får mulighed for at tilmelde sig Borgertinget. 2. trin er udvælgelsen,

hvor vi blandt de tilmeldte trækker en stratificeret stikprøve på 99 personer og

99 suppleanter, der

bedst muligt

skal spejle den danske befolkning.

Ved spørgeskemaundersøgelser blandt den danske befolkning er der et skævt

bortfald, når man ser på en lang række parametre. Ældre personer vil i højere

grad svare end de yngre generationer, kvinder i højere grad end mænd og gra-

den af uddannelse har ofte en positiv betydning for svarandelen. Den valgte til-

gang med at trække en stratificeret stikprøve blandt de tilmeldte er for at sikre

at fordelingerne blandt personerne i Borgertinget bedst muligt passer med for-

delingerne i den brede befolkning.

Den overordnede tilgang til udvælgelse til Borgertinget 2021 er således stort set

uændret sammenlignet med tilgangen for Borgertinget 2020. Der er variationer

mellem de 2 års tilgange, der er værd at nævne. I Borgertinget 2021 er der også

medtaget personer, der har deltaget i Borgertinget 2020 og som har sagt ja til

at deltage i Borgertinget 2021. Dette er medtænkt for at sikre øget stabilitet og

genkendelse blandt Borgertingets deltagere. I tillæg til dette blev stikprøven

fordoblet og der blev medtaget telefonisk kontakt som en del af rekrutteringen.

Begge tiltag blev medtaget for at sikre en bredere udvalgsramme for Borgertin-

get 2021.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Rapport om Borgertingets anbefalinger (2. samling)

5 BILAG – uDVæLGELSE AF

bortfald, når man ser på en lang række parametre. Ældre personer vil i højere

grad svare end de yngre generationer, kvinder i højere grad end mænd og gra-

den af uddannelse har ofte en positiv betydning for svarandelen. Den valgte til-

BORGERTINGET