KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 147
Offentligt

EU-note

Til orientering af SAU, KEF, EUU

Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Sammenfatning

Energibeskatningsdirektivet udgør en ramme, inden for hvilken EU’s

medlemslande kan fastsætte reglerne for beskatning af elektricitet og fos-

sile energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der anvendes som

motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning. Med direktivet er der

eksempelvis fastlagt en række minimumsafgifter. Samtidig indeholder di-

rektivet også en række regler for, hvem der kan eller skal afgiftsundtages.

EU-Kommissionen fremsatte d.14 juli 2021 et forslag til revision af direkti-

vet

. Forslaget forhandles pt. mellem medlemslandene og skal vedtages

ved enstemmighed. Der er tale om et vanskeligt og komplekst område,

der potentielt kan have store konsekvenser for dansk lovgivning. De væ-

sentligste ændringer er, at:

1) Afgiftsområdet udvides til luft- og skibsfart samt biomasse

2) Muligheden for at give særlige brugere særlige lempelser indskrænkes

3) Minimumsafgifterne forhøjes og indekseres

4) Og endelig indskrænkes mulighederne for at differentiere beskatnin-

gen på tværs af forskellige typer af energi.

De første fire afsnit i nærværende notat beskriver disse fire punkter. Der

peges løbende på en række spørgsmål, som Folketinget eventuelt kunne

stille til regeringen.

Et af formålene med revisionen af energibeskatningsdirektivet er at

fremme klimamålsætningerne. På trods af det vil den nuværende danske

-afgift falde udenfor direktivet, hvis Kommissionens forslag vedtages.

Afsnit fem forklarer konsekvenserne af det. Problemet opstår på grund af

punkt 4 ovenfor: At mulighederne for at differentiere beskatningen på

tværs af forskellige typer af energi indskrænkes.

Der er udbredt enighed om behovet for at ændre det nuværende direktiv.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad der ligger til grund for den løsning, som

EU-Kommissionen har fremlagt, herunder ikke mindst forslaget om at

20. januar 2022

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

KOM (2021) 563: forslag til direktiv om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af

energiprodukter og elektricitet.

Det afspejler sig blandt andet i den evaluering af direktivet, som EU-Kommissionen offentlig-

gjorde den 12. september 2019, jf. SWD(2019) 329 final.

Side 1 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

selve energiindholdet skal udgøre beskatningsgrundlag fremfor CO

-em-

misionerne eller luftforureningen. Det diskuteres sidst i notatet.

1. Forslaget udvider afgiftsområdet

Forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet øger beskatningen af luft-

og skibsfart. Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastslår, at brændstof

til international luft- og skibsfart (undtagen lystbåde) i dag

som udgangspunkt

er afgiftsfritaget

. Med revisionen af direktivet ændres dette. Således

skal

energi anvendt til passagerflyvning

inden for EU

samt færgefart, fiskeri og

fragtsejlads

inden for EU

fremover omfattes af minimumsafgifter.

Nedenfor behandles denne del af forslaget ikke nærmere

. I stedet fokuseres

på forslaget om at udvide det afgiftspligtige område til også at omfatte bio-

masse.

Biomasse pålægges energiafgifter

I dag er fast biomasse som f.eks. træpiller, træflis og brænde mv.

ikke

omfat-

tet af energibeskatningsdirektivet. Det betyder ikke, at et medlemsland slet

ikke kan afgiftsbelægge biomasse, men alene at det i så fald må ske efter na-

tionale regler. Dermed skal afgiften pålægges alle erhverv og alle typer af

fast biomasse (herunder raftehegn, sankebrænde, brænde mv.) på en ensar-

tet måde.

At afgiften skal pålægges alle typer af fast biomasse, var netop udfordringen,

da Danmark tilbage i 2012 forsøgte at afgiftsbelægge fast biomasse. Som led

i energiaftalen fra 2012 blev det besluttet at indføre en såkaldt forsyningssik-

kerhedsafgift, der blandt andet skulle omfatte al fast biomasse. Dvs. både

den kollektive varmeforsyning (eksempelvis fjernvarmeværkerne) samt den

individuelle (dvs. virksomheder og husholdninger). Det viste sig imidlertid

vanskeligere end først antaget, og i 2013 blev forsyningssikkerhedsafgiften

opgivet. Udfordringen var, at afgiften var svær at administrere, blandt andet

fordi fast biomasse findes overalt i haver og skove. Samtidig kunne en undta-

gelse af eksempelvis sankebrænde fra skove være i strid med EU's regler,

fordi undtagelsen i praksis entydigt ville favorisere dansk produceret bio-

masse

Med de nuværende regler er det frivilligt, om medlemslandene vil beskatte brændstof anvendt

til indenrigsflyvning eller indenrigssejlads. Mht. udenrigsflyvning og udenrigssejlads gives der

mulighed for beskatning i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler. Rådet kan dog op-

hæve denne undtagelse, når internationale regler vil tillade dette, jf. eventuelt

denne

beskri-

velse af det nuværende direktiv.

Den økonomiske konsulent kan eventuelt dykke yderligere ned i dette, såfremt det ønskes.

Jf. svar på

SAU spørgsmål nr. 524 af 21. juni 2016 (alm. del).

Side 2 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Hvis forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet vedtages, skabes der

nu (med sikkerhed) mulighed for – og pligt til – at afgiftspålægge biomasse i

anlæg over en vis størrelse

Spørgsmål 1: Folketinget kunne bede ministeriet redegøre for, hvilke typer af

virksomheder der vil blive berørt af forslaget, herunder om alle anlæg under

den kollektive varmeforsyning vil blive omfattet af forslaget.

Forslaget til revision af direktivet skelner mellem bæredygtig og ikke-bære-

dygtig biomasse. Ikke-bæredygtig biomasse foreslås afgiftsbelagt på linje

med naturgas. Dermed vil den afgiftsmæssige tilskyndelse til at anvende

denne form for energi helt forsvinde, jf. boks 1.

Boks 1. Afgifter påvirker adfærden

En grundlæggende antagelse bag økonomisk teori er, at afgifter får danskerne til at ændre

deres adfærd. Eksempelvis får afgiften på fyringsolie os til at spare på energien og til at an-

vende vedvarende energi, der ikke er pålagt afgift, eksempelvis træ. Træ er i mange tilfælde

egentlig dyrere at anvende til opvarmning, men i kraft af at træ er afgiftsfritaget, bliver det billi-

gere at opvarme med træ from for med fossile brændsler.

Fra 1990’erne til nu er der således sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af

fjernvarme. Forbruget af kul til produktion af fjernvarme er faldet fra knap 50% til i dag 4,3%.

Mens forbruget af træ og halm derimod er steget fra omkring 10% til at dække 49,3% i perio-

den

Hvis afgiften på ikke-bæredygtig biomasse i større anlæg sættes op til afgiften for naturgas

og fra 2033 til afgiften på fyringsolie og kul, vil afgifterne ikke længere give tilskyndelse til at

anvende

ikke-bæredygtig

biomasse i disse anlæg, der blandt andet findes i fjernvarmepro-

duktionen.

Med forslaget vil der fortsat være en vis tilskyndelse til at anvende bæredyg-

tig biomasse, idet den foreslåede minimumsafgift for bæredygtig biomasse er

lavere end minimumsafgiften for fossile brændsler.

Dvs. for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover.

Jf. Energistatistik 2020, Energistyrelsen.

Mere konkret forslår Kommissionen, at minimumsafgiften på bæredygtig biomasse skal udgøre

3,4 kr. pr. GJ. Indføres afgiftsforhøjelsen på 3,4 kr. pr. GJ direkte i dansk lovgivning, uden en

tilsvarende stigning i afgiften på fossile brændsler som eksempelvis naturgas, vil det betyde en

svækkelse af den afgiftsmæssige tilskyndelse til at anvende bæredygtig biomasse i forhold til i

dag. De 3,4 kr. på GJ udgør dog kun knap halvdelen af den stigning i de fossile afgifter på 5,6

kr. pr. GJ, der med ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” blev vedtaget i foråret 2020,

hvorfor den afgiftsmæssige tilskyndelse til at anvende bæredygtig biomasse stadig vil være

større, end den var i 2019.

Side 3 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Spørgsmål 2: Folketinget kunne bede skatteministeren redegøre for, hvor

stor en andel af den faste biomasse, der i dag anvendes i den danske energi-

produktion, som forventes at falde ind under kategorien: Ikke-bæredygtig bio-

masse.

Forslaget om at pålægge biomasse en afgift vedrører alene større anlæg og

vil dermed formentlig primært ramme den kollektive varmeproduktion (fjern-

varme). Det kan måske imidlertid være hensigtsmæssigt at udforme en even-

tuel afgift på biomasse, så den også rammer en del af den faste biomasse,

der anvendes i den individuelle varmeproduktion (f.eks. som brænde i hus-

holdningernes brændeovne). Dette skyldes ikke mindst, at der er støre luftfor-

urening forbundet med at anvende biomasse i individuelle anlæg (hushold-

ningernes brændeovne) end i den kollektive varmeforsyning (fjernvarmen)

Spørgsmål 3: På denne baggrund kunne det overvejes at spørge regeringen,

om den vil arbejde for, at en afgift på fast biomasse i visse større anlæg sup-

pleres med et ”EU-rammeregelsæt”, der gør det praktisk muligt og admini-

strerbart for medlemslandene også at afgiftsbelægge mere kommerciel fast

biomasse, der anvendes i de danske husholdninger - eksempelvis forarbejdet

træflis og træpiller.

Muligheden for give særlige brugere særlige lempelser

begrænses

Det nuværende energibeskatningsdirektiv gør det muligt at differentiere ener-

giafgifterne mellem erhverv og ikke-erhverv. I Danmark beskattes energi an-

vendt til i produktionen af varer således lavere end den energi, der eksempel-

vis anvendes til opvarmning af rum i husholdninger.

Med forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet vil det som udgangs-

punkt ikke længere være muligt at lade erhvervene have lavere energiafgifter

end husholdningerne. Såvel Skatteministeriet og Det Økonomiske Råd har

peget på, at der potentielt er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved

at ensarte de danske energiafgifter, så der ikke differentieres mellem erhverv

og ikke erhverv

. Effekten på erhvervsstrukturen, de offentlige finanser og

Jf. side 15 i ”Delanalyse 3 – Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug” fra

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet.

Energiafgifterne på den del af de momspligtige erhvervs energi, der anvendes til såkaldt pro-

cesformål (eksempelvis

drift af maskiner og produktionsanlæg), er således lavere end afgif-

terne på den energi, der anvendes til opvarmning af rum i husholdninger og erhverv (rum-

varme).

Jf. ”Delanalyse 4 Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi” 2018

fra Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet og Forårsrapporten 2021 fra

Det Miljøøkonomiske Råds formandskab.

Side 4 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

den generelle samfundsøkonomiske velstand vil imidlertid afhænge af, hvor-

dan ensretningen implementeres: Skal de høje afgifter sænkes, så de kom-

mer på niveau med de laveste eller omvendt? Eller skal Skatteministeriet

sigte mod en model, der giver provenuneutralitet?

Skatteministeriet er stadig ved at analysere effekterne af forslaget. Det frem-

går af grund- og nærhedsnotatet. Folketinget kunne eventuelt bede ministe-

riet analysere specifikke scenarier – netop fordi effekter på samfundsøkono-

mien i den grad vil afhænge af, hvorledes regeringen konkret vælger at im-

plementere ændringerne.

Selvom forslaget til revision af direktivet indebærer, at det ikke vil være muligt

at lempe afgifterne for alle erhverv, skriver Skatteministeriet i grund- og nær-

hedsnotatet, at det stadig være muligt at give visse virksomheder, herunder

energiintensive virksomheder, afgiftslempelser til nogle produktionsformål

Minimumsafgifterne skal dog stadig overholdes. I forslaget begrunder Kom-

missionen dette med, at en lempelse af afgiften til sådanne virksomheder kan

medføre en indirekte miljøfordel, da det generelle afgiftsniveau kan blive hø-

jere, når der kan lempes for konkurrenceudsatte erhverv.

Spørgsmål 4: Folketinget kunne bede skatteministeren vurdere, hvilke bran-

cher der med denne undtagelse stadig vil kunne opretholde de nuværende

lavere danske procesafgifter, og hvilke der ikke kan.

Mineralogiske og metallurgiske processer, der blandt andet rummer cement-

produktion, er i dag slet ikke omfattet af direktivets minimumsafgifter. Med

forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet ændres dette, så energi

anvendt til denne type processer skal afgiftsbelægges

. Med forslaget vil

processerne stadig kunne pålægges en lavere sats, men de vil fremover –

hvis direktivet vedtages – ikke kunne afgiftsfritages helt.

Forslaget har måske begrænset betydning for Danmark. Med ”Aftalen om før-

ste fase af en grøn skattereform” fra december 2020 har Danmark således

allerede besluttet at afgiftspålægge brændsler til mineralogiske og metallurgi-

ske processer. Aftalen indebærer, at denne type energi afgiftspålægges med

6 kr. pr. GJ fra 2025. Til sammenligning udgør den foreslåede nye mini-

mumsafgift 0,9 Euro pr. GJ svarende til ca. 6,75 kr. pr. GJ.

Samtidig er el

Således fremgår det af forslaget, at der vil være lavere minimumsafgifter for landbrug, gartneri

og skovbrug, stationære motorer samt udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, in-

geniørarbejder og offentlige arbejder.

Dobbeltanvendelse af energiprodukter, altså når et energiprodukt anvendes både til opvarm-

ning og andre formål, er i forslaget fortsat obligatorisk fritaget.

Idet de nye minimumsafgifter skal indekseres, kan der imidlertid på sigt blive tale om en væ-

sentlig stigning.

Side 5 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

anvendt til mineralogiske og metallurgiske processer i Danmark allerede i

dag pålagt en energiafgift.

Spørgsmål 5: På denne baggrund kunne Folketinget spørge regeringen om

dennes holdning til, at mineralogiske og metallurgiske processer omfattes af

direktivet. Er regeringen enig i, at forslaget betyder, at mineralogiske og me-

tallurgiske processer i andre EU-medlemslande dermed også pålægges afgif-

ter svarende til den planlagte danske afgift?

Spørgsmål 6: Videre kunne Folketinget spørge regeringen, om den i forhand-

lingerne med de andre EU-medlemslande sigter mod at opnå størst mulig

fleksibilitet for såvel Danmark som de andre EU-medlemslande. Eller om re-

geringen alternativt sigter mod, at direktivet kommer til at indeholde så få

lempelsesmuligheder som muligt.

3. Højere minimumsafgifter der fastsættes efter energiindhold

Det nuværende energibeskatningsdirektiv indeholder en række minimumsaf-

gifter, som landenes lovgivning skal leve op til. De nuværende minimumsaf-

gifter afhænger af:

1) Hvilken

type energikilde,

der er tale om (dvs. eksempelvis kul eller

olie)

2) Hvad den bliver

brugt til

(eksempelvis vejtransport eller opvarmning),

og endelig

Hvem

der benytter energien (eksempelvis husholdninger eller virk-

somheder).

I dag er nogle af minimumsafgifterne i energibeskatningsdirektivet opgjort ud

fra volumen eller vægt (dvs. i kr./liter eller kr./tons) fremfor ud fra energiind-

holdet (dvs. kr./GJ eller kr./MWh). Med forslaget lægges op til, at alle mini-

mumsafgifterne skal fastsættes efter energiindholdet.

Ændringen har betydning, fordi forskellige typer af energi har forskelligt ener-

giindhold pr. liter eller ton. Med ændringen vil energiindholdet i biobrændsler

(bioethanol og biodiesel) eksempelvis ikke længere blive beskattet hårdere

end energiindholdet i fossil konventionelt brændstof (benzin og diesel).

De nuværende minimumsafgifter, som er fastsat pr. liter, diskriminerer mellem biobrændstoffer

og konventionelle brændstoffer. Det skyldes, at minimumssatserne ikke tager hensyn til, at bio-

brændstoffer har et lavere energi indhold end de konventionelle brændstoffer pr. liter, hvilket

blandt andet medfører, at ethanol bliver det hårdest beskattede motorbrændstof – målt i forhold

til energi- og CO2 indhold. Der kan p.t. kun korrigeres for dette gennem besværlige statsstøtte-

godkendelser, jf.

Grundnotatet fra 2011 om et tidligere forslag til ændring af energibeskatnings-

direktivet.

Side 6 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Med revisionen af direktivet foreslås minimumsafgifterne derudover forhøjet.

Minimumsafgifterne i det nuværende direktiv trådte i kraft i 2004 og er ikke lø-

bende blevet forhøjet (indekseret) med den generelle prisstigningstakt i øko-

nomien. Kommissionen fremfører, at denne prisudhulning har betydet, at mi-

nimumsafgifterne reelt set har mistet deres betydning over tid. Målt i forhold

til det generelle prisniveau var de nuværende minimumsafgifter således knap

34 pct. mindre værd i 2020, end de var i 2004

. Derfor foreslår Kommissio-

nen, at minimumsafgifterne fremover løbende indekseres med den generelle

prisudvikling i økonomien.

4. Mindre differentiering på tværs af energiprodukter

Under det nuværende direktiv må medlemsstaterne gerne fastsætte lavere

energiafgifter for forskellige energiprodukter eksempelvis kul og dieselolie til

samme anvendelse – når blot minimumsafgifterne for det enkelte energipro-

dukt er overholdt. Dette har Danmark eksempelvis benyttet til at sætte ener-

giafgiften på diesel lavere end energiafgiften på benzin.

Med forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet vil det ikke længere

være muligt at beskatte diesel lavere end benzin. Det skyldes en kombination

af, at minimumsafgifterne med forslaget fastsættes efter energiindhold

(kr./GJ) samtidig med, at de afgiftspligtige energiprodukter grupperes i 4 og

på sigt 3 generelle kategorier efter type med hver deres minimusafgift

. Der

er fastsat forskellige minimumssatser for de 3-4 forskellige kategorier, men

indenfor den enkelte kategori skal afgifterne være ens.

Kommissionen oplyser, at kategorierne afspejler energiprodukternes

overord-

nede

miljø- og sundhedspåvirkning. Fossile brændsler som kul og olie vil

have den højeste afgift, derefter kommer frem til 2033 fossile gasser og ikke-

bæredygtig biomasse, efterfuldt af bæredygtig biomasse. Elektricitet og avan-

cerede bæredygtige biobrændsler vil blive pålagt den laveste afgift. Efter

2033 slås de fire kategorier sammen til tre og fossile gasser samt ikke-bære-

dygtig biomasse skal dermed beskattes på linje med olie og kul, jf. også bilag

Kommissionen foreslår, at minimumsskatterne indekseres med HICP (Harmonised Index og

Consumer Prices), der er steget med 33,7 pct. fra 2004 til 2020. I Danmark indekseres energi-

afgifterne med det danske nettoprisindeks, der er er steget med 27,3 pct. i perioden.

Til gengæld for den lavere dieselafgift betaler ejere af dieselbiler den såkaldte udligningsafgift.

Udligningsafgiften skal udligne, at afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin.

Med direktivet foreslås en overgangsordning. Forslaget lægger op til, at der indføres forskel-

lige minimumssatser fordelt på fire kategorier, som efter ti år vil blive reduceret til tre grupperin-

ger. Det betyder eksempelvis, at naturgas skifter kategori fra 2023 til 2033. Dermed kan natur-

gas beskattes lempeligere end kul og dieselolie til og med 2032, men efter 2033 skal naturgas

pålægges samme energiafgift som kul.

Side 7 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Forholdet mellem minimumssatserne skal også benyttes, hvis der nationalt

fastsættes højere afgifter end minimumsafgifterne. Regeringen skriver i nær-

heds- og grundnotatet, at det skal forstås på den måde, at afgiften på den

gruppering, der har den laveste minimumsafgift, ikke må være højere end af-

giften på energiprodukterne i den gruppering, der har en højere gruppering.

Hvor havner vi generelt set mht. beskatning af fossil energi?

Kommissionens forslag indebærer som allerede nævnt, at energiafgifterne for

vejtransport ensartes. Konkret sættes minimumsafgiften for diesel op til mini-

mumsafgiften for benzin. Minimumsafgiften for diesel stiger dermed med 16

pct., hvilket er mindre end de knap 34 pct., som den generelle prisstignings-

takt har udhulet minimumsafgiften med siden 2004, jf. figur 1.

Figur 1: Minimumsafgiften på diesel hæves til afgiften på benzin

Minimumsafgifter og energiafgifter for benzin og diesel til vejtransport i 2022-priser. Faldet fra 2004,

hvor det nuværende direktiv trådte i kraft, til i dag skyldes, at minimumsafgifterne ikke indekseres.

2022-Euro pr.

gigajoule

Minimumsafgift på benzin

Minimumsafgift på diesel

Dansk energiafgift benzin

Dansk energiafgift diesel

Minimumsafgift i

2004

Minimumsafgift i

2022

Kommissionens

forslag

De danske

energiafgifter i 2022

Anm: I figuren ses bort fra at minimumssatserne i forslaget er i 2023-priser. Kilde: Forslag til revision af

energibeskatningsdirektivet samt egne beregninger på baggrund af HICP (Harmonised Index og Consumer

Prices) fra EURO-stat samt oplysninger fra SKM.dk og en valutakurs på 7,45 kr. pr. EURO.

De danske energiafgifter på benzin og diesel til vejtransport er i dag fastsat

på et niveau, der ligger over minimumsafgifterne, jf. figur 1

. På den bag-

grund vurderer den økonomiske konsulent, at forslaget om ensretning af

energiafgifterne på benzin og diesel principielt set både kan ske ved at ned-

sætte benzinafgiften til niveauet for dieselafgiften og omvendt.

Dette gælder særligt, såfremt CO

-afgiften medregnes. CO2-afgiften er ikke afbilledet i figur 1.

En vurdering af om den nuværende danske energiafgift på diesel svarer til Kommissionens

forslag til afhænger af, hvad det er for omregningsfaktorer (dvs. energi pr. liter diesel mv.) og

valutakurser, der anvendes. Med en valutakurs på 7,45 kr. pr. Euro og omregningsfaktorer, der

svarer til dem, der anvendes i ”Energistatistik 2020” fra Energistyrelsen, vurderer den økonomi-

ske konsulent, at den nuværende danske energiafgift på diesel knap svarer til den foreslåede

minimumsafgift, jf. figur 1.

Side 8 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Kommissionen fastlægger udgangspunktet for de nye minimumsafgifter in-

denfor det spænd, der i dag er mellem den højeste – dvs. minimusafgiften på

benzin til transportformål – og den laveste – minimumsafgiften på elektricitet

til erhverv. Minimumsafgifterne for elektricitet sættes generelt ned med Kom-

missionens forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, mens afgif-

terne på fossil energi herunder særligt kul og naturgas sættes op, jf. figur 2,

der gengiver udviklingen for brændsler til opvarmning og elektricitet til er-

hverv.

Figur 2: Minimumsafgifterne for kul, olie og naturgas sættes op

De nuværende minimumsafgifter for brændsler til opvarmning og elektricitet i erhverv samt forslaget

om minimumsafgifter i 2033 i 2022-priser. Faldet fra 2004 til 2022 skyldes, at minimumsafgifterne i

det nuværende direktiv ikke indekseres.

2022- Euro pr.

gigajoule

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Minimumsafgift i 2004

Minimumsafgift i 2022

Kul

Dieselolie

Naturgas

Anm.: Med forslaget sættes minimumsafgiften for naturgas først op til niveauet for olie og kul i 2033. Med

forslaget skelnes ikke mellem erhverv og ikke-erhverv.

Kilde: Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet samt egne beregninger på baggrund af HICP

Forslag om minimumsafgift i

2033

Forøgelsen af minimumsafgifterne fossile brændsler (olie, gas og kul) til op-

varmning vurderes ikke i sig selv at påvirke dansk lovgivning. Den danske

energiafgift på erhvervenes almindelige forbrug af fossil energi (procesfor-

brug) er ganske vist i dag balanceret efter den nuværende minimumsafgift på

dieselolie. Med ”Første delaftale om grøn skattereform” fra december 8. de-

cember 2020 er det imidlertid besluttet at forhøje afgifterne til 10,5 kr. pr. GJ

frem mod 2025. Det svarer ca. til 1,4 EURO pr. GJ og ligger dermed over de

minimumsafgifter på 0,9 Euro pr. GJ, som EU- Kommissionens foreslår, jf. fi-

gur 2. Samtidig ligger de danske energiafgifter på husholdningerne (dvs. rum-

varmeforbruget) allerede i dag væsentligt over minimumsafgifterne i kommis-

sionens forslag.

Forslaget indeholder ikke en CO

-afgift

Det danske afgiftssystem indeholder en CO

-afgift på fossile brændsler (olie,

gas og kul) samt ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Den nu-

værende danske CO

-afgift blev indført i 2008 med henblik på at opfylde mål-

Side 9 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

sætningen for reduktion af drivhusgasser udenfor CO

-kvotesektoren. Tan-

ken bag den danske CO

-afgift var at sikre lige konkurrencevilkår for virksom-

heder indenfor og udenfor kvotesektoren ved blandt andet at balancere CO

afgiften efter CO

-kvoteprisen. Virksomheder indenfor kvotesektoren betaler

således ikke CO

-afgift af deres procesforbrug, jf. også bilag 2.

Den danske CO

-afgift indeholder statsstøtte i form af lempelser for særlige

virksomheder, herunder blandt andet et bundfradrag. Denne CO

-afgiftstruk-

tur er godkendt (notificeret) inden for rammerne af det nuværende energibe-

skatningsdirektiv. Den økonomiske konsulent vurderer, at det ikke længere vil

være muligt at godkende afgiften indenfor rammerne af direktivet, såfremt

forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet bliver vedtaget. Det hæn-

ger netop sammen med forslaget om at inddele energiprodukterne i tre til fire

grupperinger indenfor hvilke energiafgifterne (pr. energiindhold) ikke må diffe-

rentieres. Når afgiften skal dimensioneres i forhold til energiindholdet, kan

den jo netop ikke fastsættes i forhold til eksempelvis CO

-udledningerne.

Det, at en CO

-afgift falder udenfor direktivet, betyder imidlertid ikke, at det

bliver umuligt at udforme en CO

-afgift. Det betyder først og fremmest, at det

bliver vanskeligere at differentiere afgiften mellem forskellige virksomheder,

eksempelvis mellem virksomheder inden- og udenfor kvotesektoren eller ved

at indføre et bundfradrag i CO

-afgiften. At det er vanskeligere at afgiftsdiffe-

rentiere mellem forskellige virksomheder, når en afgift falder udenfor energi-

beskatningsdirektivet, har Danmark eksempelvis set i relation til afgiften på

kvælstofoxider (NOx-afgiften), jf. boks 2.

Boks 2. Afgiften på kvælstofoxider falder i dag udenfor direktivet

Afgiften på kvælstofoxider nedenfor kaldet NOx-afgiften, er ikke en afgift på selve energipro-

duktet (eksempelvis olie, gas eller kul), men på udledningerne af NOx, der ikke kun afhænger

af hvilken type energi, der er tale om men også af selve produktionsprocessen. Således kan

virksomhederne blandt andet mindske NOx-udledningerne ved at investere i særlige røgrens-

ningsfiltre mv.

Den manglende direkte sammenhæng mellem energiforbruget og NOx-udledningerne leder

til, at NOx-afgiften ikke er en afgift på energien. Derfor falder NOx-afgiften med de nuvæ-

rende regler udenfor energibeskatningsdirektivet. Det betyder, at energibeskatningsdirekti-

vets regler for særlige lempelser ikke kan anvendes i relation til NOx-afgiften.

Afgiftslempelser i NOx-afgiften skal i stedet statsstøttegodkendes i henhold til EF-retningslin-

jerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Det indebærer blandt andet, at det skal eftervises, at

lempelserne ikke overstiger et niveau, hvor de virksomheder, der opnår en lempelse, efter af-

giftslempelserne belastes mindre end virksomheder, som ikke har ret til lempelsen. Endvidere

Eksempelvis udleder naturgas færre CO

-emmissioner end kul pr. energiindhold, men er alli-

gevel grupperet sammen med kul efter 2033.

Side 10 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

skal det sikres, at støttemodtageren – efter lempelsen – stadig betaler mindst 20 pct. af den

nationale afgift.

Det sidste forhold ledte til, at Danmark i 2015 måtte ophæve et bundfradrag

i NOx-afgiften af hensyn til Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse

Når forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet ikke indeholder en

-kompenent, skal det ses i sammenhæng med Kommissionens forslag

om at udvide kvotesektoren til også at omfatte transport og bygninger. Tan-

kegangen bag Kommissionens samlede forslag er således, at CO

-emmisio-

ner skal pålægges kvoter, mens energibeskatningsdirektivet netop alene skal

være et direktiv, der fastlægger rammer for beskatningen af energi (dvs. GJ).

Konsekvensen er – så vidt den økonomiske konsulent kan vurdere – at den

samlede ”Fit for 55” pakke

vil ophæve den danske CO

-afgift og afløse af-

giften med kvoter. Sker dette vil Danmark miste en del af indtægterne fra

-afgiften på 3,4 mia. kr. i 2021, idet en del af indtægterne fra kvotesyste-

met skal tilfalde EU

. Hertil kommer, at der måske er forskel på, hvilke ener-

giprodukter, der i dag er pålagt CO

-afgift, og de energiprodukter som i frem-

tiden bliver pålagt CO

-kvoter. Med andre ord er det uklart, om de to meka-

nismer er ens. Hvad med eksempelvis fossilt affald, der afbrændes? Det er i

dag pålagt CO

-afgift, men vil vel næppe falde ind under det nye kvotesy-

stem?

Spørgsmål 7: Folketinget kunne på den baggrund bede regeringen analysere

og afdække forskellen på forslaget om det nye kvotesystem og den danske

-afgift.

Med forslaget om revision af energibeskatningsdirektivet vil medlemslandene

have færre muligheder for at give særlige lempelser, jf. boks 2, og spørgsmå-

let er, om det vil være muligt helt at ophæve energiafgifterne. Det kan synes

uhensigtsmæssigt i lyset af, at blandt andet De Økonomiske Vismænd har

vist, at den mest kosteffektive vej til at nå den danske målsætning om 70 pct.

reduktion af drivhusgasudledningerne inden 2030 indebærer, at de danske

Jf.

Statsstøttesag SA.34298 (2012/N )

Modification of NOx tax allowance. Selve brevet på

dansk fra Kommissionen af 18. december 2013

her.

Jf., L 70 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love,

samling 2015-16.

Kommissionen præsenterede den 14. juli 2021 ”klar til 55-pakken”, der har navn efter EU’s re-

duktionsmål for 2030. EU’s CO2-udledning skal senest i 2030 reduceres med mindst 55 pct.

sammenlignet med i 1990. Pakken består af en række forskellig lovforslag, der sætter retningen

for, hvordan dette mål realiseres. Se eventuelt mere

her.

Idet Kommissionens forslag opererer med, at 25 pct. af indtægterne skal gå til EU-budgettet vil

der stadig være en del, som tilfalder medlemslandene.

Side 11 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

energiafgifter erstattes af en ensartet CO

-afgift på et niveau, der langt over-

stiger den forventede CO

-kvotepris.

Kommissionen har før forsøgt at opnå enighed om CO

-komponent

Når Kommissionen ikke stiller forslag om en CO

-komponent, skal det for-

mentlig ses i sammenhæng med, at Kommissionen tidligere er mislykkedes

med dette. Kommissionen stillede i april 2011 forslag til en revision af energi-

beskatningsdirektivet, hvor der blandt andet blev lagt op til, at der skulle tilfø-

jes en tvungen CO

-komponent til direktivet, så beskatningen også blev af-

hængig af energiprodukternes CO

-indhold. Det var dog ikke muligt at opnå

enighed om forslaget, der kræver enstemmig vedtagelse i Rådet, hvorfor

Kommissionen trak forslaget tilbage i februar 2015.

På trods af det mislykkede forsøg på at indføre en

tvungen

-afgift kan det

måske ikke udelukkes, at der kan findes et flertal for en

frivillig

-afgift.

Indføres en frivillig CO

-komponent i direktivet, vil det give EU’s medlems-

lande mulighed for at udforme en CO

-afgift indenfor energibeskatningsdirek-

tivet, såfremt de ønsker det. Det hensigtsmæssige ved dette skal ikke mindst

ses i lyset af, at en række fremtrædende økonomer, herunder Det Økonomi-

ske Råd, Klimarådet og OECD peger på CO

-afgifter som et helt centralt in-

strument til opnåelse af klimamålsætningerne.

Spørgsmål 8: På denne baggrund kunne Folketinget spørge regeringen, om

denne vil arbejde for, at der indføres en frivillig CO

-afgiftskomponent inden-

for rammerne af direktivet.

En frivillig CO

-afgiftskomponent ville skabe en større sikkerhed omkring

rammerne for en CO

-afgift. Alternativt kunne man bevare status quo ved at

undlade at indføre det forslag, der er beskrevet i afsnit 4 ovenfor, som medfø-

rer, at der ikke længere vil kunne differentieres mellem beskatningen af ener-

giindholdet på tværs af energityper. Det ville ikke skabe lige så meget sikker-

hed som en egentlig frivillig CO

-afgiftsramme, men det ville i det mindste

ikke helt udelukke en CO

-afgift fra at falde indenfor direktivet.

Det skal imidlertid endnu engang understreges, at det med forslaget til revi-

sion af energibeskatningsdirektivet fortsat vil være muligt at udforme en CO

Jf. Forårsrapporten fra 2021 fra Det Miljø Økonomiske Råd.

Jf. Forårsrapporten fra 2021 fra Det Miljø Økonomiske Råd, ”CO2-afgift bør være drivkraft for

den grønne omstilling” analyse fra Klimarådet i 2018 samt ”Economic Surveys: Denmark 2021”

fra OECD. Problemet skal også ses i sammenhæng med, at kvoteprisen næppe kommer til at

antage et niveau, der er tilstrækkeligt til at opnå den danske politiske målsætning om 70-pro-

cents reduktion af CO

e-udledningen i 2030.

Side 12 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

afgift efter nationale regler, men at forslaget til revision af energibeskatnings-

direktivet først og fremmest vil medføre, at det bliver vanskeligere at differen-

tiere afgiften herunder at udforme et eventuelt bundfradrag i CO

-afgiften.

6. Burde provenuhensynet vægte mindre?

I konsekvensanalysen undersøger Kommissionen ikke bare en alternativ løs-

ningsmodel, der indeholder en CO

-afgiftskomponet, men også en model,

der indeholder en luftforureningskomponent, jf. boks 3.

Boks 3. Policyforslag, der undersøges i konsekvensanalysen

Kommissionen undersøger en række forskellige afgiftsmodeller i den konsekvens-

analyse, der motiverer forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet.

Den løsningsmodel, som kommissionen ender med at foreslå, er beskrevet ovenfor

i nærværende notat. I denne model fastsættes minimumsafgifterne som allerede

beskrevet efter energiindhold (kr./GJ) og ikke efter eksempelvis volumen, som der

gælder i dag. Alle afgiftspligtige energiprodukter bliver kategoriseret i forskellige af-

giftsniveauer på baggrund af deres miljøpræstation og produktets anvendelse.

Foruden denne model undersøger EU-Kommissionen grundlæggende tre andre af-

giftsmodeller:

1) En løsningsmodel, der alene forhøjer de nuværende minimumssatser

2) En afgiftsmodel, der også tager hensyn til CO

-emmissioiner og

3) En afgiftsmodel, der også tager højde for den gennemsnitlige luftforurening fra

et givent energiprodukt.

Kommissionen afviser luftforureningsmodellen med de sociale konsekvenser

et sådant forslag vil have, som følge af de stigende priser på særligt kul og

biomasse. Kommissionen undersøger dog ikke mulighederne for at rette op

på dette ved at anvende merprovenuet fra luftforureningskomponenten på at

afbøde de sociale konsekvenser.

Kommissionen afskriver CO

-afgiftsmodellen med den begrundelse, at det

ikke er hensigtsmæssigt, at der er overlap mellem kvotesystemet og energi-

beskatningsdirektivet

. Argumentet kan måske forekomme lidt pudsigt, idet

de to mekanismer (kvoter og afgifter) jo påvirker de samme energiprodukter

(olie, gas eller kul). Kommissionen synes at mene, at det at beskatte energi

Det skal her bemærkes, at den luftforureningsafgiftsmodel, som Kommissionen undersøger,

ikke tager hensyn til, at luftforureningen også afhænger af den individuelle produktionsmetode

som eksempelvis filtersystemer mv. Dette står i modsætning til eksempelvis den danske NOx-

afgift, jf. boks 2.

Jf. side 11 i

Kommissionens beskrivelse af forslaget.

Side 13 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

har et selvstændigt formål. Kommissionen undersøger således ikke effek-

terne af en afgiftsmodel, hvor afgifterne slet ikke er knyttet til energiindholdet

men alene afspejler CO

-udledninger og luftforurening.

En række økonomer har fremført, at den mest hensigtsmæssige måde at op-

kræve skatter og afgifter på er ved at sikre et så bredt skattegrundlag som

muligt

: Hvis særlige varer skal pålægges særlige afgifter, bør der være en

særlig begrundelse. Dette gælder også for energi. Den særlige begrundelse

for at afgiftspålægge energi kan ikke være selve energiindholdet – det skader

jo ikke i sig selv. Det må i stedet være de negative sideeffekter (eksternalite-

ter) i form af CO

-udledninger og luftforurening, der knytter sig til energifor-

bruget.

Ud fra en sådan argumentation bør afgiften netop knyttes til disse

negative sideeffekter og ikke til selve energiindholdet. På trods af dette un-

dersøger Kommissionen, som allerede beskrevet, ikke en model, hvor afgif-

terne alene tager udgangspunkt i enten CO

-emmisonerne eller luftforurenin-

gen, og hvor der slet ikke indføres energiafgifter.

Det, at Kommissionen i den grad insisterer på at fastholde beskatningen i for-

hold til energiindholdet, kan også virke uhensigtsmæssigt i lyset af, at det jo

netop er CO

-udledninger og luftforurening, der er grænseoverskridende pro-

blematikker: Luftforurening fra dansk grund påvirker i høj grad befolkningen i

andre EU-lande og omvendt. Det kunne tale for, at netop sådanne afgifter ko-

ordineres på EU-niveau.

Kommissionen angiver, at hovedformålene med revisionen af direktivet er:

1) At tilpasse beskatningen af energiprodukter og elektricitet til EU’s energi-

og klimapolitikker

2) At tilvejebringe en ramme, der bevarer og forbedrer EU’s indre marked ved

at ændre afgiftssatsernes omfang og struktur og rationalisere brugen af valg-

frie afgiftsfritagelser og- lempelser

3) At bevare medlemsstaternes mulighed for at generere skatteindtægter via

afgifter på energi

Således skriver skatteministeriet i Afgifts- og tilskudsanalysen del 4: ”Afgifter kan indføres af

fiskale hensyn, men afgifter er ikke en samfundsøkonomisk optimal kilde til finansiering af of-

fentlige udgifter. Det skyldes, at afgifter forvrider både arbejdsudbud og sammensætningen af

husholdningernes forbrug samt virksomhedernes produktionsinput, mens personskatter alene

forvrider arbejdsudbuddet. Afgifter vil derfor være mere forvridende end indkomstskatter med

samme fordelingsprofil”, jf. side 12 i

denne.

Det har været fremført, at de danske energiafgifter er med til at sikre målsætningen om, at en

vis andel af energiforbruget skal udgøres af vedvarende energi (VE), jf. blandt andet ”Afgifts- og

tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 1”, Skatteministeriet 2018. Med forslaget pålæg-

ger Kommissionen imidlertid også VE energiafgifter, hvorfor dette ikke længere kan begrunde

energiafgifterne.

Jf. Side 25 i

konsekvensanalysens første del.

Side 14 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Når Kommissionen ender med at fremlægge et løsningsforslag, hvor afgif-

terne alene dimensioneres efter energiindhold, kan det måske ses som et ud-

tryk for, at Kommissionen vægter hensynet til skatteindtægter (jf. punkt 3) re-

lativt højt. Denne kritik falder i tråd med de reservationer, som udvalget for

Forskriftskontrol har rejst.

Kritikken fra udvalget for Forskriftskontrol

Udvalget for Forskriftskontrol (”Regulatory Scrutiny Board”) er et uafhængigt

organ under Kommissionen, som udfører en central kvalitetskontrol.

Udval-

get vurderer således de konsekvensanalyser, som EU-kommissionen udar-

bejder for initiativer, som forventes at have væsentlige økonomiske, sociale

eller miljømæssige konsekvenser.

I vurderingen af konsekvensanalysen af forslaget til revision af energibeskat-

ningsdirektivet påpeger udvalget blandt andet, at Kommissionen ikke tilstræk-

kelig omfang er eksplicit omkring de overordnede mål, som forslaget til revi-

sion af energibeskatningsdirektivet sigter mod at indfri. Herunder er der ikke i

tilstrækkelig grad gjort rede for mulige konflikter mellem skattemæssige og

miljømæssige mål, jf. boks 4

Boks 4. Reservationer fra Udvalget for Forskriftskontrol

Udvalget for Forskriftskontrol er overordnet positivt stemt overfor Kommissionens

forslag, men har en række reservationer:

(1) I konsekvensanalysen har EU Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang forkla-

ret sammenhængen mellem energibeskatningsdirektivet og de andre "Fit for 55"-

initiativer, herunder især forslagene vedrørende emissionshandelssystemet (ETS).

(2) Kommissionen er ikke tilstrækkelig omfang eksplicit omkring de overordnede

mål, som forslaget sigter mod at indfri. Herunder er der ikke i tilstrækkelig grad

gjort rede for mulige konflikter mellem skattemæssige og miljømæssige mål.

(3) Kommissionen begrunder ikke i tilstrækkelig grad de foreslåede minimumssat-

ser og har ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt alternative versioner af forslaget

(eksempelvis andre kombinationer af minimumsrater, undtagelser og udvidelser af

afgiftsgrundlaget).

(4) Analysen af virkningerne på beskæftigelsen, international konkurrenceevne og

luftforureningen er utilstrækkelig.

Se mere

her.

Udvalget for Forskriftskontrol (”Regulatory Scrutiny Board”) består af tre personer udpeget af

Kommissionen og tre uafhængige eksperter. I 2018 gav Udvalget for Forskriftskontrol en nega-

tiv udtalelse for så vidt angår 28 pct. af udkastene til konsekvensanalyser. Det er et væsentligt

fremskridt i forhold til 2016 og 2017, hvor Udvalget afgav en negativ udtalelse i henholdsvis 42

og 43 pct. af tilfældene.

Side 15 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Udvalget for Forskriftskontrol påpeger også, at Kommissionens begrundelse

for fravalg af en model, der beskatter luftforurening, ikke er tilstrækkelig ana-

lytisk velfunderet, ligesom Kommissionen heller ikke i tilstrækkelig omfang

forklarer, hvorledes den løsningsmodel, som Kommissionen fremsætter i for-

slag til revision af energibeskatningsdirektivet, leder til den mest omkost-

ningseffektive opnåelse af klimamålene.

Spørgsmål 9: I lyset af dette kunne Folketinget spørge regeringen, om denne

vil arbejde for, at det ikke bare bliver muligt at udforme en CO

-afgift indenfor

rammerne af energibeskatningsdirektivet men også en afgift, der er dimensi-

oneret i forhold til luftforurening.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 16 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Bilag 1. Kategoriseringen af energiprodukter og elektricitet

Med forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet inddeler Kommissio-

nen de afgiftspligtige energiprodukter i fire kategorier, som efter ti år vil blive

reduceret til tre grupperinger. Der er fastsat forskellige minimumssatser for

de 3-4 forskellige kategorier, men indenfor den enkelte kategori skal afgif-

terne være ens. Grupperingerne i 2023 fremgår af boks 1 nedenfor, mens

grupperingen fra 2033 og frem fremgår af boks 2.

Boks 1. Kategoriseringen af energiprodukter og elektricitet fra 2023 til 2032

Afgiftstrin af-

hængig af miljø-

mæssig præstation

Højeste

Benzin

Gasolie

Petroleum

Kul og koks

Tung fyringsolie

Ikke-bæredygtige biobrændsler og flydende biovæsker

Ikke-bæredygtige faste produkter, der falder under KN koderne 4401 og 4402

Næsthøjeste

Flydende Petroleum Gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og –gas

Ikke-vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Næstlaveste

Bæredygtig biobrændsler baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Bæredygtige biobrændsler, -gasser og flydende biovæsker

Bæredygtige biogasser

Bæredygtige faste produkter, der falder under KN-koderne 4401 og 4402

Laveste

Lavemissionsbrændsler*

Vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændsler

Elektricitet

Note: 1) Afgiften på elektricitet er på niveau med den lavest afgiftspålagte gruppering.

Kilde: Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg, 8. oktober 2021.

Omfattede energiprodukter

Boks 2. Kategoriseringen af energiprodukter og elektricitet fra 2033

Afgiftstrin af-

hængig af miljø-

mæssig præstation

Højeste

Benzin

Gasolie

Petroleum

Omfattede energiprodukter

Side 17 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Kul og koks

Tung fyringsolie

Ikke-bæredygtige biobrændsler og flydende biovæsker

Ikke-bæredygtige faste produkter, der falder under KN koderne 4401 og 4402

Flydende Petroleum Gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og –gas

Ikke-vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Bæredygtig biobrændsler baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Mellemste

Bæredygtige biobrændsler, -gasser og flydende biovæsker

Bæredygtige biogasser

Bæredygtige faste produkter, der falder under KN-koderne 4401 og 4402

Lavemissionsbrændsler*

Laveste

Vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændsler

Elektricitet

Note: 1) Afgiften på elektricitet er på niveau med den lavest afgiftspålagte gruppering.

Kilde: Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg, 8. oktober 2021.

Side 18 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Bilag 2. Den danske CO2-afgift

Den danske CO

-afgift er en afgift på fossile brændsler (olie, gas og kul)

samt ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Vedvarende energi

(VE) er derimod fritaget for CO

-afgift, idet VE forudsættes at være CO

-neu-

tralt. Ligeledes er biobrændstoffer såsom bioethanol og biodiesel også frita-

get for CO

-afgift.

-afgiften afhænger også af, hvad energien anvendes til. Der betales i dag

som udgangspunkt CO

-afgift af fossile brændsler anvendt til vejtransport og

opvarmning i såvel virksomheder som husholdninger (rumvarmeforbrug).

Nogle virksomheder betaler også CO

-afgift af den energi, som de anvender i

deres produktion (procesforbrug). Det drejer sig imidlertid alene om virksom-

heder uden for EU's CO

-kvoteordning. Virksomhederne indenfor CO

-kvote-

ordningen betaler som hovedregel ikke CO

-afgift af den energi, som de an-

vender direkte i produktionen af varer

, jf. boks 1 for en beskrivelse af kvote-

ordningen.

Boks 1. EU's CO

-kvoteordning virker på mange måder som en afgift

I den internationale Kyotoprotokol har EU forpligtet sig til at nedbringe sin CO

-ud-

ledning. Et middel til at opnå dette er EU’s CO

-kvoteordning. Ordningen sætter et

loft for, hvor meget CO

, der må udledes af virksomheder, som er omfattet ordnin-

gen. Samtidig gør ordningen det også muligt at handle med CO

-kvoter.

En CO

-kvote er et bevis for retten til at udlede drivhusgasser svarende til 1 ton

-ækvivalent. Kvoterne er omsættelige og kan således handles på et marked.

De omfattede virksomheder enten gratis-tildeles eller køber kvoter (tilladelser til at

udlede CO

). Hvis en virksomhed nedsætter sine emissioner, kan den enten be-

holde de ekstra kvoter til at dække fremtidige behov eller sælge dem til andre virk-

somheder, der mangler kvoter. Dermed giver CO

-kvoterne under alle omstændig-

heder virksomhederne indenfor ordningen en tilskyndelse til at reducere deres

-udledninger.

På denne måde virker CO

-kvoter på samme måde som en CO

-afgift

-udledningerne fra de forskellige fossile brændsler varierer. Derfor bela-

stes kul med 16,6 kr. pr. GJ, naturgas med 10 kr. pr. GJ og dieselolie fyrings-

olie 13 kr. pr. GJ i 2019-priser.

Ligesom der heller ikke betales CO2-afgift af brændsler anvendt til fremstilling af el indenfor

kvotesektoren.

Jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Side 19 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

-afgiften udgør en særlig stor andel af afgiftsbelastningen af virksomhe-

dernes procesforbrug uden for kvotesektoren. Det skyldes, at de danske

energiafgifter på proces er mindre end afgifterne på energi til opvarmning af

rum og vejtransport, jf. figur 1

Figur 1: CO2-afgiften udgør en relativ stor andel af afgifterne for virkomheder

udenfor kvotesektoren

Afgifterne på

dieselolie

anvendt til hhv. vejtransport, opvarmning af rum (rumvarme) i husholdninger

og virksomheder samt til virksomhedernes procesforbrug

Kr. pr. gigajoule

100,0

90,0

NOXafgift

80,0

70,0

CO2-AFGIFT

Aftalt stigning i energiafgiften i 2025

Energiafgift

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Vejtransport

Rumvarme

Proces ikke kvotesektor

Proces kvotesektor

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 samt SKM.dk

Det nuværende CO

-afgiftssystem blev indført i 2008. Hensigten med loven

var, at virksomheder indenfor kvotesektoren, dvs. typisk større energitunge

produktionsvirksomheder og virksomheder i energisektoren, på marginalen

skulle belastes af kvoteprisen. Samtidig skulle virksomheder udenfor kvote-

sektoren (andre virksomheder) betale CO

afgift, af den energi de anvender i

deres fremstilling. Tanken bag reformen i 2008 var, at der skulle sikres lige

konkurrencevilkår for virksomheder indenfor og udenfor kvotesektoren ved at

balancere CO

-afgiften efter CO

-kvoteprisen.

-afgiften har imidlertid i

lange perioder afveget betydeligt fra CO

-kvoteprisen, jf. figur 2.

Med lovændringen indførtes således en CO

-afgift med et niveau svarende til den forventede

CO2-kvotepris, jf. 2007/2 LF168.

Side 20 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Figur 2: CO2-afgiften og CO2-kvoteprisen balancerer sjældent

CO2-kvotepris og CO2-afgift i årets priser

DKK pr. ton

700

600

500

400

Kvotepris

CO2afgift

300

200

100

apr 08

okt 09

apr 11

okt 12

apr 14

okt 15

apr 17

okt 18

apr 20

okt 21

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en valutakurs på 7,45 kr. pr EUR samt ember-climate.org,

icapcarbonaction.com og Skatteministeriet.

Det nuværende bundfradrag

2008-reformen medførte umiddelbart en betydelig forøgelse af CO

-afgiften

for visse virksomheder udenfor kvotesektoren. Med henblik på at give

sammenlignelige vilkår for virksomheder udenfor kvotesektoren (ofte små

virksomheder) og virksomheder inden for kvoteordningen (ofte store

virksomheder) indførtes der i 2008 et bundfradrag i CO

-afgiften.

Bundfradraget er beregnet ud fra tidligere udledninger, og tanken var

dengang i 2008, at bundfradraget skulle svare til gratiskvoterne indenfor

kvoteordningen.

Visse ikke-kvoteomfattede virksomheder er således tildelt et bundfradrag i

-afgiften. Bundfradraget gives for brændsler til såkaldte tunge processer,

som fremgår af et bilag til CO

-afgiftsloven. Bundfradraget udregnes som ud-

gangspunkt som den stigning i afgiften, som 2008-reformen medførte givet

det gennemsnitlige årlige energiforbrug til de tunge processer i enten 2003-

2007 eller for året 2007. Værdien er løbende blevet indekseret, så det sikres,

at fradraget følger prisstigningstakten i CO

-afgiften.

Idet bundfradraget er knyttet til virksomhedens historiske udledninger, kan

nye virksomheder ikke få adgang til fradraget

. Ligeledes øges bundfradra-

get heller ikke, hvis virksomheden ekspanderer.

For at opnå bundfradraget skal brændselsforbruget til processer, der er omfattet af procesli-

sten, have udgjort mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug fra enten 2003-

2007 eller for året 2007.

Side 21 | 22

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: EU-note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Bundfradraget reducerer CO

-afgiften til alle former for procesformål, dvs.

også til fremstilling af varer i andre dele af virksomheden

. Hvis en gartneri-

virksomhed køber en anden virksomhed fx en marmeladefabrik, kan uudnyt-

tet bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken, hvis

gartnerivirksomheden fortsat opretholdes

Det er dog under alle omstændigheder en betingelse for fortsat bundfradrag,

at den proces, som oprindeligt har ligget til grund for bundfradraget, fortsat

foregår i virksomheden. Hvis eksempelvis en væksthusgartner ophører med

at drive væksthusgartneri, så ophører adgangen til at bruge bundfradraget

også.

Tanken bag bundfradraget i CO

-afgiftsloven var som allerede nævnt, at fra-

draget skulle svare til gratiskvoterne for kvoteomfattede virksomheder. De to

systemer afviger imidlertid i dag på en række punkter. Det skyldes ikke

mindst, at EU løbende korrigerer kriterierne for tildeling af gratiskvoter og gra-

tis kvoterne således ikke længere tildeles på baggrund af historiske udlednin-

ger. Forskellen mellem bundfradraget og gratiskvoterne skyldes imidlertid

også andre grundlæggende metodemæssige forskelle. Eksempelvis er det

som udgangspunkt alene graden af energiintensitet, der afgør om en virk-

somhed er berettiget til bundfradraget i CO

afgiften

. I EU’s ordning for tilde-

ling af gratiskvoter har sektorens konkurrenceudsathed med 3. lande uden

for EU også en betydning.

Bundfradraget kan også benyttes til at reducere CO

-afgifterne til brændsler anvendt til pro-

duktion af elektricitet.

Dvs. hvis der er tale om (samme juridiske enhed), jf. ligningsloven E.A.4.6.5.4 Overdragelse af

bundfradrag.

Jf. publikationen: ” Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne”, der beskriver tilblivelsen af

proceslisten side 215. Nogle virksomheder, der var energiintensive, men ikke konkurrenceud-

satte f.eks. kloakvæsenet dog blev udelukket fra refusion.

Side 22 | 22