Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 135
Offentligt
2510197_0001.png
Notat om forslag til et europæisk iblandingskrav til luftfarten (ReFuelEU Avia-
tion)
Dato
20. december 2021
J nr.
2021-4308
/ BOSKO
Administrative bøder og brug af midler fra overførsel af bøder
Europa-Kommissionen har i sit forslag til et europæisk iblandingskrav til luftfarten
(”ReFuelEU Aviation”) foreslået, at medlemsstaterne skal gøre brug af administrative
bøder.
Juridisk forstås der ved administrative bøder en straf i form af betaling af et penge-
beløb, som bliver udstedt af en administrativ myndighed. Det følger af grundlovens
§ 3, 3. pkt., at den dømmende magt er hos domstolene. Det betyder, at administrative
myndigheder ikke kan udstede bøder, da det kun er domstole, der kan behandle
strafferetlige sager. Der er derfor en betydelig risiko for, at sådanne bøder i Danmark
kan blive afvist som grundlovsstridige.
Fra dansk side har man arbejdet aktivt på at få ændret forslaget, og Kommissionen
og formandskabet har i forbindelse hermed indikeret, at teksten omkring administra-
tive bøder vil blive ændret. Dette forventes at give medlemsstaterne øget fleksibilitet
i håndhævelsen og dermed imødekomme, at f.eks. myndigheder i Danmark ikke kan
udstede administrative bøder.
Danmarks udfordring med administrative bøder forventes således at blive løst, inden
der indgås en politisk aftale om forslaget i Rådet. Skulle det mod forventning ikke
være tilfældet, vil man fra dansk side agere i overensstemmelse med det forhand-
lingsoplæg, som regeringen har fået opbakning til i Folketingets Europaudvalg.
Overførsel af bøder
Kommissionen har desuden forslået, at medlemsstaternes opkrævninger for mang-
lende overholdelse af forpligtelserne skal overføres som bidrag til InvestEU Green
Transition Investment Facility. Ifølge Kommissionen støtter fonden investeringer i
bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, små- og mellemstore
virksomheder samt opbygning af sociale kompetencer. Fra dansk side er man af den
opfattelse, at hvis medlemsstaternes opkrævninger for manglende overholdelse af
forordningens forpligtelser vil skulle tilgå EU’s budget, så skal det ske på en transpa-
rent vis og følge de horisontale regler herfor.
Side 1/1