KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 134
Offentligt

BORGERINDDRAGELSE

I ENERGI- OG

KLIMAPOLITIKKEN

- gennem boligforeninger og

lokale energifællesskaber

Baggrundsnotat til høringen den 18. januar 2022 om Energistyrelsens

'Analyse af geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte linjer'

til Folketingsudvalget for Klima-, Energi- og Forsyning.

Januar 2022

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

Indhold

Forord

Der mangler en lokal indsats i energi- og klimapolitikken

Uklare rammer i den danske lovgivning og praksis

Energistyrelsens redegørelse – gode forslag og nogle tydelige mangler

Støtte til borgerinddragelse gennem et 'gunstigt regelsæt'

Forord

Dette notat er udarbejdet som baggrund for hørin-

gen den 18. januar 2022, som tager udgangspunkt

i Energistyrelsens 'Analyse af geografisk differentie-

rede forbrugstariffer og direkte linjer' fra december

2021 til Folketingsudvalget for Klima-, Energi- og

Forsyning Notatet er forfattet på vegne af de neden

for anførte organisationer af Ulrik Jørgensen, Erik

Christiansen, Mikkel Jungshoved og Gunnar Olesen.

Formålet med notatet er at pege på behov for

en øget borgerinddragelse for at få realiseret de

potentialer, der er ved at fremme lokal energi- og

klimaindsats i boligforeninger og lokale energifæl-

lesskaber, som et bredt folkeligt engagement kan

bakke op om

Der er i dag en række reelle administrative og øko-

nomiske barrierer for, at lokale energi- og klimaløs-

ninger bliver etableret Det skyldes at ikke mindst

den praksis, der har været resultatet af den danske

regulering på energiområdet, som har skabt stor

uklarhed og har modarbejdet etableringen af lokale

energi- og klimaløsninger Høringen skal afdække

disse barrierer og vise vejen for at fjerne disse for

at få realiseret de fordele, der er ved at inddrage

borgerne i omstillingen

Der er et stort behov for at øge mængden af

vedvarende energi både for at dække det nuvæ-

rende elforbrug og for at gennemføre planerne om

en elektrificering af større dele af produktionen,

varmeforsyningen og transporten Denne udbyg-

ning fordrer en folkelig opbakning ikke blot politisk,

men også lokalt for at undgå modstand begrundet

i manglende inddragelse

Underskrivere

· Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

· Middelgrunden Vindmøllelaug på vegne af

REScoop

· BL – Danmarks Almene Boliger

· Energifællesskab Avedøre AMBA

· Hyllegaard Udvikling

· Bofællesskab.dk

· Landsforeningen for Økosamfund

· Bærebo

· Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger

· Landsforeningen Økologisk Byggeri

· Brancheforeningen for Små og Mellemstore

Vindmøller

· IDA Teknologivurdering

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

Der mangler en lokal indsats

i energi- og klimapolitikken

Energistyrelsens ’Analyse af geografisk differentie-

rede forbrugstariffer og direkte linjer’ fra december

2021 har fokus på den aktuelle prioritering af

kommercielle energianlæg, som vil intensivere

behovet for udbygning af den danske produktion af

el baseret på vedvarende energikilder (VE) og det

kollektive elforsyningsnet i Danmark

Analyse af geografisk

differentierede

forbrugs-tariffer og

direkte linjer

www.ens.dk/sites/ens.dk/

files/El/analyse_af_geografisk_

differentierede_forbrugstariffer_

og_direkte_linjer.pdf

de steder, hvor denne el forbruges, har store mark-

anlæg været prioriteret, selvom disse kræver en dyr

udbygning af infrastrukturen da de ofte ligger langt

fra det aktuelle energiforbrug

Forventningerne til store kommercielle projekter

har fået langt mere opmærksomhed end invol-

veringen af borgerne og kommunerne i lokale

løsninger Lokale løsninger vil enkeltvis typisk være

mindre i omfang, men kan på grund af mængden

af projekter samlet set have en betydelig effekt ved

at kombinere investeringer i VE med effektivisering,

elektrificering af varme og transport og optimal

udnyttelse af elforsyningsnettet

I et forskningsprojekt formidlet i pjecen 'Elektrifice-

ring af lokalsamfund' er der udviklet en model, der

beregner potentialet for VE-investeringer, effektivise-

ring og elektrificering samt minimering af belastnin-

gen af elforsyningsnettet for boligforeninger og loka-

le energifællesskaber De potentielle klimabidrag er

også vurderet Samlet set viser disse beregninger et

potentiale for VE-investeringer fra denne type mindre

anlæg på 300-500 GWh frem til 2030, ligesom der er

en forventeligt bidrag til CO

-reduktionen på 1,5 mio.

tons/år Dette er også begrundet i mulighederne for

at udnytte tagflader i de større byer til solceller, som

alene har et potentiale på 300-500 GWh samt en op-

gradering og nyetablering af vindmøller på land Alt

sammen et potentiale, som kræver aktiv involvering

af borgere og kommuner

Elektrificering af

lokalsamfund

Pjecen præsenterer beregninger af

VE-bidrag, elektrificering, reduceret

netbelastning og klimaeffekt af den

indsats, der kan gennemføres i bolig-

foreninger og lokale energifællesskaber

www.energifaellesskaber.dk/

ressourcer

Det afspejler prioriteringerne i den danske energi-

og klimapolitik af indførelse og udvikling af nye tek-

nologier, der elektrificerer produktion, fremstilling af

fjernvarme og brændstoffer til den transport Disse

løsninger er nødvendige i det længere omstillings-

perspektiv, men flere af dem vil først have effekt

flere år frem i tiden Dette omfatter også planerne

om bl.a. power-to-x (PtX) og energiøer. Analysen

lægger her vægt på, at disse aktiviteter skal lægges

tæt ved produktionen af el bl a fra vindmølleparker

og store solcelleanlæg.

Analysen fra Energistyrelsen dækker desuden

spørgsmål om effekten af 'matrikelkravet' samt

forhold omkring vilkårene for at etablere 'energifæl-

lesskaber', der indgik i det KEF's kommissorium.

Disse punkter handler især om mulighederne for at

fremme den lokale udbygning af vedvarende ener-

gi, om lokal koordinering af produktion og forbrug

samt om reduktion i belastningen af det kollektive

elforsyningsnet Det indebærer også prioritering

af VE-baseret produktion af el tæt på forbruget til

boliger, institutioner og mindre virksomheder.

Denne side af omstillingen har ikke været i fokus i

den danske energi- og klimaindsats I stedet for at

fremme mulighederne for at udnytte store tagfla-

der til VE-baseret elproduktion fra solceller tæt på

Dette notat fokuserer på de lokale løsninger, som

giver borgerne og kommunerne muligheder for at

yde et væsentlig bidrag til energiomstillingen

Delkonklusion

Lokale energiløsninger, der øger investeringer i VE, kobler forbrug og produktion

og reducerer netbelastningen kan yde et væsentligt bidrag til realiseringen af de

danske energi- og klimamål, men bliver overset i dansk energipolitik.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

Uklare rammer i den danske

lovgivning og praksis

I løbet af det seneste årti har en række almene

boligafdelinger og andelsboligforeninger taget

initiativ til at etablere solceller på deres tage med

henblik på at forsyne beboerne med el, som delvis

erstatning for og afløsning af el fra den kollektive

elforsyning Det har i langt de fleste tilfælde vist sig

endog ganske vanskeligt, at få et konstruktivt sam-

arbejde med net-selskaberne, som har monopol

på levering af el i det eksisterende distributionsnet

Der har været stillet meget forskellige og uens-

artede krav både til net-tilslutning og til opdeling

af solcelleanlæg – krav som ofte har fordyret og

forringet installationerne og f eks har forhindret at

alle bygninger i en boligforening kunne aftage el fra

solceller placeret på enkelte af bygningerne.

I mange tilfælde har argumenterne taget udgangs-

punkt i, at net-selskaberne ikke anså adskilte

bygninger som et sammenhængende forbrugssted

(jf. §5 i Elforsyningsloven) eller at deres ejerskab

til stikledninger, kablinger mellem bygningerne

eller eksisterende målere gjorde disse til en del af

distributionsnettet (jf. §5 i Elforsyningsloven) og

dermed var en del af det kollektive elforsyningsnet,

som monopolselskabet havde ret til at disponere

over. Mere generelt kan man fastslå, at grænsen

mellem den enkelte elkundes interne net og det

kollektive distributionsnet ikke har været fastlagt på

nogen entydig måde Det har sammen med ’matri-

kelkravet’ givet grundlag for den meget forskellige

praksis fra net-selskab til net-selskab og endog

inden for det enkelte net-selskab

De forskellige krav har også medført at en bolig-

forening har måttet vælge selv at installere nye

stikledninger og målere eller har været tvunget til

at gennemføre teknisk set irrationelle opdelinger af

deres installationer Dette har i begge tilfælde været

fordyrende og har i en række tilfælde ført til, at de

påtænkte solcelleinstallationer er blevet opgivet.

Der har været tale om væsentlige barrierer, som

ofte har forringet den økonomiske værdi af eller

administrativt har forhindret etableringen af mere

VE i den lokale elforsyning.

Dette er sket til trods for, at bl.a. almene boligaf-

delinger og deres lejere har været stillet i udsigt

fra politisk hold, at de ville blive sidestillet med

boligejeres mulighed for at opsætte solceller for at

aflaste eget forbrug og samtidig få den fordel, at de

derved undgik at betale elafgift Disse løfter er ikke

blevet indfriet, så der også her foreligger en forde-

lingsmæssig forskelsbehandling, hvor grupper med

Eksempler på barrierer påvist

i net-selskabers hidtidige praksis:

• DAB i Herlev:

Krav om opsætning af nye

målere og ledninger

• Toften i Ringkøbing:

Krav om hovedmåler

per bygning gør solceller uøkonomiske.

• Tilst i Aarhus:

Solcelleanlæg ikke sat i drift,

da kabler på ejendom ikke må benyttes

• Silergården:

Krav om opsplitning af anlæg

gør solcelleanlæg uøkonomisk.

• Solhusene i Albertslund:

Halvdelen af byg-

ninger kan ikke få gavn af solceller.

• Hedelyngen i Herlev:

Opdeling i separate

typisk lavere indkomster stilles ringere end f eks

parcelhusejere.

Ud over boligforeninger, har den lokale praksis hos

net-selskaber også ført til, at en række bofælles-

skaber har været forhindret i at investere i lokale

vindmøller og egne solceller til dækning af beboer-

nes elforbrug De har alene haft adgang til at etab-

lere en produktionskapacitet i deres fælles VE-an-

læg til dækning af produktionen af varme, som

ikke er underlagt den samme restriktive regulering i

områder, hvor der ikke har været tilslutningspligt til

fjernvarmesystemer

Der blev i Danmark i 2021 gennemført EU-direk-

tiver, som giver borgere ret til som aktive kunder

eller gennem lokale energifællesskaber at etablere

egen elproduktion fra VE-anlæg. Denne danske

gennemførelse af disse regler har dog ikke fjernet

hindringerne for egen produktion af el Boligfor-

eninger, som i fællesskab ejer deres boliger, eller

bofællesskaber, som har fælles eje af både jord,

produktion, energianlæg og vandanlæg, har været

mødt med krav om opdeling af deres tilslutning og

er dermed blevet hindret i at optræde som samlet

elkunde af deres lokale net-selskab Samtidig favo-

riserer udbudsregler for nye og støtte til renovering

af ældre vindmølleparker kommercielle operatører

uden eller med kun marginal lokal tilknytning, som

har mødt lokal modstand Det har på det seneste

ført til en tilbagegang i udbygningen med landbase-

rede vindmøller

Den ellers brede danske opbakning til vindmøller,

der blev dokumenteret i løbet af 1990’erne har

ændret sig til en modstand, som bl.a. kan ses

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

som en konsekvens af den manglende lokale in-

volvering. En udvikling, som er blevet fremmet af

de offentlige udbud og nye vilkår i den offentlige

planlægning på området Den offentlige regule-

ring har ændret sig fra at støtte lokal inddragelse

til at fokusere på kompensation fra kommercielle

operatører, som det også tydeligt fremgår af

ændringer i loven om støtte til VE.

Den svigtende udbygning af lokal VE-baseret el-

produktion kan som følge heraf i høj grad forklares

som et resultat af svigt i den offentlige regulering

med forskelsbehandling gennem net-selskabernes

praksis og interessevaretagelse samt manglende

opbakning fra myndighedernes side til at inddrage

de lokale borgere i både udbudsmodeller og i den

kommunale planlægning

Delkonklusion

Der skal skabes en klar retstilstand og praksis baseret på enkle regler og gunsti-

ge vilkår for boligforeninger og lokale energifællesskaber til produktion og udnyt-

telse af VE.

Energistyrelsens redegørelse – gode

forslag og nogle tydelige mangler

De første tre kapitler af Energistyrelsens analy-

se er helliget KEF-udvalgets kommissorium og

de to hovedtemaer: 'geografisk differentierede

forbrugstariffer' og 'direkte linjer' I disse kapitler er

det gennemgående, at analysen implicit antager at

boligforeninger og lokale energifællesskaber ikke

har et elforbrug som ligger ud over elkunder, der

er tilsluttet på laveste spændingsniveau I tabellen

over kundetyper (s.15) placeres energifællesskaber

i samme kategori som husholdningskunder og

små erhverv Ligesom der i afsnittet om direkte

linjer (s.30) kun analyseres 'landvind til husstand'.

Det medfører, at disse fællesskaber – noget

fejlagtigt – bliver undervurderet i deres potentielle

muligheder, og derfor ikke bliver synlige og dermed

heller ikke inddraget i denne del af analysen Det er

uheldigt, da det samlede fremtidige forbrug for en

boligforening typisk ligger på mellem 1 og 3 GWt

om året, hvor det for et nyt boligfællesskab eller

mindre ny bydel ligger på 0,6 til 2 GWt og for et

lokalt energifællesskab kan komme op i størrelses-

ordenen 2 til 6 GWt om året.

Fokus i analysen ligger derimod ret eksplicit på de

behov, som kommende power-to-x anlæg (PtX), da-

tacentre og fjernvarmeanlæg, vil have. Og hvordan

geografiske differentierede tariffer kan fremme,

at disse lokaliseres, så de minimerer behovet for

udbygning af elnettet, og hvordan åbning for at

etablere direkte linjer, hvis der ikke foreligger et

etableret kollektivt net med tilstrækkelig kapa-

citet, kan understøtte deres økonomiske vilkår.

Analyserne af netop disse to forhold er grundige

og bygger på opstilling af modeller med hver tre

alternative løsninger, der derpå analyseres med

hensyn til deres mulige effekt på samfundsøkono-

mi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og

administrerbarhed Det har været understøttende

for den aftale, der er indgået omkring statslig frem-

me af etableringen af PtX anlæg, som både lægger

vægt på lokal sammenhæng mellem produktionen

og udnyttelsen af el samt åbner for etablering af

direkte linjer

Spørgsmålet om effekten af det, som omtales som

'matrikelkravet' behandles efterfølgende i et særligt

kapitel 4 (s.43), der også indeholder en nyskabelse i

form af 'lokal kollektiv tarifering' som alternativ til et

internt net. Derved åbnes der for, at lokale sam-

menslutninger af netbrugere kan afregnes over for

det kollektive forsyningsnet i fælles målerpunkter,

der enten fysisk eller virtuelt samler op på målinger

i lokalt forbundne, men samtidig distribuerede må-

lepunkter (s.45). Dette indebærer, at transport af el

via det eksisterende kollektive elforsyningsnet kan

varetage opgaver, som ellers vil ligge i et internt net

hos den enkelte elkunde Det vil så kræve betaling

for den lokale transport af el til et net-selskab enten

på abonnementsbasis eller i form at en særlig,

lokal transporttarif samt nye tarif-typer for denne

type elkunders fælles afregning af deres udnyttelse

af forsyninger fra anden produktion af el via det

kollektive forsyningsnet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

Desværre belyser den snævre analyse af 'matrikel-

kravet' ikke de mange eksempler, der blev indmeldt

skriftligt sommeren 2021 som svar på en række

spørgsmål, som Energistyrelsen stillede til aktører

inden for området, og de konkrete eksempler, der

efterfølgende blev fremlagt ved workshops og

møder. Det kan undre, da der her blev dokumente-

ret en praksis fra net-selskabernes side, der som

anført i det foregående afsnit har været præget

at stor forskelsbehandling og har forhindret lokal

egenproduktion. Havde Energistyrelsen, som der er

lagt op til i kommissoriet fra KEF, analyseret dette

materialet, ville det have afdækket, at det i høj grad

er modsigelser i selve lovgivningen, der giver anled-

ning til denne forskelsbehandling. Denne ubalance

i lovgivningen har ført til at historisk etablerede

ledningsføringer og målerejerskab har skabt barri-

erer for realisering af VE-baseret egenproduktion.

Hvis disse modsigelser ikke fjernes vil den nuvæ-

rende forskelsbehandling og begrænsende praksis

fortsætte – en praksis som fordyrer og forhindrer

elkunder i at etablere egen produktion af el, som de

ifølge lovgivningen har ret til

Det nye – og på flere måder perspektivrige – for-

slag om, at der kan etableres fysiske eller virtuelle

målepunkter for afregning ved lokal kollektiv

tarifering vil kræve en række præciseringer i både

Elforsyningsloven og i Bekendtgørelsen om ener-

gifællesskaber Forslaget indebærer at dele af det

kollektive distributionsnet stilles til rådighed som

enten internt net eller som transportnet inden for

lokale energifællesskaber Forslaget om fælles

fysisk eller virtuel måling er i analysen illustreret

ved efterfølgende figur.

Lokal kollektiv tarifering

Dette bør følges op i den videre politiske proces, så

den følges op med fjernelse af de øvrige admini-

strative og økonomiske barriere for egenprodukti-

on, der har betydet, at boligforeninger i praksis ikke

har kunnet agere som en samlet elkunde for deres

beboere ligesom etableringen af lokale energi-

fællesskaber er blevet vanskeliggjort ved, at der

ikke har været nogen retligt klar grænsedragning

mellem interne net og det kollektive elnet

Vi vil i det følgende afsnit skitsere en måde at få

korrigeret for denne ubalance.

Delkonklusion

Forslaget om lokal kollektiv tarifering giver et godt udgangspunkt for at gøre det

muligt at etablere fælles afregning for boligforeninger som helhed og hele eller

dele af lokale energifællesskaber betinget af deres partner sammensætning Der

mangler desuden en præcisering af kravene til de typer fællesskaber, som kan få

status om elkunder, og deres ret til at operere interne net med en entydig grænse

til det kollektive elforsyningsnet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

BORGERINDDRAGELSE GENNEM BOLIGFORENINGER OG LOKALE ENERGIFÆLLESSKABER

Støtte til borgerinddragelse gennem

et 'gunstigt regelsæt'

I EU’s direktiver om elmarkedet og støtte til VE er

der lagt op til, at landene skal etablere ’gunstige

rammer’ for borgere som producerer el til eget

forbrug i boligforeninger og lokale energifælles-

skaber Den første runde af implementering i

dansk lovgivning har været præget af, at der ikke

er foretaget en samlet analyse af udfordringerne

Der er foretaget en ’minimumsimplementering’ En

række bestemmelser er kopieret fra EU-direktiver-

ne, uden at samtidig er foretaget en revision af de

eksisterende bestemmelser Derved fastholdes en

etableret praksis baseret på en historisk begrundet

udformning af den danske elforsyning med en

opdeling mellem elforbrugere (husholdninger og

virksomheder), som gennem et kollektivt forsy-

ningsnet er forbundet med større, centrale

produktionsanlæg Netop retten til at være egen-

producent og retten til at danne fællesskaber i form

af boligforeninger eller lokale energifællesskaber

skaber behov for revidere lovgivningen

Det er ønsket med dette notat at lægge op til en

revision af lovgivningen, så denne nu etabler det

’gunstige regelsæt’, som er foreskrevet i EU-di-

rektiverne og sikrer fællesskaber mulighed for at

bidrage til energi- og klimapolitikken De følgende

forhold bør revideres i den danske lovgivning:

1 Det skal være muligt for fællesskaber i form af

boligforeninger og lokale energifællesskaber

at optræde som elkunde med egen produktion,

forbrug og lagring samt konvertering af el til

opvarmning og transport uden at møde barrierer

2 Tilslutningen til det kollektive elnet skal ske i må-

lepunkter, som afgrænser fællesskabers interne

net fra det kollektive elnet Såfremt et net-sel-

skab af historiske grunde ejer ledningsføringer

og/eller målere inden for en elkundes område

skal denne kunne udnytte det via et abonnement,

en leje eller kunne få det overdraget ved evt

økonomisk kompensation til net-selskabet

3. Der skal etableres rammer for nye tarif typer, så

fællesskaber afregnes for den belastning og de

omkostninger, som de rent faktisk påfører det

kollektive elforsyningsnet Det skal ske på en

omkostningsægte måde Både tilslutninger og

tariferingen skal tilskynde fællesskaberne til en

styring og adfærd, som minimere belastningen

af det kollektive elforsyningsnet

Disse ændringer vil samtidig sikre, at Danmark kan

leve op til kravene i VE-direktivet om, at der ikke må

være administrative eller økonomiske hindringer for

at borgerne kan indgå i energifællesskaber

Ændringer i lovgivningen for at fjerne

barrierer kunne f.eks. omfatte:

Justeringer i Elforsyningslovens §5: (a) ny

definition af forbrugssted til elkundes ejede

eller lejede område dækkende en eller flere

matrikler i nærheden af hinanden, (b) tilføjelse

af definition af elkunde og dennes interne net,

samt (c) præcisering af distributionsnettet til

at dække elkunder inden for net-selskabets

område i stedet for den uklare formulering 'en

ubestemt kreds af forbrugere'

Elforsyningslovens §9 bør tilføjes regler for

boligforeninger som aktive kunder, præcise-

ring af nærhed og adgang til måler for hus-

holdninger, der ikke indgår i retligt forpligtende

bofællesskaber, hvis de vælger egen elhandler.

I bekendtgørelsen om energifællesskaber bør

der tilføjes bestemmelser om nærhed mellem

parter og anlæg for lokale energifællesskaber,

om aktive kunders rettigheder, om boligfor-

eningers deltagelse i lokale energifællesska-

ber samt ske en præcisering af regler for 'lokal

kollektiv afregning' og de hertil hørende nye

tariferinger

Konklusion

Enkle ændringer i Elforsyningsloven og Bekendtgørelsen for energifællesskaber

kan skabe bedre regulering for myndigheder og net-virksomheder Det vil give

'gunstige vilkår' for boligforeninger og lokale energifællesskaber og basis for en

tarifering, der understøtter lokal styring og mindsker behovet for udbygning af

elnettet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Invitation til høring om borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken den 18/1-22

Energistyrelsens 'Analyse af geografisk differentierede

forbrugstariffer og direkte linjer' har fokus på større, kom-

mercielle anlæg, og hvorledes de kan indpasses i den

danske elinfrastruktur uden at give anledning til unødig

netudbygning. Analysen indeholder et forslag til en 'lokal

kollektiv tarifering', som vil gøre det enklere at tilslutte bo-

ligforeninger og lokale energifællesskaber til det kollektive

forsyningsnet. Analysen mangler dog at anvise de nødven-

dige ændringer i lovgivningen for at dette forslag kan gøre

op med de administrative og økonomiske hindringer, der

fortsat eksisterer for at borgere og kommuners deltagelse

i energi- og klimaomstillingen.

Dette baggrundsnotat peger på det behov, der er for æn-

dringer i lovgivning og net-selskabernes praksis for at en

inddragelse af borgerne kan blive til andet end gode inten-

tioner. Der er behov for et gunstigt regelsæt, som gør op

med de barrierer, som ligger i forlængelse af tidligere tiders

elinfrastruktur med klar adskillelse af elforbrugere og el-

produktion. Med retten til at udnytte lokal egenproduktion

af el, skal også lovgivning og praksis ændres. Ellers bliver

det potentiale, som borgerinddragelse i energi- og klimapo-

litikken åbner for, ikke frigjort.