KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 132: Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 132
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

Forsyning

Dato

8. december 2021

J nr.

2021-11688

/LKI/JBR

Høringsnotat vedr. udkast til elproduktionsbekendtgørelsen og

beredskabsbekendtgørelserne

Elproduktionsbekendtgørelsen og beredskabsbekendtgørelserne blev sendt i

ekstern høring den 11. oktober 2021 med frist for afgivelse af høringssvar den 8.

november 2021.

Der er modtaget i alt 11 høringssvar i høringsperioden. Følgende 5 høringsparter har

fremsendt bemærkninger til bekendtgørelserne:

Better Energy

Cerius og Radius

Dansk Energi

Danske Advokater

Forsyningstilsynet

Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

bekendtgørelserne:

Dansk Arbejdsgiverforening

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Dansk Solkraft

Dansk Producent Ansvar

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af

Energistyrelsens bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For

detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 132: Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser

Beredskabsbekendtgørelserne

Forsyningstilsynet bemærker, at navnet ”Energitilsynet” bør ændres til

”Forsyningstilsynet” de relevante steder i udkast til bekendtgørelse om it-beredskab

for el- og naturgassektorerne.

Energistyrelsen tager bemærkningerne til efterretning og ændrer ”Energitilsynet” til

”Forsyningstilsynet” de relevante steder i beredskabsbekendtgørelserne.

Elproduktionsbekendtgørelsen

§ 1, stk. 2, nr. 3

Danske Advokater bemærker, at formuleringen af § 1, stk. 2, nr. 3, er kompliceret og

uklar og kan give anledning til tvivl om retsstillingen.

Energistyrelsen tager bemærkningerne til efterretning og ændrer § 1, stk. 2, nr. 3,

således, at det tydeligt fremgår, at anlæg, der producerer elektricitet baseret på

vedvarende energi, som har en effekt på 10 til og med 25 MW, og som er meddelt

efter bekendtgørelsens kapitel 2, kan undtages fra krav om tilladelse. Undtagelsen

hertil præciseres derefter i en separat bestemmelse i § 1, stk. 3. Energistyrelsen

finder det hensigtsmæssigt at lade undtagelsen fremgå af en separat bestemmelse,

da det vurderes, at § 1, stk. 2, nr. 3, i højere grad vil blive anvendt end § 1, stk. 3,

hvorfor bestemmelserne opdeles, så undtagelsen af ikke-brændselsbaserede VE-

anlæg på 10 til og med 25 MW tydeligt fremgår i § 1, stk. 2, nr. 3.

Væsentlige ændringer

Better Energy bemærker, at det ud fra definitionen af væsentlige ændringer i

elproduktionsbekendtgørelsen ikke er klart, hvornår der i praksis vil være tale om en

væsentlig ændring af et anlæg, som kræver en tilladelse efter indsendelse af en

meddelelse efter elproduktionsbekendtgørelsen. På den baggrund foreslår Better

Energy, at Energistyrelsen udarbejder en vejledning omkring forståelsen af

væsentlige ændringer.

Energistyrelsen

bemærker,

væsentlig

ændring

defineret

elproduktionsbekendtgørelsens § 8, nr. 10, som ”en ændring, der i væsentlig omfang

påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske forhold, anlæggets levetid eller

forsyningssikkerheden. Dette er der i hvert fald tale om, hvis ændringens

omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende

enhed eller såfremt anlægget skrottes.” Det kan hertil bemærkes, at der vil være tale

om en konkret vurdering i den enkelte sag, om en ændring er af så væsentlig

karakter, at den kræver tilladelse. Til eksempel kan dog nævnes, at der vil være tale

om en væsentlig ændring, hvis en solcellepark udskifter størstedelen af

solcellepanelerne på en solcellepark for at øge kapaciteten af parken, efter

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 132: Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser

solcelleparken har produceret en årrække, hvorefter solpanelerne har mistet en

andel af deres originale effekt. Et andet eksempel på en væsentlig ændring kan være

udskiftning af en større andel af nacellerne på en vindmøllepark, hvorefter

anlægsudstyr udskiftes, som er definerende for anlæggets reguleringsegenskaber.

Overholdelse af øvrig lovgivning

Better Energy foreslår, at sætningerne i bestemmelserne § 9, 2. pkt., § 14, 2. pkt.,

og § 15, 2. pkt., omformuleres, så det i stedet anføres, at tilladelserne kan gives

betinget af, at øvrig relevant lovgivning overholdes. Better Energy begrunder

forslaget med, at det i praksis ikke vil være muligt at dokumentere overholdelse af

alle relevante love og regler allerede inden etablering af et anlæg.

Energistyrelsen tager Better Energys bemærkning til efterretning. Energistyrelsen

præciserer dog dette i bekendtgørelsen med den begrundelse, at der ikke må opstå

tvivl om, at virksomheder kan søge om tilladelse til etablering i god tid og eventuelt

samtidig med, at der afventes svar på øvrige ansøgninger efter anden relevant

lovgivning. Ordlyden i høringsversionen om opfyldelse af øvrig lovgivning kan

således vanskeliggøre hensigten om, at virksomheder kan ansøge om tilladelse i

god tid og samtidig med elproduktionstilladelser. Energistyrelsen ændrer på den

baggrund de relevante bestemmelser således, at det præciseres, at tilladelser efter

elproduktionsbekendtgørelsen kan betinges af, at relevant lovgivning overholdes.

Det bemærkes, at dette indebærer, at det med ændringen også præciseres, at

elproduktionstilladelser kan gives betinget af, at relevante love og regler overholdes.

Nettilslutningsregler

Better Energy bemærker, at det bør tydeliggøres i bekendtgørelsen, at

bestemmelserne i §§ 23 og 24 ikke gælder for anlæg omfattet af bekendtgørelse om

nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

(nettilslutningsbekendtgørelsen).

Cerius og Radius bemærker, at det er ganske uklart, hvilke anlæg bekendtgørelsen

finder anvendelse på, og hvad bekendtgørelsen mere præcist regulerer efter

indsættelsen af § 24. Cerius og Radius foreslår på den baggrund, at der indsættes

en anvendelsesbestemmelse helt indledningsvist i bekendtgørelsen, hvor det klart

anføres, hvad bekendtgørelsen regulerer samt for hvilke anlæg.

Derudover bemærker Cerius og Radius, at det er uklart, at der i

elproduktionsbekendtgørelsen er en nettilslutningsbestemmelse i § 24, som er

reguleret i § 4 i nettilslutningsbekendtgørelsen. Cerius og Radius mener, at det ser

ud til, at tilslutninger reguleres to steder. Derudover fremhæver Cerius og Radius, at

formuleringen i elproduktionsbekendtgørelsens § 24 er anderledes end den

formulering, der tidligere var i høring i nettilslutningsbekendtgørelsen.

Cerius og Radius bemærker endeligt, at det tydeligt bør fremgå, hvilke anlæg der

reguleres rent tilslutningsmæssigt i elproduktionsbekendtgørelsen og ikke i

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 132: Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser

nettilslutningsbekendtgørelsen,

bekendtgørelsens navn.

ligesom

dette

ligeledes

bør

fremhæves

Dansk Energi bemærker for det første, at § 24 finder anvendelse på anlæg, der

producerer VE-elektricitet, og at dette også er anvendelsesområdet for

nettilslutningsbekendtgørelsen. Dansk Energi mener ikke, at det samme forhold skal

reguleres ved flere retsakter. For det andet bemærker Dansk Energi, at der ikke er

sammenfald i ordlyden af elproduktionsbekendtgørelsens § 24 og § 4 i

nettilslutningsbekendtgørelsen. For det tredje bemærker Dansk Energi, at der i

forbindelse med den seneste høring af nettilslutningsbekendtgørelsen blev gjort

opmærksom på behovet for præcisering af den såkaldte afstandsregel, så det

fremgår klart, at afstandsreglen er tiltænkt tilslutninger på 50 kV-niveau og opefter.

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at det fremgår af bekendtgørelsens

anvendelsesområde i kapitel 1, at reglerne om tilslutning af elproduktionsanlæg i

kapitel 4 ikke finder anvendelse på elproduktionsanlæg omfattet af regler udstedt i

medfør af § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Energistyrelsen vurderer det

hensigtsmæssigt, at dette fremgår af kapitel 1, som indeholder øvrige bestemmelser

om bekendtgørelsens anvendelsesområde. Energistyrelsen har desuden efter

høringen indsat vejledende overskrifter i anvendelseskapitlet. Det er således ikke

hensigten, at elproduktionsbekendtgørelsen skal regulere tilslutning for anlæg, som

er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen.

Energistyrelsen tager bemærkningerne vedr. formuleringen af § 24 til efterretning.

Bestemmelsen ensrettes med nettilslutningsbekendtgørelsen således, at ordlyden i

de to bekendtgørelser er enslydende. Derudover tilføjes definitionen af relevant

spændingsniveau,

som

det

spændingsniveau,

som

net-

eller

transmissionsvirksomheden har anvist. Endvidere tilføjes definitionen af

eksisterende station, som en transformerstation i det kollektive net, som eksisterer

på tidspunktet for indgåelse af nettilslutningsaftale. Definitionerne vil ligeledes

fremgå enslydende i nettilslutningsbekendtgørelsen.

Dobbeltregulering

Better Energy bemærker, at § 7, stk. 2, nr. 9, 10 og 11, § 10, stk. 1, nr. 9, 10 og 11,

og § 15, stk. 1, nr. 16, 17 og 18, indeholder krav om indsendelse af oplysninger, som

allerede er reguleret i RfG. På den baggrund foreslår Better Energy, at de nævnte

bestemmelser udgår af bekendtgørelserne for at undgå dobbeltregulering.

Energistyrelsen er enig i, at oplysninger i § 7, stk. 2, nr. 9, 10 og 11, § 10, stk. 1, nr.

9, 10 og 11, og § 15, stk. 1, nr. 16, 17 og 18, som skal fremsendes i forbindelse med

ansøgninger efter elproduktionsbekendtgørelsen, også fremsendes i forbindelse

med anlæggets påvisning af overholdelse af RfG’en til den relevante

systemoperatør. Energistyrelsen bemærker dog, at oplysningerne, der omfatter

reguleringsegenskaber, spændings- og frekvensregulering, mulighed for

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 132: Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser

spændingsløst net og dellastegenskaber, ikke oplyses til Energistyrelsen, når der

etableres nye anlæg, eller at eksisterende anlæg ændres. Energistyrelsen vurderer

derfor, at det er relevant at modtage disse oplysninger i forbindelse med ansøgninger

efter elproduktionsbekendtgørelsen, blandt andet for at oplyse, hvilke krav der stilles

til anlæggets tekniske egenskaber efter RfG’en. Det er blandt andet relevant for

Energistyrelsen at vide, hvilken anlægskategori anlægget er tildelt efter RfG’en af

den relevante systemoperatør, da dette dikterer, hvilke krav der stilles til anlægget.

Energistyrelsen vurderer på den baggrund ikke, at der er tale om dobbeltregulering.

Undtagelse fra bevillingskravet

Better Energy foreslår, at bestemmelsen i § 2 om undtagelse fra bevillingskravet

ensrettes med bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg,

bølgekraftanlæg og vandkraftværker, således, at de anlæg, som er omfattet af

bekendtgørelsen om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og

vandkraftværker også undtages fra bevillingskravet efter § 2.

Energistyrelsen tager Better Energys bemærkninger til efterretning og tilpasser

bekendtgørelsen således, at solfangeranlæg i bekendtgørelsen erstattes med

vandkraftværker. Dette begrundes med, at begrebsanvendelserne dermed ensrettes

ift. øvrig regulering på området, samt at solfangeranlæg normalt ikke sættes i

forbindelse med elproduktion.

Energistyrelsen har under høringen af udkast til elproduktionsbekendtgørelsen og

beredskabsbekendtgørelserne desuden fundet anledning til at præcisere og

strukturere udkastet til elproduktionsbekendtgørelsen, herunder særligt

bekendtgørelsens kapitel 1 om anvendelsesområdet. Ændringerne har kun

opklarende betydning.

Side 5/5