Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 131
Offentligt
2507567_0001.png
Samråd i Folketingets Finansudvalg d. 17. december
2021 vedr. de stigende energipriser
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
Varme
Dato
J nr.
2021-4390
/ jarys
Samrådsspørgsmål C
I Folketingets Finansudvalg har Torsten Schack Pedersen
og
Kim
Valentin
(V)
stillet
ministeren
følgende
samrådsspørgsmål C:
”Hvilke overvejelser gør regeringen sig om de stigende
energipriser for danske virksomheder og husholdningernes
økonomi?”
Ministerens svartale:
Tak for ordet.
Der er særligt tre pointer, der danner baggrund for
regeringens perspektiver på de høje energipriser.
For det første: Årsagen til de høje energipriser: Det er særligt
knyttet til, at gasprisen er høj – og hertil en lang række
sammenfaldende faktorer. Prisstigningerne vurderes at
være midlertidige.
Side 1/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0002.png
For det andet: Vi er i Danmark er godt rustet over for fossile
prisstigninger
pga.
vores
grønne
omstilling
af
varmesektoren. Situationen tydeliggør, at vi skal fortsætte
den grønne omstilling.
Og for det tredje: Der er allerede i dag en række muligheder
for at modgå konsekvenser fra de høje energipriser. Dem
skal vi huske at udnytte. Og regeringen har hertil lanceret
understøttende tiltag.
Jeg vil gerne uddybe de tre pointer lidt mere.
Energinet peger på, at gas- og elpriserne i indeværende
fyringssæson vil være væsentligt højere end sidste sæson.
Dvs. vi har oplevet – og vil opleve vinteren over - store
prisstigninger på særligt gas, men også på elprisen. Der er
ikke tale om en isoleret danske hændelse - hele Europa er
ramt af de høje priser.
De høje energipriser skyldes en lang række faktorer, men er
dog særligt knyttet til, at gasprisen er høj. Der er mindre gas
end sædvanligt i de europæiske gaslagre, fordi sidste vinter
var lang og kold.
Side 2/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0003.png
Det skal også ses i sammenhæng med et fald i europæisk
egenproduktion af gas pga. bl.a. renovering af centrale felter
i Norge og det danske felt Tyra. Og mindre gasleverancer fra
Rusland end forventet.
Samtidig er efterspørgslen efter flydende gas i Asien
begyndt at stige, fordi aktiviteten er steget i industrien efter
COVID-19-genåbningerne.
Der er en sammenhæng mellem den høje gaspris og den
høje elpris. Elmarkedet er ligeledes påvirket af en høj
efterspørgsel, samtidig med, at der har været lav vandstand
i Norges vandreservoirs til brug for vandkraft og en relativt
vindstille periode sammenlignet med sidste år.
Det har ført til, at det nedadgående pres fra vedvarende
energi på elprisen er mindre end sidste år, og at den
prissættende faktor på elmarkedet bliver gaskraftværker.
Og da gasprisen er høj, kombineret med høje priser på kul
og CO2-kvoter, har det ført til prisstigninger på el.
De høje priser på el og gas forventes at være et midlertidigt
problem. Markedet indikerer p.t., at særligt gaspriserne
falder fra april 2022, hvilket man kan se på de såkaldte
Side 3/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0004.png
forward-markeder, hvor der handles el og gas med en
længere tidshorisont end de kortsigtede markeder.
Det er også vigtigt for mig at sige i dag, at Energinet
vurderer, at forsyningssikkerheden ikke er i fare. Energinet
følger dog situationen tæt.
Der er således ikke tale om en samfundskritisk situation,
men der kan naturligvis være tale om en vanskelig
økonomisk situation for den enkelte borger og for den
enkelte virksomhed over vinteren.
Høje energipriser vil have konsekvenser for husholdninger i
hele Europa. Men husholdningerne i EU rammes i
varierende grad. Generelt kan man sige, at særligt øst- og
sydeuropæiske lande rammes i højere grad.
Herhjemme skal man først og fremmest huske på, at rigtig
mange steder i landet vil husholdningerne kun i mindre grad
eller slet ikke være påvirket af øgede varmeudgifter.
Det skyldes bl.a. at vi har et godt fjernvarmesystem. Omkring
to tredjedele af husstandene i Danmark har fjernvarme, og
fjernvarmeselskaberne er langt i den grønne omstilling,
ligesom mange samtidig har flere varmekilder bl.a. baseret
på
affald
og
biomasse.
Det
skaber
en
stor
Side 4/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0005.png
modstandsdygtighed
energipriser.
mod
de
nuværende
højere
Samtidig har vi i Danmark et relativt højt afgiftsniveau, og
derfor udgør selve energien en mindre andel af den samlede
regning sammenlignet med andre lande, hvorfor stigningen
kan opleves større i andre lande.
Når det er sagt, vil der dog også være husholdninger i
Danmark, der vil blive påvirket af de høje energipriser. Det
vil afhænge af, hvilken energiform, der opvarmer hjemmet.
Særligt dem, der har et gasfyr, eller der, hvor fjernvarmen i
høj grad stadig er baseret på naturgas vil forventeligt blive
påvirket.
Ud af Danmarks godt 2,7 mio. husstande får omkring
400.000 husstande varmen fra et naturgasfyr, og omkring
40.000 husstande ligger i fjernvarmeområder
med en høj
gasandel.
For disse husstande kan prisstigningen risikere at blive på
over 1.400 kr. om måneden i vinterperioden, hvis
gaspriserne fortsætter på nuværende niveau.
Side 5/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0006.png
Merudgiften til varme vil dermed kunne udgøre 2-3 pct. af en
families disponible indkomst. Den konkrete prisstigning
afhænger naturligvis af bl.a. boligstørrelse og energiforbrug.
Det er ikke alle, der har økonomien til sådan en uforudset
udgift. Og for økonomisk vanskeligt stillede borgere, der
bliver hårdt ramt, er det vigtig at gøre brug af de allerede
eksisterende ordninger.
Pensionister kan søge om varmetillæg. Varmetillægget kan
blive genberegnet ved væsentlige ændringer i løbet af året
og ved slutningen af året. Det giver bedre sikkerhed for, at
regningerne kan betales.
Trængte pensionister og kontanthjælpsmodtagere har
desuden mulighed for hjælp og støtte til uforudsete udgifter,
hvis kommunen finder, at borgeren ikke har penge til at
betale udgiften selv.
For yderligere spørgsmål om de eksisterende ordninger, kan
jeg henvise til beskæftigelsesministeren.
Når det kommer til virksomhederne skal man huske på, at
en stor del af vores samhandel og konkurrence er med
resten af Europa.
Side 6/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0007.png
Energipriser
påvirker
i
virksomhedernes
lighed
internationale
andre
konkurrenceevne
med
produktionsomkostninger, og virksomhederne vil generelt
kunne forvente at opleve lavere efterspørgsel.
Danske virksomheder – set under et – kan dog forventes at
blive mindre hårdt ramt end virksomheder i Europa generelt,
da de påvirkes mindre af udsving i energipriserne.
Det skyldes, at danske virksomheder har en relativt lav
energiintensitet sammenlignet med andre virksomheder i
Europa.
De stigende energipriser forventes på den baggrund ikke at
svække danske virksomheders konkurrenceevne generelt
set. Enkelte virksomheder med høj energiintensitet kan dog
opleve
forringet
konkurrenceevne,
afhængigt
af
energiforbruget i konkurrerende virksomheder på det
internationale marked.
Regeringen
har
foreslået
en
varmepakke.
Pakken
indeholder en pulje på 100 mio. kr. til kommunernes øgede
udgifter til f.eks. personligt tillæg til pensionister og
kontanthjælpsmodtagere. Det skaber økonomisk tryghed
når kommunerne bruger de nævnte ordninger.
Side 7/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0008.png
Regeringen har lavet en aftale med Dansk Fjernvarme om
udglatning af varmeregningerne. Regeringen og Dansk
Fjernvarme opfordrer fjernvarmeselskaberne til at udglatte
kundernes regninger, så prisstigningerne ikke kommer på én
gang, men bliver fordelt over året. Derudover har
Energistyrelsen og Forsyningstilsynet oprettet en hotline og
rådgiver fjernvarmeselskaber om reglerne for, hvordan
værkerne konkret udglatter regningerne.
En række lavere afgifter gør energiregningen generelt
mindre. Klimaaftalen satte elvarmeafgiften ned til EU’s
minimumssatser
for
husholdninger
og
virksomheder.
Derudover har regeringen i
Danmark kan mere I
foreslået at
sænke elafgiften markant frem mod 2030.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har desuden
iværksat
langsigtede
og
initiativer,
som
understøtter
grønne
husholdningernes
fjernvarmeselskabernes
omstilling væk fra fx gas og olie.
Der er bl.a. afsat midler til at støtte udfasning af olie- og
gasfyr samt fjernvarmeselskabers omstilling fra fossile
brændsler til varmepumper. Og vi oplever stor efterspørgsel
fra danskerne om at skifte fra sort varme til grøn varme.
Side 8/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0009.png
Konkret
er
der
givet
tilsagn
om
støtte
til
49
fjervarmeprojekter, der forventes at give omkring 16.000
husholdninger
14.000 at
grøn
fjernvarme.
konverteringer
Heraf
fra
forventes ca.
gasfyr.
Og
være
Energistyrelsen er stadig ved at behandle de allersidste
ansøgninger, så tallet kan nå at blive større allerede i år.
Der arbejdes også på at få endnu flere varmekilder ind i
fjernvarmeforsyningen. Nye regler for overskudsvarme
ventes at træde i kraft 1. januar 2022.
De nye regler fremmer udnyttelsen af overskudsvarme,
hvilket medfører nye kilder til varme. Det giver en mere
energieffektiv og robust varmeforsyning over for fx stigende
energipriser.
Den grønne omstilling er en væsentlig del af løsningen i
forhold til de stigende fossile energipriser – ikke en del af
problemet. Priserne i markedet signalerer, at grøn energi er
billigere end kul og gas.
De stigende priser må derfor ikke bremse den grønne
omstilling, men viser tværtimod behovet for at accelerere
den grønne omstilling ikke kun i Danmark, men i Europa.
Side 9/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0010.png
Det gælder både i forhold til at udbygge forsyningen med
vedvarende energi og øge indsatsen for energieffektivitet og
fleksibilitet, da det på sigt vil være med til at afhjælpe
udfordringerne med svingende energipriser og mindske
afhængigheden af import af fossile brændsler.
De seneste europæiske analyser peger på, at el- og
gasmarkedet fungerer som forventet. Det europæiske
marked er nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden i
Europa,
integrationen
af
vedvarende
energi
og
konkurrencedygtige priser.
Derfor ser regeringen heller ikke på baggrund af den
nuværende situation grundlag for strukturelle ændringer af
EU’s energipolitik.
Dette gælder i særdeleshed EU’s kvotehandelssystem og
den europæiske regulering af el- og gasmarkedet. Begge er
centrale instrumenter i forhold til at sikre den grønne
omstilling og lavere priser.
Herhjemme vælger flere og flere husholdninger at skifte
gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme. Samtidig er
de fossile brændsler som kul, olie og naturgas på vej ud af
fjernvarmesektoren i ekspresfart, så i 2030 er den danske
fjernvarmesektor blevet nærmest helt grøn og fossilfri.
Side 10/11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Kopi af talepapir fra samråd i Finansudvalget den 17/12-21 om stigende energipriser
2507567_0011.png
Mange
fjernvarmeselskaber
har
allerede
truffet
investeringsbeslutning om at skifte deres gamle gaskedel ud
med en af de nye grønne teknologier. Desværre har alle ikke
foretaget investeringen endnu.
Forventningen må derfor være, at gasprisen vil spille en
mindre rolle for varmeregningen i fremtiden – i takt med at
gassen i varmesektoren udfases frem mod 2030.
Vi må i fremtiden forvente større udsving i energipriserne
over døgnet og over året. En stigende VE-andel medfører
således, at priserne vil afhænge mere af vind og vejr.
Regeringen
er
derfor
optaget
af
fortsat
fokus
på
energieffektiviseringer og fleksibilitet. Vi skal bruge energien
effektivt og fleksibelt – det vil gøre os mere robuste over for
eventuelle fremtidige energiprisstigninger.
Side 11/11