KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 129
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23

Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. december 2021

J nr.

.4390

Finansudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 23

FIU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Torsten Schack Pedersen (V) og Kim Valentin (V).

Spørgsmål 23

Vil ministeren redegøre for effekterne af de stigende energipriser på statens finan-

ser og effekterne for virksomhedernes konkurrenceevne og økonomi samt hushold-

ningernes disponible indkomster, og i forlængelse heraf oplyse, hvilke initiativer re-

geringen vil tage for at modvirke de negative konsekvenser af de stigende energi-

priser? Frist for dette spørgsmål er 2 dage før besvarelsen af FIU alm. del – sam-

rådsspørgsmål C.

Svar

De globale energimarkeder er ramt på flere fronter. De høje priser på særligt el og

gas skyldes således et sammenfald af en lang række faktorer, særligt situationen

på gasmarkedet, hvor en kold og lang vinter (2020/21) og en øget global efter-

spørgsel efter gas i industrien har været med til også at presse prisen op på el. I

Danmark kan vi kun i begrænset omfang påvirke energipriserne direkte. Kraftvær-

ker, der i flere EU-lande producerer el på fossile brændsler som kul og gas, er sta-

dig prisfastsættende på elmarkedet det meste af året. De stigende gaspriser sætt-

ter sig i elmarkedsprisen, da el sælges på markeder på tværs af landegrænser. An-

dre faktorer har bl.a. været en lav vandbeholdning i de norske vandreservoirer og

en mere vindstille periode i 2021 end normalt. Det betyder, at det nedadgående

pres på priserne, som udbygningen med vedvarende energi ellers leverer, har væ-

ret lidt lavere i 2021 end i 2020. Dertil kommer høje kul- og CO

-kvotepriser, der

også er en medvirkende faktor til at drive elprisen op.

For spørgsmålene om effekterne på statens finanser og husholdningernes dispo-

nible indkomster har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser føl-

gende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Statens finanser

De høje energipriser påvirker statens indtægter og udgifter gennem en lang række

forskellige kanaler. Det vurderes ikke muligt at give et konsolideret skøn for, hvor-

dan de høje energipriser samlet set påvirker statens finanser. Nedenfor er beskre-

vet, hvordan de høje energipriser bl.a. påvirker statens indtægter og udgifter.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Statens indtægter

De høje energipriser øger husholdningernes udgifter til blandt andet elektricitet,

gas, opvarmning samt brændstof. Det reducerer husholdningernes købekraft og vil

herigennem dæmpe forbrugsudviklingen.

Tilsvarende påvirker højere energipriser virksomhedernes produktionsomkostnin-

ger og kan føre til, at virksomhederne vælter de stigende omkostninger over i

salgspriserne, hvilket kan reducere efterspørgslen fra både ind- og udland. Relativt

til andre lande kan dansk industri dog have en konkurrencefordel i at være mindre

energitung og mere energieffektiv,

jf. nedenfor,

hvilket kan reducere det direkte

gennemslag af de stigende energipriser på dansk økonomi. I udlandet dæmper hø-

jere energipriser også efterspørgslen generelt og dermed også efterspørgslen efter

danske varer og tjenester, hvilket kan reducere eksporten. De høje energipriser vil

dermed dæmpe aktiviteten i Danmark såvel som i resten af verden.

Stigningen i energipriserne vurderes pt. at være betinget af midlertidige forhold,

hvilket vil begrænse gennemslaget i økonomien. Hvis energipriserne forbliver på et

højt niveau i en længere periode eller stiger yderligere, må afdæmpningen imidler-

tid forventes at blive mere mærkbar.

Stigningen i energipriserne vil have direkte statsfinansielle konsekvenser via fx pro-

venu fra energiafgifter, udgifter til støtte til vedvarende energi mv. Hertil kommer af-

ledte virkninger på indtægter og udgifter af den generelle virkning på efterspørgslen

i økonomien af stigende energipriser,

jf. ovenfor.

Et dæmpet privatforbrug vil såle-

des alt andet lige reducere provenuet fra forbrugsafgifter mv.

Statens udgifter

De stigende energipriser medfører, at statens udgifter til en række VE-støtteordnin-

ger særligt i 2022 forventes at være lavere end tidligere skønnet. Det skyldes, at

støtten for en række ordninger er bundet op på el- eller gasprisen.

Tabel 1

viser de skønnede, marginale ændringer i udgifter til VE-støtte på de ud-

giftskonti, hvor støtteudgifterne bl.a. afhænger af energipriserne. Skønnene er ba-

seret på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste fremskrivning over ud-

gifter til VE-støtte. Støtteudgifterne er påvirket af flere forhold, men ændringerne

kan primært tilskrives de øgede energipriser. I 2022 ventes udgifterne til VE-støtte

pt. at være cirka 2,7 mia. kr. lavere end forudsat ifm. FFL22. I de løbende frem-

skrivninger af dansk økonomi og vurderinger af de offentlige finanser vil der for en

lang række udgifts- og indtægtsposter kunne opleves forskydninger, der både træk-

ker i opadgående og nedadgående retning. Det er et sundt princip, at de udgiftspo-

litiske prioriteringer ikke afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- eller ind-

tægtsposter. Denne tilgang muliggør langsigtede prioriteringer i udgiftspolitikken.

Side

2/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bemærkes, at da udgifterne afhænger af energipriserne, er skønnene for VE-

udgifter behæftet med betydelig usikkerhed, og der sker løbende betydelige æn-

dringer i forventningerne til udgifterne.

Tabel 1

Marginale ændringer i udgifter til VE-støtte ift. FFL22 på FL-konti, der bl.a. afhænger af energiprisen

2022

Mio. kr. (2022-PL)

29.24.21. Biogas (til transport

og proces)

29.25.09 Tilskud til opgrade-

ring eller rensning af biogas

29.25.22. Tilskud vedr. hav-

vind

29.25.23. Tilskud vedr. land-

vind

29.25.25. Tilskud vedr. solcel-

ler

29.25.27. Tilskud vedr. biogas

29.25.29. Tilskud vedr. decen-

tral kraftvarme

29.25.30. Tilskud vedr. øvrige

kategorier

I alt

Heraf under delloft for drift

-48,1

-799,7

-1.052,5

-163,2

-70,4

-478,1

-16,6

-49,4

-2.678,5

-48,1

-59,5

-832,3

-8,4

-0,2

-20,1

-270,3

-0,7

-13,2

-1.205,2

-59,5

-12,2

-190,4

-2,2

5,2

-14,9

-67,1

-0,3

-13,4

-295,3

-12,2

-7,3

-133,2

-39,1

5,7

-14,2

-48,8

-10,8

-247,7

-7,3

2023

2024

2025

Anm.: De skønnede ændringer er behæftede med væsentlig usikkerhed.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Husholdningernes økonomi

Der spørges til effekterne af de stigende energipriser på husholdningernes dispo-

nible indkomster. Den disponible indkomst omfatter personlig indkomst fratrukket

skat og pensionsindbetalinger, men den omfatter ikke forbrugsudgifter til energi- og

forsyningsydelser. Højere energipriser har derfor ikke betydning for de disponible

indkomster. De højere priser har dog betydning for husholdningernes samlede øko-

nomi, og nogle husstande forventes at bliver forholdsvis hårdt ramt.

Finansministeriet har ikke kendskab til et samlet analyseapparat, der gør det muligt

at opgøre, hvor meget de stigende energipriser vil påvirke de konkrete husholdnin-

gers forbrugsudgifter. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes oplysninger af en

tilfredsstillende kvalitet, om hvilken opvarmningsform (fjernvarme, varmepumpe,

gasfyr, oliefyr mv.) den enkelte bolig er opvarmet med, samt at der ikke systematisk

indhentes oplysninger til analysebrug, der knytter den enkelte energileverandør (fx

fjernvarmeværk) til boligen.

tabel 2

er der dog opstillet en række regneeksempler for et udvalg af familietyper

med de opvarmningsformer, der forventes at opleve

de største prisstigninger.

Ek-

semplerne er baseret på vinterhalvåret (Q4 og Q1) og defineres i det videre som fy-

ringssæsonen. Det vurderes, at varmebehovet i fyringssæsonen udgør ca. 80 pct.

af det samlede varmebehov på et år.

Side

3/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirka to tredjedele af husstandene opvarmes med fjernvarme. Det bemærkes, at

langt hovedparten af fjernvarmekunderne ikke forventes at opleve prisstigninger

over 700 kr. for fyringssæsonen 2021/2022 svarende til en månedlig merudgift set

over seks måneder på under 120 kr. Det skal desuden bemærkes, at de skønnede

merudgifter til energi er fordelt ud på de seks måneder i fyringssæsonen fra oktober

2021 til og med marts 2022, uanset at den faktiske betaling kan forfalde på et se-

nere tidspunkt og/eller over en længere periode.

For et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig på 100 m2 og gasfyr som primær

opvarmningsform, skønnes den månedlige merudgift til opvarmning at udgøre

1.420 kr. for fyringssæsonen 2021/2022 sammenlignet med fyringssæsonen

2020/2021,

jf. tabel 2.

Opvarmes boligen med fjernvarme baseret på hovedsageligt

gas eller el, skønnes merudgiften at udgøre henholdsvis 1.700 og 480 kr. Der for-

ventes ikke prisstigninger på fjernvarme baseret på biomasse eller affald som følge

af stigende el- og gaspriser.

Side

4/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 2

Konsekvenser af højere energipriser i fyringssæsonen (Q4 og Q1) 2021/22 for udvalgte familietyper

med udvalgte energiformer, der forventes at blive særlig hårdt ramt af de stigende energipriser

Kontant-

Arbejder-

hjælpspar i

lejebo- par i 100 m leje- par i 200 m ejer-

100 m

bolig med 2 børn bolig med 3 børn

lig med 2 børn

Pensionist-

par i 85 m

leje-

bolig*

--------- Månedlig merudgift til opvarmning i fyringssæson, kroner -----------

Hvis boligen opvarmes med:

- Gasfyr

- Individuel varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

1.420

680

250

480

1.700

1.420

680

250

480

1.700

2.830

1.370

480

964

3.400

520

150

100

160

560

Merudgift til opvarmning som andel af den årlige varmeudgift, pct.

Hvis boligen opvarmes med:

- Gasfyr

- Individuel varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

105

Merudgift til opvarmning som andel af familiens disponible indkomst, pct.

Hvis boligen opvarmes med:

- Gasfyr

- Individuel varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

2,8

1,3

0,5

0,9

3,3

1,6

0,8

0,3

0,5

1,9

2,7

1,3

0,5

0,9

3,2

1,2

0,3

0,2

0,4

1,3

Månedlig merudgifter til elforbrug (ikke opvarmning)

i fyrringssæsonen, kroner

Elforbrug til belysning mv.

460

760

290

Note: *) Inkl. varmetillæg. Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning har mulighed for at modtage

varmetillæg. Varmetillægget ydes som en aftagende del af varmeudgiften, der er større end egenbetalingen og

op til et maksimumbeløb på årligt 22.500 kr. (2021-niveau). Varmetillægget afhænger også af den personlige

tillægsprocent.

Anm.: Merudgiften vurderes fsva. fjernvarmekategorierne at være høje estimater, da der bl.a. ikke er taget højde for

fjernvarmeselskabernes handlerum. Merudgiften vurderes at være overestimeret for boligen på 200 m

, da

beregningen ikke tager højde for, at varmeomkostningen i en sådan bolig ofte ikke vil være dobbelt så stor

som i en bolig på 100 m

. Merudgifter er afrundet til nærmeste 10 kr. Afrunding kan medføre, at tal ikke

summer til samlet merudgift. Fyringssæsonen er defineret som 4. kvartal samt 1. kvartal det følgende år.

Merudgiften for fyringssæsonen 2021/22 er beregningsteknisk lagt ind i familiernes varmeregnskab for 2021.

Fjernvarmeværker, som baserer sig på mere end 75 pct. gas henholdsvis 50 pct. eldrevne varmepumper, er

defineret som et fjernvarmeværk med høj andel gas henholdsvis eldrevne varmepumper.

Kilde: Beregninger baseret på Finansministeriets familietypemodel

Side

5/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet oplyser, at ud af Danmarks godt 2,7 mio.

husstande får ca. 400.000 husstande varmen fra et naturgasfyr, og omkring 40.000

husstande ligger i fjernvarmeområder med en høj gasandel. Det er således disse

hustande der – afhængig af boligens størrelse og individuelt behov – kan risikere

en større stigning i varmeregningen,

jf. tabel 2.”

For spørgsmålet om virksomhedernes konkurrenceevne har jeg indhentet bidrag

fra Erhvervsministeriet, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Virksomhedernes konkurrenceevne

Energipriser påvirker virksomhedernes internationale konkurrenceevne i lighed

med andre produktionsomkostninger, og virksomhederne vil generelt opleve lavere

efterspørgsel. Virksomheder vil dog i et vist omfang kunne overvælte de øgede om-

kostninger i priserne. Danske virksomheder – set under et – forventes at blive min-

dre hårdt ramt end virksomheder i Europa generelt, da de relativt set påvirkes min-

dre af udsving i energipriserne. Det skyldes, at de har en relativt lav energiintensitet

sammenlignet med virksomheder i EU- og OECD-lande, jf. figur 1.

Figur 1. Energiintensitet opgjort som energiforbrug pr. enhed af BNP (2000, 2010 og

2018)

Anm.: Energiintensitet er et mål for, hvor effektivt energi anvendes inden for økonomien og opgøres som forholdet mellem

energiforbrug og økonomisk eller fysisk output. Energiintensitet er mål ved energiforbrug pr. enhed BNP.

Kilde:

Environment at a Glance 2020,

OECD.

De stigende energipriser forventes på den baggrund ikke at svække danske virk-

somheders konkurrenceevne generelt set. Enkelte virksomheder med høj energiin-

tensitet kan dog opleve forringet konkurrenceevne, afhængigt af energiforbruget i

konkurrerende virksomheder på det internationale marked.”

Eksisterende ordninger og regeringens initiativer

De stigende varmepriser kan særligt ramme dem hårdt, der har svært ved at finde

penge til uforudsete regninger. Derfor har regeringen spillet ud med en varme-

pakke, hvor det foreslås at afsætte en pulje på 100 mio. kr. som kommunerne kan

Side

6/7

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 129: Besvarelse af spørgsmål om energipriser til hhv. Europaudvalget og Finansudvalget fra klima-, energi- og forsyningsministeren

søge. Med puljen kan kommunerne blive kompenseret direkte for merudgifter til

ydelser, der dækker borgeres øgede varmeregninger. Det drejer sig om ordnin-

gerne personligt tillæg til pensionister og hjælp til enkeltudgifter til kontanthjælps-

modtagere samt modtagere af selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse

m.fl.

Kontanthjælpsmodtagere og andre, som har været udsat for en social begivenhed

(eks. sygdom eller arbejdsløshed), og som har høje boligudgifter eller stor forsør-

gerbyrde kan desuden efter gældende regler søge særlig støtte hos kommunen.

Pensionister med ingen eller få supplerende indtægter kan ligeledes efter gæl-

dende regler søge om at få varmetillæg. Der er desuden mulighed for at få sit eksi-

sterende varmetillæg genberegnet, hvis ens varmeregning er steget væsentligt.

Pensionister kan kontakte Udbetaling Danmark, som administrerer ordningen og få

vejledning om dette.

Regeringen har desuden lavet en aftale med Dansk Fjernvarme om udglatning af

varmeregningerne. Regeringen og Dansk Fjernvarme opfordrer fjernvarmeselska-

berne til at udglatte kundernes regninger, så prisstigningerne ikke kommer på én

gang, men bliver fordelt over året. Derudover har Energistyrelsen og Forsyningstil-

synet oprettet en hotline, hvor fjernvarmeselskaber kan få rådgivning om reglerne

for, hvordan værkerne konkret kan udglatte regningerne.

Med

klimaaftalen for energi og industri (2020)

blev det besluttet at nedsætte elvar-

meafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,8 øre/kWh for husholdninger. Det betyder, at det

bliver væsentligt billigere at opvarme sit hus med eldrevne varmekilder som f.eks.

varmepumper. Desuden har regeringen foreslået at lempe elafgiften i udspillet

Dan-

mark kan mere I.

Elafgiften blev ligeledes lempet i

Energiaftalen fra 2018.

Hjemmesiden SparEnergi.dk er opdateret, så borgerne har én samlet indgang til in-

formation om energipriserne. På siden kan man finde viden om, hvordan man selv

her og nu kan spare på energien, hvordan og hvilke tilskud, der kan søges, og

hvordan for eksempel energirenoveringer på længere sigt kan hjælpe med at ned-

bringe energiregningen.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

7/7