Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2501245_0001.png
Notat: Det bæredygtige potentiale for CO
2
-
fangst og lagring
Af Karsten Capion og Tobias Johan Sørensen, november 2021
Indhold
Sammenfatning ................................................................................................................................................. 2
Politiske anbefalinger ........................................................................................................................................ 2
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Nødvendigt med afklaring og tidlig handling .................................................................................................... 3
Der er brug for både afgifter og tilskud ............................................................................................................. 4
Bæredygtige kilder til CO
2
-fangst ...................................................................................................................... 5
Affaldsforbrændingsanlæg ............................................................................................................................ 6
Industrielle processer .................................................................................................................................... 8
Biogas .......................................................................................................................................................... 10
Tvivlsom økonomi og klimaeffekt ved biomasse-CCS ................................................................................. 11
Direct-Air-Capture ....................................................................................................................................... 11
CCS er Ingen sovepude
–
der er behov for yderligere reduktioner i alle sektorer .......................................... 12
Lagring af CO
2
.................................................................................................................................................. 13
Start med lagring offshore........................................................................................................................... 13
Kystnære lagre er økonomisk fordelagtige ................................................................................................. 14
Svært at satse for stort ................................................................................................................................ 14
CCS har større klimagevinst end kulstofbaseret PtX ....................................................................................... 15
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0002.png
Sammenfatning
•
•
•
•
CCS kan give hurtige reduktioner frem mod 2030 ved at lagre CO
2
fra udledninger, der er vanskelige
at undgå.
Regeringens klimaprogram beskriver et teknisk potentiale på 9 mio. tons. Der er ikke en plan for,
hvor stor en del af dette potentiale man ønsker at indfri.
Der er med klimaaftalen fra juni 2020 afsat finansiering til at indfri 0,4 mio. tons med CCS i 2025 og
0,9 mio. tons i 2030.
Der er oplagte kilder til CCS fra affaldsforbrændingsanlæg, biogasanlæg og industrielle processer.
CONCITO vurderer, at disse kilder tilsammen bør bidrage med 1 mio. tons i 2025 og 5 mio. tons i
2030, inklusiv de allerede aftalte reduktioner.
CCS på biogasanlæg bør bidrage med mindst 0,5 mio. tons i 2025 og 1,5 mio. tons i 2030
CCS på affaldsforbrænding bør bidrage med 0,5 mio. tons i 2025 og 2 mio. tons i 2030
CCS på industrielle processer bør bidrage med mindst 1,5 mio. tons i 2030.
CCS på biomasse er relativt dyrt og har begrænset klimaeffekt, da biomasse i praksis ikke er CO
2
neutralt.
Lagring af CO
2
giver billigere reduktioner end produktion af brændsler med CO
2
(også kaldet CCU).
Derudover har CCS den samme klimaeffekt som CCU, men et meget lavere energiforbrug. Det
tillader derfor, at den grønne strøm kan bruges til at opnå yderligere reduktioner f.eks. til
transportsektoren.
CCS er en del af den langsigtede løsning, da vi også på langt sigt skal flytte CO
2
fra atmosfæren til
undergrunden
–
såkaldte negative udledninger.
Lagring under land / kystnært er billigere end lagring på havet. Sidstnævnte forventes dog at kunne
sættes i gang med kortest tidshorisont.
•
•
•
•
•
•
•
Politiske anbefalinger
•
Skab rammebetingelserne for at CCS kan levere mindst 1 mio. tons i 2025 og mindst 5 mio. tons i
2030. Dette vil kræve hurtig handling på den korte bane. Både ift. til sikring af finansiering og til
sikring af transport- og lagringskapacitet.
Øg puljen til CCS fra 2025 og frem, så der skabes sikkerhed for at en større del af potentialet
indfries. Fastlæg i denne sammenhæng en indfasningssti for CCS i Danmark.
Omlæg affaldsafgifterne, der i dag primært betales for varmeproduktion, til en afgift på
udledninger. En provenuneutral omlægning vil give 1.300 kr./ton fossil CO
2
i dag.
Afsæt en separat pulje til at indfri CCS-potentialet fra biogasanlæg, så vi får lagret den CO
2
, der i
dag udledes til atmosfæren fra biogasopgradering.
Begræns biomasses mulighed for at deltage i udbud indtil biomasse er pålagt en retvisende afgift
Undersøg om transport af CO
2
, både fra små og store kilder, kan gøres omkostningseffektivt via
rørinfrastruktur og giv relevante selskaber mulighed herfor.
Afsæt flere midler til at undersøge lokationer til lagring under land og kystnært.
Undersøg i den forbindelse mulige gevinster for lokalsamfund ved kystnær/landbaseret lagring,
samt mulige modeller, der kan sikre lokal værdiskabelse og opbakning.
Fjern barrierer for at danske selskaber kan byde ind med lagre CO
2
fra 2025.
Prioriter lagring af CO
2
over produktion af brændsler baseret på CO
2
. CCS er billigere og har større
klimaeffekt end CCU nu. Når der er stort overskud af grøn strøm og CO
2.
vil klimaeffekten af CCS og
CCU være den samme.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0003.png
Indledning
CCS er en kendt teknologi, men er endnu ikke udbredt i stor skala, da der hidtil ikke har været de
nødvendige rammebetingelser eller høj betalingsvillighed for reduktioner. Dette er ved at vende i bl.a.
Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Danmark, hvor CCS er udset til at være blandt virkemidlerne til
at opnå klimamål.
Regeringens klimaprogram 2021 peger på, at der er et stort teknisk potentiale for CCS på knap 9 mio. tons
CO
2
i 2030. Der er dog kun afsat finansiering til af levere en reduktion på hhv. 0,4 mio. tons i 2025 og 0,9
mio. tons i 2030. Det efterlader et meget stort spænd mellem mulige ambitioner og reel handling.
Der er behov for, at regeringen og Folketinget anviser det økonomiske og klimamæssigt bæredygtige
potentiale og sikrer, at rammevilkårene kommer på plads. Dels for at sende det rigtige signal til aktørerne
på markedet, men også for at sikre klarhed over, hvor meget mere de øvrige sektorer skal bidrage med for
at indfri klimamålene.
Et stærkere og mere målrettet fokus på CCS skal sikre, at vi flytter fokus fra fremtidige tekniske potentialer
til realiserbare reduktioner, der kræver indsats og planlægning nu.
CONCITO foreslår i dette notat at sigte efter 1 mio. tons i 2025 og 5 mio. tons i 2030, hvilket er vores bud på
det realistiske og bæredygtige potentiale for CCS fra danske kilder.
Figur 1: Fra det teknisk potentiale til det bæredygtige potentiale
Nødvendigt med afklaring og tidlig handling
Det er afgørende at komme tidligt i gang, da udbud og etablering af infrastruktur tager tid. I regeringens
klimaprogram vurderes det, at alle beslutninger for CCS kan træffes helt frem til 2025 og stadig levere det
tekniske potentiale på 9 mio. tons CO
2
i 2030. Det virker urealistisk at indfri det tekniske potentialemed
dertilhørende planlægning, udbudsprocesser, sikring af arbejdskraft og leverandører, der skal levere så
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0004.png
markante reduktioner, hvis en beslutning om dette først træffes i 2025. Derfor bør indfrielsen af CCS-
potentialet ske gradvist, så det sandsynliggøres, at målene nås.
Første skridt er af afklare, hvor stor en andel af det tekniske potentiale, der skal realiseres. Dette vil skabe
klarhed for aktører på markedet om, hvor mange fangstanlæg, der skal bygges og hvor, samt hvor meget
CO
2
der skal transporteres og hvor stor lagringskapacitet til danske udledninger, der er behov for.
CONCITO foreslår, at CCS bidrager med reduktioner på yderligere 4 mio. tons frem mod 2030, dvs. i alt 5
mio. tons. En gradvis indfasning af CCS vil bidrage til løbende markedsmodning og bedre mulighed for
rettidig planlægning. Dertil vil en løbende indfasning også bidrage til en akkumuleret CO
2
-besparelse, frem
for hvis størstedelen af potentialet skulle indfries i 2030.
Figur 2 skitserer en model for indfasning af CCS. Den grønne kurve viser reduktioner ifølge CONCITOs bud.
Den gule kurve viser, hvornår markedsaktørerne senest skal have klarhed for at reduktionerne skal leveres,
med antaget fire års tidsfrist, for at indfri potential på 5 mio. tons. Den grå kurve viser hidtil planlagt CCS
reduktioner og den orange prik er klimaprogrammets tekniske potentiale.
CCS i Danmark
10
8
mio. tons
6
4
2
0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Concito
Planlagt (Concito)
Vedtaget
Klimaprogram
Figur 2: CCS-indfasning i Danmark
Der er brug for både afgifter og tilskud
Omkring to tredjedele af de 5 mio. tons CCS-potentiale, som præsenteres i dette notat, består af biogen
CO
2
, og kan derfor tælles i det danske klimaregnskab som negative emissioner, jf. figur 3. For biogas vil alt
CCS indgå som negative emissioner og det samme gælder over halvdelen af affaldsforbrændingen. For
industrien vil brug af biogas med efterfølgende CCS give mulighed for netto-negative CO
2
udledninger fra
produktion af fx cement.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0005.png
CCS i 2030 (mio. tons)
Affaldsforbrænding
Biogas
Industrielle processer
Total
Fossil CO
2
0,8
1
1,8
Biogen CO
2
1,2
1,5
0,5
3,2
Total
2
1,5
1,5
5
Figur 3: Potentialet for CCS fordelt på kilder og biogen/fossil CO
2
Der skal formentlig forskellige incitamentsmodeller i spil for at indfri potentialet for CCS. Fælles er dog, at
tilskud vil være en del af løsningen i en periode, da en stor del af udledningerne er biogene og derfor ikke er
omfattet af kvoter eller CO2-afgifter, som det ser ud i dag.
Der kan sikres incitamentet til fangst og lagring af CO
2
fra fossile kilder ved at indføre en høj CO
2
-afgift, som
omfatter den fossile CO
2
. CO
2
-afgiften og EU-kvoteprisen vil dog ikke give incitament til at lagre biogene
udledninger. Derfor vil der være behov for et tilskud til disse negative emissioner.
Et tilskud på op mod 1.000 kr./ton lagret biogent CO
2
være tilstrækkeligt til den biogene andel. Behovet for
tilskud vil være helt afhængigt af om negative emissioner fra CCS kan blive omfattet af kvotesystemet, så
der herigennem opnås et tilskud. Det bør snarest muligt afklares, da det har stor betydning for statens
finanser. Med godt 3 mio. tons negative emissioner kan kvotesalg udgøre en værdi på ca. 2 mia. kr. i 2030.
Bæredygtige kilder til CO
2
-fangst
CCS er ikke per definition godt eller skidt. Set fra en dansk og europæisk kontekst giver CCS mening på de
kilder til udledninger, der er vanskelige eller umulige at undgå. Dertil er der som hovedregel tre elementer,
der skal være opfyldt for, at CCS giver økonomisk og klimamæssig mening på en kilde:
1.
En lang restlevetid
på en kilde vil være en forudsætning for god økonomi, da et CO
2
-fangstanlæg
har en teknisk levetid på 25 år. Ved at installere CCS på kilder på anlæg med kort restlevetid skal
man enten afskrive anlægget betydeligt hurtigere eller reinvestere i det anlæg, der giver
udledningerne. Det skaber lock-in af en potentielt forældet teknologi, som skal levetidsforlænges.
2.
Mange driftstimer hen over året
er også en forudsætning for god økonomi i et CCS-projekt, da CO
2
-
fangstanlægget ellers vil stå ubenyttet hen store dele af tiden. Dertil er der også risiko for en høj
pris for transport og lagring af CO
2
, hvis infrastruktur skal dimensioneres til kun at flytte og lagre
CO
2
fra en kilde dele af året.
3.
Stor klimaeffekt
ved CCS er også en forudsætning. Hvis den reelle klimaeffekt ved CCS er lav, eller
der er oplagte og billigere alternativer til at reducere udledningerne, vil CCS ikke give mening fra et
klimaperspektiv.
På baggrund af ovenstående vurderer CONCITO, at de oplagte kilder til CCS er affaldsforbrændingsanlæg,
industrielle processer og biogasanlæg.
CCS på fx kulkraft giver ikke mening, da der både er oplagte grønne og billigere alternativer til
energiproduktion. Det er desuden tvivlsom om CCS på biomasse-kraftvarme giver økonomisk og
klimamæssigt mening, da størstedelen af biomasseanlæggene formentlig ikke vil opfylde ovenstående
kriterier. Det skyldes, at de primært er i drift i vinterhalvåret og at biomasse i praksis ikke er CO
2
neutralt jf.
Ea Energianalyses analyse.
I det følgende gennemgås potentialerne for de oplagte kilder til CO
2
-fangst i Danmark.
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0006.png
Affaldsforbrændingsanlæg
Danmarks affaldsforbrændingsanlæg er oplagte kilder til CO
2
fangst, da de er i fuld drift stort set hele året
rundt og udleder relativt store mængder CO
2
enkeltvis. Selv med en ambitiøs genbrugs- og
genanvendelsesindsats er det er ikke alt affald, der kan genanvendes og der vil med meget stor
sandsynlighed være affald til forbrænding mange årtier endnu.
I dag udledes i alt 3,7 mio. tons CO
2
fra affaldsforbrændingsanlæg, hvilket forventes at falde til
2,4 mio. tons
i 2030
med implementering af nuværende politiske aftaler, hvor kapaciteten til forbrænding skal reduceres
med ca. 30%.
CONCITO har tidligere stillet spørgsmål ved,
om det giver klimamæssigt mening at reducere kapaciteten
med 30% i 2030. Men selv hvis kapaciteten reduceres og mål for genanvendelse opnås, vil der altså være en
stor CO
2
-udledning fra affaldsforbrænding i Danmark i 2030, som det fremgår af figur 4. På figuren fremgår
det også, at mere end halvdelen af udledningerne fra forbrændingsanlæg er biogene (fra fx affaldstræ,
beskidt pap og lign.). I 2030 vil den biogene andel stige i takt med, at der udsorteres mere plast og den
fossile andel falder
1
. Den biogene andel af CO
2
forventes således at udgøre 1,7 mio. tons af de 2,4 mio.
tons. CO
2
. Det er angivet en følsomhed på 1,3 mio. tons CO
2
i 2030 (den skraverede boks), da det endnu
ikke er klart, hvordan og om kapacitet til forbrænding reduceres. Fordeling mellem fossil og biogen CO
2
i de
1,3 mio. tons er usikker, men må forventes at have en overvægt af biogent indhold i takt med at mere plast
udsorteres, herunder fra importaffald.
Udledninger fra affaldsforbrændning
4
Mio. tons CO
2
3
2
1,7
1
0
2021
Fossil
Bio
Følsomhed
1,3
2,0
1,7
0,7
2030
Figur 4: Udledninger fra affaldsforbrænding 2021 og 2030 fordelt på fossil og biogen
CO
2
. Kilde: Energistyrelsen 2021,
Klimastatus- og fremskrivning 2021
Der bør planlægges efter at installere CO
2
-fangst på størstedelen af affaldsforbrændingsanlæggene. CCS af
knap 90% af udledningerne fra forbrændingsanlæg i 2030 kan give en reduktion på ca. 2 mio. tons. For at
sandsynliggøre at dette indfries, og for at sikre hurtigere reduktioner, bør CCS på affald levere mindst 0,5
1
Dog med en vis usikkerhed, da det er uvist, hvor meget plast der bliver udsorteret samt hvor stor en andel af dette
der reelt genanvendes. Dertil kommer usikkerhed ift. den endelige sammensætning af fremtidens affald, herunder
importaffald.
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0007.png
mio. tons i 2025. Der er allerede flere anlæg der ser på mulige løsninger med CCS. Fx har Amager Ressource
Center i København planer om at indfange 0,5 mio. tons fra 2025, såfremt rammerne kommer på plads.
CCS potentiale affaldsforbrænding
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
0,3
0,2
CCS 2025
Fossil
Bio
0,5
CCS 2030
1,5
Figur 5: CONCITOs vurdering af det realistisk potentiale for CCS på affaldsforbrænding fordelt på fossil og biogen CO
2
Fremtidige rammer for affaldsforbrænding
Rambøll vurderer at prisen for CCS på affald spænder fra 600-1160 kr./ton.
Den lave ende af spændet
forudsætter lagring på land/kystnært, hvilket ikke kan nås til 2025, men kan realiseres før 2030.
CONCITO har tidligere forslået
at omlægge afgifterne på affaldsområdet til en CO
2
afgift, hvilket vil anspore
til både udsortering af plast og etablering af CCS. En omlægning af de nuværende afgifter på
affaldsforbrænding til alene at være baseret på fossil CO
2
vil betyde en afgift på 1.300 kr./ton CO
2
. Hertil
kan et tilskud på op mod 1000 kr./ton sikre fangst og lagring af de biogene udledninger. Modellen er
skitseret nedenfor.
Mio. tons CO
2
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0008.png
Figur 6: Model for omlægning af afgifter på affaldsforbrænding
Det er desuden værd at bemærke, at Folketingets ønske om at reducere forbrændingskapaciteten med
affaldsaftalen fra juni 2020 spiser af potentialet for at lave negative emissioner. Danmark vil med første del
af
CCS-strategien åbne for import af CO
2
, som fx kan være fra udenlandske affaldsforbrændingsanlæg. Det
vil dog formentlig være mere optimalt at importere affaldet, energiudnytte det i Danmark og lagre CO
2
’en
efterfølgende. Ud over en klar klimagevinst i form af flere negative emissioner giver det også
arbejdspladser, mindre biomasse-import og billigere fjernvarme.
Samfundsøkonomien i at lukke værker bør undersøges grundigt, før der lukkes værker som følge af
affaldsaftalen. Dertil bør det belyses grundigere, hvorvidt der stadig er grundlag for import af affald fra
Europa på den lange bane, som følge af øget genanvendelse og udvikling i behandlingskapacitet i udlandet.
Såfremt der stadig forventes overskud af ikke-genanvendeligt affald, er det svært at se argumenter for, at
Danmark ikke hjælper til med at løse andre landes affaldsproblemer i forbrændingsanlæg med CCS, der
også leverer varme til fjernvarmenet.
Industrielle processer
I industrien kan CO
2
-fangst give mening, efter potentialet for energieffektivisering og elektrificering er
indfriet. Nogle få virksomheder udgør langt størstedelen af udledningerne fra industri i Danmark. Heraf
udgør Aalborg Portland og raffinaderierne over halvdelen af udledningerne og er oplagte kandidater til CO
2
fangst, da de opfylder de tre kriterier, som beskrevet ovenfor.
Det er værd at bemærke, at et skifte til grønne brændsler ikke udelukker CO
2
-fangst. Biogas eller bioolie
udleder også CO
2
, men disse er biogene udledninger og indgår derfor ikke i Danmarks klimaregnskab, da de
regnes som CO
2
-neutrale. Hvis CO
2
fra biogas eller bioolie fanges og lagres vil man dog kunne opnå negative
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0009.png
udledninger. Fx kan Aalborg Portlands cementproduktion blive CO
2
negativ, hvis de fyrer med grøn gas eller
pyrolyseolie og fanger en stor del af udledningerne.
Selvom økonomien i fangst vil være bedst hos de største udledere, er der også potentiale for de mindre
virksomheder. Det er fx muligt at installere små CO
2
-fangst anlæg til at
fange 40.000 tons om året.
14
virksomheder havde i 2017
større udledninger end dette, ifølge Klimapartnerskabet for energitung industri.
For nogle af disse vil det dog med stor sandsynlighed være mere oplagt med elektrificering.
Et groft skøn er, at CCS kan bidrage fanges mindst 1,5 mio. tons CO
2
-reduktioner årligt fra industri til
rimelige omkostninger, dvs. under 1.500 kr./ton CO
2
. Det svarer omtrent til Aalborg Portlands udledninger
efter at have gennemført omlægninger af brændsel og øvrige effektiviseringer. Dette bør derfor være et
minimums-pejlemærker for CCS i den tunge industri.
Som det fremgår af figur 7, udleder industrielle processer 5,7 mio. tons CO
2
i 2021
2
. En reduktion på 1,5
mio. tons fra CCS er således kun en lille del af den samlede nødvendige omstilling frem mod en
industrisektor med nuludledning.
Industrielle udledninger og reduktionsindstaser
7
6
Mio. tons CO2
5
4
3
2
1
0
5,7
1,5
4,2
Udledning fra industrielle
processer 2021
CCS reduktion i industri,
2030 (CONCITO forslag)
Elektricering og andre
omstillingselementer
Figur 7: Industrielle udledninger og reduktionsindsatser. Kilde: KF21 og egne beregninger
Fremtidige rammer for industrielle udledninger
En høj CO
2
-afgift kan delvis tilskynde til CCS, men såfremt der omstilles til fx biogas, vil udledninger ikke
være omfattet af kvotesystemet eller en CO
2
-afgift. Her vil der være behov for tilskud til negative
emissioner.
En høj CO
2
-afgift kan også være med til at sikre, at elektrificering og effektivisering sker før etablering af
CCS, hvor dette er muligt. Derfor er en afgift nødvendig før der gives f.eks. statslige tilskud til CCS til
reduktion af CO
2
fra industri.
2
Dette tal omfatter fremstillingsindustri og raffinaderier, ifølge KF21
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0010.png
Biogas
Biogasanlæg har et stort potentiale for at reducere CO
2
-udledningen yderligere. Store mængder CO
2
bliver i
dag lukket ud i atmosfæren fra biogasanlæg, der opgraderer biogas til naturgaskvalitet. Dette har haft et
begrænset fokus, da udledningerne er biogene og derfor ikke tæller i det danske klimaregnskab. Men alle
tons tæller, og at undgå biogen CO
2
i atmosfæren er ligeså godt for klimaet, som at undgå fossil CO
2
.
Et biogasanlæg producerer ca. 60 % metangas og 40 % CO
2
. Med opgradering af biogas til naturgaskvalitet
til gasnettet bliver CO
2
en i dag udskilt og udledt til atmosfæren på alle biogasanlæg med undtagelse af et i
Korskro, hvor 20.000 tons fanges og sælges til industrien.
Den seneste klimafremskrivning forventer en produktion på 50 PJ biogas i 2030. Hvis alle 50 PJ biogas
opgraderes til naturgaskvalitet, skal der udrenses ca. 2 mio. tons CO
2
. Uden yderligere incitamenter vil disse
blive udledt til atmosfæren.
Et opgraderingsanlæg på biogasanlæg er et fangstanlæg, der renser CO
2
ud af den rå biogas. De fleste
biogasanlæg har, eller vil i fremtiden have, sådan et for at kunne sælge gassen til gasnettet.
Det betyder, at der i forvejen vil være etableret CO
2
-fangstanlæg på mange biogasanlæg frem mod 2030.
Der mangler derfor blot at CO
2
’en renses,
komprimeres og evt. køles, så den kan fragtes via rørinfrastruktur
eller i flydende form med en tankvogn til et lager.
Da næsten alt biogas forventes at blive opgraderet, så bør det være realistisk at fange 1,5 mio. tons CO
2
årligt. Allerede i 2025 bør CCS fra biogasanlæg kunne levere mindst 0,5 mio. tons CO
2
, hvis rammerne
kommer på plads. Figur 8 viser fremskrevet produktion af biogas, samt mængden af CO
2
, der udrenses.
Derudover viser figuren CONCITOs bud på en indfasningssti for CCS, hvor man relativt hurtigt kommer op
på at lagre 80 pct. af den udrensede CO
2
.
Produktion af biogas og CCS potentiale
50
40
2
1,6
1,2
0,8
0,4
0
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Biogasproduktion (venstre akse)
CCS potentiale (højre akse)
CONCITOs bud
30
20
10
0
Figur 8: Produktion af biogas og potentialet for CCS. Kilde: KF21 og egne beregninger
mio. tons CO2
PJ biogas
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0011.png
Fremtidige rammer for biogas
Biogasanlæg, der opgrader til naturgasnettet, får allerede statsstøtte til CO
2
-fangst til denne proces. Derfor
kan de formentlig ikke konkurrere på lige vilkår om puljer til CCS med fx industrianlæg og
affaldsforbrændingsanlæg. Til gengæld vil biogas-CCS være billigere end CCS på disse kilder, da de allerede
har et fangstanlæg.
Der bør derfor afsætte en særskilt pulje, der allerede i 2025 sikrer, at CCS på biogas kan levere 0,5 mio.
tons. Puljen bør øges frem mod 2030 for at sikre 1,5 mio. tons. Dertil kan teknologiudvikling, konkurrence,
inklusion i kvotemarkedet og evt. en høj betalingsvillighed for negative emissioner også sikre en større
klimaeffekt for pengene.
Dertil bør det hurtigst muligt undersøges, hvordan der sikres billig transport af CO
2
fra biogasanlæg til
lagringsfaciliteter, herunder i rør-infrastruktur. Dette kan være med til at definere, hvor stor en pulje der
bør afsættes til biogas-CCS.
Der er fra flere sider, herunder fra CONCITO, rejst tvivl om bæredygtigheden ved biogas, og der bør også ud
fra denne kritik overvejes, hvor meget yderligere biogas, der skal produceres i Danmark. Ovenstående
forslag handler dog udelukkende om, at sikre en højere klimaeffekt fra de biogasanlæg, som staten allerede
har bundet sig til at støtte.
Tvivlsom økonomi og klimaeffekt ved biomasse-CCS
Det høje spænd i regeringens klimaprogram inkluderer en del biomasse CCS (såkaldt BECCS), hvor man
fanger CO
2
fra afbrænding af flis, halm eller træpiller. Det er yderst tvivlsomt, om dette er hverken
økonomisk og klimamæssigt bæredygtigt. Dels har flere biomasseværker korte restlevetider, dels forventes
biomasseværkerne at have et faldende antal driftstimer i fremtiden, hvilket øget omkostningen per ton
CO
2
, der skal indfanges, transporteres og lagres. Samme konklusion er
Klimarådet
nået frem til. Dertil vil en
indregning af biomassens reelle CO
2
udledning reducere klimagevinsten og øge omkostninger ved
afbrænding fra biomasse, hvis denne også prissættes. Biomasse lever altså umiddelbart ikke op til nogen af
de tre kriterier. Større investeringer i CO
2
-fangst på biomasse ser derfor ikke ud til at blive en god
forretning, og vil formentlig være markant dyrere end reduktion med CCS på de andre kilder.
Såfremt CCS på biomasse kraftvarme skal overvejes, skal der tages højde for den reelle udledning fra
afbrænding af biomasse. Ea Energianalyse har i en
rapport for CONCITO
anbefalet, at der regnes med en
merudledning for afbrænding af træbiomasse og halm på hhv. 35 kgCO
2
/GJ og 15 kgCO
2
/GJ. Det er
afgørende at der tages højde for, at biomasse ikke er CO
2
-neutral i kommende udbud. Ellers risikerer
Danmark at skabe yderligere lock-in af biomasse, hvilket vil videreføre den nuværende høje kulstoflækage.
Før CCS på biomasse overvejes, bør der således være en plan, der sikrer en markant reduktion af
afbrænding af biomasse, samt en pris på den reelle udledning af CO
2
fra afbrænding af biomasse.
Direct-Air-Capture
For at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader og gøre 1,5-graders ambitionen mulig, vil
storskala CO
2
-lagring være nødvendigt. Her ser det ud til, at Direct Air Capture (DAC) kan levere et vigtigt
bidrag med at sikre de negative emissioner på sigt. DAC dækker over en række teknologier, som kan
indfange CO₂ fra
atmosfæren.
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0012.png
DAC bliver en dyr teknologi, men potentielt prismæssigt på niveau med
PtX iflg. regeringens
bruttovirkemiddelkatalog.
Her opgøres prisen til 2.600-4.400 kr./ton CO
2
.
DAC er i gang i
meget lille skala
(4.000 tons/år), men kan opskaleres og bringes ned i omkostninger.
Spørgsmålet er hvor meget. Andre teknologier der fremhæves som nødvendige for at sikre negative
emissioner er biomasse-CCS og øget optag i skove og jorde. Sammenlignet med disse kan DAC dog have
den klare fordel at den kræver mindre areal. Biomasse-CCS har flere udfordringer som gennemgået
ovenfor.
DAC bør indgå som en teknologi til at sikre negative udledninger på den lange bane efter 2030. Forskning,
udvikling og demonstration kan bidrage til at modne teknologien, men det er tvivlsomt om de giver mening
at satse på større skala reduktioner DAC før 2030.
CCS er Ingen sovepude
–
der er behov for yderligere reduktioner i alle
sektorer
Der rejses ofte kritik af CCS som et
’tech-fix’, der fjerner fokus
fra reelle reduktioner her og nu. Denne kritik
har været delvis berettiget, da udsigten til teknologien forskellige steder har været misbrugt til at
argumentere for at udskyde klimahandling. Samtidig er der eksempler på CCS-projekter i udlandet, hvor
CO
2
-bruges til at presse mere olie ud af undergrunden. Dette vil dog ikke være tilfældet i Danmark, hvor
teknologien er en god løsning for reduktion af både biogene og fossile udledninger, hvor der ikke er bedre
alternativer.
For at opnå 70% reduktion i 2030 udestår yderligere beslutninger om reduktion af knap 10 mio. tons. Selv
hvis CCS bidrager med yderligere 4 mio. tons, udover de knap 1 mio. tons der er vedtaget i 2030, skal der
stadig findes 6 mio. tons, som må forventes primært at komme fra landbruget og flere reduktioner fra
transport og industri. Landbrugsaftalen forpligtet forligspartierne til at reducere med mindst 4 mio. tons i
2030 for at opnå 55%-65% reduktion i landbrugssektoren, udover de reduktioner der er besluttet. En høj
CO
2
-afgift og et øget tempo i reduktionen af fossilbiler kan sikre de sidste 2 mio. tons frem mod 2030.
Set i forhold til de danske udledninger i 1990 spiller CCS en meget lille rolle for 70%-målet og målet om
klimaneutralitet. I alt skal Danmark reducere med knap 55 mio. tons i perioden 1990-2030 for at nå 70%
reduktion. I dag udledes 43 mio. tons. CONCITOs forslag om at 5 mio. tons skal indfries med CCS er derfor
en lille del af den samlede klimaindsats for at leve op til målet i 2030, og endnu mindre, når det gælder
målet om klimaneutralitet efter 2030.
CCS bør således
tages i anvendelse i 2020’erne som et tiltag
ind i en omkostningseffektiv omstilling.
Herefter er potentialet formentlig udtømt indtil det lykkes at fange CO
2
fra luften til en rimelig omkostning.
De resterende reduktioner frem mod klimaneutralitet og sidenhen netto-negative emissioner skal derfor
stadig findes.
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0013.png
CCS andel af reduktioner frem mod 2030
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mio. tons CO
2
e
77,4
34,2
15,0
43,2
5
23,2
23,2
Figur 9: CCS andel af CO
2
e-reduktioner frem mod 2030
Lagring af CO
2
CO
2
fra danske kilder kan enten lagres på land/kystnært eller offshore i f.eks. Nordsøen.
Lagring er en vigtig forudsætning for at komme videre med fangst af CO
2
. Lagre tager mange år at udvikle
og der skal være sikkerhed for, at CO
2
kan lagres, før det giver mening at fange den i større skala.
Der er i juli indgået en politisk
aftale om lagring.
Aftalen indeholder mange gode elementer, men den
risikerer at allokere utilstrækkelige midler til at sikre den nødvendige lagerkapacitet i 2030 og frem.
Start med lagring offshore
For at komme hurtigt i gang giver lagring i Nordsøen god mening i et 2025-perspektiv. I Project Greensand
forventer Ineos og konsortiet bag at være
klar til fuldskala lagring
i udtjente oliefelter fra 2025, hvor de kan
lagres minimum 0,5 mio. tons CO
2
om året fra 2025 og 8 mio. tons om året i 2030. Dette kræver dog at
rammerne kommer på plads snarest, da det tager et par år at etablere infrastrukturen og bygge skibe til
fragt af CO
2
osv. Dertil har
Total Energies også etableret et konsortium,
der vil udvikle lagringsfaciliter i
Nordsøen, men det er uklart, om dette kan stå klar til at lagre fra 2025. Det vidner i midlertidig om, at
aktørerne ser et stort markedspotentiale for lagring af CO
2
, hvilket er positivt for konkurrencen og
økonomien i CCS-projekter.
Det forventes også at være muligt at udbyde CO
2
til lagring på et internationalt marked som f.eks. det
norske Northern Lights om end projektet til en start alene har en kapacitet på 1,5 mio. tons om året. Med
tanke på at Norge selv forventer at lagre en del CO
2
vil det næppe levne tilstrækkeligt plads til behovet for
lagring af dansk CO
2
.
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0014.png
Kystnære lagre er økonomisk fordelagtige
På sigt vil landbaserede/kystnære lagre kunne levere en markant billigere lagring og dermed en billigere
omstilling for det danske samfund. Transportomkostningerne til lagre på land/kystnært er væsentligt lavere
end til havs, da CO
2
kan flyttes til lageret med rør, tankbil eller et skib der ligger i havn, hvilket er billigere
end at pumpe CO
2
fra et skib på åbent hav. Derudover er transportafstanden kortere og med rørtransport
slipper man for at gøre CO
2
flydende. Rambøll vurderer, at lagring på
land/kystnært er ca. 50% af prisen
ift.
lagring på havet.
Lagring på land/kystnært giver således en besparelse på ca. 200-400 kr./ton CO
2
alene på transport og
lagring, hvilket svarer til en årlig besparelse på 1-2 mia. kr. for samfundet per år ved lagring af 5 mio. tons
lagret CO
2
.
I lyset af dette bør der ses nærmere på, hvilke fordele, der kan være for lokalsamfund ved at etablere
landbaserede eller kystnære lagre. Dette kan fx være analyse af potentiale for lokal beskæftigelse, men
også mulige incitamentsmodeller, som bidrager til lokal og kommunal opbakning ligesom det kendes fra
vindmølleområdet.
Svært at satse for stort
Ud over de nationale kilder til CO
2
er der også et stort internationalt marked for CO
2
-lagring i fremtiden.
Særligt Tyskland ser ud til at have et stort behov. Den
tyske tænketank Agora Energiewende vurderer,
at
Tyskland har behov for at lagre 73 mio. tons CO
2
om året for at blive klimaneutrale i 2045. Hvis bare en del
af dette realiseres, er Danmark et helt oplagt land til at aftage en del af denne CO
2
, da vi har en mere
velegnet undergrund til lagring end tyskerne. Dansk lagringskapacitet kan altså bidrage til at løse vores
nabolandes klimamål og samtidig vil det være en god forretning for virksomheder og arbejdspladser i
Danmark.
Med den politiske aftale om lagring afsættes der 210 mio. kr. til GEUS, men det er uklart hvad disse midler
rækker til. Der skal ifølge regeringens udkast til strategi undersøges 2-5 udvalgte geologiske strukturer i
forhold til deres potentiale som lager.
Den nuværende viden om undergrunden er relativt begrænset. Derfor er der ikke garanti for, at en
undersøgt struktur kan bruges som lager. Dertil er der risiko for manglende lokal opbakning til et givent
lager. Der er altså risiko for, at man med aftalen kan komme til at satse for småt og ende med kun få eller
ingen lagre, der kan bruges.
Der bør derfor afsættes yderligere midler til at undersøge flere lagre. Derved kan der opnås tilstrækkelig
sikkerhed for, at der er nok lagerkapacitet. Det koster mere nu, men øger sandsynligheden for at der er
kapacitet nok til både at lagre CO
2
fra danske kilder og samtidig hjælpe vores nabolande.
Givet den lange etableringstid er der potentielt kun ét skud i bøssen for at få igangsat lagre, der kan være i
drift før 2030. Står man efter forundersøgelserne i 2024 og må indse, at der kun er et af de undersøgte
lagre, der fungerer, og at dette ikke er tilstrækkeligt, er det tvivlsomt, om der kan etableres flere lagre før
2030.
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0015.png
CCS har større klimagevinst end kulstofbaseret PtX
Udover lagring i undergrunden kan fanget CO
2
også anvendes til produktion af f.eks. brændstoffer (CCU).
CCU er den undergruppe af Power-to-X (PtX), der involverer brug af CO
2
til produktion af grønne brændsler.
Der er derfor overlap mellem potentialer for CCS og CCU, da der er en begrænset mængde CO
2
til rådighed
og det vil være nødvendigt at prioritere, hvad den indfangede CO
2
bruges til. CONCITO vurderer, at både
økonomi og klimahensyn taler for CCS.
Dette skyldes især, at produktion af brændsler med CO
2
(CCU), også kaldet kulstofbaseret Power-to-X (PtX),
kræver store mængder grøn strøm. Den grønne strøm kan således ikke bruges til andre formål, såsom
fortrængning af brændselsbaseret elproduktion, direkte elektrificering af industri, elbiler eller
varmepumper jf. figur 10. Før der er et betydeligt overskud af grøn strøm vil der være størst klimaeffekt af
at bruge strømmen direkte til fortrængning af brændsler. Dette gælder ikke bare fossile brændsler, men
også biomasse, da denne i praksis ikke er CO
2
neutral. Der er således to-tre gange større klimaeffekt ved at
fortrænge biomasse end ved at fortrænge fossile brændsler gennem PtX.
Klimaeffekt ved anvendelse af grøn strøm
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
g/kWh
Erstat
Direkte elektrificering
Figur 10: Klimaeffekt ved forskellige anvendelser af grøn strøm. Egne beregninger.
CONCITO anbefaler, at der sættes markant turbo på udbygningen med vindkraft og solceller, men selv hvis
vi skulle lykkes med at få et overskud af grøn strøm i Danmark vil det formentlig stadig være bedre for
klimaet at vælge CCS. Hvis CO
2
og grøn strøm anvendes hver for sig til hhv. CCS og PtX uden brug af kulstof
(fx ammoniak eller brint) opnås der en dobbelt så stor klimaeffekt som hvis de to kombineres til et
brændsel.
Hvis CO
2
anvendes til at lave brændsler med kulstofbaseret PtX, vil den stadig blive udledt til atmosfæren,
bare i et skib eller fly, frem for f.eks. ved biogasanlægget, der har leveret CO
2
. Ved lagring vil CO
2
komme
direkte i undergrunden og der vil blive sparet grøn strøm, der i stedet kan bruges til at fortrænge fossile
brændsler på anden vis.
Sænket elafgift
Biokraftvarme
Varmepumpe
Power-to-X
Gaskraft
Elbil
Kulkraft
Biokedel
Elkedel
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm
2501245_0016.png
Figur 10 viser energibehovet ved hhv. CCS og kulstofbaseret PtX. I begge tilfælde skal CO
2
fanges, hvilket
kræver energi. For CCS der også være et behov for transport og lagring med er yderligere energiforbrug.
Det ses dog, at energiforbruget til lagring af CO
2
er minimalt sammenlignet med energiforbruget ved at lave
CO
2
om til brændsel.
Det bør derfor overvejes nøje, hvor meget Danmark skal satse på at lave kulstofbaseret PtX før vi har både
rigeligt med både grøn strøm og CO
2
i overskud. Det involverer også overvejelser om hvor meget der bør
satses på iblandingskrav af CCU-brændstoffer til fx luftfarten, der med klimapartnerskabets plan forventer
at bruge 2 mio. tons CO
2
, hvilket kræver en energimængde svarende til 3 GW havvind.
Rigelig grøn strøm forudsætter en massiv udbygning med vind og sol mens rigelig CO
2
forudsætter, at vi
udvikler fangst af CO
2
fra luften (DAC)
Energiforbrug ved CCS og CCU
8000
7000
6000
kWh / ton CO2
5000
4000
3000
2000
1000
0
CCS
Fangst
Lagring/udnyttelse
CCU
Figur 11: Energiforbrug ved CCS og CCU
16