KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 121
Offentligt

Notat

2. december 2021

Karsten Capion ([email protected])

Behovet for sol- og vindkraft

Behovet for grøn strøm vil stige betydeligt i de kommende år. Samtidig er de vedvarende energiformer sol

og vind blevet langt de billigste kilder til elproduktion. Som det er i dag, dækker Danmark ikke sit elforbrug

med grøn strøm, i stedet importerer vi dyr, sort strøm. Den situation vil fortsætte, hvis ikke de nuværende

ambitioner for udbygning øges. Det er billigt at forberede til produktion af ny grøn strøm, og selv om det

er dyrt at bygge, så er det endnu dyrere at mangle grøn strøm.

Sammenfatning

CONCITO vurderer, at Danmarks elforbrug i 2030 vil være omtrent 17 TWh højere end den danske

elproduktion med nuværende udvikling. Det svarer til, at vi mangler 4 GW havvind for at dække

det nationale forbrug.

Det er ikke muligt at dække forskellen med import af grøn strøm, da vores nabolande og især

Tyskland står med de samme udfordringer.

Underskuddet af grøn strøm vil derfor blive dækket af import af strøm fra kul- og gas, medmindre

der sker en tilsvarende udbygning med grøn strøm i Danmark. Hvis importstrømmen er produceret

på naturgas medfører de 17 TWh en udledning i udlandet på 6 mio. tons CO

om året i 2030, hvilket

næsten svarer til den nuværende udledning fra danske benzin og dieselbiler.

Et stort sats på PtX og eleksport vil øge behovet for dansk elproduktion med yderligere 54 TWh.

Det vil kræve en fordobling af den forventede elproduktion i 2030.

Grøn strøm er billigere end sort, så det er ikke kun klimaet, der vinder ved en stor udbygning. Mere

sol- og vindkraft giver lavere elpriser til gavn for forbrugerne, konkurrenceevnen og dansk sam-

fundsøkonomi.

Hurtig udbygning er altafgørende, da klimaeffekten ved grøn strøm er størst nu. Det har en om-

kostning for klimaet at udskyde projekter og flytte dem længere ud på havet.

Forundersøgelser, miljøvurderinger og projektmodning tager tid, men er relativt billigt ift. selve

opførelsen af solceller og vindmøller. Der er derfor vigtigt at der modnes et stort antal projekter, så

der kan igangsættes yderligere udbygning med kort varsel.

Anbefalinger

Der bør sættes turbo på udbygning af landvind og solceller.

Staten bør udbyde yderligere mindst 4 GW havvind til idriftsættelse inden 2030

Staten bør modne et langt større antal projekter, så der med kortere varsel kan etableres mere

havvind, når der kommer større klarhed om det fremtidige elforbrug

Det bør tillades udviklere at etablere projekter under en

”åben

dør” ordning, hvor udviklere kan

etablere støttefri havvind.

Økonomiske vurderinger af investeringer i grøn strøm og elnet bør træffes på baggrund af scena-

rier, der flugter med EU's klimamål og Paris-aftalen.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Hvorfor bør vi udbygge sol og vindkraft i Danmark?

Elektrificering er hovedmotoren i Danmarks grønne omstilling. Forudsætningen for at denne elektrifice-

ring reelt er grøn er, at strømmen kommer fra solceller og vindmøller. Biomasse er i praksis ikke CO

neu-

tral

og det er vanskeligt at se, at atomkraft kan spille nogen rolle i dansk elproduktion i mindst det næste

årti.

Sol- og vindenergi er blevet de billigste kilder til elproduktion. Udbygning med sol- og vindkraft kan derfor

give væsentlige besparelser for elforbrugerne og for dansk samfundsøkonomi. Derudover kan vi med

Nordeuropas bedste havvindsressource også få en økonomisk gevinst ud af at eksportere grøn strøm til

vores nabolande. Særligt Tyskland vil mangle store mængder grøn energi, når de bl.a. skal udfase kulkraft

for at leve op til deres mål om 65 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.

I det danske klimaregnskab ses alene på udledninger fra Danmark. Udledningen fra elproduktion i det dan-

ske regnskab kan begrænses ved at fjerne dansk fossil elproduktion og erstatte den med grøn dansk elpro-

duktion - eller import. Danmark importerer en betydelig del af sit elforbrug i dag. Selvom importen er ba-

seret på fossil elproduktion tæller den ikke i det danske klimaregnskab. Det er ikke bare dyrt, men også i

strid med klimaloven at opfylde de nationale klimamål ved at importere strøm baseret på fossil elproduk-

tion i udlandet. En større grøn dansk elproduktion vil mindske import og med en stor udbygning kan ek-

sport af grøn strøm også bidrage til at reducere udledninger i udlandet.

Udsigten til rigelig og billig grøn strøm er afgørende for at overbevise de forbrugere, der skal investere i en

elbil eller varmepumpe og den industri, der skal udskifte naturgas med el.

Hvor meget grøn strøm skal vi bruge?

CONCITO har taget udgangspunkt i Analyseforudsætninger til Energinet 2021 (AF21), der er Energistyrel-

sens bud på, hvordan et energisystem, der muliggør opfyldelse af 70-procentsmålet, ser ud. Disse forud-

sætninger efterlader en betydelig manko mellem elforbrug og elproduktion i de kommende år. Alene i

2030 er importbehov opgjort til 7 TWh. Først i 2033 når energiøerne er bygget færdig peger AF21 på, at

dansk elproduktion dækker forbruget. Nettoimporten frem til 2033 udgør 83 TWh, hvilket svarer til 33-66

mio. tons CO

, hvis den strøm skal produceres på hhv. gaskraft eller kulkraft.

https://concito.dk/concito-bloggen/biomasse-til-afbraending-energisektoren-skal-halveres-frem-mod-2030

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Figur 1 Elproduktion og elforbrug i Danmark i Analyseforudsætninger til Energinet 2030. Termisk (brændselsbaseret) elproduktion er

taget fra Klimastatus og -fremskrivning 2021.

Som angivet i vores høringssvar til AF21

er der en række faktorer, der ikke er indregnet i AF21. Det drejer

sig bl.a. om elforbruget til CCS og elektrificering af boreplatformene i Nordsøen. Hertil kommer elforbrug,

der ikke relaterer sig til opfyldelsen af 70-procentsmålet herunder regeringens forslag om at sænke elafgif-

ten og det afledte elforbrug af at halvere biomasseforbruget frem mod 2030, som anbefalet af CONCITO

Disse ekstra bidrag til elforbruget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1 Elforbrug i AF21 og CONCITOs korrektioner. Bemærk at tabt elproduktion ved CCS og biomasseudfasning er opgjort som et

øget elforbrug. Effekten på behovet for ny grøn elproduktion er den samme.

TWh

Analyseforudsætninger 2021

Sænket elafgift

Flere elbiler og elvarebiler

Elforbrug / tabt elproduktion ved CCS

Biomasseudfasning

Omlægning fra elproduktion til opgradering af biogas

Elektrificering af boreplatforme

Korrigeret AF21

64,4

Antagelser

1,0 Til 56 øre/kWh

2,4 1,25 mio. elbiler

1,5 5 mio. tons

2,3 Halvering i 2030

0,9 6 PJ biogas

1,8 Fuld elektrificering

74,4

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20Analyseforuds%C3%A6tnin-

ger%20til%20Energinet%202021.pdf

https://concito.dk/concito-bloggen/biomasse-til-afbraending-energisektoren-skal-halveres-frem-mod-2030

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Potentielt massivt behov for grøn strøm til power-to-X og eleksport

Ud over de ovenstående korrektioner kommer et evt. større elforbrug til power-to-X (PtX). Der er inklude-

ret 5 TWh elforbrug til PtX i AF21, men der er ca. 6 GW annoncerede projekter

og antages det, at projek-

terne vil have en høj driftstid på 5.000 timer om året, betyder det, at skal der bruges yderligere 25 TWh.

Det er sandsynligt at ellagre vinder indpas til balancering af elsystemet, hvis der opnås et teknologisk gen-

nembrud og teknologierne opnår stor udbredelse i dette årti. Ellagring (fx i varme sten) vil være forbundet

med konverteringstab. Dette forbrug er her skønnet til 2 TWh

. Endelig kommer eleksport, hvis Danmark

vil bidrage til at dække bare en beskeden del af bortfaldet af elproduktion på ca. 200 TWh, når Tyskland

lukker sine kul- og kernekraftværker

. I figuren er antaget 10 TWh eleksport.

Samlet giver det en manko på 17 TWh for at dække den indenlandske efterspørgsel og op mod 54 TWh i et

scenarie, hvor Danmark ønsker at være eksportør af el og grønne brændsler. Det svarer til henholdsvis 4 og

12 GW havvind, udover hvad der i øjeblikket forventes i 2030. I dag har Danmark 1,7 GW havvind. AF21 an-

tager, at der i 2030 vil være etableret i alt 5,8 GW havvind.

Hvis de 17 TWh i stedet dækkes ved import af udenlandsk gaskraft, medfører det en udledning i 2030 på 6

mio. tons CO

. Denne lækage, der er i modstrid med klimaloven, svarer næsten til udledningen fra danske

benzin og dieselbiler.

120

100

54 TWh (12 GW havvind)

17 TWh (4 GW havvind)

TWh

Elforbrug

AF21

Nettoeksport

AF21 korrektion

Termisk

PtX - Højt skøn

Vind og sol

Elproduktion

Tab ved energilagring

Figur 2 Elforbrug og elproduktion i Danmark i 2030 inkl. manko for udbygning med sol- og vindkraft.

Begrænset risiko ved overudbygning

I tabellen herunder har vi kvalitativt sammenlignet konsekvenserne ved at etablere for lidt og for meget

vindkraft. Ved for lidt udbygning lander vi i

et ”2021-scenarie”.

Altså den situation vi er i i dag, hvor elprisen

i størstedelen af timerne sættes af relativt dyr gaskraft

. Det bliver dyrt for forbrugerne, hvilket går ud over

https://www.danskindustri.dk/siteassets/di-energi/anbefalinger-til-strategi-for-ptx-og-ccu---ptx-rap-

port02.pdf?v=211201#page=18

Med et antaget lagringstab på 50 % og 2 GW lagre, der oplader i 2.000 timer og aflader i 1.000 timer fås 2 TWh tab.

Tysk kernekraft har leveret 60 TWh og tysk kulkraft leveret 130 TWh i 2021 ekskl. december. Kilde: energy-charts.de

Elprisen bliver i hver time sat af den dyreste elproducent, der skal aktiveres for at få udbuddet til at dække efter-

spørgslen. Med begrænset grøn strøm bliver der brug for gaskraft i et meget stort antal timer.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

dansk konkurrencekraft og udfordrer økonomien og klimaeffekten ved elektrificering. Underskud af grøn

strøm gør den eksisterende brændselsbaserede elproduktion mere attraktiv og gør den vanskeligere at

udfase både i Danmark og udlandet.

Underskuddet af grøn strøm vil forværres af det fortsat stigende elforbrug bl.a. som følge af elektrificering

af bl.a. vejtransporten. En hastigere udbygning med vedvarende energi er uomgængelig. Men det tager tid

at opnå balance, da udbygning er meget tidskrævende.

I det modsatte scenarie med for meget produktion vil man se en situation, der minder om det vi så i 2020,

hvor produktionen var høj relativt til elforbruget. Det gav lave elpriser og stort støttebehov til vedvarende

energi. Lave elpriser understøtter nyt elforbrug med lav værdiskabelse og overproduktion fører til bortkob-

ling af grøn elproduktion. Men de lave elpriser giver samtidig incitament til nye teknologier og virker der-

ved som en indirekte støtte til fx power-to-X.

I det omfang at staten støtter udbygning med vedvarende energi vil en forceret udbygning øge støttebe-

hovet til den del af elproduktionen, der modtager støtte. Den andel er dog faldende efterhånden som sti-

gende mængder af sol- og vindkraft kommer ind på markedsvilkår.

Situationen med overudbud af grøn strøm løses over tid gennem det stigende elforbrug. Det vil derfor kun

være et problem i en begrænset tidsperiode. Klimarådet peger også på, at der er en begrænset risiko ved

at bygge for meget havvind

Tabel 2 Konsekvenser af at udbygge for lidt og for meget med sol- og vindkraft

For lidt

“2021 scenarie”

Høje elpriser

Dyrt for forbrugere

Elektrificering vanskelig

Brændselsbaseret elproduktion

Udbygning af mere kapacitet tager lang tid

Forværres af stigende elforbrug

For meget

“2020 scenarie”

Lave elpriser

Øget støttebehov

Elforbrug stiger generelt

Incitamenter til nye elbaserede teknologier

Fremtidige projekter kan udskydes

Løses af stigende elforbrug

Større klimaeffekt ved hurtig udbygning

Ovenstående betragtninger gælder ikke kun for 2030. De samlede udledninger frem mod 2030 er også af-

gørende. Derfor er det centralt hurtigst muligt at få øget produktionen fra vindkraft og solceller.

Sol- og vindkraftprojekter idriftsat i dag vil fortrænge kulkraft, mens projekter idriftsat om ti år, når kullet

er væk, primært vil fortrænge gaskraft eller levere strøm til PtX. Den høje klimagevinst ved ny grøn strøm i

dag gør, at det har store konsekvenser at udskyde projekter. Det har en omkostning for klimaet at aflyse

projekter med landvindmøller eller kystnær vindkraft for i stedet at ønske sig projekterne langt ude på ha-

vet. Hvis planlægningsprocessen starter helt forfra og projektstart derved udskydes i fem-otte år tabes op

mod halvdelen af klimaeffekten.

https://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/70_pct_analyse.pdf#page=89

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Der er derfor god grund til politisk fokus på at fremme de projekter, der kan etableres hurtigt. Kommu-

nerne har en central rolle her som godkender af projekter.

Tidligt VE projekt

Fortrængning

(g/kWh)

Kulkraft

Senere VE projekt

Gaskraft

Merudledning

ved sen start

Power-to-X

Tid

Figur 3 Klimagevinst ved sol- eller vindkraftprojekter falder over tid og udskydelse har derfor konsekvenser.

Behov for øgede ambitioner og mere planlægning på havet

Der er vanskeligt at spå om, hvad det præcise fremtidige elforbrug bliver, men det er sikkert, at der er brug

for markant mere sol- og vindkraft end, hvad der planlagt i dag.

På baggrund af vores analyse kan vi se, at der er et behov på mindst 17 TWh i 2030. At etablere 17 TWh er

en kraftig forøgelse af det nuværende udbygningstempo, men bør ikke give anledning til bekymringer om

at have bygget for meget.

For at sikre muligheden for at kunne øge udbygningen yderligere med kort varsel og fleksibilitet, bør man

samtidig sikre at langt flere projekter modnes. Staten har screenet 12,4 GW havvind

, men man bør også

gennemføre forundersøgelser og strategiske miljøvurderinger for et tilsvarende antal sites. Omkostningen

herved er begrænset og kan evt. dækkes af projektudviklere, når der ender med at blive opført vindmøller

på et betydeligt antal af disse sites. Projektmodningen reducerer risikoen for, at vi igen havner i en situa-

tion som den nuværende med Hesselø projektet, hvor man sent opdager, at den valgte placering ikke er

attraktiv og der derfor må findes nye placeringer, hvilket forsinker udbygningen.

Det er med andre ord billigt at forberede sig, dyrt at bygge, men allerdyrest at mangle grøn strøm.

Der bør samtidig ses på arealreservationer. Fx til forsvarets aktiviteter og sejladskorridorer. Sidstnævnte er

flere km bredde ift., hvad der burde være nødvendigt og moderne store havvindmøller står over 1 km fra

hinanden. Dette arbejde pågår med havplanen

, men fordelingen af arealer er i sidste ende et politisk

spørgsmål.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/final_26._april_2019_analyserapport_for_124_gw_screening.pdf

https://havplan.dk/

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Åben-dør på havet kan sikre udbygning uden, at staten er bremseklods

Folketinget har afviklet muligheden for at projektudviklere fremadrettet kan udvikle projekter på selv-

valgte placeringer. Havvindsudbygningen afhænger derfor af statslige udbud, hvilket er blevet en stop-

klods for udbygningen med havvind. Resultatet af det seneste havvindudbud (Thor) endte med at flere ak-

tører afleverede nulbud, hvilket gør, at de forpligter sig til at betale 2,8 mia. kr. til staten. Det vidner om, at

aktørerne vurderer, at udbygningen går så langsomt, at der kan hentes et betydeligt overskud ved elpro-

duktion.

Hvis staten tillod udviklere at udvikle støttefri projekter på havet ville det øgede udbud af havvind bidrage

til den grønne omstilling og sikre, at elprisen blev presset ned til gavn for forbrugerne og dansk industris

konkurrenceevne. Tildelingen af arealer kan fx ske ved at udviklere reserverer et areal på havet mod beta-

ling, der gælder indtil projektet går i drift. Derved sikres det, at udviklere ikke hamstrer sites for at holde

konkurrenterne væk.

Også behov for elnet

Begrænsede muligheder for at afsætte sin grønne elproduktion til elnettet er allerede en flaskehals for ud-

bygningen af grøn strøm i dag. Problemet risikerer at vokse, når vi bevæger os mod et elsystem, hvor af-

standen mellem produktion og forbrug er større. Der er derfor behov for at netudbygningen følger med

udbygningen af sol- og vindkraft. Netudbygning er også en tidskrævende proces, men også på dette om-

råde er omkostninger til planlægning begrænsede i forhold til byggeomkostninger. Derfor bør der også

her afsættes midler til at forberede sig grundigt på en kraftigt forøget udbygning af elnet.

Energinet bør basere deres netudbygning på scenarier, der flugter med EU’s klimamål og Paris-aftalen.

Som anført i CONCITOs høringssvar bliver der i dag brugt for konservative scenarier, der bl.a. ikke afspej-

ler udviklingen i Tyskland.

Der bør også ses på muligheden for, at vindmølleprojekter opført i dansk farvand kan tilsluttes direkte til fx

det tyske elnet.

Derudover bør Energinet genbesøge udbygningen af elnet, der kan indpasse solceller og landvindmøller

og endelig bør der ses nærmere på økonomien i flere udlandsforbindelser, der kan bidrage til at øge ek-

sportmulighederne og balancere vindkraftproduktionen, ved at forbinde Danmark til områder, hvor vind-

kraften blæser på andre tidspunkter end her.

Hvad er ambitionen?

Dansk energi- og klimapolitik savner et pejlemærke, der kan guide udbygningen med sol- og vindkraft.

Analyseforudsætninger til Energinet 2021 beskriver at ”Udbygningen

med havvind antages således at følge

det estimerede

elforbrug til at muliggøre, at 100 pct. af det danske elforbrug dækkes af VE.”

Givet Danmarks havvindsressource og ambitioner om at være et grønt foregangsland anbefaler CONCITO,

at man sætter ambitionsniveauet højere og ser på Danmarks rolle som leverandør af grøn energi til omver-

denen.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringer/baggrundsnotat_-_vindmoeller_paa_havet.pdf#page=6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Materiale fra CONCITO ifm. foretræde den 16/12-21 om strategi for power-to-x og udbygning med grøn strøm

Som anbefalet af CONCITO bør analyserne, der ligger til grund for den førte politik, baseres på opdaterede

antagelser om udviklingen i omverdenen, der flugter med klimamålene.

Det vil synliggøre det økonomiske potentiale, der ligger i en accelereret udbygning af vedvarende energi

og elnet.

https://concito.dk/concito-bloggen/dansk-energi-klimapolitik-bygger-paa-sort-analysefundament