Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration
Dato
10. oktober 2021
J nr.
2021-12821
MUN/MEU/MATL
Høring over udkast til bekendtgørelse om kompensation af elkunder for
netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift
og vedligehold for anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige
omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af elforsyningslovens § 67
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til bekendtgørelse om kompensation
af elkunder for netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning,
nettab, drift og vedligehold for anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige
omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af elforsyningslovens § 67 i høring.
Baggrund og indhold
Den eksisterende udligningsordning afskaffes som led i Klimaaftale for energi og
industri mv. 2020 af 22. juni 2020 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Liberal Alliance og Alternativet. Den 17. december 2020 indgik partierne bag
klimaaftalen en opfølgende aftale om en overgangsordning for 2022. Den
overgangsordning, der fastsættes i udkastet til bekendtgørelsen skal bygge bro
mellem det nuværende udligningssystem og det kommende tarifsystem med
producentbetaling.
Ordningen kompenserer elkunderne i 2022 for de nødvendige omkostninger til
nettilslutning, nettab, drift og vedligehold, som netvirksomhederne afholder.
Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere bestemmelser for administration af
kompensation og erstatter således den nuværende udligningsordning i 2022. En stor
del af bekendtgørelsens bestemmelser svarer derfor til kravene for den nuværende
udligningsordning.
Som noget nyt indføres krav om revisorerklæring i forbindelse med ansøgning om
kompensation for omkostninger til etablering af nettilslutning, ligesom der indføres et
generelt krav om fordeling af omkostninger på specifikke kundegrupper på
netvirksomhedernes hjemmeside, når der er modtaget kompensation.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3