Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. oktober 2021
J nr.
2021-628
Orientering om at bekendtgørelser sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbreve og udkast til følgende
bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder
- Bekendtgørelse om kompensation af elkunder for netvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold
for anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige omkostninger
til nettilslutning af anlæg omfattet af elforsyningslovens § 67
- Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af
elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
Behovet for høring af bekendtgørelserne sker som følge af forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (tariffer, udfasning af PSO,
forenkling af bevillingskrav for VE elproduktion, justering af netvirksomheders
økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, m.v.), og som
opfølgning på en række tidligere politisk indgåede aftaler, jf. nedenstående.
Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder
Nyudstedelse af bekendtgørelsen sker som led i udmøntning af den for nyligt
indgåede stemmeaftale
En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse
af den grønne omstilling og elektrificeringen
af 4. juni 2021 mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet for så vidt angår
præcisering af netvirksomhedernes afholdelse af udgifter til sponsorater og
markedsføring, og fastsættelsen af netvirksomhedernes historiske forrentning ved
fusioner.
Den foreslåede ændring af bekendtgørelsen medfører herudover en udvidelse af
definitionen af afbrud, der ikke medregnes i reguleringen af leveringskvalitet, samt
at Forsyningstilsynet får en generel hjemmel til at undtage afbrud af reguleringen.
Endeligt ændres bestemmelserne vedr. differencer, så Forsyningstilsynet ikke
længere godkender netvirksomhedernes afviklingsplaner, men alene orienteres om
dem.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.kefm.dk