KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 100
Offentligt

Orientering af Folketingets Klima-, Energi - og Forsyningsudvalg om forhand-

lingsresultatet af COP26 i Glasgow den 31. oktober - 13. November 2021.

Dato

19. november 2021

/Forhandlerteam

KEFM, UM, DMI, AAU

Den 26. partskonference (COP26) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) blev

afholdt i Glasgow fra den 31. oktober - 13. november 2021 under britisk formandskab.

Under den uformelle overskrift ”keeping 1.5 degrees alive”, havde Storbritannien på forhånd lanceret et

ambitiøst program for årets COP med fokus på hhv. forhandlinger, ambitioner og handlinger. Formålet

var overordnet at styrke arbejdet for - på trods af efterårets dystre videnskabelige rapporter om klimaets

tilstand - at lukke hullet mellem Parisaftalens mål og egentlige globale ambitioner og handling fra ver-

dens lande og andre aktørers side.

Ambitions- og handlingsspor

Mens herværende notat fokuserer på de væsentligste resultater fra forhandlingssporet, kan det frem-

hæves, at Danmark spillede en fremtrædende rolle på tværs af de tre spor. Fsva. ambitioner og hand-

linger demonstreredes danske klimamål og -løsninger blandt andet via en dansk pavillon med State of

Green i spidsen, hvor politikere, styrelser, erhvervsliv og civilsamfundet deltog i en række arrangemen-

ter med fokus på danske styrkepositioner og indsatser.

Forud for COP26 var statsministeren initiativtager til et åbent brev om behovet for at øge ambitionerne

til G20 lederne, der mødtes umiddelbart før COP26. Under COP 26 Leaders Summit den 1.-2. novem-

ber understregede statsministeren behovet for at øge de globale ambitioner med fokus på bl.a. søfart

samt annoncering af 70 mia. USD til den grønne omstilling fra nordiske og britiske pensionskasser.

High Ambition Coalition, drevet af de små ø-stater, fremsatte under Leaders Summit med dansk delta-

gelse en højniveau-erklæring om øgede ambitioner på tværs af forhandlingerne. Denne brugte østa-

terne også i COP-afslutningen til at lægge et større pres på nogle af de største udledere.

Finansministeren, udenrigsministeren, transportministeren og udviklingsministeren deltog i en række

temadage på COP26, hvor der bl.a. fokuseredes på at drive handling på områder som klimatilpasning,

finansiering, energi og transport.

Klima-, energi- og forsyningsministeren deltog i COP’ens højniveaudel i den sidste uge. Her var fokus

primært på forhandlingsdelen og på energitransition med lanceringen af den dansk-ledede

Beyond Oil

and Gas Alliance

(BOGA), som der var stor interesse om. Derudover deltog klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bl.a. i et side event om lanceringen af Chinese Energy Transformation Outlook med

den kinesiske klimaudsending Xie Zhenhua.

Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede offentliggjorde på COP26, at den grønlandske regering

har besluttet, at det territoriale forbehold for Grønland i Parisaftalen skal ophæves. Naalakkersuisut vil

forelægge et beslutningsforslag herom til det grønlandske parlament, Inatsisartut, til foråret 2022.

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober – 13. november 2021

Generel vurdering af forhandlingerne

Klima-, energi- og forsyningsministeren var sammen med Grenadas klimaminister facilitator på et spor

ifm. den politiske sluterklærings (Glasgow Climate Pact) afsnit om reduktioner i den anden uge. Her var

der tale om en længere proces, der kulminerede i de sidste dage af COP’en med en aftale om ambitio-

ner og reduktioner, der indeholder betydelige fremskridt og ansporer til en forstærket indsats i kom-

mende år.

Fsva. forhandlingsdelen lykkedes det som noget helt centralt at færdiggøre Parisaftalens regelsæt. Det

sikrer, at de globale rammer for den globale klimaindsats nu er på plads. De sidste udeståender hand-

lede om reglerne for rapportering af parternes klimaindsats, reglerne for handel med CO

-kreditter og

overførsel fra Kyotosystemet samt om fælles tidsrammer for parternes klimabidrag. Desuden besluttede

man, hvordan man skal arbejde med at definere og måle fremdriften mod det globale tilpasningsmål, og

man opnåede enighed om første skridt til operationalisering af Santiago Netværket, hvis formål er at

katalysere samarbejde og støtte til udviklingslandene til afbødning af de tab og skader.

Fsva. klimafinansiering og mobilisering af 100 mia. USD årligt fra 2020 til udviklingslandenes klimaind-

sats kom enkelte, relativt små udmeldinger under COP26. Ifølge det mest positive scenarie i donorer-

nes ”Delivery Plan” når man med god sikkerhed samlet 97 mia. USD i 2022 og overgår de 100 mia. i

2023. På COP besluttede parterne at drøfte fremgang på målet på teknisk niveau årligt og på minister-

niveau hvert andet år frem til 2027. For at fastsætte det nye klimafinansieringsmål gældende efter 2025

besluttede man et arbejdsprogram frem til 2024 med fire, årlige tekniske drøftelser og en årlig højni-

veaudialog om emnet.

Op til COP26 havde man fra dansk side haft fokus på præge EU's forhandlingspositioner, således at

EU i forhandlingerne kunne indgå i en konstruktiv rolle og med øje for, hvad der efterspørges af udvik-

lingslandene. Den løbende danske indsats blev suppleret med indsatser i relevante ambitiøse koalitio-

ner, herunder Cartagena Dialogen, High Ambition Coalition og San Jose Principles Coalition.

Det britiske COP-formandskab bidrog i høj grad til de positive resultater som et særdeles professionelt

og velforberedt formandskab, der tog styring men samtidig søgte en inkluderende og partsdrevet pro-

ces. På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at forhandlingsresultatet var meget tilfredsstil-

lende givet det udgangspunkt, der var for forhandlingerne i COP’ens anden uge på politisk niveau.

Afrapportering på prioriterede forhandlingsområder

Nedenfor beskrives de væsentligste overordnede forhandlingsresultater, herunder sluterklæringen og øv-

rige dele af de af Danmark prioriterede områder.

Sluterklæring: ”Glasgow Climate Pact”

I den afsluttende fase af COP’en var fokus dels på de overordnede sluterklæringer, Glasgow Climate

Pact (GCP), der skulle levere det politiske svar på seneste videnskabelige rapporter og dels på at opnå

enighed om de sidste knaster i forhandlingerne om færdiggørelse af Parisaftalens regelsæt samt på kli-

matilpasning og tab og skader.

Klima-, energi- og forsyningsministeren faciliterede sammen med Grenada igennem den anden uge på

COP’en forhandlingerne om den del af de overordnede sluterklæringer, kaldet ”Glasgow Climate Pact”

(GCP), som vedrørte reduktioner. Her blev en central hegnspæl flyttet, da 1,5 graders målsætningen nu

entydigt er det mål, som verden arbejder efter. Sluterklæringerne går på det punkt betydeligt længere

end det forudgående G20-møde og USA/Kina-erklæringen. Derudover indeholder GCP en stærk refe-

rence til den seneste videnskab, som ikke længere betvivles, og fremover skal danne grundlag for den

Side 2/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober – 13. november 2021

konkrete handling. Det gøres klart, at det kræver 45 procent reduktion i 2030 ift. 2010, hvis verden skal

nå 1.5 graders målsætningen fra Parisaftalen. De seneste rapporter viser, at verden endnu ikke er på

rette kurs for at nå dette mål, så derfor er der i erklæringen lagt op til at sikre et kontinuerligt pres, så

parterne skal øge deres ambitioner og konkrete indsatser. Denne fremdrift skal bl.a. vurderes ved årlige

ministermøder, hvor det det første afholdes på COP27.

Derudover nævner erklæringen for første gang de konkrete redskaber, der skal til for at nå i mål, herun-

der neddrosling af brugen af kul og udfasning af ineffektive fossile subsidier. Henvisningen kunne være

stærkere, men det ændrer ikke på, at det nu er knæsat, at COP’en fremover også handler om energi-

transition.

GCP indeholder også andre tilsagn, der fremgår af nedenstående gennemgang af specifikke emner,

herunder et tilsagn om fordobling af støtte til tilpasning og en bedre balance mellem støtte til reduktio-

ner og tilpasning, og der etableres ”Glasgow Dialogue”, der i de næste to år skal drøfte, hvordan man

fremover skal sikre finansielle midler til at adressere tab og skader som følge af klimaforandringer.

Vedtagelse af udestående elementer af Parisaftalens regelsæt

Man har siden vedtagelsen af Parisaftalen på COP21 i 2015 forhandlet om fastlæggelsen af Parisafta-

lens regelsæt. På COP24 i 2018 vedtog man størstedelen af regelsættet, men de sidste tre udestående

elementer blev først vedtaget på COP26. Dermed er rammeværket for Parisaftalen, og dermed den glo-

bale ramme for den globale klimaindsats, nu fastlagt. De tre udeståender er beskrevet nedenfor.

1) Artikel 6 om markedsmekanismer

Det lykkedes at lande en robust aftale, der samlet set sikrer miljømæssig integritet, stigende ambitioner

og bidrager til at opfylde Parisaftalens langsigtede mål. Der var primært tre politiske knaster, der blev

drøftet på COP26. Den første omhandlede tilsvarende justering i landenes emissionsopgørelse, så man

undgår, at emissionsreduktionen tæller med hos både værtsland og køber, også kaldet dobbelt bogfø-

ring. Man landede på et kompromis, hvor værtslandet kan certificere to forskellige slags kreditter: 1)

kreditter, der kræver justering hos sælgeren, hvis de bruges til at opfylde købers klimamål under Paris-

aftalen (klimabidrag, de såkaldte NDC’er, eller klimaneutralitetsmål) og 2) kreditter, som der ikke skal

justeres tilsvarende for, som kun kan bruges til at støtte reduktioner i værtslandet. Denne slags kreditter

kan ikke bruges af to parter til Parisaftalen, og dermed undgår man dobbeltbogføring.

Den anden knast omhandlede muligheden for og omfang af transition af projekter og kreditter fra Ky-

oto-protokollens mekanisme (CDM). Her endte man med en begrænset overførsler af kreditter, som er

udstedt fra 2013 og frem, og som alene kan bruges til at opfylde parters første NDC. Overførslen af pro-

jekter vil blive underlagt tilsvarende justeringer, hvis de sælges videre til opfyldelsen af andre landes

NDC’er eller CORSIA. Danmark arbejdede for så begrænset overførelser så meget som muligt, og det

var nødvendigt at tillade en vis mængde af overførelser for at lande en robust aftale. Der er risiko for, at

det midlertidigt sænker ambitionsniveauet for nogle lande, men på den lange bane bidrager den over-

ordnede aftale til at løfte klimaindsatsen. Den sidste politiske knast omhandlede midler til tilpasningsind-

satser gennem gebyr på handel med kreditter (share of proceeds, eller blot SoP). Her var der primært

diskussion om, hvorvidt der skulle indføres obligatorisk SoP i artikel 6.2 for handler mellem to parter,

hvilket ikke fremgår eksplicit af Parisaftalen. Man endte med en kraftig opfordring til frivillige bidrag til

Tilpasningsfonden og krav om rapportering af landenes bidrag.

2) Artikel 13 om rapporteringskrav og -formater. (Enhanced Transparency Framework)

Efter at man på COP24 blev enige om de overordnede rapporteringskrav for parternes klimaindsats og

-finansiering under Parisaften, så lykkedes det på COP26 efter lange forhandlinger af meget detaljeret

tekst (118 siders tekst og tabeller) at nå til enighed om konkrete rapporteringsformater og -tabeller for

Side 3/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober – 13. november 2021

drivhusgasopgørelser, NDC-fremskridt og klimafinansiering. Der blev vedtaget en begrænset fleksibilitet

til de udviklingslande, der endnu ikke har tilstrækkelig kapacitet eller data til at levere en fuld rapporte-

ring ift. de nye regler. Ligeledes blev man enige om en begrænset fleksibilitet i relation til de lande, hvor

man kun kan give FN’s evalueringshold adgang til baggrundsoplysninger på grund af nationale fortrolig-

hedshensyn. De vedtagne fælles tabelformater vil bidrage til at øge den transparens, der blev besluttet

med Parisaftalen. Som en del af den samlede pakke blev samtidig anerkendt, at de udviklede lande

skal yde mere i støtte til kapacitetsopbygning og rapporteringsudgifter til udviklingslandene.

3) Fælles tidsrammer for partenes NDC’er

Parterne enedes om en fælles tidsramme for parternes kommende klimabidrag (NDC’er), hvor alle par-

ter ”opfordres” til at antage en femårig tidsramme for NDC’er, der skal indsendes i 2025 og dermed

være gældende for 2031-2035, og tilsvarende i 5 års intervaller herefter. EU havde ikke før COP26 en

klar holdning til spørgsmålet, men bl.a. gennem en fokuseret dansk indsats fik man i EU’s COP26 råds-

konklusioner fastlagt støtte til en femårig ramme for alle. Fem år vurderes bedst i overensstemmelse

med Parisaftalens femårige ambitionscyklus, hvorfor dette regnes for den mest ambitiøse model. En-

kelte andre lande plæderede i forhandlingerne for andre løsninger, bl.a. en kombination af fem og ti år

eller individuelt bestemte rammer. Med EU ombord var det muligt at presse en kompromisløsning igen-

nem. Her angives kun én model, men til gengæld er det kun en ”opfordring”. Således skal en part aktivt

fravælge at stå udenfor, hvis der ikke vælges femårige rammer. EU havde på forhånd meldt ud, at en

femårig ramme ville være i overensstemmelse med EU’s klimalov. Der udestår nu arbejde på praktisk

og politisk niveau i Bruxelles med at afstemme de to processer.

Klimafinansiering

Forhandlingerne om klimafinansiering stod inden COP26 i skyggen af udsigten til manglende mobilise-

ring af 100 mia. USD årligt fra 2020-2025 til udviklingslandenes klimaindsats baseret på de seneste tal

på mobilisering af ca. 80 mia. USD i 2019. ”Delivery Plan” udgivet af donorlandene før COP26 bekræf-

tede i et vist omfang, at donorlandene vil nå og formentlig overstige 100 mia. USD i 2023 og komme tæt

på i 2022. Ift. øget klimafinansiering på COP26 gav bl.a. Japan og Australien tilsagn om hhv. 10 mia.

USD og 2 mia. AUD frem mod 2025. Forventninger til øget klimafinansiering fra USA materialiserede

sig ikke ud over løftet fra UNGA om at nå 11,4 mia. USD i 2024, herunder 3 mia. til klimatilpasning.

Danske prioriteter som øget støtte til de mest sårbare lande blev afspejlet med løftet om at fordoble fi-

nansiering til tilpasning globalt sammenlignet med 2019 senest i 2025, som en kollektiv forpligtelse. På

dagsordenspunktet om langsigtet klimafinansiering besluttede man at afholde årlige drøftelser om 100

mia. målet frem til 2027 kombineret med højniveaudialoger i 2022, 2024 og 2026. Knyttet hertil skal

Standing Committee on Finance (SCF) i 2022 rapportere på fremgang mod 100 mia. målet og fortsat

søge at finde en anerkendt definition på klimafinansiering. Om det nye klimafinansieringsmål gældende

efter 2025 besluttede man et arbejdsprogram fra 2022-2024. Det indeholder fire årlige tekniske ekspert-

dialoger, én årlig højniveaudialog, skriftlig høring af privatsektor- og civilsamfundsaktører og årlig afrap-

portering på fremgang til drøftelse på COP. Endelig beslutning om målet skal træffes i 2024.

Der blev ligeledes fundet tilfredsstillende kompromiser inden for følgende emner: 1) Parisaftalens artikel

9.5 vedr. rapportering om forventet fremtidig klimafinansiering, 2) emner ift. Standing Committee on Fi-

nance, herunder imødekommelse af den første rapport om udviklingslandenes støttebehov 3) guidance

til Den Grønne Klimafond og Den Grønne Miljøfacilitet og 4) review af Tilpasningsfonden. Det planlagte

7. review af den finansielle mekanisme under UNFCCC blev udsat til COP27, grundet uenighed om for-

ankringen af arbejdet under konventionen eller under Parisaftalen.

Det samlede udkom på klimafinansiering vurderes overordnet at være positivt, og ét som langt de fleste

lande kan være tilfredse med.

Side 4/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober – 13. november 2021

Klimatilpasning

Blandt udviklingslande og civilsamfund er COP26 blevet kritiseret for, at klimatilpasning blev nedpriori-

teret i Glasgow. I GCP indgår både klimatilpasning og øget finansiering til klimatilpasning dog promi-

nent. En anden central beslutning fra COP26 omhandler iværksættelse af et omfattende toårigt pro-

gram om det globale mål for klimatilpasning – Global Goal on Adaptation, i Glasgow Climate Pact

(GCP) kaldet ”Glasgow-Sharm-el-Sheikh work programme”. Med arbejdsprogrammet sættes fokus på

metoder, indikatorer, data, monitorering og nationale tilpasningsplaner samt at arbejdet skal bygge på

IPCC’s kommende rapport om klimaeffekter, sårbarhed og tilpasning. I toårs programmet indgår tillige

fire workshops, indsendelse af høringer fra parterne, en syntese-rapport herom, en rapport om work-

shopperne, to årsrapporter og forhandlinger om hele pakken på COP28. Ud over toårs programmet

blev der i Glasgow indgået aftaler om ”Nairobi arbejdsprogrammet om konsekvenser, sårbarhed og til-

pasning til klimaforandringerne”, om vurdering af fremskridt i at formulere og implementere nationale

tilpasningsplaner (NAP) samt besluttet at forlænge mandatet for ”Least Developed Countries Expert

Group” (LEG) med 10 år.

Tab og skader

Santiago Netværket (SN), hvis formål er at katalysere samarbejde og støtte til udviklingslandene til af-

bødning af tab og skader blev nedsat på COP25. I Glasgow blev man enige om en proces for at opera-

tionalisere netværket, herunder i forhold til hvilke funktioner det skal varetage mhp. på at katalysere tek-

nisk samarbejde, facilitere rådgivning og støtte. Det endelige organisatoriske set-up for netværket lyk-

kedes det dog ikke at opnå enighed om, men dette skal ske på COP27. Det store spørgsmål omhand-

lede dog mobilisering af finansiering til tab og skader. Her blev det via GCP besluttet at iværksætte en

dialog, kaldet Glasgow Dialogue, hvorunder der skal forhandles om ”arrangements” for at mobilisere

finansiering til tab og skader. Iværksættelse af denne proces har været afgørende for mange udviklings-

lande og set som et gennembrud på vejen til etablering af en form for finansieringsmekanisme med for-

venteligt store penge til tab og skader. Dialogen skal foregå under de to UNFCCC-underorganer og

være afsluttet i juni 2024. Ud over etablering af denne proces blev det også besluttet at etablere en fi-

nansieringsordning med relativt begrænsede midler under Santiago Netværket til brug for teknisk bi-

stand. Da Glasgow Climate Pact var vedtaget, annoncerede Danmark at ville yde et økonomisk bidrag

til denne finansieringsordning.

Videnskaben

Videnskabens rolle for effektiv klimahandling står stærkt i den overordnede rammesætning for beslut-

ningsteksterne, herunder i Glasgow Climate Pact. Det er lykkedes at indskrive IPCC’s konklusioner om

hvor kraftige CO

-reduktioner, der skal til for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, nemlig 45% re-

duktion i 2030 ift. 2010, og udledninger på netto nul i midten af århundredet.

Under dagsordenen om Forskning og Dataindsamling blev de tekniske forhandlinger afsluttet med en

tekst, der hilser den seneste IPCC-rapport velkommen. Ligeledes hilses WMO's nye finansieringsmeka-

nisme til dataindsamling (SOFF) velkommen. Danmark er engageret i SOFF, som skal være med til at

styrke indsamlingen af vejrobservationer i nogle af verdens mest udsatte lande og sikre, at de bliver

mere robuste til at håndtere og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringer, herunder evnen til at

forudsige og varsle ekstremt vejr som er afhængig af meteorologiske observationer, og dermed også

forebygge tab og skader. Samtidig vil tilvejebringelsen af nye observationer forbedre de globale vejrmo-

deller og overvågningen af klimaforandringer. Danmark har på COP26 givet tilsagn om bidrag til SOFF.

Side 5/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Afrapportering fra COP26 i Glasgow den 31. oktober – 13. november 2021

I forbindelse med en igangværende evaluering af Klimakonventionens langsigtede målsætning (”Perio-

dic Review”) blev blandt andet den seneste IPCC-rapport og DTU UNEP's Emissions Gap rapport præ-

senteret, og det står klart, at der stadig er et godt stykke vej fra landenes samlede handlingsplaner til en

verden hvor temperaturstigningen begrænses til 1,5 grader.

Andre forhandlingsemner

Der opnåedes desuden enighed om beslutningstekster relateret til igangsættelse af første og mere sub-

stantielle del af Parisaftalens globale stocktake, proces for drøftelse af organisering og mulig effektivise-

ring af kommende COP’er, om afholdelse af en årlig dialog under UNFCCC med fokus på hav-klima-

neksus, samt om nyt mandat til hhv. at bede parter indsende langsigtede emissionsstrategier og til at

UNFCCC-sekretariatet udarbejder synteserapport om disse, før COP27.

Ligeledes vedtog man en handlingsplan for ligestilling, en platform for inddragelse af oprindelige folk,

Koronivia-arbejdsprogram om landbrugssektoren, UNFCCC’s budget, Nairobi arbejdsprogram om til-

pasning og beslutning om ”Response Measure” som omhandler tilgang, der skal ske ift. de lande (typisk

oliproducerende), der rammes af den grønne omstilling mv. Endelig blev det fastlagt, at COP27 afhol-

des i Egypten, mens COP28 afholdes i de Forenede Arabiske Emirater.

Side 6/6