Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Kære Indfødsretsudvalget
SWID, en forening for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, har bekymringer om sagsbehandlingstid
for statsborgerskabsansøgere.
SWID mener at statsborgerskab er et område, der altid har været under kæmpestort pres, både ved
at stramme love og regler, og ved at sætte en lang behandlingsproces. Som det er nu, så tager det ca.
16 måneder fra man ansøger om statsborgerskab til sagen bliver behandlet. Når sagen er
færdigbehandlet, og hvis man opfylder alle krav der løbende bliver strammet, kommer ansøgeren på
et lovforslag, som bliver fremsat i folketinget to gange om året. Det tager normalt 3-4 måneder til man
kommer på listen. Sagsbehandling i folketinget tager også ca. 2-3 måneder. Når forslaget er vedtaget,
skal man vente for at deltage i en ceremoni i kommunen for at få færdiggjort processen, og baseret
på erfaringer venter man endnu engang i en periode på 3-4 måneder til kommunens ceremoni. En
estimering af den samlede tid fra ansøgning er modtaget hos styrelsen til at den er godkendt og
færdigbehandlet er ca. 25 måneder.
Det er til trods for at man skal betale 4.000kr (ud over beløbet der betales for
statsborgerskabsprøven), som skal benyttes til at sagen bliver behandlet inden for en fornuftig tid,
men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Vi ser tit at sagerne bliver forsinket og at der slet ikke kan
regnes med hvornår en sag bliver behandlet.
Ministeriet har nu oplyst at indfødsretskontoret hjælper med Ukraine-sager. Der står også på
hjemmesiden at ”der vil derfor blive behandlet færre ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation end sædvanligt”, og ’sædvanligt’
er p.t. mellem 14-16 måneder. Det ser ud til at
sagsbehandlingen af statsborgerskabsansøgninger er sat helt i bero.
Vi vil derfor spørge ministeren og udvalget, om statsborgerskab er noget der skal nedprioriteres pga.
manglende ressourcer på særlovssager. Vi vil også spørge om hvor længe ansøgere skal vente på at
høre fra kontoret, for det er heller ikke meldt ud hvor længe denne situation varer.
Vi mener ikke, at det er en fair behandling af ansøgere for statsborgerskab, da de allerede har betalt
beløbet for sagsbehandling, men fortsat bliver nedprioriteret, uden af have en estimering på hvor
længe man skal vente. Vi beder derfor ministeren om at genvurdere ressourcefordelingen, for at se
om der er andre muligheder for at hjælpe særlovsager i stedet for at trække på ressourcer fra
statsborgerskabskontoret.
Mvh.
Kianoosh Khaksar
Formand for SWID
[Type here]
[Type here]
[Type here]