Notat
Notat om konsekvenser for bl.a. sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for Internati-
onal Rekruttering og Integration som følge af prioritering af Ukraine-relaterede
opgaver
I 2. kvartal 2022 udlåner Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI) 30 fuldtidsmedarbejdere til Udlændingestyrelsen (US) til behandling af sager
i relation til loven om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine (herefter særlovssager). Der er tale om et markant bidrag svarende til ca.
9 pct. af SIRIs samlede medarbejderstab, som vil reducere styrelsens ressource-
mæssige råderum i indeværende år.
For at imødegå udlånet og i videst muligt omfang fastholde en positiv udvikling frem
mod normaliserede sagsbehandlingstider på erhvervsområdet, har SIRI som ud-
gangspunkt pålagt alle medarbejdere over-/merarbejde svarende til 40 ekstra timer
i 2. kvartal 2022. Det kan dog ikke fuldt ud kompensere for det ressourcetab, der
følger af den ekstraordinære hjælp til US. SIRI vil derfor prioritere førstegangssager,
men forventer til gengæld, at ressourceudlånet i en periode vil indebære en perio-
disk nedprioritering af:
forlængelsessager, hvor der er risiko for, at den aktuelle sagsbehandlingstid på
i gennemsnit 3 md. kan stige til knap 4 md. Aktuelt afgøres ca. ¾ af forlængel-
sessagerne indenfor 3 md., og denne andel kan falde til omkring 60 pct. for
året. Den prioritering er valgt, idet ansøgeren får tillagt sin ansøgning om for-
længelse opsættende virkning, hvilket betyder, at udlændingen har samme ret-
tigheder som mens vedkommende havde en gyldig tilladelse, hvorfor lange
sagsbehandlingstider her ikke i samme omfang som for førstegangsansøgnin-
ger har negative konsekvenser for virksomheder og arbejdstageren.
afgørelser vedr. Brexit-sager, hvor afviklingen af de verserende sager fra sidste
år nu først forventes afsluttet primo juli i stedet for medio maj.
færre udgående kontroller. SIRI udfører aktuelt i gennemsnit ca. 4 udgående
kontroller pr. måned. Det vil falde til 2 – 3 udgående kontroller pr. måned.
forringet serviceniveau i SIRIs call-center med reducerede åbningstider
7. april 2022
Økonomi og Tilskud
Postadresse:
Postboks 304
2500 Valby
Besøgsadresse:
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
7214 2000
www.siri.dk
36977191
Sagsbehandler
Cecilie Bøttern Steffensen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
72 14 24 93
2022 - 1094
278973
Forventning om positiv udvikling for førstegangsansøgere på erhvervsområdet
På trods af det ekstraordinære udlån forventer SIRI som udgangspunkt, at sagsbe-
handlingstiderne i 2. kvartal 2022 for førstegangsansøgere på erhvervsområdet
overordnet set kan fastholdes (jf. tabel 1. herunder).
Side
1/2