Notat
Folketingets Indfødsretsudvalg
Orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg om behandlingen af ansøgninger
om dansk statsborgerskab ved naturalisation
23. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Behandlingen af sager – 4. kvartal 2021
Indfødsretskontoret havde ved indgangen til 4. kvartal 2021 ca. 7.490 verserende
ansøgninger om dansk statsborgerskab og ved udgangen af kvartalet et tilsvarende
antal, ca. 7.460 verserende ansøgningssager.
I 4. kvartal har afviklingen af sager i kontoret niveaumæssigt svaret til antallet af
nye ansøgninger. Kontoret har i 4. kvartal 2021 i alt modtaget ca. 1.160 nye
ansøgninger om dansk statsborgerskab og har afgjort ca. 1.190 sager.
Der var forventet en væsentlig stigning i antallet af ansøgninger i december efter
afholdelse af indfødsretsprøven den 24. november 2021. Tilgangen i december
2021 var imidlertid kun ca. 500 ansøgninger, sammenlignet med ca. 1.150
ansøgninger i december 2020.
Der er pt. fortsat flere ledige stillinger i kontoret, hvilket har haft betydning for
produktionen i 4. kvartal 2021 og ligeledes forventes at få betydning for afviklingen
af sager i det kommende kvartal (1. kvartal 2022), herunder for
sagsbehandlingstiden og for antallet af verserende sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 4. kvartal 2021 er 445
dage, svarende til knapt 15 måneder. Sagsbehandlingstiden har således været lidt
højere end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 3. kvartal 2021, der var på godt
14 måneder
Ved udgangen af 4. kvartal 2021 var ca. 2.160 sager mere end 12 måneder gamle.
Kontoret har i 4. kvartal 2021 haft fortsat fokus på at få afsluttet de ældste sager,
særligt de sager, der er modtaget i ministeriet inden den 10. april 2020, og som i
overensstemmelse med § 33, stk. 1 og 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation derfor behandles efter den tidligere gældende
Side
1/5
Sagsbehandler
Kenth Wildricks
Tel.
Mail
61 98 36 05