Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2521046_0001.png
Notat
Notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremonier
Notatets afsnit 4 er justeret ift. det oprindelige notat af 4. oktober 2021
19. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Indledning
Den 29. juni 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om ind-
fødsret.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at tildeling af dansk indfødsret fremover skal betinges
af deltagelse i en grundlovsceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskom-
mune. Det fremgår også af aftalen, at ordningen skal evalueres efter 2 år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 11. november 2020 anmo-
det samtlige danske kommuner om at udfylde et spørgeskema med henblik på at
indsamle erfaringer med afholdelse af grundlovsceremonierne.
Kommunerne er i den forbindelse blevet anmodet om at oplyse følgende:
Tidspunktet for afholdelse af grundlovsceremonier,
hvorvidt borgmesteren eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen
deltog, og hvad dennes rolle bestod i,
hvorvidt der i forbindelse med ceremonien blev taget hensyn til, at der
kunne være personer, som ikke giver hånd til personer af det modsatte køn,
og hvorvidt der var deltagere, som nægtede at give håndtryk,
hvorvidt der er dele af bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens afhol-
delse af grundlovsceremonier, der er uklar,
hvorvidt kommunen har oplevet at blive kontaktet af ansøgere med bopæl
uden for kommunen med henblik på, at de kunne deltage i ceremonien, og
om kommunen i givet fald har tilladt dette,
hvor mange ressourcer kommunen har brugt på at afholde de enkelte ce-
remonier,
hvorvidt kommunens medarbejdere og repræsentanter har oplevet udfor-
dringer i forbindelse med ceremonien, som efter deres opfattelse fyldte
uproportionalt meget, og
Sagsbehandler
Christian Bennekou Matthiesen
Tel.
Mail
61 98 36 47
[email protected]
Side
1/5
IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Justeret notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremonier, fra udlændinge- og integrationsministeren
hvorvidt kommunen har anbefalinger til ændring af grundlovsceremoni-
erne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget svar fra 82 kommuner, jf. bi-
lag 1.
Det bemærkes i forhold til nedenstående gennemgang, at det fremgår af den nu-
værende indfødsretsaftale, som blev indgået den 20. april 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at
grundlovsceremonierne skal justeres, således at ansøgerne fremover alene vil have
mulighed for at deltage i en ceremoni i deres bopælskommune, og at ansøgerne
skal give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for
kommunalbestyrelsen. Dette vil skulle implementeres ved en lovændring, som vil
indgå i et lovforslag, der forventes fremsat senere i 2021.
2. Tidspunktet for afholdelse af grundlovsceremonier
Kommunernes besvarelser tager udgangspunkt i de grundlovsceremonier, som er
afholdt i perioden fra den 9. januar 2020 (Aalborg Kommune) til den 30. oktober
2020 (Guldborgsund Kommune).
3. Deltagelse af borgmesteren eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen
samt dennes rolle
To kommuner har oplyst, at grundlovsceremonierne blev afviklet af administrative
medarbejdere (Frederikshavn Kommune og Aalborg Kommune), to kommuner har
tilkendegivet, at grundlovsceremonierne blev afholdt uden deltagelse af borgme-
steren eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen (Roskilde Kommune og Thi-
sted Kommune), én kommune har oplyst, at grundlovsceremonierne blev ledet af
1. viceborgmesteren (Herning Kommune), mens de øvrige kommuner har oplyst, at
mindst én af de afholdte grundlovsceremonier var med deltagelse af borgmesteren.
4. Håndtryk
Et flertal af kommunerne har angivet, at der ikke har været problemer med hånd-
trykskravet ved grundlovsceremonierne. En række kommuner har desuden bemær-
ket, at håndtrykskravet ved ceremonierne har været suspenderet som følge af Co-
vid-19-restriktioner.
Tre kommuner har oplyst, at der til grundlovsceremonierne var deltagelse af re-
præsentanter for kommunen af begge køn for det tilfælde, at en eller flere delta-
gere ønskede at udveksle håndtryk med en person af et bestemt køn (Syddjurs
Kommune, Dragør Kommune og Lolland Kommune). Ingen af kommunerne har an-
givet, at der har været deltagere, som kun ønskede at udveksle håndtryk med en
person af et bestemt køn.
Én kommune har dog oplyst, at en deltager nægtede at underskrive erklæringen og
give håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien (Københavns Kommune).
Side
2/5
IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Justeret notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremonier, fra udlændinge- og integrationsministeren
5. Uklarheder i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens afholdelse af grund-
lovsceremonier
Tre kommuner har anført, at tvivlsspørgsmål er blevet afklaret ved kontakt til Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet (Assens Kommune, Holbæk Kommune og
Odense Kommune).
Tre kommuner har opfordret til, at reglerne for deltagelse i grundlovsceremonier
uden for ansøgerens bopælskommune præciseres (Ballerup Kommune, Billund
Kommune og Helsingør Kommune), og én kommune ønsker, at det skal fremgå af
bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier,
at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en tilmeldingsfrist (Favrskov Kommune).
Én kommune har ønsket, at det præciseres i bekendtgørelsen, at en kommune kan
afholde flere ceremonier, ligesom kommunen ønsker en definition af begrebet ”na-
bokommune” i bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (Københavns Kommune).
Derudover har én kommune ønsket, at processen efter afholdelse af grundlovsce-
remonien skal fremgå af bekendtgørelsen (Brønderslev Kommune).
Endelig har én kommune ønsket, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvem der
kan deltage i grundlovsceremonier ud over ansøgere, embedsmænd og repræsen-
tanter for byrådet (Viborg Kommune).
6. Deltagelse af ansøgere med bopæl uden for kommunen
71 af de 82 kommuner har oplyst, at de er blevet kontaktet af ansøgere med bopæl
uden for kommunen, som ønskede at deltage i en grundlovsceremoni i deres kom-
mune.
I 57 af disse tilfælde har kommunerne uddybende angivet, at mindst en af henven-
delserne var begrundet i, at tidspunktet for grundlovsceremonien i deres kommune
passede ansøgeren bedre. Af øvrige begrundelser kan nævnes hensyn til at er-
hverve indfødsretten hurtigere, overskridelse af fristen for tilmelding til en cere-
moni i hjemkommunen, aflysning af ceremonien i hjemkommunen som følge af Co-
vid-19-restriktioner samt tilknytning i form af tidligere bopæl i den pågældende
kommune.
54 af de kommuner, som er blevet kontaktet af ansøgere med bopæl uden for kom-
munen, tillod deltagelsen i deres grundlovsceremonier. I tre af tilfældene er cere-
monierne dog blevet aflyst (Langeland Kommune, Lolland Kommune og Vesthim-
merlands Kommune).
7. Ressourcer til brug for afholdelse af de enkelte grundlovsceremonier
Side
3/5
IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Justeret notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremonier, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det opgjorte ressourceforbrug forbundet med hver grundlovsceremoni varierer fra
mindre lønudgifter (cirka 2,5-5 arbejdstimer i Dragør Kommune, Hedensted Kom-
mune og Lejre Kommune), til middelhøje lønudgifter (cirka 52 arbejdstimer i Hol-
stebro Kommune, 74 arbejdstimer i Hillerød Kommune og 100 arbejdstimer i Bil-
lund Kommune) til høje lønudgifter (250-300 arbejdstimer i Høje-Taastrup Kom-
mune og 0,375 årsværk – svarende til 721,5 arbejdstimer – i Frederiksberg Kom-
mune).
Det bemærkes, at det ikke fremgår af de enkelte besvarelser, hvorledes kommu-
nerne har opgjort ressourceforbruget.
8. Udfordringer
Nogle kommuner har oplevet, at der har været udfordringer i forbindelse med for-
beredelserne eller afholdelsen af en grundlovsceremoni, som efter deres opfattelse
fyldte uproportionalt meget.
Det inkluderer planlægning på baggrund af Covid-19-restriktioner (Fredericia Kom-
mune, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune, Haderslev Kommune,
Høje-Taastrup Kommune, Jammerbugt Kommune, Kolding Kommune, Langeland
Kommune, Nyborg Kommune, Randers Kommune og Ringsted Kommune), doku-
mentationskrav til deltagerne i forbindelse med ceremonien (Furesø Kommune)
samt besvarelse af spørgsmål fra deltagerne forud for ceremonien (Helsingør Kom-
mune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune, Roskilde Kom-
mune, Varde Kommune og Aarhus Kommune).
9. Anbefalinger til ændring af grundlovsceremonierne
En række kommuner har afgivet mere specifikke anbefalinger til afviklingen af
grundlovsceremonier, som fremgår af bilag 2. Anbefalingerne vedrører bl.a. en æn-
dret procedure for fremsendelse af erklæringer underskrevet ved en ceremoni til
Udlændinge- og Integrationsministeriet, således at dette fremover alene skal ske
digitalt, samt at de enkelte kommuner skal kunne udlevere et bevis for deltagelse i
en ceremoni.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil inddrage disse anbefalinger i overvejel-
serne ved en kommende ændring af bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes
afholdelse af grundlovsceremonier.
10. Konklusion
På baggrund af kommunernes erfaringer, og i lyset af de justeringer til reglerne om
ceremonier, der er aftalt i den nye indfødsretsaftale af 20. april 2021, er det vurde-
ringen, at den nuværende ordning med grundlovsceremonier i det store hele er
velfungerende.
Side
4/5
IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 51: Justeret notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremonier, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriets egne erfaringer samt anbefalingerne fra
kommunerne peger på, at det bør det overvejes at foretage nogle mindre ændrin-
ger i de administrative procedurer i forbindelse med fremsendelse og håndtering
af erklæringer, der vil kunne lette kommunernes arbejde med grundlovsceremoni-
erne. Det vil blandt andet betyde, at erklæringer, som underskrives i forbindelse
med ceremonierne, ikke både indsendes til ministeriet digitalt og via brev. Disse
ændringer vil forudsætte en revidering af bekendtgørelse om kommunalbestyrel-
sernes afholdelse af grundlovsceremonier, hvilket vil ske i forlængelse af en kom-
mende lovændring, hvorved dele af den nye indfødsretsaftale implementeres. Mi-
nisteriet vil i forbindelse hermed ligeledes justere informationen til ansøgere, der
er optaget på en vedtaget lov om indfødsrets meddelelse, med henblik på et mere
smidigt forløb omkring grundlovsceremonien.
Endelig er kommunernes tilbagemelding vedrørende håndtryk i forbindelse med
grundlovsceremonierne overvejende positiv. På den baggrund, og efter høring af
Sundheds- og Ældreministeriet, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at kravet om håndtryk kan genindføres med visse forholdsregler ved næst-
kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat i oktober
2021.
Side
5/5