Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet oversendte den 4. oktober 2021 et notat til
Folketingets Indfødsretsudvalg om kommunernes erfaringer med grundlovscere-
monier. Notatet blev udarbejdet som et led i den forrige indfødsretsaftale og blev
desuden fremsendt til partierne bag indfødsretsaftalen af 2018.
På baggrund af notatets offentliggørelse på Folketingets hjemmeside henvendte
Aalborg Kommune sig den 26. oktober 2021 til Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet og anmodede om en berigtigelse af notatet, idet kommunen ikke mener at
have anført, at der ved grundlovsceremonierne var deltagelse af repræsentanter
for kommunen af begge køn for det tilfælde, at en eller flere deltagere ønskede at
udveksle håndtryk med en person af et bestemt køn. Aalborg Kommune har sup-
plerende oplyst, at det var tilfældigt, at de to bemyndigede embedsmænd var af
forskelligt køn.
Det fremgår af spørgeskemaet, at Aalborg Kommune på spørgsmålet ”Blev
der i
forbindelse med ceremonien taget hensyn til, at der kunne være personer, som ikke
giver hånd til personer af det modsatte køn, eller blev der taget andre hensyn i for-
bindelse med udveksling af håndtryk? Beskriv hvilke hensyn, der blev taget, og hvor-
for.”
har svaret, at ”Der
blev udvekslet håndtryk ved ceremonierne den 09.01.2020
samt 11.02.2020 og i disse tilfælde var der en repræsentant fra kommunen af begge
køn til stede, dog var der ingen tilkendegivelser om at nogen skulle foretrække ét
køn frem for ét andet. Ved de øvrige ceremonier var der dispenseret for udveksling
af håndaftryk, grundet COVID-19”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Aalborg Kommunes
henvendelse justeret notatet af 4. oktober 2021 om kommunernes erfaringer med
grundlovsceremonier.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har orienteret Aalborg Kommune om, at
ministeriet har justeret notatet, samt at aftaleparterne og Folketingets Indfødsrets-
udvalg er orienteret herom.
Der vedlægges justeret notat om kommunernes erfaringer med grundlovsceremo-
nier, henvendelse fra Aalborg Kommune samt Aalborg Kommunes oprindelige be-
svarelse.
31. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2020 - 6751
Side
1/2