IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Notat om reglerne vedr. automatisk erhvervelse af indfødsret, cirkulæreskrivelsens § 16 om naturalisation samt bevarelse af dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Notat

Folketingets Indfødsretsudvalg

Indfødsretslovens regler vedr. automatisk erhvervelse og fortabelse/bevarelse af

statsborgerskab samt erhvervelse af statsborgerskab efter cirkulæreskrivelsens §

Indledning

Notatet gennemgår reglerne om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab

i medfør af indfødsretslovens §§ 1, 2 og 2 A, reglerne om bevarelse og fortabelse af

dansk statsborgerskab ved det fyldte 22. år i indfødsretslovens § 8 samt reglerne

om erhvervelse af dansk statsborgerskab efter ansøgning i medfør af § 16 i cirku-

læreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Den første indfødsretslov er fra 1898, og betingelserne for automatisk erhvervelse,

bevarelse og fortabelse er blevet ændret adskillige gange siden da.

Vurderingen af, om en person automatisk har erhvervet dansk statsborgerskab, af-

hænger derfor af, hvilken indfødsretslov der var gældende på tidspunktet for den

pågældendes fødsel, adoption, forældrenes indgåelse af ægteskab mv. Eksempelvis

kan det fremhæves, at et barn ikke i alle tilfælde har erhvervet dansk statsborger-

skab ved fødslen, hvis kun én af forældrene var dansk statsborger på tidspunktet

for fødslen. Erhvervelsen har bl.a. været afhængig af, hvilken forælder der var

dansk statsborger, og om forældrene havde indgået ægteskab på tidspunktet for

barnets fødsel. Om barnet blev født i eller uden for Danmark har desuden i nogle

tilfælde spillet en rolle for barnets erhvervelse af dansk statsborgerskab ved føds-

len.

Gennemgangen i notatet er ikke en udtømmende beskrivelse af samtlige regler om

automatisk erhvervelse og fortabelse af dansk statsborgerskab gennem tiden, men

er en gennemgang af de nugældende regler i indfødsretsloven (lovbekendtgørelse.

nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret med senere ændringer) samt af den

nugældende bestemmelse i § 16 i cirkulæreskrivelse om naturalisation (cirkulære-

skrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation).

3. oktober 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

70 80 24 50

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/8

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Notat om reglerne vedr. automatisk erhvervelse af indfødsret, cirkulæreskrivelsens § 16 om naturalisation samt bevarelse af dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Automatisk erhvervelse af statsborgerskab

Det følger af den gældende indfødsretslov, at man i visse tilfælde erhverver dansk

statsborgerskab automatisk. Man kan således erhverve dansk statsborgerskab au-

tomatisk ved fødslen, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 1, ved forældrenes indgåelse af

ægteskab, jf. indfødsretslovens § 2, eller ved adoption, jf. indfødsretslovens § 2 A.

Desuden anses hittebørn, som bliver fundet i Danmark, som danske statsborgere,

indtil andet oplyses, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 3.

1.1. Erhvervelse af statsborgerskab ved fødslen

Indfødsretslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, mode-

ren eller medmoderen er dansk, jf. dog stk. 2.”

Et barn erhverver således automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis fa-

ren, moren eller medmoren er dansk statsborger på tidspunktet for fødslen, uanset

om barnet er født i eller uden for ægteskab, og uanset om barnet er født i eller

uden for Danmark. Bestemmelsen omfatter børn, der er født den 1. juli 2014 eller

senere.

Indfødsretslovens § 1, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Stk. 2. Et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3,

erhverver ikke dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne

forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udø-

velse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv,

er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver

statsløst.”

Bestemmelsen medfører, at et barn, der er født den 1. februar 2020 eller senere,

således ikke erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen efter sin danske forælder,

hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i

udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er

indrejst eller opholder sig i et konfliktområde, medmindre barnet derved bliver

statsløst. Hvis begge forældre er danske statsborgere, og kun den ene forælder

uden tilladelse er indrejst eller opholder sig i et konfliktområde, uden at indrejsen

eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, erhverver barnet dansk statsborgerskab ved fødslen efter den

danske forælder, der ikke uden tilladelse er indrejst mv. i et konfliktområde.

1.2. Hittebørns erhvervelse af statsborgerskab

Indfødsretslovens § 1, stk. 3, har følgende ordlyd:

Side

2/8

”Stk. 3. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses,

som havende dansk indfødsret.”

Bestemmelsen bygger på en formodning om, at hittebørn, der findes her i riget,

med stor sandsynlighed er født her, og at de er født af danske forældre. Barnet

anses som dansk statsborger, indtil der eventuelt fremkommer oplysning om, at

der ikke er tale om et barn af danske forældre.

1.3. Erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab

Indfødsretslovens § 2 har følgende ordlyd:

”§ 2. Har et barn, som er født inden den 1. juli 2014, af en dansk far og en

udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver

barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en

forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift

og under 18 år.”

Bestemmelsen medfører, at et barn, der er født inden den 1. juli 2014 af en uden-

landsk mor og en dansk far, således automatisk erhverver dansk statsborgerskab

ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab med virkning fra det tids-

punkt, hvor forældrene indgår ægteskab. Det er en forudsætning for erhvervelsen,

at barnets far var dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel. Det er end-

videre en betingelse, at det pågældende barn på tidspunktet for forældrenes ind-

gåelse af ægteskab er under 18 år og ugift.

Baggrunden for bestemmelsen er, at børn født i og uden for ægteskab ikke tidligere

var ligestillet. Børn født inden den 1. februar 1999 uden for ægteskab med en dansk

far og en udenlandsk mor erhvervede således ikke automatisk dansk statsborger-

skab ved fødslen, ligesom børn født mellem den 1. februar 1999 og den 30. juni

2014 med en dansk far og en udenlandsk mor ikke automatisk erhvervede dansk

statsborgerskab ved fødslen, hvis barnet var født uden for ægteskab i udlandet.

1.4. Erhvervelse af statsborgerskab ved adoption

Indfødsretslovens § 2 A har følgende ordlyd:

”§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk

adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet

adopteres af et ægtepar eller et samlevende par, hvor mindst én af ægte-

fællerne eller en af de samlevende er dansk statsborger, eller af en enlig

dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens

retsvirkninger indtræder.

Side

3/8

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er

adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adop-

tionslovens § 28, stk. 2.”

Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling,

erhverver således dansk statsborgerskab ved adoptionen, hvis barnet adopteres af

et ægtepar eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller de sam-

levende er dansk statsborger, eller af en enlig dansk statsborger. Adoptioner i Dan-

mark efter dansk ret godkendes af Familieretshuset.

Et udenlandsk barn under 12 år erhverver endvidere dansk statsborgerskab ved

adoption, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i

Danmark i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Adoptionslovens § 28, stk. 2, om-

handler adoptioner, der er gennemført efter dansk ret af et barn, der adopteres fra

udlandet med henblik på at komme til Danmark. Der udfærdiges imidlertid ikke en

dansk adoptionsbevilling, idet den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes

her i landet.

Adoptivbarnet erhverver automatisk dansk statsborgerskab fra det tidspunkt, hvor

adoptionens retsvirkninger indtræder.

Et udenlandsk barn, der bliver adopteret i udlandet efter udenlandsk ret, hvor

adoptionen ikke gennemføres med henblik på, at barnet skal til Danmark, erhverver

ikke dansk statsborgerskab ved adoptionen efter indfødsretslovens § 2 A, selvom

barnet adopteres af mindst én dansk adoptivforælder, idet adoptionen hverken er

gennemført i Danmark eller efter dansk ret. Adoptivforældrene kan anmode om, at

adoptionen anerkendes i Danmark og kan herefter ansøge om dansk statsborger-

skab til barnet på lempelige vilkår i henhold til cirkulæreskrivelsen om naturalisati-

ons § 14. Det er Ankestyrelsen, der vurderer, om en udenlandsk adoption, der er

foretaget efter udenlandsk ret, kan anerkendes i Danmark.

2. Fortabelse af dansk statsborgerskab ved det fyldte 22. år

Indfødsretslovens § 8 har følgende ordlyd:

”§

Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller

har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Dan-

mark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den

pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministe-

ren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet in-

den dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.

Side

4/8

Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne bestemmelse, kan også ved-

kommendes barn tabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indføds-

retten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sam-

menlagt mindst 7 år med bopæl her i riget.”

Bestemmelsen medfører, at en dansk statsborger, der er født i udlandet, fortaber

sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, hvis den pågældende aldrig har

boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig her under forhold, der tyder på sam-

hørighed med Danmark, medmindre den pågældende vil blive statsløs ved forta-

belsen. Personer, der er født uden for Danmark, men har boet her eller har haft

ophold her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, eller vil blive

statsløse ved eventuel fortabelse af dansk statsborgerskab, bevarer derfor deres

danske statsborgerskab, når de fylder 22 år.

Personer, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller har opholdt sig

her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, kan forud for det fyldte

22. år ansøge om at bevare deres danske statsborgerskab.

Man anses efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man i mindst 3 sam-

menhængende måneder har været registreret i Det Centrale Personregister (CPR)

med bopæl i Danmark. Man anses desuden efter fast praksis for at have boet i Dan-

mark, hvis man kan dokumentere, at man har haft en opholdsadresse i Danmark i

mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne

omkring opholdet har været af en karakter, som indikerer, at opholdet fra start har

været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed. Endelig kan bopæl i et andet

nordisk land i sammenlagt mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark, jf. indføds-

retslovens § 8, stk. 3.

Man anses efter fast praksis for at have opholdt sig i Danmark under forhold, der

tyder på samhørighed med Danmark, hvis man sammenlagt har opholdt sig i Dan-

mark i mindst 1 år, før man fylder 22 år. Hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i

mindst 1 år, vil kravet blive anset for opfyldt, hvis varigheden af de samlede ophold

er tæt på 1 år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene indikerer, at ophol-

dene er udtryk for, at man havde en aktuel og personlig samhørighed med Dan-

mark, da man fyldte 22 år. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger

relativt tæt på, at man fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tilbage, samt om

opholdene må antages at være udtryk for ens eget ønske om at besøge Danmark

eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.

For ansøgninger om bevis for bevarelse af det danske statsborgerskab indgivet efter

det fyldte 21. år men inden det fyldte 22. år, hvor ansøgeren ikke har haft bopæl i

Danmark eller ophold, der tyder på samhørighed med Danmark, har ministeriet

Side

5/8

mulighed for at dispensere fra kravene om bopæl og ophold og dermed tillade, at

ansøgeren alligevel bevarer sit danske statsborgerskab. Dette indebærer, at mini-

steriet foretager en samlet konkret vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark.

Ministeriet lægger i den anledning vægt på en række øvrige momenter ud over den

samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, herunder antallet af ophold i

Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at ansøgeren fylder 22 år, eller om

de ligger mange år tidligere, og om ansøgeren behersker det danske sprog og i øv-

rigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægt-

ninge eller gennem danske foreninger mv. Desuden kan Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet tillade, at statsborgerskabet bevares, hvis ansøgeren vil miste sit uni-

onsborgerskab ved fortabelse af dansk statsborgerskab, hvor dette vil udgøre en

uforholdsmæssig påvirkning af den pågældendes familie- og arbejdsliv efter EU-ret-

ten. Dette er dog ikke en udtømmende liste over momenter, der kan lægges vægt

på, idet der er tale om en samlet konkret vurdering af ansøgerens tilknytning til som

udgangspunkt Danmark.

Såfremt en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab indgives ef-

ter det fyldte 22. år, er det alene ansøgere, der forud for det fyldte 22. år opfyldte

betingelserne om bopæl i Danmark eller ophold, der tydede på samhørighed med

Danmark, der har bevaret deres danske statsborgerskab.

3. Erhvervelse af dansk statsborgerskab efter § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af

17. juni 2021 om naturalisation

§ 16 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation har følgende ordlyd:

”§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far

kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde

de almindelige betingelser for naturalisation, jf. dog § 33, stk. 6.”

Og cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 6, har følgende ordlyd:

”Stk. 6. § 16 har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som

ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret.”

§ 16 har til formål at ligestille børn født i og uden for ægteskab uden for Danmark

med en dansk far og en udenlandsk mor. Cirkulæreskrivelsens § 16 indebærer såle-

des, at en person født i udlandet uden for ægteskab med en dansk far i perioden

fra den 11. oktober 1993 til den 30. juli 2014 kan erhverve dansk statsborgerskab

ved naturalisation, uden at den pågældende opfylder cirkulæreskrivelsens almin-

delige betingelser om bl.a. bopæl, ophold, alder, vandel, forfalden gæld til det of-

Side

6/8

fentlige, selvforsørgelse samt betingelser vedrørende danskkundskaber og doku-

mentation for at have bestået indfødsretsprøven. Det skal alene dokumenteres, at

barnets far var dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel.

Det bemærkes, at efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver børn født den 1. juli

2014 eller senere automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren

eller medmoren er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab, jf.

ovenfor. Cirkulæreskrivelsens § 16 har derfor ingen betydning for personer født den

1. juli 2014 eller senere.

Hvis en person er født i udlandet og erhverver dansk statsborgerskab i medfør af

cirkulæreskrivelsens § 16, inden den pågældende fylder 22. år, vil den pågældende

være omfattet af reglerne om fortabelse af dansk statsborgerskab i indfødsretslo-

vens § 8, jf. pkt. 3 nedenfor.

4. Baggrunden for den nuværende indfødsretslovs § 1, stk. 1, og cirkulæreskrivel-

ses § 16 og § 33, stk. 6

Det fremgår af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret

(statsborgerretskonventionen) artikel 6, stk. 1, litra a, at ifølge enhver kontrahe-

rende stats lovgivning erhverver børn født af forældre, hvoraf den ene på tidspunk-

tet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ex

lege indfødsret, medmindre andet følger af landets nationale lovgivning vedrø-

rende børn født i udlandet. Det følger således af konventionen, at et barn ved føds-

len skal erhverve statsborgerskab i det land, hvor barnet fødes, hvis den ene af bar-

nets forældre på tidspunktet for barnets fødsel er statsborger i det pågældende

land, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab.

Indfødsretslovens § 1, stk. 1, blev på den baggrund i 1998 ændret, således at også

børn født uden for ægteskab erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis

barnet var født med en dansk far eller mor. Dette omfattede dog ikke børn født i

udlandet uden for ægteskab med en dansk far og en udenlandsk mor. Børn født

uden for ægteskab i udlandet erhvervede således kun dansk statsborgerskab ved

fødslen, hvis barnets mor var dansk.

I sagen

Genovese mod Malta

(53124/09) af 11. oktober 2011 tog Den Europæiske

Menneskeretsdomstol (EMD) stilling til de maltesiske regler om statsborgerskab,

hvorefter børn født uden for Malta og uden for ægteskab kun erhvervede maltesisk

statsborgerskab, hvis deres mor var maltesisk statsborger.

EMD fandt, at forskelsbehandling ved adgangen til at opnå statsborgerskab, som

alene beror på, om den pågældende er født inden for eller uden for ægteskab, var

Side

7/8

i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 14 i

sammenhæng med artikel 8.

Det blev på baggrund af Genovese-dommen vurderet, at det var nødvendigt at æn-

dre de danske regler om statsborgerskab.

Som følge heraf indførtes § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om na-

turalisation, hvorefter børn født uden for ægteskab med en udenlandsk mor og

dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde

de almindelige betingelser for naturalisation. Reglen har virkning for personer født

efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk statsborgerskab,

jf. cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 6 (tidligere stk. 4), således at personer, der var

mindreårige på tidspunktet for domsafsigelsen i

Genovese mod Malta

(den 11. ok-

tober 2011), uden tidsbegrænsning kan ansøge om at blive optaget på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse i medfør af cirkulæreskrivelsens § 16.

Genovese-dommen medførte endvidere, at indfødsretslovens § 1, stk. 1, blev æn-

dret, således at børn født den 1. juli 2014 eller senere automatisk har erhvervet

dansk statsborgerskab ved fødslen hvis faren, moren eller medmoren er dansk,

uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab.

Side

8/8