IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Opfølgning vedrørende bipersoner

Ved indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 blev det blandt andet indført, at det frem-

over, 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systematisk vil

blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af for-

tielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborger-

skab.

Som led i denne procedure skulle det som en engangsforanstaltning vedrørende de

personer, der siden 2014 er blevet naturaliseret, vurderes, om der var grundlag for

at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle handlinger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterede den 17. juni 2020 Indfødsrets-

udvalget, jf. IFU (Alm. del) bilag 176, om denne gennemgang og oplyste i den for-

bindelse, at der var identificeret 8 sager vedrørende bipersoner, som ikke var vide-

resendt til politiet. Ministeriet oplyste, at det i disse sager skulle undersøges, hvor-

vidt de pågældende overhovedet har erhvervet dansk indfødsret, og at Folketingets

Indfødsretsudvalg ville blive særskilt orienteret om håndteringen af disse sager, når

undersøgelsen var tilendebragt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu tilendebragt denne undersøgelse.

Nedenfor gennemgås relevant fakta i de 8 sager samt retsgrundlaget. Det konklu-

deres, at de 8 bipersoner er blevet danske statsborgere sammen med deres foræl-

dre, og at der ikke er grundlag for at indlede svigsager mod de 8 bipersoner eller

deres forældre.

Det bemærkes i den forbindelse, som redegjort for under pkt. 3 nedenfor, at reg-

lerne om bipersoners erhvervelse af indfødsret blev ændret i 2020 for i videre om-

fang at undgå, at bipersoner, der har begået strafbare forhold, erhverver dansk ind-

fødsret sammen med deres forældre. Som det videre fremgår nedenfor, vil Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet i forlængelse af de nye regler undersøge, om der

efter gældende ret kan stilles krav om, at bipersoner, der er fyldt 15 år, skal oplyse

om evt. strafbare forhold i forbindelse med forælderens indgivelse af ansøgning om

naturalisation eller på et senere tidspunkt inden forælderens erhvervelse af ind-

fødsret, for, at man derved kan indlede en svigsag, hvis bipersonen har begået straf-

bare forhold, som den pågældende ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for.

Side

1/7

1. juli 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sags nr.

Akt-id

2019 - 6059

1797801

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. De 8 konkrete sager

Det fremgår ikke af de relevante love om indfødsrets meddelelse, at nogen af de 8

bipersoner er undtaget fra deres forældres naturalisation, ligesom de alle er angi-

vet på deres forælders statsborgerretsbevis og er blevet registreret som danske i

CPR-registeret.

I 3 af de undersøgte sager har bipersonerne begået de forhold, de siden er straffet

for, forud for vedtagelsen af det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som deres

forælder var optaget på. De var dog på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget

ikke sigtet, tiltalt eller straffet for et karensgivende strafbart forhold, og de var så-

ledes ikke udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter

reglerne i den dagældende cirkulæreskrivelse om naturalisation.

De pågældende bipersoner og deres forældre er endvidere ikke i forbindelse med

ansøgningen blevet bedt om at oplyse om bipersonens strafbare forhold af betyd-

ning for ansøgningen. De har således ikke tilbageholdt oplysninger, og der er på

denne baggrund ikke grundlag for at iværksætte en straffesag eller svigsag mod

hverken bipersonerne eller forældrene.

I de øvrige 5 sager er bipersonerne sigtet eller har modtaget en karensudløsende

sanktion for et strafbart forhold forud for vedtagelsen af den relevante lov om ind-

fødsrets meddelelse. Der er tale om:

- én biperson, som inden vedtagelsen af den relevante lov om indfødsrets

meddelelse vedtog en bøde på 3.500 kr. (nedsat til 2.250 kr.) for overtræ-

delse af færdselsloven,

- én biperson, som på tidspunktet for vedtagelsen af den relevante lov om

indfødsrets meddelelse var sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, og

som efter lovens vedtagelse vedtog en bøde på 5.000 kr. (nedsat til 2.500

kr.) herfor,

- én biperson, som på tidspunktet for vedtagelsen af den relevante lov om

indfødsrets meddelelse var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 276,

jf. § 285 (tyveri), og som efter lovens vedtagelse blev idømt 30 dages betin-

get fængsel herfor, samt

- to bipersoner, som på tidspunktet for vedtagelsen af den relevante lov om

indfødsrets meddelelse var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288,

stk. 1, nr. 1, (røveri), og som efter lovens vedtagelse blev idømt 8 måneders

betinget fængsel med vilkår om tilsyn efter lov om social service § 52 for.

I alle 5 tilfælde var det strafbare forhold karensgivende efter den dagældende cir-

kulæreskrivelse om naturalisation. Endvidere bemærkes det, at det strafbare for-

hold i fire af sagerne ikke blev konstateret før vedtagelsen af den relevante lov om

indfødsrets meddelelse. I én sag blev det strafbare forhold konstateret inden ved-

tagelsen af den relevante lov om indfødsrets meddelelse, men det ses, at ministe-

riet i sagsbehandlingen har vurderet, at sigtelsen ikke ville føre til en karensgivende

sanktion, hvorfor der ikke er sket orientering af ansøgeren herom.

Side

2/7

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

I det følgende afsnit undersøges, om bipersonerne i de 5 sager er blevet danske

statsborgere sammen med deres forældre. Alle 5 sager vedrører love om indføds-

rets meddelelse, som er vedtaget før 1. januar 2017, hvor reglerne om bipersoner

blev ændret.

2. Retsgrundlag for bipersoners erhvervelse af indfødsret indtil den 1. januar 2017

Generelt

Frem til 31. december 2016 fulgte det – med mindre ændringer gennem årene – af

indfødsretslovens § 5, at erhvervede en person indfødsret ved afgivelse af erklæ-

ring, tilkom indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn,

medmindre det udtrykkeligt var angivet, at et barn ikke skulle være omfattet af er-

hvervelsen af indfødsret. Det var en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk

indfødsret, at den erklærende havde del i forældremyndigheden over barnet, og at

barnet var ugift, under 18 og bosat her i riget. For et adoptivbarn var det tillige en

betingelse, at adoptionen havde gyldighed efter dansk ret.

Betingelserne for erhvervelse af statsborgerskab som biperson i erklæringssager,

som er oplistet i indfødsretslovens § 5, finder også anvendelse ved naturalisation,

jf. indfødsretslovens § 6, stk. 2. En biperson optages ikke på en lov om indfødsrets

meddelelse ved navns nævnelse.

De ovenfor oplistede forudsætninger for erhvervelse af indfødsret som biperson

skulle være opfyldt på tidspunktet for forælderens erhvervelse af indfødsret.

Et barn, som ikke opfyldte betingelserne i § 5 på tidspunktet for forælderens er-

hvervelse af dansk indfødsret, ville ikke blive dansk statsborger sammen med for-

ælderen. Det gjaldt, uanset barnet ikke var undtaget fra forælderens naturalisation

ved en angivelse herom på lovforslaget om indfødsrets meddelelse.

Et barn til en forælder, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

som er fyldt 18 år, eller som fylder 18 år under lovforslagets behandling, vil efter

fast praksis således ikke blive undtaget fra forælderens naturalisation ved en angi-

velse herom på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Dette barn vil ikke være

omfattet af forælderens naturalisation, da barnet ikke opfylder alderskravet. Det

samme vil være tilfældet, hvis der ikke foreligger samtykke fra den anden forældre-

myndighedsindehaver, den forælder, som naturaliseres, ikke har forældremyndig-

hed over barnet, barnet er gift, barnet ikke er bosat her i landet, eller barnet ikke

har lovligt ophold her i landet.

Vandelskravet indtil 1. januar 2017

Folketingets Indfødsretsudvalg tilkendegav i 1997 i forbindelse med behandlingen

af en række ændringsforslag til en lov om indfødsrets meddelelse, at bipersoner,

som efter optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet eller straf-

fet af betydning for naturalisationssagen, skal udtages af lovforslaget. Det fremgår

endvidere af et samtidigt notat fra Indfødsretskontoret, at der siden 1995 i praksis

Side

3/7

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

var opstillet et vandelskrav for bipersoner, men at der alene var foretaget opslag i

Kriminalregisteret ift. bipersoner i forbindelse med behandlingen af ansøgningen

om indfødsret, og at der hidtil alene var blevet meddelt bipersoner afslag på natu-

ralisation efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget.

Det fremgår videre af forarbejderne til indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. lovforslag

nr. L 69, som fremsat den 28. oktober 1998, at det i forbindelse med naturalisation

angives direkte i lovteksten til loven om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgerens

barn ikke skal være omfattet. Det fremgår videre, at undtagelsen i sådanne tilfælde

ikke alene kan være et ønske fra den pågældende ansøgers side, men også kan skyl-

des, at det konstateres, at barnet ikke opfylder betingelserne for naturalisation. En-

delig fremgår det, at Folketingets Indfødsretsudvalg har tilkendegivet, at et barn i

sådanne tilfælde ikke kan naturaliseres som biperson til forældrene.

Administrationen af vandelskravet indtil 1. januar 2017 i praksis

Frem til og med 2016 blev en biperson, der skulle undtages fra lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse på grund af vandel, eller blot fordi forælderen ønskede det,

efter praksis undtaget ved, at det blev angivet direkte i lovteksten til lov om ind-

fødsrets meddelelse, at barnet ikke skulle være omfattet. Denne praksis ift. vand-

elskravet forudsatte naturligvis, at der var konstateret et strafbart forhold ved f.eks.

opslag i Kriminalregisteret.

I forbindelse med udstedelse af statsborgerretsbeviser til personer omfattet af lov

nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse, blev man i januar 2016

i Indfødsretskontoret opmærksom på et antal sager, hvor i alt 11 børn var sigtet

eller havde modtaget en karensudløsende sanktion på tidspunktet for vedtagelsen

af lovforslaget om indfødsrets meddelelse, og hvor det ikke fremgik udtrykkeligt af

loven, at meddelelsen af dansk indfødsret var uden virkning for de pågældende

børn. I én af sagerne havde man under ansøgningens behandling orienteret hoved-

personen om det karensgivende strafbare forhold, i de andre sager havde man ikke

informeret herom. I alle tilfælde var de strafbare forhold imidlertid konstateret in-

den lovens vedtagelse.

Det blev resolveret i Indfødsretskontoret, at de 11 børn ikke havde erhvervet dansk

indfødsret med deres forældre, og at de derfor ikke skulle være omfattet af foræl-

derens statsborgerretsbevis.

Begrundelsen herfor var, at man lagde til grund, at tilkendegivelsen fra Folketingets

Indfødsretsudvalg i 1997 om, at vandelskravet også skulle gælde for bipersoner,

måtte anses for tilstrækkelig hjemmel, og at der med undtagelsen af bipersoner i

lovteksten til lov om indfødsrets meddelelse alene var tale om en servicemedde-

lelse. Det afgørende var således ikke, om et barn var undtaget i lovteksten, men om

barnet faktisk opfyldte vandelskravet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Denne praksis er endvidere beskrevet i besvarelse den 9. marts 2016 af Indføds-

retsudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) (Folketingssamlingen 2015-16).

Side

4/7

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Retsgrundlag for bipersoners erhvervelse af indfødsret efter den 1. januar 2017

Vandelskravet indtil den 1. februar 2020

Ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser fandt man det i 2016 hensigtsmæssigt,

at det blev lovfæstet, at børn ved lov kan undtages en forælders naturalisation og

således ikke erhverve dansk indfødsret, uanset at forudsætningerne i indfødsrets-

loven – om under 18 år mv. – var opfyldt.

Ved lov nr. 1562 af 13. december 2016, som trådte i kraft den 1. januar 2017, blev

§ 6, stk. 3, således indsat i indfødsretsloven. Det følger af bestemmelsen, at § 6, stk.

2, ikke finder anvendelse, såfremt et barn, herunder adoptivbarn, ved lov undtages

fra en forælders naturalisation.

Det fremgår af bemærkningerne til indfødsretslovens § 6, stk. 3, at bestemmelsen

lovfæster praksis omkring vandel og de tilfælde, hvor en forælder ikke ønsker, at

barnet medtages på loven som biperson. Det fremgår således af bemærkningerne,

at i praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive undtaget en forælders

naturalisation ved, at det angives direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at

barnet ikke skal være omfattet.

Lovændringen i 2016 må indebære, at hvis et barn, som opfylder alle forudsætnin-

gerne i indfødsretslovens § 5, ikke er angivet i lovforslag om indfødsrets meddelelse

som undtaget, selvom barnet burde være blevet undtaget på grund af kriminalitet

eller efter forælderens ønske, vil barnet være omfattet af forælderens naturalisa-

tion og dermed erhverve dansk indfødsret som biperson – uanset at en eventuel

manglende undtagelse skyldes fejl i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Det gældende vandelskrav

Ved lov nr. 63 af 28. januar 2020, som trådte i kraft den 1. februar 2020, blev der

foretaget en ændring af indfødsretslovens §§ 5 og 6, således, at en biperson ikke

bliver dansk statsborger, hvis vedkommende ikke opfylder det samme vandelskrav,

som der stilles til forælderen. Der vil ikke længere være et krav om, at bipersonen

udtrykkeligt skal være undtaget i et lovforslag om indfødsrets meddelelse for ikke

at erhverve dansk statsborgerskab sammen med sin forælder i de tilfælde, hvor bi-

personen ikke opfylder vandelskravet. Vandelskravet for bipersoner i naturalisati-

onssager vil således blive administreret i overensstemmelsen med de øvrige forud-

sætninger, som fremgår af § 5 i indfødsretsloven.

Denne ændring indebærer, at et barn, der på tidspunktet for forælderens erhver-

velse af dansk indfødsret har begået karensgivende kriminalitet, ikke bliver dansk.

Dette gælder uanset, at et barnet ikke måtte være udtrykkeligt undtaget i et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse. Det gælder dog kun, hvis den pågældende på

tidspunktet for forælderens erhvervelse er sigtet, tiltalt eller dømt for et karensgi-

vende forhold. Hvis den pågældende har begået et strafbart forhold, men endnu

ikke er sigtet, tiltalt eller dømt, vil den pågældende efter den nuværende retstil-

stand erhverve dansk indfødsret med forælderen, da den pågældende opfylder be-

tingelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Side

5/7

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis de 5 sager, hvor bipersonen var sigtet eller dømt for karensgivende kriminalitet

forud for vedtagelsen af den relevante lov om indfødsrets meddelelse, skulle be-

handles efter de gældende regler, ville de 5 bipersoner ikke være blevet danske

statsborgere sammen med deres forældre. Dog ville retstilstanden for de 3 sager,

hvor bipersonerne ikke var sigtet, tiltalt eller dømt for et kriminelt forhold forud for

vedtagelsen af den relevante lov om indfødsrets meddelelse, ikke være anderledes.

Disse 3 bipersoner ville også efter gældende ret være blevet danske statsborgere

sammen med deres forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil undersøge, om der efter gældende ret

kan stilles krav om, at bipersoner, der er fyldt 15 år, skal oplyse om evt. kriminalitet

i forbindelse med indgivelse af ansøgning om naturalisation for, at man derved kan

indlede en svigsag, hvis ansøgeren har begået kriminalitet, som den pågældende

ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for.

4. Konklusion

Det er konkluderet ovenfor under pkt. 1, at 3 af bipersonerne ikke var udelukket fra

at erhverver dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, og at ikke er

grundlag for at indlede svigssager mod nogen af dem eller deres forælder. Det føl-

gende vil derfor dreje sig om, hvorvidt de resterende 5 bipersoner har erhvervet

dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, og i så fald, om der er grundlag

for at indlede svigssager mod nogen af dem eller for politianmelde dem for afgi-

velse af urigtige erklæringer eller lignende.

Praksis indtil lovændringen i 2017 viser, at 11 bipersoner, der havde begået straf-

bare forhold, umiddelbart efter vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse fik

besked om, at de ikke var blevet naturaliseret sammen med deres forældre, selvom

de ikke udtrykkeligt var undtaget forælderens naturalisation på den relevante lov

om indfødsrets meddelelse. Ingen af bipersonerne blev omfattet af deres forældres

statsborgerretsbeviser. Bipersonerne nåede således aldrig at indrette sig på, at de

havde fået dansk statsborgerskab.

Hvis denne praksis udstrækkes til også at gælde bipersoner, hvor der flere år efter

udstedelse af statsborgerretsbeviserne og registreringen som danske statsborgere

konstateres karensgivende kriminalitet, vil bipersonerne i de 5 sager som udgangs-

punkt på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke være blevet danske stats-

borgere sammen med deres forældre, og der skal tages kontakt til de pågældende

således, at der kan ske partshøring, hvorefter det skal vurderes, om der er sket en

fejl i forbindelse med udstedelse af statsborgerretsbeviserne til deres forældre. Der

skal i den forbindelse tages stilling til, om sagerne vedrørende bipersonerne bør

kunne forelægges Indfødsretsudvalget på samme måde som pas-sager.

Det må dog lægges til grund, at det er yderst tvivlsomt, om der er hjemmel i Ind-

fødsretsudvalgets tilkendegivelse fra 1997 og den dagældende indfødsretslov til at

udstrække den daværende praksis vedrørende kriminelle bipersoner til også at

finde anvendelse i de foreliggende sager. I den forbindelse er det lagt til grund, at

Side

6/7

IFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Orientering vedrørende bipersoner, fra udlændinge- og integrationsministeren

der ud fra indrettelses- og intensitetsbetragtninger ift. de berørte bipersoner må

kræves en klarere lovhjemmel for at konstatere, at de ikke er blevet danske stats-

borgere, end tilfældet var for de 11 bipersoner, som umiddelbart efter lovens ved-

tagelse fik at vide, at de ikke var blevet danske med deres forældre, ligesom krimi-

naliteten i alle tilfælde var konstateret inden vedtagelsen af loven. Det er således

vurderingen, at der er saglige grunde for at behandle de foreliggende bipersoner

anderledes end bipersonerne fra sagerne i 2016.

Det er derfor vurderingen, at bipersonerne i de 5 sager er blevet danske statsbor-

gere sammen med deres forældre.

De 5 bipersoner og deres forældre er ikke i forbindelse med ansøgningen blevet

bedt om at oplyse om bipersonens strafbare forhold af betydning for ansøgningen.

De har således ikke tilbageholdt oplysninger, og der er på den baggrund vurderin-

gen, at der ikke er grundlag for at iværksætte en straffesag eller svigssag mod hver-

ken bipersonerne eller forældrene. Det er således vurderingen, at det ikke vil være

muligt at løfte bevisbyrden for, at bipersonen har haft det nødvendige forsæt, som

forudsættes i svigsager, idet det i udgangspunktet er hovedpersonen, som oplyser

sagen ved ansøgning. Ministeriet har ligeledes vurderet, at der ikke er grundlag for

at politianmelde de pågældende for afgivelse af urigtige erklæringer eller lignende.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

7/7