Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Social- og ældreministeren
23. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 74
Ministeren henleder i svar på GRU alm. del – spm. 60 opmærksomheden på, at der
i kommunale sager tages flere hensyn end blot forældrekompetenceundersøgelser, og
at en egentlig afgørelse træffes på baggrund af flere kriterier. Det er dog overvejende
sandsynligt, at såfremt en forældrekompetenceundersøgelse fejlagtigt viser, at forældre-
ne f.eks. er mentalt retarderede, fordi de ikke har den kulturelle baggrund for at passe
ind i en sådan test, så vil kommunens afgørelse være under indflydelse af resultatet
af testen. Det kan derfor være meget afgørende, at forældrekompetenceundersøgelsen
foretages på præmisser som forældrene kan være med på.
Hvad er ministerens holdning til at regulere i praksis, så tests og screening af forældre
i forbindelse med anbringelsessager tilpasses til forældrenes kulturelle baggrund og
sprog?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
På udvalgets vegne
Aaja Chemnitz Larsen
formand
1/1