Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2469805_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2021
Besvarelse af spørgsmål stillet af udvalget den 15. september 2021 efter
ønske fra Claus Hjort Frederiksen (V).
Spørgsmål:
Hvilke virksomheder kan få finansiering fra samarbejdet mellem Green-
land Venture og Vækstfonden, og hvem er hovedinitiativtager ift. at få fi-
nansiering fra samarbejdet?
Svar:
Det fremgår af aftale mellem erhvervsministeren og Naalakkersuisoq for
Erhverv og energi om styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og
Grønland, at kapitalindskuddet på 200 mio. kr. (senere 300 mio. kr. i for-
bindelse med, at SISA indtrådte i samarbejdet) kan anvendes til investering
i form af lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og lignende i grønlandske
virksomheder. Investeringerne foretages på kommercielle vilkår og skal for
Vækstfondens vedkommende ske inden for rammerne af EU's statsstøtte-
regler.
De grønlandske virksomheder kan selv tage initiativ ved at kontakte Green-
land Venture/Vækstfonden, men Greenland Venture/Vækstfonden opsøger
ligeledes virksomhederne med henblik på at gøre opmærksom på mulighe-
der for finansiering.
Der kan foretages finansieringer på tværs af alle brancher. Der fokuseres
særligt på finansieringen af virksomheder og projekter inden for turisme,
herunder hoteller og afledt industri, fiskeri, miner/råstofudvinding mv. Ak-
tuelt er der igennem samarbejdet foretaget fire investeringer for i alt ca. 100
mio. kr.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup