Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 86
Offentligt
2629918_0001.png
Psykiske
belastningsreaktioner og
forebyggende indsatser
Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Britt Østergaard Larsen, Helle Hansen og Maliina Grønvold Olsen
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser
– Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-096-2
Forsidefoto: Christine Hyldal/Kalaallit Nunaata Radioa/VIVE
Projekt: 302263
Finansiering: Kriminalforsorgen i Grønland
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0003.png
Forord
Denne undersøgelse er en opfølgning på den første kort-
lægning af psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte
i Kriminalforsorg og Politi i Grønland, Færøerne og Dan-
mark fra 2020 (Larsen et al., 2020). De seneste år er der
sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i Grønland,
og derfor er formålet med undersøgelsen at give et op-
dateret billede af forekomsten af psykiske belastningsre-
aktioner samt erfaringer med forebyggende indsatser og
støttetilbud.
Undersøgelsen er gennemført og rapporten udarbejdet af
seniorforsker Britt Østergaard Larsen, senioranalytiker
Helle Hansen og analytiker Maliina Grønvold Olsen.
Vi vil gerne takke alle i Kriminalforsorgen i Grønland, der
har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. Vi tak-
ker også følgegruppen til projektet for deres faglige input
samt de to eksterne reviewere, som har bidraget kon-
struktivt til kvalitetssikring af rapporten. Det har været
vigtigt, at spørgeskema og afsnittet ’Hovedresultater og
konklusion’ foreligger i grønlandsk oversættelse, hvilket
Kriminalforsorgen i Grønland har været behjælpelig med.
Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Kriminalfor-
sorgen i Grønland.
Kræn Blume Jensen
Forsknings- og analysechef for VIVE Social
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0004.png
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater og konklusion
Angusat pingaarnerit inerniliinerlu
1
1.1
1.2
1.3
1.4
5
11
18
18
19
21
24
Indledning
Undersøgelsens formål
Viden om psykiske belastningsreaktioner
Introduktion til Kriminalforsorgen i Grønland
Metodebeskrivelse
2
2.1
Psykiske belastningsreaktioner
Oplevelser med psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte
28
29
3
3.1
3.2
Belastende arbejdsforhold
Voldsomme arbejdsrelaterede hændelser
Øvrige arbejdsforhold
32
32
39
4
4.1
4.2
Forebyggende indsatser og støttetilbud
Forebyggende indsatser efter voldsomme hændelser
Støttetilbud
43
43
47
Litteratur
Bilag 1 Supplerende tabeller
55
58
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0005.png
Hovedresultater og
konklusion
Denne undersøgelse er en opfølgning på den første kortlægning af psykiske
belastningsreaktioner blandt ansatte i Kriminalforsorg og Politi i Grønland,
Færøerne og Danmark fra 2020 (Larsen et al., 2020). Der er de seneste år sket
en udvikling i Kriminalforsorgen i Grønland, hvor det i højere grad er lykkedes
at rekruttere og fastholde uddannede medarbejdere, mens gruppen af ufag-
lærte og ansatte under uddannelse er mindsket. Derudover er der iværksat
indsatser for at øge trygheden og forebygge voldsomme hændelser i anstal-
terne, efteruddanne ledere samt sikre iværksættelse af beredskab efter vold-
somme hændelser. På den baggrund var der et ønske om en opfølgning på
den første undersøgelse. Denne rapport giver et opdateret billede af omfanget
af psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejdere i Kriminalforsorgen i
Grønland og beskriver de ansattes erfaringer med forebyggende indsatser og
støttetilbud i de grønlandske anstalter.
Datagrundlaget for undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse
gennemført i foråret 2022 blandt alle 97 uniformerede ansatte (anstaltsbe-
tjente, overanstaltsbetjente, vagtmestre, overvagtmestre, afdelings- og an-
staltsledere) i Kriminalforsorgen i Grønland, hvor svarprocenten er 68. Der-
næst er der gennemført 9 interview med udvalgte anstaltsbetjente, vagtme-
stre og ledere fra alle 6 anstalter i henholdsvis Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqor-
toq, Sisimiut og Tasiilaq. I det følgende beskrives rapportens hovedresultater
og konklusion.
Voldsomme hændelser på job
Voldsomme hændelser
61 %
af de ansatte har oplevet mindst en hæn-
delse i det seneste år, som har påvirket dem
voldsomt følelsesmæssigt.
43 %
har tidligere oplevet hændelser i forbin-
delse med arbejdet i Kriminalforsorgen, som
stadig påvirker dem psykisk.
Ansatte i fængsler og anstalter er
blandt de jobgrupper, som har en høj
eksponering for voldsomme arbejds-
relaterede hændelser. Mange ansatte
oplever eksempelvis vold og trusler
fra indsatte (i arbejdstid eller fritid)
eller selvmordsforsøg blandt ind-
satte. De voldsomme hændelser,
som ansatte eksponeres for, kan
være psykisk belastende og potenti-
elt traumatiserende.
I spørgeskemaundersøgelsen i 2022
har vi undersøgt, hvor mange af de ansatte der har oplevet forskellige vold-
somme hændelser i løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen. Der indgår
5
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0006.png
både spørgsmål til voldsomme hændelser med tilskadekomst
1
hos ansatte el-
ler indsatte, vold, trusler og chikane fra indsatte samt mobning og uønsket
seksuel opmærksomhed fra kollegaer.
Udvalgte resultater er gengivet i figuren nedenfor. Her fremgår det, at 11 % af
de adspurgte har stået i situationer, hvor de har oplevet, at deres liv har været
i fare, og mange har oplevet episoder på arbejdet, hvor de selv eller kollegaer
er kommet alvorligt til skade (23 % hhv. 33 %). 54 % af de adspurgte har væ-
ret udsat for fysisk vold i løbet af deres tid i Kriminalforsorgen, 80 % har ople-
vet trusler om vold i arbejdstiden, og 37 % har været udsat for trusler om vold
i fritiden relateret til deres arbejde.
Figur:
Ansatte, som har oplevet voldsom hændelse mindst 1 gang i
løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen i Grønland
(procent)
Mindst 1 livstruende hændelse
Kommet alvorligt tilskade
Alvorligt tilskadekommen kollega
Fysisk vold på arbejdsplads
Trusler om vold på arbejdsplads
Selvmord eller selvmordsforsøg, indsat
Hændelse med indsat, man kender
Trusler om vold i fritiden
Mobning fra kollegaer
0
11
23
33
54
80
81
42
37
57
20
40
60
80
100
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Fald i psykiske belastningsreaktioner siden 2020
I spørgeskemaundersøgelsen har vi målt psykiske belastningsreaktioner ved
hjælp af validerede skalaer, der indeholder en række spørgsmål til de sympto-
mer, som indgår i diagnosekriterierne for henholdsvis PTSD, depression og
angst. I oversigten nedenfor ses resultaterne for de 60 anstaltsbetjente, vagt-
mestre og anstaltsledere i Grønland, der deltog i undersøgelsen i foråret 2022:
1
Spørgsmål til alvorlig tilskadekomst (og livstruende hændelse) hos ansatte inkluderer alle typer af
hændelser i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. Det vil sige både episoder, hvor indsatte
med fortsæt påfører skade, episoder, hvor der ved et uheld sker uforsætlig skade (fx ved magtan-
vendelser), og arbejdsulykker uden indsatte tilstede (fx faldulykker).
6
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0007.png
Psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte i 2022
11,5 % opfylder diagnosekriterierne for PTSD
8,3 % opfylder diagnosekriterierne for henholdsvis depression eller angst
20,0 % oplever ofte eller hele tiden at være stresset.
Der er er sket et betydeligt fald i andelen af ansatte i Kriminalforsorgen i Grøn-
land med symptomer på psykiske belastningsreaktioner, siden det første gang
blev målt. I 2020 var det omkring hver femte af de ansatte, som deltog i un-
dersøgelsen, der havde symptomer på psykiske belastningsreaktioner (PTSD,
depression og angst), og hver tredje ansat oplevede hele tiden eller ofte at
være stresset (Larsen et al., 2020). På det tidspunkt var psykiske belastnings-
reaktioner mere udbredt blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland end i
Danmark. Med de nye opgørelser for ansatte i Grønland ligger tallene på
samme niveau som blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark i 2020 (Lar-
sen et al., 2020).
Siden 2020 er der sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i Grønland, der
kan bidrage til forklaring af denne udvikling. På tidspunktet for den første un-
dersøgelse var der 20-25 ubesatte stillinger til anstaltsbetjente, hvilket betød,
at gruppen af ufaglærte og medarbejdere under uddannelse udgjorde 44 % af
de uniformerede ansatte. Anstalten i Nuuk, som beskæftiger ca. halvdelen af
personalet i Kriminalforsorgen i Grønland, var nyetableret i 2020 og udfordret
af bl.a. personalemangel i de første år. Det er siden 2020 lykkedes at rekrut-
tere og fastholde flere uddannede medarbejdere, og der har været en betyde-
lig udskiftning i personalet. Kun 65 % af de 97 nuværende uniformerede med-
arbejdere var også ansat i 2020, og 27 % af de adspurgte i 2022 er vendt til-
bage til Kriminalforsorgen efter have været væk i en periode. Dernæst er der
igangsat flere indsatser med henblik på at øge sikkerhed og tryghed i anstal-
terne samt sikre iværksættelse af beredskab efter voldsomme hændelser.
Det er vigtigt at fremhæve, at selvom der er et fald fra 2020 til 2022 for an-
satte i Kriminalforsorgen i Grønland, er forekomsten af psykiske belastningsre-
aktioner stadig høj. Til sammenligning viste den tidligere undersøgelse blandt
ansatte i politi og kriminalforsorg i Grønland, Færøerne og Danmark, at 3,7 %
af polititjenestemænd opfyldte diagnosekriterier for PTSD (Larsen et al.,
2020).
Erfaringer med forebyggende indsatser og støttetilbud
I Kriminalforsorgen i Grønland er der etableret et kriseberedskab, som iværk-
sættes efter voldsomme hændelser med henblik på at forebygge psykiske be-
7
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
lastningsreaktioner gennem opfølgning og støtte til medarbejdere. Beredska-
bet består af følgende elementer: akutsamtaler, defusing, debriefing, opfølgning
af egen leder og evt. individuel psykologsamtale hos Dansk Erhvervspsykologi.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse og interview viser en grundlæg-
gende tilfredshed med det etablerede kriseberedskab ved voldsomme hæn-
delser og de øvrige støttetilbud til ansatte med psykiske problemer. I forbin-
delse med voldsomme hændelser i det seneste år har ca. 50 % deltaget i akut-
samtaler, defusing og debriefing ’hver gang’ eller ’de fleste gange’, mens ca.
30 % ’på intet tidspunkt’ eller ’de færreste gange’ har deltaget i forebyggende
indsatser i det seneste år. Så selvom de ansatte oplever, at brugen af de fore-
byggende indsatser er blevet mere formaliseret de seneste år, er der stadig
forskel i praksis på at iværksætte beredskab og systematisk følge op efter
voldsomme hændelser.
Foruden beredskabet i forbindelse med voldsomme hændelser har de ansatte
også mulighed for supervision og individuelle psykologsamtaler hos Dansk Er-
hvervspsykologi. I Kriminalforsorgen i Grønland tilbydes alle anstaltsbetjente og
beskæftigelseskonsulenter som udgangspunkt løbende supervision. Det har dog
ikke været muligt at gennemføre alle sessioner med supervision i en periode, da
der har været en vakant psykologstilling. I interviewene er der en klar efterspørg-
sel på, at der igen tilbydes løbende supervision.
Både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse og interview viser, at stort set
alle kender psykologordningen hos Dansk Erhvervspsykologi, og det er et tilbud,
som mange ansatte benytter. Dog er der en oplevelse af, at det kan være svært
at nå i dybden med problemstillingerne, når psykologsamtalerne (i langt de fleste
tilfælde) foregår på dansk, og psykologerne ikke har kendskab til grønlandsk kul-
tur og arbejdet i anstalterne.
I interviewene efterspørger de ansatte mere ledelsesopbakning. Det er både i for-
hold til at få gennemført akutberedskabet, og i forhold til at være opmærksom på
de situationer, hvor medarbejderne er belastede. Det kan eksempelvis være ved
mange sygemeldinger, samt hvis der er perioder uden leder i den enkelte anstalt,
eller hvis medarbejdere har en tæt relation til en af de indsatte. Derudover er der
flere, som påpeger, at ledere i nogle tilfælde ikke er opmærksomme på symp-
tomer på psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejderne.
Konklusion og fokuspunkter
Fra den første undersøgelse i 2020 om psykiske belastningsreaktioner blandt
ansatte i Kriminalforsorgen og frem til foråret 2022 er der sket en positiv ud-
vikling på en række områder i Grønland. Der har været fokus på at rekruttere
og fastholde medarbejdere til anstalterne, og der er iværksat en række indsat-
ser for at forebygge voldsomme hændelser samt sikre iværksættelse af krise-
beredskabet. Der er dog fortsat potentiale for at styrke de eksisterende ind-
satser og støttetilbud. I den forbindelse er der flere forhold, det er relevant at
8
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
være opmærksomme på i det fremadrettede arbejde med arbejdsmiljøet i Kri-
minalforsorgen i Grønland.
For det første er det vigtigt at anerkende, at eksponering for voldsomme hæn-
delser er et arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen i Grønland. Det betyder, at der er
en risiko for, at medarbejdere oplever hændelser, der er traumatiserende og
psykisk belastende. Denne undersøgelse har vist, at 4 ud af 10 ansatte tidli-
gere har oplevet episoder i Kriminalforsorgen, der stadig påvirker dem psy-
kisk, og lige så mange har været sygemeldt på grund af psykiske reaktioner
(som stress, PTSD, angst eller depression) relateret til arbejdet. Resultater fra
både spørgeskema og interview viser forskelle i, hvor systematisk krisebered-
skabet anvendes, og man kan fremadrettet arbejde på en mere ensartet im-
plementering af de forebyggende indsatser efter voldsomme hændelser.
For det andet er der en høj andel af medarbejderne, som har oplevet mobning
(i form af ubehagelig eller nedværdigende behandling) fra kollegaer i løbet af
deres tid i Kriminalforsorgen. Dette er i sig selv en problemstilling, der er rele-
vant at adressere med henblik på at styrke arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen i
Grønland. Endvidere har forskning vist, at social støtte fra kollegaer er en cen-
tral beskyttende faktor, der mindsker risikoen for at udvikle psykiske belast-
ningsreaktioner blandt ansatte i jobs med eksponering for voldsomme hæn-
delser (Jørgensen & Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Derfor er et godt og
trygt psykisk arbejdsmiljø særligt vigtigt i jobs, hvor man skal håndtere vold-
somme arbejdsrelaterede hændelser, og det kan mindske medarbejdernes
psykiske belastninger.
For det tredje er der forhold, som kan være særligt belastende for ansatte i
Kriminalforsorgen i Grønland. De geografiske forhold og befolkningsstørrelsen
betyder, at det er langt mere udbredt, at ansatte i Grønland oplever en sam-
menblanding af arbejdsliv og privatliv. Eksempelvis har 42 % af medarbejderne
oplevet mindst én ubehagelig eller voldsom hændelse med en indsat, de ken-
der personligt. Det personlige kendskab kan være særligt belastende i forbin-
delse med magtudøvelse (fx visitering, aflåsning af celler) eller i situationer
med vold, trusler eller chikane, der kan opleves mere voldsomme. Derudover
har denne undersøgelse også vist, at en væsentlig del af de ansatte i deres
opvækst eller privatliv har været udsat for hændelser (som vold, selvmord,
seksuelle overgreb eller alkoholmisbrug), der stadig påvirker dem psykisk.
Dette grundvilkår betyder, at medarbejdere i Grønland kan have en øget risiko
for psykisk belastning og evt. (re)traumatisering ved eksempelvis arbejdsrela-
terede hændelser, der kan minde om tidligere voldsomme oplevelser fra pri-
vatliv eller opvækst (Jørgensen & Elklit, 2022).
Der er således en række særegne forhold, det kan være relevante for eksem-
pelvis psykologer at have et kendskab til for at hjælpe ansatte i Kriminalfor-
sorgen i Grønland bedst muligt. Med den psykologordning, der i dag er til rå-
dighed, kan ansatte telefonisk kontakte en (i de fleste tilfælde) dansksproget
psykolog fra Dansk Erhvervspsykologi, som ikke nødvendigvis har kendskab til
9
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
arbejdet i Kriminalforsorgen eller grønlandske forhold. For at sikre specialise-
ret hjælp fra psykologer med kendskab til feltet til alle ansatte i Kriminalforsor-
gen kan man overveje at inkludere Kriminalforsorgen i Grønland i den kom-
mende ordning med et internt psykologkorps, der etableres i Kriminalforsor-
gen i Danmark eller på anden vis tilbyde psykologhjælp, hvor samtaler kan
gennemføres på grønlandsk. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på,
at forløb via sundhedsordningen typisk indeholder 6-10 psykologsamtaler,
hvorfor medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner kan have behov for
yderligere hjælp og information om fx behandlingstilbud i psykiatrien.
Selvom der er sket en positiv udvikling over de seneste år i Kriminalforsorgen i
Grønland, er der fortsat muligheder for at styrke det psykiske arbejdsmiljø og
implementering af de eksisterende indsatser. Resultaterne fra denne rapport
kan informere det videre arbejde med at forebygge belastninger i forbindelse
med voldsomme hændelser og sikre støtte til medarbejdere med psykiske be-
lastningsreaktioner i Kriminalforsorgen Grønland.
På de følgende sider er dette afsnit gengivet i grønlandsk oversættelse.
10
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0011.png
Angusat pingaarnerit
inerniliinerlu
Misissuineq una 2020-mi Kalaallit Nunaanni, Savalimmiuni Qallunaat Nunannilu
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi Politiinilu sulisut akornanni tarnikkut
atorsaatissinneqarnermi qisuariaatit erseqqissaavigineqarnerisa siulliup nan-
ginneraa (Larsen et al., 2020). Ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaanni Pinnerlut-
tunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunik atorfinititsiortorneq ataavartumillu ilinni-
arsimasunik sulisoqarnissaq anguniarlugu atorfinititsisarneq iluatsissimavoq,
illuatungaatigullu sulisut eqimattakkaat ilinniarsimanngitsut ilinniartullu ikilisi-
mallutik. Taassuma saniatigut isertitsivimmi toqqissisimanissaq sakkortuumillu
pisoqartarnera pinaveersaartinniarlugu aammalu sillimaniarnermi piareersi-
masuutitap qulakkeernissaanut iliuuseqartoqarluni. Tamanna tunngavigalugu
misissuinerup siulliup malitseqartinnissa kissaatigineqarpoq. Nalunaarusiap
matuma Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akorn-
anni tarnikkut artorsaatissinneqartarnermi qisuariaateqartarneq pillugu misis-
suititsinerup inernerinik takussutissiineruvoq aammalu sulisut akornanni pina-
veersaartitsinermik ikorfartuinermilu misilittakkat allaaserineqarput.
Misissuinermi nalunaarsuutit najoqqutarineqartut 2022-mi upernaakkut
apeqqutinik immersugassiaq atorlugu Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isuma-
ginnittoqarfimmi sulisut unifoormillit (anstaltsbetjentit, overanstaltbetjentit,
vagtmesterit, overvagtmesterit, immikkoortortani aammalu isertitsivinni pisor-
tat) 97-it akornani ingerlanneqarpoq, tassunga akissuteqartut 68 %-iullutik.
Tulliattut anstaltsbetjentit, vagtmesterit aammalu pisortat toqqakkat qulin-
giluat apersorneqarput isertitsivinnit arfiniliusunit tamanit, tassa imaappoq Aa-
sianniit, llulissaniit, Nuummiit, Qaqortumiit, Sisimiuniit Tasiilamillu. Tulliuttumi
nalunaarusiami misissuinermi paasisat pingaarnerit inerniliinerlu allaaseri-
neqarput.
Suliffimi pisut sakkortuut
Pisut sakkortuut
Sulisut 61 %-ii
ukiuni kingullerni minnerpaamik
ataasiarlutik sakkortuumik misigisaqarsimapput
annertuumik misigissutikkut eqquisumik.
43 %-it
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi si-
usinnerusukkut sulinerminni misigisaqarsimap-
put maannamut suli tarnikkut sunniuteqartunik.
Paarnaarussivinni isertitsivinnilu suli-
sut tassaapput suliffeqarfinni eqimat-
takkaani suliamut atatillugu sak-
koortuunik pisoqarfiunerpaat ilaanni
sulisuusut. Assersuutigalugu sulisut
amerlasuut misigisarpaat isersi-
masunit nakuuserfigineqarneq aam-
malu qunusaarneqarneq (sulinerup
nalaani imaluunniit suliffiup avataani)
imaluunniit isersimasut akornanni im-
minut toqoriarnerit. Sulisunut pisut
11
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0012.png
sakkortuut tarnikkut atorsaatissiisinnaapput kingunerlutsitsisinnaallutillu.
2022-mi apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinermi misissorsimavar-
put sulisut qassit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi atorfeqarnermi nalaanni
pisunik sakkortuunik assigiinngitsunik misigisaqarsimanersut. Apeqqutit
ilagivaat sakkortuumik pisoqartillugu sulisut imaluunniit isersimasut akornanni
ajoquserneq
2
, isersimasunit nakuuserfigineqarneq, siorasaarneqarneq aamma
uumisaarneqarneq aammalu suleqammit ikkataaneq aamma kissaatiginngisa-
mik tiinganiarpalaartumik maluginiarneqarneq.
Inernerit qinikkat ataani takusassiarineqarput. Tassani takuneqarsinnaavoq
aperineqartut 11 %-ii pisuni inuunertik navianartumiittoq misigisimavaat,
aamma amerlasuut suliffimmi pisunut atatillugu nammineerlutik imaluunniit su-
leqatertik annertuumik ajoqusertoq misigisimavaat (23 % aamma 33 %). Aperi-
neqartut 54 %-ii Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni timikkut
nakuuserfigineqarneq misigisimavaat, 80 %-it sulinermi nalaanni nakuusernis-
samik siorasaarneqarsimapput aammalu 37 %-it suliffiup avataani suliffimmut
attuumassuteqartunik nakuusernissamik sioorasaarneqarsimallutik.
2
Apeqqummi ajoquserujussuarnerit (aamma inuunermut navianartorsiornerit) pillugit pisut assigi-
inngitsut tamarmik ilaapput. Tassa imaappoq pisuni isersimatitap piaaraluni ajoqusiinerani, pi-
aarinaatsoornikkkut ajoqusernikkut (ass. pissaanermik atuinermi) aamma sulinermi ajoquser-
nerit isersimatitamik ilaqartinnani (ass. orlulluni ajoqusernerit).
12
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0013.png
Figur:
Sulisut, Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi
atorfeqarnerminni minnerpaamik ataasiarlutik sakkortuumik
pisumik misigisaqarsimasut (procentinngorlugu)
Minnerpaamik 1 inuunermik ulorianartorsiorfiusoq
Ajoquserujussuarsimasoq
Suleqat ajoquserujussuarsimasoq
Suliffimmiitilluni annersarneqarneq
Sulitilluni qunusaarneqarneq
Isersimatitaq imminut toquppoq imminulluunniit
toqoriaraluarpoq
Isersimatitamut ilisarisimasamut tunngasumik
pisoqarpoq
Sunngiffimmi annersarneqarnissamik
qunusaarneqarneq
Suleqatinit ikkatigineqarneq
0
10
11
23
33
54
80
81
42
37
57
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
2020-miit tarnikkut artorsartissinneqarnermi qisuariaatit appariaataat
Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuititsinermi tarnikkut artorsaatis-
sinneqarnermi qisuariaatit uuttortarsimavagut uuttuutit tatiginartut atorlugit,
taakku apeqqutinik arlalinnik ersiutinut tunngasunik imaqarput PTSD-mik, isu-
matsassimangaarnermik, annilaangallunilu ersinermik suussusiliinermut tunng-
avissiissuutitaqarlutik. Ataani takussutissiami Kalaallit Nunaanni anstaltsbe-
tjentit, vagtmesterit, isertitsivinnilu pisortat 60-iusut 2022-imi upernaakkut mi-
sissuinermut peqataasunit inernerit takuneqarsinnaapput:
2022-mi sulisut akornanni tarnikkut artorsaatissineqarneq
11,5 % PTSD-mik suussusilerneqarsinaasutut naammassinnipput
8,3 % isumatsassimangaarnermik imaluunniit annilaangalluni ersinermik suussusilerneqarsinnaasu-
tut naammassinnipput
20,0 % akulikitsunik atasuinnarmilluunniit uippakajaarlutik misigisarput.
13
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Siullermeerluni uuttuinermiit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akorn-
anni tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatinut ersiutillit annertuumik
appariaateqarput. 2020-mi misissuititsinermi sulisut peqataasut tallimaagaan-
gata ataaseq tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatinik ersiuteqartar-
poq (PTSD, isumatsassimangaarneq, annilaangalluni ersineq), sulisullu
pingasuugaangata ataaseq atasuinnarmik akulikitsumilluunniit uippakkajaarluni
misigisarpoq (Larsen et al., 2020). Piffissap tamatuma nalaani Kalaallit Nunaani
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut tarnikkut artorsaatissinneqarnermi
qisuariaateqartarnerat Qallunaat Nunaanniit takussaaneruvoq. Kalaallit Nuna-
anni sulisut akornanni naatsorsuinerit nutaat takutippaat kisitsisit Qallunaat
Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi 2020-mi sulisut akornanni ki-
sitsisaattut qaffasissuseqalersimasut (Larsen et al., 2020).
2020-miit Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumagittoqarfik arlalitsigut al-
lannguuteqarsimavoq ineriartornermut qulaani eqqaaneqartumut nassuiaatinut
tapersiisunik. Misissuinerup siulliup nalaani anstaltsbetjentitut atorfiit inutta-
qanngitsut 20-25-upput, taamasilluni unifoormeqarlutik atorfeqartitat eqimat-
takkaat ilinniarsimanngitsut ilinniartullu 44%-ullutik. Nuummi isertitsivimmi
atorfilittat Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisori-
neqartut affarivaat, taanna 2020-mi nutaatut atulersinneqarpoq ukiunilu siul-
lerni ilaatigut sulisoqarniarnikkut unammilleqqallutik. 2020-mit atorfinit-
sitsisarneq ataavartumillu atorfeqartitsiniarluni suliniuteqarneq ullumikkumut
iluatsissimavoq aammalu sulisuni annertuumik taarsersuisoqarluni. Maannak-
kut atorfilittat unifoormillit 97-iusunit taamaallaat 65 %-it 2020-mi aamma
atorfeqarput, aammalu 2022-mi apersorneqartut 27%-ii piffissap ilaani
peqanngereerlutik Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmut utersimallutik. Tulliat-
tut suliniutit arlallit aallartisarneqarsimapput isertitsivinni isumannaallisaane-
runissaq aammalu toqqissisimanerulernissaq siunertaralugu, aammataaq sak-
kortuunik pisoqarsimatillugu sillimaniarneq qularnaallisarniarlugu sulini-
uteqartoqarluni.
Pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu 2020-miik 2022-mut Kalaallit Nunaanni
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akornanni appariaateqaraluartoq
suli tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaateqartartut amerlassusaat qaf-
fasimmata. Sanilliullugu misissuititsinerup siulliup takutippaa Kalaallit Nuna-
anni, Savalimmiuni Qallunaat Nunaannilu Politiini aammalu Pinerluttunik Isuma-
ginnittoqarfinni atorfilinnit politiitut atorfillit 3,7 %-ii PSTD-mik suussusiler-
neqarsinnaasutut nammassinnissimasut (Larsen et al., 2020).
Pinaveersaartitsinermi ikorfartuiermilu misilittakkat
Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik sillimaniarluni piareersi-
masuutitaqarpoq sakkortuumik pisoqarnerani aallartisarneqartartumik, taassu-
malu siunertaraa sulisumut malittarinninnikkut ikorfartuinikkullu tarnikkut ar-
torsaatissinneqarnermi qisuariaatit pinaveersaarniassallugit. Sillimaniarneq
makkuninnga imaqarpoq: pinasuartumik oqaloqateqartitsineq, defusing (pina-
14
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
suartumik oqilisaalluni ikiorsiineq), debriefing (pisup kingorna tarnikkut ikiorsi-
ineq), namminerisamik pisortap malitseqartitsinera aammalu Dansk Erhvers-
psykologimi psykologimik oqaloqatiginninneq.
Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinerup aammalu apersuinerit
inernerisa takutippaa sakkortuumik pisoqartillugu sillimaniarnermi piareersi-
masuutitaq aammalu ikorfartuussinerit allat tunngaviusumik naammagisimaar-
neqartut. Ukiuni kingullerni sakkortuunik pisoqartillugu pinasuartumik
oqaloqateqartarneq, defusing (pinasuartumik oqilisaalluni ikiorsiineq) aammalu
debriefing (pisup kingorna tarnikkut ikiorsiineq) ingerlanneqarnerini sulisut 50
%-iisa miss. `tamatigut’ imaluunniit ’tamatigungajak‘ peqataasarput, 30 %-llu
miss. `sunnguamilluunniit naamik’ imaluunniit ’ikinnerpaamik’ pinaveersartitsi-
nermi iliuuseqarnernut ukiuni kingullerni peqataasimallutik. Ukiuni kingullerni
pinaveersaartitsilluni iliuuseqarnerit malittarisassatut aaqqissuunneqarneru-
leraluartut, suli sillimaniarnermi piareersimasuutitat aallartisarneqarneri aam-
malu ataqatigiissumik malitseqartitsisarnerit atorneqarneri assiginngissuteqar-
put.
Sillimaniarluni piareersimasuutitap saniatigut sakkortuumik pisoqartillugu suli-
sut aamma periarfissaqarput Dansk Erhvervpsykologi-mi supervision-ertissal-
lutik aammalu inuttut ataasiakkaatut psykologimik oqaloqateqassallutik. Kalaa-
llit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi anstaltsbetjentit aamma sam-
misassaqartitsinermut siunnersortit tamarmik aallaavittut ataavartumik super-
visionimik neqeroorfigineqartarput. Taamaattorli piffissami kingullermi supervi-
sionimik oqaloqateqartarnerit tamaakkiisumik naammasineqarsinaasarsi-
manngillat, psykologitut atorfik inuttalerneqarsimanngimmat. Apersuinerni
erseqqissumik ujartorneqarpoq supervision ingerlaavartumik neqeroorutaa-
leqqissasoq.
Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinerup aammalu apersuinerit
inernerisa takutippaat peqataasut tamarmik psykologimik oqaloqateqarsinnaa-
nermik aaqqissuussaq Dansk Erhvervspsykologi-meersoq ilisimagaat aammalu
neqeroorutaasoq sulisut amerlasuut atortagaat. Taamaakkaluartoq ilaatigut
sulisunut misinnartarpoq unammillikkatik itisilerlugit eqqartornissaat ajor-
nakussoorsinnaasoq psykologimik oqaloqateqarnerit (annertunnerpaartaa-
sigut) qallunaatut ingerlasarmata, aammalu psykologit kalaallit piorsarsimas-
susaannut aamma isertitsivinni sulinermut ilisimasaqanngimmata.
Apersuinerni atorfilinnit pisortanit tapersersorneqarnerunissaq ujartorneqar-
poq. Tassani pineqarlutik pinasuartumik sillimaniarluni piareersimasuutitap
naammassisarnissaa aammalu pisut sulisunut artorsaatissiisiinnaasut
eqqumaffiginiarneqarnissai. Assersuutigalugit napparsimasutut nalunaarutit
amerlatillugit, isertitsivinni ataasiakkaani sivisuumik pisortaqanngippat,
imaluunniit sulisup isersimasoq qanigisarippagu. Tamatuma saniatigut arlallit
tikkuaapput pisortat ilaanneeriarlutik sulisut akornanni tarnikkut artorsaatissin-
neqarnikkut qisuariaateqartoqarluni ersiuteqartoqaraluartoq maluginngitsoort-
araat.
15
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Inerniliineq aammalu ukkatarineqartussat
2020-mi Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi atorfillit akornanni tarnikkut ar-
torsaatissinneqarnermi qisuariaatinik misissuititsinermi siullermiit 2022-mi
upernaaq tikillugu Kalaallit Nunaanni arlalitsigut pitsaasumik ineri-
artortoqarsimavoq. Isertitsivinni atorfinititsineq ataavartumillu sulisoqarneq uk-
katarineqarsimapput, aammalu pisartut sakkortuut pinaveersaartinniarlugit ar-
lalinnik suliniutinik aallartisaasoqarsimavoq aammalu sillimaniarluni piareersi-
masuutitap aallartisarneqartarnissaa qulakkerneqarsimalluni. Taamaakkalu-
artoq suliniutit ikorfartuinermilu periarfissat pioreersut nukittorsernissaat suli
periarfissaavoq. Tassunga atatillugu pissutsit arlallit sulinermi atugassarititaa-
sut siunissami pitsanngorsarniarnerannut attuumassutillit eqqumaffiginiarnis-
saat naleqqupput.
Siullertut pingaaruteqarpoq Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqar-
fimmi sulinermi sakkortuumik pisoqartarnera sulinermi atugassarititaasut ilagi-
gaat ilisimaarissallugu. Tamanna isumaqarpoq sulisoq pisumit kingunerlutsitsi-
nermik kingunilimmik aammalu tarnikkut artorsaatissiisumik nalaataqaratarsin-
naasoq. Misissuititsinerup matuma takutippaa sulisut quliugaangata sisamat
siornatigut Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni pisunik misi-
gisaqarsimasut, suli tarnikkut sunniuteqartunik, aammalu amerlaqqatai tarnik-
kut qisuariaatit (uippakajaarneq, PTSD, annilaangalluni ersineq imal. isu-
matsassimangaarneq) sulinermut attuumassuteqartut pissutigalugit napparsi-
mallutik sulinngiffeqarsimallutik. Apeqqutinik immersuiffiit apersuinerillu iner-
nerisa takutippaat sillimaniarnermi piareersimasuutitap tulleriiaarnerata ator-
neqartarnera assigiinngitsoq, aammalu siumoortumik assigiiaarnerusumik sak-
kortuumik pisoqareernerata kingorna pinaveersaartitsilluni suliniutit atorneqar-
nissai sulissutigineqarsinnaasoq.
Aappaattut sulisut amerlasuut Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni
suleqatinit ikkatigineqarneq misigisimavaat (nuanniitsumik pineqarneq
imaluunniit nikassarneqarneqarneq). Tamanna immini ajornartorsiutaavoq, Ka-
laallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinermi atugassarititaa-
sut nukittorsarnissaat siunertaralugu aaqqinniassallugu naleqquttoq. Aammat-
taaq ilisimatusarnikkut takutinneqarpoq suleqammit tapersersorneqarneq qiti-
usumik illersuutaasoq, suliffinni sakkortuumik pisoqarsimatillugu sulisut tarnik-
kut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatsinik ineriartortitseratarsinnaanerat an-
nikillisissinnaallugu (Jørgensen & Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Taamaam-
mat suliffinni sakkortuunik pisoqarfiusartuni suliffimmi sianissutsikkut avatagii-
sit pitsaasut toqqissisimanartullu sualummik pingaaruteqarput aammalu su-
lisup tarnikkut artorsaatai annikillisissinnaallugit.
Pingajuattut Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut
pissutsit immikkuullarissut ilungersunarsinnaasut atuupput. Kalaallit Nunaanni
nunap pissusaa aammalu inuttussuseq pissutaallutik sulisut suliffimmi sulif-
fiullu avataani inuunerup akuleriisitsisarnermik naammattuuisarnerat takussaa-
nerujussuuvoq. Assersuutigalugu sulisut 42 %-iisa minnerpaamik ataasiarlutik
16
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
naammattoornikuuaat isersimasoq inuttut ilisarisimasartik nuanninngitsumik
sakkortuumilluunnit pisumi peqataasoq.
Inuttut ilisarisimanninneq pissaanermik atuinermi (ass. misissuinerni,
parnaarsuinerni) sualummik ilungersunarsinnaavoq imaluunniit timikkut
nakuusertoqartillugu, siorasaarisoqartillugu uumisaarisoqartilluguluunniit sak-
kortunertut misigineqartarluni. Taassuma saniatigut misissuinerup uuma
takutippaa sulisut arlallit peroriartornerminni imaluunniit suliffiup avataani inu-
unerminni pisunik suli tarnikkut sunniuteqartunik misigisaqarnikuusut (soorlu
nakuuserneq, imminut toqunneq, kinguaassiutitigut atornerluineq imal. imigas-
samik atornerluineq). Tamanna toqqammaviusumik atungaqartitaasimaneq
isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni sulisut tarnikkut artorsaatissinneqarsinnaane-
rat aammalu assersuutigalugu suliffik aqqutigalugu pisuni, siornatigut suliffiup
avataani imaluunniit peroriartornermi sakkortuunut pisunut assigusinnaasuni,
kingunerlutits-isinnanerannik/eqqissinnaanerannik pisoqarsinnaanera annertu-
sisarmat (Jørgensen & Elklit, 2022).
Taamaammat Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut
pitsaanerpaamik ikiorsernissai anguniarlugit pissutsit immikkuullarissut arlariit
assersuutigalugu psykologinit ilisimaarineqarnissai naleqqussinnaapput. Psy-
kologimik oqaloqateqarsinnaanermut aaqqissuussaq ullumikkut periarfis-
saasoq aqqutigalugu, sulisut oqarasuaatikkut psykologi Dansk Erhvervspsyko-
logi-meersoq (amerlanertigut) qallunaatut oqaasilik saaffigisinnaavaat naak
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinermik imaluunniit Kalaallit Nunaanni
pissutsinik ilisimaarinninnera qularnaraluartoq. Psykologit taakkartorneqar-
tunut ilisimasallit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut tamanut ikior-
siissutaasa nalimmassarneqarnerat qulakkeerniarlugit isumaliuutigineqarsin-
naavoq Qallunaat Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi namminerisa-
mik iluminni psykologkorps-imik aaqqissuussami pilersinneqartussami Kalaallit
Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik ilanngunneqarnissaa, imaluunniit al-
latigut tarnikkut ikiorserneqarnissamut neqeroorutit oqaloqatigiinnerit kalaalli-
sut ingerlanneqarnissaanut periarfissiisut qulakkiissallugit. Taassuma sania-
tigut pingaaruteqarpoq maluginiassallugu peqqinnissakkut aaqqissuussaq
aqqutigalugu psykologimik oqaloqatiginninnerit naliginnaasumik 6-10-ukka-
jummata, taamaammat sulisut tarnikkut artorsaatillit suligaaq annertunerusu-
mik ikiorneqarnissaminnik aammalu paasissutissanik annertunerusunik ass.
psykiatriimi katsorsartinnissamut neqeroorutit pillugit pisariaqartitsisinnaam-
mata.
Ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi pit-
saasumik ineriartortitsisoqaraluartoq suli suliffimmi sianissutsikkut avatangiisit
aammalu suliniutit pioreersut atuutilersinnissaat nukittorsassallugit periarfis-
saavoq. Nalunaarusiap matuma inerneri sakkortuunik pisoqarnerani artors-
aatissinneqarnerit pitsaaliorniarlugit sulinerup aammalu Kalaallit Nunaanni
Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut tarnikkut artorsaatissinneqar-
nermi qisuariaatilinnut ikorfartuineq qularnaarniarlugu sulinerup ingerlateqqin-
neranut paasissutissiisinnaapput.
17
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0018.png
1
Indledning
Dette indledende kapitel beskriver undersøgelsens formål og redegør kort for
udvalgt baggrundsviden. Det gælder for det første en kort beskrivelse af den
forskningsviden, der foreligger om psykiske belastningsreaktioner med særligt
fokus på arbejdsrelateret PTSD. Dernæst en introduktion til Kriminalforsorgen i
Grønland og slutteligt en kort beskriveles af undersøgelsens metodiske grund-
lag.
1.1
Undersøgelsens formål
Formålet med denne undersøgelse er at give et opdateret billede af forekom-
sten af voldsomme arbejdsrelaterede hændelser, omfanget af psykiske be-
lastningsreaktioner blandt de ansatte i Kriminalforsorgen og erfaringer med
den eksisterende forebyggende indsats og støttetilbud til medarbejdere med
psykiske belastningsreaktioner i de grønlandske anstalter.
I 2020 gennemførte VIVE den første kortlægning af psykiske belastningsreak-
tioner blandt ansatte i Kriminalforsorgen og Politiet i Danmark, Grønland og
Færøerne (Larsen et al., 2020). Resultaterne viste, at omkring hver femte af de
ansatte, som deltog i undersøgelsen fra Kriminalforsorgen i Grønland, havde
symptomer på psykiske belastningsreaktioner (som PTSD, depression og
angst). Der er de seneste år sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i
Grønland, og derfor er der et ønske om en opfølgning på den tidligere under-
søgelse.
Denne undersøgelse er baseret på analyser af spørgeskemadata og interview
med ansatte og skal besvare de to følgende forskningsspørgsmål:
Hvor udbredt er voldsomme arbejdsrelaterede hændelser og psykiske
belastningsreaktioner blandt anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsle-
dere i Kriminalforsorgen i Grønland?
Hvilke erfaringer er der med den eksisterende forebyggende indsats og
støttetilbud til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner?
Undersøgelsen er afgrænset til de forebyggende indsatser, der iværksættes
efter
voldsomme hændelser i Kriminalforsorgen for at begrænse psykiske ef-
terreaktioner hos medarbejdere, og øvrige støttetilbud medarbejderne modta-
ger. Det betyder også, at indsatser på det primære forebyggelsesniveau, fx til
18
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
forebyggelse af voldsomme hændelser (som redskaber til konflikthåndtering,
screening af selvmordstruede indsatte m.m.), ikke evalueres i denne undersø-
gelse. I afsnit 1.3.1 om udviklingen i Kriminalforsorgen i Grønland beskrives en
række primære forebyggelsestiltag, der er igangsat de seneste år, og den vi-
den inddrages i diskussionen af undersøgelsens resultater. Men derudover fo-
kuserer rapporten på erfaringerne med de indsatser, der indgår i Kriminalfor-
sorgens kriseberedskab efter voldsomme hændelser (akutsamtale, defusing,
debriefing, lederopfølgning og evt. psykologsamtale) og øvrige støttetilbud til
medarbejdere (fx psykologhjælp, supervision og ændring i arbejdsopgaver) til
forebyggelse af psykiske belastningsreaktioner.
1.2
Viden om psykiske belastningsreaktioner
Eksponering til voldsomme og traumatiske hændelser kan øge risikoen for
PTSD, angst, depression og misbrug (Bryant, 2019; Friedman et al., 2007). An-
satte i Kriminalforsorgen har en høj eksponering for arbejdsrelaterede hændel-
ser, som kan være psykisk belastende, da de varetager jobfunktioner, hvor
kontrol, magtudøvelse, konfliktfyldte og farefulde situationer er et arbejdsvil-
kår.
Danske undersøgelser blandt ca. 25.000 lønmodtagere har vist, at politi- og
fængselsbetjente er blandt de mest udsatte jobgrupper for vold og trusler i
deres arbejde (NFA, 2018). Dertil kommer episoder, hvor ansatte i anstalter og
fængsler er vidne til andres lidelser, kvæstelse eller dødsfald (Larsen et al.,
2020). Denne eksponering for voldsomme hændelser giver en forhøjet risiko
for at udvikle PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner blandt fængsels-
ansatte (Andersen et al., 2019; Jaegers et al., 2019).
19
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0020.png
Forekomst af belastningsreaktioner
Psykiske belastningsreaktio-
ner som PTSD, depression
eller angst er mere udbredt
blandt ansatte i fængsler
end eksempelvis blandt poli-
tifolk, som også er ekspone-
ret for voldsomme hændel-
ser i deres arbejde. I VIVE-
undersøgelsen fra 2020 an-
gav 10,6 % af polititjeneste-
mænd og 27,1 % af fæng-
selsansatte symptomer på
enten PTSD, depression,
angst eller stress. 3,7 % af
polititjenestemænd opfyldte
diagnosekriterierne for
PTSD, mens det samme
gjaldt for 13,5 % af fæng-
selsansatte. For ansatte i
Kriminalforsorgen i Grønland
i 2020 var det 22-24 % af de
adspurgte, som opfyldte di-
agnosekriterierne for hen-
holdsvis PTSD, depression
og angst (Larsen et al.,
2020).
Til sammenligning vurderes
forekomsten af PTSD i be-
folkningen i europæiske
lande at ligge omkring 2-3 %
(Atwoli et al., 2015; Stein et
al., 2014). Der findes ikke
sammenlignelige tal for
Grønland (eller Danmark).
Risikofaktorer
En kontinuert eksponering for voldsomme hændelser er et arbejdsvilkår for
mange medarbejdere Kriminalforsorgen. Forskningen peger på, at belastning
fra gentagne hændelser kan påvirke det mentale helbred, idet nye hændelser
PTSD
Posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD), er en psykisk belastningsreaktion,
som kan optræde efter en traumatisk begi-
venhed eller efter gentagne moderate
traumer (Buchmann & Andersen, 2017).
PTSD er en langvarig angstlidelse, som kan
blive kronisk i cirka en tredjedel af tilfæl-
dene (Kessler et al., 1995).
Kernesymptomer på PTSD:
Genoplevelse af traume (fx i flash-
backs eller mareridt)
Undgåelse af forhold, som minder om
traume
Øget alamberedskab (udtrykt ved fx
vagtsomhed, søvnbesvær, vredesud-
brud, koncentrations- eller hukommel-
sesbesvær)
Forandring af personlighed (fx nega-
tive tanker, mindsket evne til at føle
kærlighed eller empati).
20
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
kan føjes til eksisterende traumatisering (Jørgensen & Elklit, 2022; Phil-Thing-
vad et al., 2019; McFarlane, 2012).
I modsætning til andre højrisikogrupper, som eksempelvis politimænd, ambu-
lancereddere og brandfolk med varierende arbejdsopgaver, er det særligt ved
arbejdet i anstalter og fængsler, at medarbejdere efter en voldsom hændelse
vender tilbage til samme fysiske lokation og arbejdsopgaver, hvor de også ty-
pisk vil møde indsatte involveret i episoden.
Samtidig kan individuelle faktorer også gøre sig gældende i forhold til, hvor
voldsomt hændelser opleves. For eksempel kan det være (re)traumatiserende
at finde selvmordsofre, hvis der er tilfælde med selvmord i betjentens egen
familie (Jørgensen & Elklit, 2022) eller at møde indsatte, som har begået sek-
suelle overgreb, hvis man selv kender til overgreb. Dertil kan der i Grønland
være et personligt kendskab mellem indsat og medarbejder, hvilket også kan
udgøre en belastende faktor og påvirke, hvordan eksempelvis trusler, manipu-
lation eller magtøvelse opleves. Endelig har personer med forudgående lidelser
som angst, depression, alkohol- eller stofmisbrug en forhøjet risiko for PTSD (Vi-
debech, 2021).
Organisatoriske forhold på arbejdspladsen kan også udgøre risikofaktorer eller
beskyttende faktorer. Her er oplevelsen af social støtte fra kollegaer og le-
delse en afgørende beskyttende faktor (James & Todak, 2018; Jørgensen &
Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Modsat kan ansatte, der har oplevet mobning
fra kolleger, have en højere forekomst af psykiske belastningsreaktioner (Borg
et al., 2010; Larsen et al., 2020).
Generelt peger den internationale litteratur om PTSD på, at faktorer før den
traumatiske hændelse (som tidligere psykisk sygdom, misbrug og tidligere
traumer) kan have større betydning for risikoen for at udvikle PTSD end karak-
teristika ved selve begivenheden (Videbech et al., 2021).
1.3
Introduktion til Kriminalforsorgen i Grønland
Kriminalforsorgen i Grønland hører under den danske Kriminalforsorg, men
fungerer i praksis som en selvstændig institution. Kriminalforsorgen har an-
stalter i 6 grønlandske byer (Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq og Ta-
siilaq) og har 140 fuldtidsansatte samt 30 timelønsansatte (Kriminalforsorgen,
21
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0022.png
2020). Personalegruppen består af: uniformeret personale, ledere, socialfag-
ligt personale, administrativt personale, beskæftigelsespersonale
3
, driftsfag-
ligt personale og sundhedsfagligt personale. Gruppen af uniformeret perso-
nale inkluderer anstaltsbetjente, overanstaltsbetjente, vagtmestre, overvagt-
mestre, afdelings- og anstaltsledere. Tabel 1.1 viser fordelingen af åbne og
lukkede pladser samt antallet af uniformerede ansatte i de seks anstalter.
Tabel 1.1
Fordelingen af pladser, afsnit og ansatte i de seks anstalter i Grønland
Anstalt
Åbne
pladser
Lukkede
pladser
Tilbageholdel-
sesafsnit
Antal uniforme-
ret personale,
marts 2022
9
17
45
9
9
8
97
Aasiaat
Ilulissat
Nuuk
Qaqortoq
Sisimiut
Tasiilaq
Total
Note:
Kilde:
15
20
36
10
0
15
96
0
8
40
0
9
0
57
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Anstalten i Sisimiut er på undersøgelsestidspunktet nedlukket af bygningsmæssige årsager.
Kriminalforsorgen i Grønland, Årsrapport 2020 og VIVEs opgørelse af uniformeret personale baseret administrative data.
I Grønland afsones domme som udgangspunkt i anstalter med åbne pladser.
Tilbageholdte (svarende til danske varetægtsfængslede) placeres på tilbage-
holdelsesafsnit i anstalter i Ilulissat, Nuuk og Sisimiut eller (kortvarigt) i politi-
ets detentioner. Tilbageholdte er ofte underlagt mere kontrol og flere be-
grænsninger end øvrige domfældte og placeres derfor i særskilte afsnit.
I 2019 åbnende en ny anstalt i Nuuk med en
række forskellige afdelinger og plads til 76 dom-
fældte (se billede th). Der er eksempelvis en
åben og en lukket kvindeafdeling, en forvarings-
afdeling, en tilbageholdelsesafdeling og discipli-
nærafdeling. Indtil 2019 afsonede forvarings-
dømte fra Grønland i Herstedvester Fængsel og
3
Beskæftigelseskonsulenten koordinerer beskæftigelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter i anstalten. Der-
udover vejleder konsulenten de indsatte om mulighederne for beskæftigelse både internt på anstal-
ten og uden for anstalten.
22
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0023.png
herefter fuldbyrder forvaringsdømte deres dom på anstalten i Nuuk.
Den disciplinære afdeling i Nuuk anvendes til domfældte, der er overført fra en
åben afdeling til en lukket afdeling på grund af et alvorligt brud på reglerne,
såsom undvigelse eller vold. Denne type overførelse blev først mulig, da den
nye anstalt i Nuuk blev taget i brug.
Ud over anstalterne har Kriminalforsorgen også en afdeling for resocialisering,
som Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) hører under. Kriminalforsorgen i Frihed er
ansvarlig for at føre tilsyn med behandlingsdømte, tilsynsdømte og prøveløs-
ladte samt føre tilsyn med, at samfundstjenestedømte overholder bestemmel-
serne om afvikling (Kriminalforsorgen, 2020).
Kilde: Kriminalforsorgen i Grønland, anstalt i Ilulissat (tv.) og anstalt i Aasiaat (th.)
1.3.1
Udvikling i Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen i Grønland er normeret til 96 turnusbetjente på landsplan.
Turnusbetjente er det personale, der indgår i vagtskemaerne på anstalterne.
Der har tidligere været en årrække, hvor der har manglet anstaltsbetjente, og i
2020 var der ca. 20-25 ubesatte stillinger. Denne personalemangel gav udfor-
dringer med vagtplaner, hvor ledige vagter blev dækket af ufaglærte med-
hjælpere, af udstationeret personale fra andre anstalter eller fra Danmark samt
ved overarbejde fra det faste personale (Kriminalforsorgen, 2020).
Denne situation var fremtrædende i den første undersøgelse af psykiske be-
lastningsreaktioner fra 2020, hvor Kriminalforsorgen i Grønland indgik. Særligt
i de kvalitative interview blev det fremhævet, at der manglede uddannet per-
sonale, samt at der var stor udskiftning i personalet, hvilket var med til at
skabe et arbejdspres for det faste personale (Larsen et al., 2020). Gruppen af
ufaglærte medhjælpere og anstaltsbetjente under uddannelse udgjorde i 2020
44 % af det uniformerede personale (jf. Bilagstabel 1.1). Anstalten i Nuuk be-
skæftiger cirka halvdelen af personalet i Kriminalforsorgen i Grønland. Den åb-
nede i foråret 2019 og var i de første år udfordret af bl.a. manglen på uddan-
net personale.
23
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Der har siden 2018 været fokus på at rekruttere personale via rekrutterings-
kampagner, og det uniformerede personale i Grønland fik fra 1. januar 2020 et
lønløft, der bragte dem på niveau med lønninger i Hovedstadsområdet i Dan-
mark (Kriminalforsorgen, 2020). Flere tidligere ansatte er de seneste år vendt
tilbage til Kriminalforsorgen, og blandt de adspurgte i spørgeskemaundersø-
gelsen er det 27 %, som tidligere har været væk i en periode (jf. Bilagstabel
1.1). Ud af de 97 uniformerede ansatte i 2022 er det 65 %, som også var ansat
i 2020 (hvor den første VIVE-undersøgelse blev gennemført). Der har således
været en betydelig udskiftning i personalet, og det uddannede personale er
vokset, mens gruppen af ufaglærte og ansatte under uddannelse er halveret
(jf. Bilagstabel 1.1).
Derudover er der igangsat en række tiltag, der skal øge trygheden på anstal-
terne (Kriminalforsorgen, 2020). Dette skal ske ved uddannelse i konfliktned-
trappende adfærd og konfliktløsning samt tiltag af sikkerhedsmæssig karakter
på den enkelte anstalt. Her kan nævnes tiltag som Trafiklysmodellen og ’cir-
kel-trekant’-modellen, der har til formål at skabe et fælles (visuelt) sprog om-
kring opgavernes vigtighed og trivslen på arbejdspladsen. Derudover er der
afholdt kurser i håndtering af indsatte med psykiske vanskeligheder. Dernæst
har lederne fået et brushup-kursus i retningslinjerne i forbindelsen med krise-
beredskabet for at sikre, at det altid aktiveres efter reglerne (Kriminalforsor-
gen, 2020). Ligesom der er iværksat et udviklingsforløb med efteruddannelse
af anstaltsledere, afdelingsledere og overvagtmestre, som skal understøtte
arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.
1.4
Metodebeskrivelse
I det følgende afsnit redegøres for undersøgelsens datakilder og metodiske
grundlag. Det gælder først spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt
samtlige ansatte i Kriminalforsorgen i foråret 2022 og dernæst ni kvalitative
interview med anstaltsbetjente, vagtmestre og ledere.
1.4.1
Spørgeskemaundersøgelse
I april måned 2022 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt samt-
lige anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere (ansat pr. 1. marts 2022 i
Grønland). Det var en webbaseret dataindsamling, hvor de ansatte havde mu-
lighed for at besvare spørgeskemaet på enten grønlandsk eller dansk (hvilket
henholdsvis 38 % og 62 % gjorde). Personlige links til spørgeskemaet blev di-
stribueret via arbejdsmails d. 1. april 2022. I indsamlingsperioden frem til d. 1.
maj 2022 blev der udsendt tre reminders.
24
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Spørgeskemaet blev udsendt til 97 ansatte, hvoraf 66 deltog i undersøgelsen,
og den samlede svarprocent er således 68. Alle seks anstalter er repræsente-
ret i undersøgelse med svarprocenter fra 89 % til 44 %. Der er 11 ansatte, der
ikke har besvaret alle spørgsmål i skemaet, og derfor kan antallet af besvarel-
ser i tabeller og figurer i kapitel 2-4 variere.
Baggrundskarakteristika for de ansatte og deltagere i spørgeskemaundersø-
gelsen er vist i Bilagstabel 1.1. For de to baggrundskarakteristika, hvor vi kan
sammenligne samtlige ansatte og deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, for-
deler de sig ligeligt på køn og stillingskategorier. Det har ikke været muligt at
inddrage yderligere oplysninger til at belyse bortfald og eventuel systematik i,
hvilke medarbejdere der har deltaget. Ved denne type af spørgeskemaunder-
søgelser (og særligt når de distribueres til arbejdsmails) kan eksempelvis
medarbejdere med langtidssygefravær være underrepræsenteret. Denne pro-
blemstillingen var også et opmærksomhedspunkt ved den første undersøgelse
fra 2020, hvor svarprocenten for Danmark og Grønland kun var 48. Her viste
bortfaldsanalyse med registeroplysninger for danske fængselsansatte imidler-
tid, at selvom svarprocenten var lavere for medarbejdere med langtidsfravær,
så var der ikke et systematisk bortfald for ansatte med diagnoser for psykiske
belastningsreaktioner (Larsen et al., 2020). I denne nye grønlandske undersø-
gelse er svarprocenten forbedret, og antallet af besvarelser er hævet fra 39 til
60, hvilket sikrer et bedre datagrundlag.
Blandt de 60 deltagere fra Kriminalforsorgen i Grønland i 2022 er 39 % kvinde-
lige ansatte, 58 % er mellem 20-40 år, og gennemsnitsalderen er 40,2 år. Der
er 28 %, som tidligere har været ansat i Danmark. Endelig har 17 % af delta-
gerne været ansat i mindre end 1 år, 28 % har 2-4 års anciennitet, 18 % har 5-
10 år, og 28 % har mere end 10 års anciennitet i Kriminalforsorgen. Til sam-
menligning med uniformerede ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark er de an-
satte i Grønland yngre, og flere har en kortere anciennitet (tal for ansatte i
Danmark i 2020: 61 % med mere end 10 års anciennitet (Larsen et al., 2020)).
Temaer og måleredskaber
I spørgeskemaet er der inkluderet en række måleredskaber, som har været
anvendt i en lang række tidligere undersøgelser til at måle psykiske belast-
ningsreaktioner (se Tabel 1.2). For PTSD, depression og angst anvendes så-
kaldte validerede skalaer, hvor der med udgangspunkt i kliniske diagnosekri-
terier er udviklet en række spørgsmål til at måle de forskellige symptomer for
den psykiatriske lidelse. De tre skalaer er valideret på dansk og oversat til
grønlandsk.
25
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0026.png
Tabel 1.2
Oversigt over måleredskaber
Tema
Måleinstrument/skala
Grænseværdi
for symptom
Score >= 42,5
Score >= 25
Score >= 10
Svar: Ofte og
hele tiden
-
Reference
PTSD
Depression
Angst
Stress
Voldsomme
hændelser
The Harvard Trauma Questionnaire part IV
(HTQ)
Major Depression Inventory (MDI)
The Generalized Anxiety Disorder (GAD-7)
Spørgsmål fra NFA-undersøgelse
’Arbejdsmiljø og Helbred’
The Critical Incident History Questionnaire
(tilpasset og suppleret med fx spørgsmål til
kollegaer)
Mollica et al., 1992
Bech et al., 2015
Spitzer et al., 2006
NFA, 2019
Weiss et al., 2010
Til at måle voldsomme eller ubehagelige hændelser i arbejdet er der taget ud-
gangspunkt i ’The Critical Incident History Questionnaire’, som tidligere har
været anvendt i internationale undersøgelser til at afdække den samlede ek-
sponering af voldsomme hændelser blandt henholdsvis politi-og fængselsbe-
tjente (Weiss et al., 2010; James & Todak, 2018). Spørgsmålene til specifikke
arbejdsrelaterede hændelser er tilpasset til professionen og målrettet Grøn-
landske forhold, hvor der fx er medtaget et nyt spørgsmål til voldsomme hæn-
delser med indsatte, man har et personligt kendskab til. Der er endvidere in-
kluderet spørgsmål til mobning og uønsket seksuel opmærksom fra kollegaer.
Derudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål til følgende temaer: arbejds-
sted, arbejdsfunktion, støtte fra ledere, kollegaer og familie, erfaring med fo-
rebyggende indsatser, brug af støttetilbud, vurdering af beredskab efter vold-
somme hændelser, indsatser og støttetilbud. Da undersøgelsen er en opfølg-
ning på den tidligere VIVE-rapport, er spørgsmål og skalaer i videst muligt om-
fang gentaget. Der er derfor kun foretaget få tilpasninger og præciseringer
enkelte steder for at undgå sproglige misforståelser. Derudover er der (som
tidligere nævnt) tilføjet enkelte spørgsmål med særlig relevans i Grønland.
Analyser og opgørelser i tabeller og figurer
Selvom svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen er høj, er datamaterialet
stadig begrænset til ca. 60 observationer grundet populationens størrelse.
Derfor er analyserne af spørgeskemadata udelukkende baseret på deskriptive
tabeller, og der er eksempelvis ikke kontrolleret for baggrundskarakteristika
eller gennemført regressionsanalyser. Dernæst er svarkategorier lagt sammen
ved udvalgte spørgsmål. Generelt skal det bemærkes til læsning af tabeller og
figurer, at der ikke præsenteres resultater, hvor antallet af observationer er
mindre end tre. I de tilfælde, hvor der forekommer svarkategorier, som ingen
26
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0027.png
eller kun enkelte respondenter har valgt, vil det fremgå i tabellen med ’-’ og af
noten til pågældende tabel eller figur.
1.4.2
Interviewundersøgelse
Til at belyse erfaringer med den eksisterende indsats efter voldsomme hæn-
delser på arbejdspladsen og støttetilbud til ansatte med psykiske belastnings-
reaktioner, er der gennemført ni individuelle interview. For at sikre en vis
spredning i erfaring, arbejdsopgaver og geografi blandt interviewpersonerne
har Kriminalforsorgen leveret en liste med potentielle interviewdeltagere. VIVE
har udvalgt interviewpersoner på baggrund af denne liste. Interviewene er for-
delt, så alle seks anstalter i Grønland er repræsenteret, og henholdsvis to le-
dere, to over- eller vagtmestre og fem over- eller anstaltsbetjente deltog.
Alle deltagere havde mulighed for at gennemføre interviewet på grønlandsk
eller dansk alt efter, hvad interviewpersonen var mest tryg ved. Syv af inter-
viewene foregik på grønlandsk, mens de øvrige blev gennemført på dansk. In-
terviewene er gennemført i perioden april og maj 2022 via telefon og varede
40-70 minutter. Ud af de ni interviewede ansatte er der fem mandlige og fire
kvindelige interviewpersoner, og de har mellem 2 til 18 års anciennitet i Krimi-
nalforsorgen.
Der blev udarbejdet en interviewguide med fokus på de ansattes oplevelser
og erfaringer med det eksisterende beredskab. Interviewene blev gennemført
som semistrukturerede interview, hvilket sikrede en fleksibilitet til at følge op
på ny viden. Interviewguiden tog udgangspunkt i følgende temaer:
Temaer i interview
Voldsomme hændelser på arbejdspladsen
Den forebyggende indsats og beredskabet efter voldsomme hændelser
Indsatser og initiativer til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner
Vurderinger af den aktuelle indsats (herunder udfordringer og barrierer)
Forslag og anbefalinger til den fremadrettede indsats.
De interview, der er gennemført på grønlandsk, er oversat til dansk, og alle in-
terview er transskriberet med udgangspunkt i ovenstående temaer. Temaerne
er ligeledes udgangspunktet for den kvalitative analyse af data. Citaterne i
rapporten er valgt ud fra, at de er meningsbærende for det samlede materiale.
27
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0028.png
2
Psykiske
belastningsreaktioner
Dette kapitel beskriver forekomsten af psykiske belastningsreaktioner blandt
medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland med udgangspunkt i spørgeske-
maundersøgelser indsamlet af VIVE i henholdsvis 2020 og 2022. Derudover
indgår beskrivelser fra de ni kvalitative interview af, hvordan medarbejderen
oplever psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte på arbejdspladsen.
Psykiske belastningsreaktioner blandt uniformerede ansatte var i 2020 er
mere udbredt i Kriminalforsorgen i Grønland end i Danmark. Dengang havde
22-24 % af de, som deltog i undersøgelsen fra Kriminalforsorgen i Grønland,
symptomer på psykiske belastningsreaktioner (PTSD, depression og angst),
og 33 % var ofte eller hele tiden stressede (jf. Tabel 2.1). I den nye spørgeske-
maundersøgelse fra 2022 er forekomsten af psykiske belastningsreaktioner
blandt de ansatte i Grønland faldet betydeligt. Nu er det 11,3 % af de ad-
spurgte, som opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 8,3 % opfylder diagno-
sekriterierne for henholdsvis depression og angst. Der er 20 % af de ansatte,
som ofte eller hele tiden føler sig stressede, hvoraf hovedparten angiver ’Både
arbejde og privatliv’, som den vigtigste kilde til stress.
Tabel 2.1
Uniformerede ansatte i Kriminalforsorgen med symptomer på
psykiske belastningsreaktioner: PTSD, depression, angst og stress
Danmark
2020
Antal
(total)
1.282
1.275
1.275
1.262
Grønland
2020
Antal
(total)
37
36
33
39
Grønland
2022
Antal
(total)
61
60
60
60
Pct.
PTSD
Depression
Angst
Stress
Kilde:
Pct.
24,3
22,2
24,2
33,3
Pct.
11,5
8,3
8,3
20,0
13,3
6,4
8,0
21,0
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark og Grønland, 2020 og 2022.
Med de nye opgørelser af psykiske belastningsreaktioner for ansatte i Grøn-
land ligger tallene på samme niveau som blandt ansatte i Kriminalforsorgen i
Danmark i 2020.
28
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Denne udvikling kan skyldes flere forskellige forhold. For det første var der på
tidspunktet for den første undersøgelse 20-25 ubesatte stillinger til anstalts-
betjente (Kriminalforsorgen, 2020), hvilket betød, at gruppen af ufaglærte og
medarbejdere under uddannelse udgjorde 44 % af de uniformerede ansatte i
2020 (jf. Bilagstabel 1.1). Det er siden lykkedes at rekruttere og fastholde flere
uddannede medarbejdere, og 27 % af de adspurgte i 2022 er vendt tilbage til
Kriminalforsorgen efter en periode væk. Kun 65 % af de 97 nuværende unifor-
merede medarbejdere var også ansat i 2020. Dernæst var anstalten i Nuuk,
som beskæftiger cirka halvdelen af personalet i Kriminalforsorgen i Grønland,
nyetableret i 2020 og udfordret af bl.a. personalemangel i de første år. Derud-
over er der siden 2020 igangsat flere primære forbyggende indsatser med
henblik på at øge sikkerhed og tryghed i anstalterne samt sikre iværksættelse
af beredskab efter voldsomme hændelser. Endelig er det i 2022 lykkedes at få
en betydelig højere svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen (68 %) og
hæve antallet af besvarelser fra 39 til 60, hvilket giver et bedre datagrundlag
for den nye undersøgelse.
Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at selvom der er sket et fald, er fore-
komsten af psykiske belastningsreaktioner stadig høj blandt de ansatte i Kri-
minalforsorgen i Grønland. Til sammenligning viser tal fra 2020 for polititjene-
stemænd i Grønland, Færøerne og Danmark, at 3,7 % opfyldte diagnosekrite-
rier for PTSD (Larsen et al., 2020).
2.1
Oplevelser med psykiske
belastningsreaktioner blandt ansatte
Af de kvalitative interview fremgår det, at der er stor forskel på, hvorvidt fore-
komsten af voldsomme hændelser og psykiske belastningsreaktioner er noget,
der påvirker og fylder i hverdagen. Interviewpersoner fra åbne anstalter be-
skriver en rolig hverdag, hvor:
”der kan være episoder, hvor vi kan komme ud
for magtanvendelse, men de fleste dage er det mere stille og rolige bortset fra
nogle enkelte episoder, hvor indsatte ikke er tilfredse, men det plejer at gå”.
Andre beskriver, at de selv har oplevet psykiske belastningsreaktioner eller
set det hos deres kollegaer. Reaktionerne, der bliver beskrevet i interviewene,
er blandt andet, at man ’fryser’, når man burde handle, åndedrætsbesvær, at
man har svært ved at sove, får angst, at man altid låser døren og ikke tør være
alene hjemme, eller at man ikke tør gå på en bestemt gang på anstalten. En af
interviewpersonerne fandt en indsat, der havde begået selvmord, og efterføl-
gende oplevede pågældende en angstreaktion:
29
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Jeg kan huske, jeg havde rigtig meget angst. Når jeg hørte cellekald,
så kunne jeg mærke adrenalinen i min krop. Jeg blev allerede be-
kymret og tænkte på, om jeg vil åbne cellen, hvor personen er død.
Om morgenen, når vi skulle til at åbne celler, kan jeg huske, at jeg
var meget bekymret.
Den belastning, som kan udløse psykiske belastningsreaktioner, kan både være
en voldsom traumatisk begivenhed eller en akkumulering af mange, mindre
voldsomme hændelser, hvilket også beskrives i interviewene:
”Det var nok det
hele på samme tid, jeg var helt fyldt op”
.
Nogle af de interviewede fortæller, at de har flere tidligere kollegaer, som har
sagt op, efter de er blevet ramt af psykiske belastningsreaktioner:
Jeg kender mange (…) der har været ramt af angst og stress og de-
pression, som ikke vil tage på arbejde, og som ikke tør at tage på ar-
bejde. De er bange for at komme på arbejde. Så nogle af mine kolle-
ger, som har fået PTSD – jeg tror faktisk, at der er fire af mine kolle-
ger, som har fået det, og så er stoppet siden.
Af interviewene fremgår det, at der er forskel på, hvor meget anstaltsbetjen-
tene taler om deres trivsel og belastningsreaktioner. En interviewperson vur-
derer, at der er god kollegialstøtte, og at de taler om, hvordan de har det.
Selvfølgelig er der kollegastøtte, som vi har haft om i uddannelsen
(…) hvis nogen siger ”jeg har det ikke særlig godt i dag”, så ved vi,
hvordan vi skal støtte eller forsøge at ”hæve” personen op eller for-
søge at støtte. Hvis vi ikke kan det, så råder vi dem til at kontakte
psykologerne.
En anden beskriver, at kollegaerne ikke taler om belastningsaktioner i det om-
fang, der kan være behov for, da det er forbundet med et tabu. På spørgsmå-
let i interviewet om, hvorvidt de snakker med deres kollegaer, om de psykiske
belastninger af deres arbejde, svarer pågældende:
Ikke særlig dybt tror jeg, jeg (…) det er en form for tabu, lige det.
Nogle gange kan man godt støde på, at (…) de har gået for længe
uden at sige noget, at de får meget slemme senfølger.
Selvom der i interviewene er forskel på, hvorvidt medarbejderne taler om de-
res trivsel og reaktioner efter voldsomme hændelser, er der generel enighed
om, at der er kommet mere fokus på området, og at der er sket forbedringer.
30
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Denne udvikling afspejles også, når vi ser tilbage på interviewene fra undersø-
gelsen i 2020, hvor medarbejderne fortalte:
”Vi er først ved at lære at snakke
sammen om hændelserne”
(Larsen et al., 2020).
I de nye interview fra 2022 beskriver de, at medarbejderne har fået nemmere
ved at snakke om konkrete voldsomme hændelser og de første psykiske reak-
tioner. Hvorimod de tilfælde, hvor de psykiske reaktioner bliver længereva-
rende, forsat er tabubelagte.
31
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0032.png
3
Belastende arbejdsforhold
Dette kapitel beskriver arbejdsforhold, der opleves som belastende af medar-
bejdere i Kriminalforsorgen i Grønland. Det gælder for det første voldsomme
arbejdsrelaterede hændelser og dernæst en række øvrige forhold, som kan
belaste medarbejderne og påvirke det psykiske arbejdsmiljø (herunder eksem-
pelvis mobning og sygefravær).
3.1
Voldsomme arbejdsrelaterede hændelser
Arbejdet som fængsels- eller anstaltsbetjent adskiller sig fra en række andre
job, da ansatte har en højere risiko for at opleve voldsomme og potentielt
traumatiserende hændelser, der kan føre til psykiske belastningsreaktioner
som PTSD. En tidligere undersøgelse blandt forskellige højrisiko-jobgrupper i
Danmark viste, at 56 % af fængselsbetjentene havde været udsat for trusler, og
14 % havde været udsat for vold på arbejdet i 2011 (Andersen et al., 2019).
I denne undersøgelse har vi i spørge-
skemaet spurgt de ansatte i Krimi-
nalforsorgen i Grønland til deres ek-
sponering for voldsomme hændelser
på arbejdet (se boks til venstre for
Livstruende hændelse eller alvorlig tilska-
dekomst (egen eller vidne til kollegaers)
Vold, trusler og chikane mellem indsatte og
medarbejdere i arbejdstiden
Vold, trusler og chikane mellem indsatte og
medarbejdere i fritiden
Vidne til voldsom hændelse med indsat
(fx alvorlig tilskadekomst, selvmord/
selvmordsforsøg, hændelse med en man
kender personligt)
Mobning eller uønsket seksuel opmærk-
somhed fra kollegaer.
Typer af voldsomme hændelser:
de fem typer af hændelser, der ind-
går). Enkelte spørgsmål omhandler
eksponering for hændelser i det se-
neste år. Mens hovedparten af
spørgsmålene afdækker medarbej-
dernes samlede historik i løbet af
hele deres ansættelse. Dette valg er
truffet for at afdække den samlede
belastning for de ansatte, da gen-
tagne ’moderate’ traumer også kan
udgøre en risikofaktor for at udvikle
psykiske belastningsreaktioner.
Som figur 3.1 viser, har 56 % af de
ansatte i undersøgelsen været udsat
for en eller flere voldsomme eller
ubehagelige hændelser i det sidste
32
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0033.png
år. Ifølge interviewpersonerne
er de mest udbredte hændel-
ser verbale trusler, trusler om
selvmord, chikane fra indsatte
og udadreagerende indsatte.
De følgende tabeller viser om-
fanget af en række forskellige
voldsomme og ubehagelige
hændelser, som anstaltsbe-
tjente, vagtmestre og an-
staltsledere har oplevet i løbet
af hele deres ansættelse i Kri-
minalforsorgen i Grønland.
Tabel 3.1 og Tabel 3.2 viser
resultater fra spørgeskemaun-
dersøgelsen for de mere al-
vorlige arbejdsrelaterede
hændelser. Da de forekommer
mindre hyppigt end eksem-
pelvis episoder med trusler, er
de højeste svarkategorier lagt
sammen. Der er 11 % af dem,
der deltog i undersøgelsen,
som har oplevet mindst en livtruende hændelse i deres arbejde, 23 % er selv
kommet alvorligt til skade på deres arbejde, og 33 % har oplevet en situation
med en alvorligt tilskadekommen kollega i deres tid i Kriminalforsorgen (jf. Ta-
bel 3.1). Det skal i den forbindelse bemærkes, at spørgsmålene til alvorlig til-
skadekomst (og livstruende hændelse) hos ansatte inkluderer alle typer af
hændelser i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. Det vil sige både
episoder, hvor indsatte med fortsæt påfører skade, episoder, hvor der ved et
uheld sker uforsætlig skade (fx ved magtanvendelse), og andre typer af ar-
bejdsulykker med alvorlig tilskadekomst uden indsatte tilstede (fx faldulykker).
Halvdelen af de ansatte anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere har
været udsat for fysisk vold i løbet af deres ansættelse. 25 % har oplevet 1-2
episoder, og 29 % af de ansatte har oplevet mere end 3 episoder med fysisk
vold. Uønsket seksuel opmærksomhed fra en indsat har 29 % oplevet på job-
bet mindst 1 gang. Blandt de kvindelige ansatte er der 45 %, som har oplevet
uønsket seksuel opmærksomhed fra indsatte, mens det samme kun gælder for
19 % af de mandlige ansatte (jf. Bilagstabel 1.2).
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse, Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Figur 3.1
Ansatte udsat for en eller
flere voldsomme hændelser
på arbejdet i det sidste år
(procent)
39
56
5
Ja
Nej
Ved ikke
33
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0034.png
Tabel 3.1
Voldsomme og ubehagelige hændelser på arbejdet (procent)
0
gange
Livstruende hændelse
Selv kommet alvorligt til skade
Alvorligt tilskadekommen kollega
Fysisk vold fra indsat
Uønsket seksuel opmærksomhed fra indsat
Note:
Kilde:
Mindst
1 gang
11
23
33
54
29
1-2
gange
10
16
26
25
14
>3
gange
-
7
7
29
15
Antal
(total)
61
61
61
59
59
89
77
67
46
71
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
De geografiske forhold og befolkningsstørrelsen i Grønland betyder, at an-
satte kan møde indsatte på deres arbejde, som de har et personligt kendskab
til (fx grundet opvækst i samme by/bygd). Som Tabel 3.2 viser, har 42 % af de
ansatte oplevet ubehagelige eller voldsomme hændelser med indsatte, de har
kendt personligt, mindst 1 gang.
Interviewpersonerne fortæller, at det kan være en meget svær situation at
møde indsatte, de er i familie med eller har en meget tæt relation til. På tværs
af interviewene fremgår det, at de ansatte fortæller det til lederen, når disse
situationer opstår, men at det er forskelligt, hvordan det bliver håndteret.
Nogle steder er det muligt at skifte afdeling i en periode, andre steder vil det
være en kollega, der har kontakten med den indsatte. Men i interviewene er
der også eksempler på, at de alligevel skal have kontakten med den pågæl-
dende indsat.
Hvis jeg siger ”jeg vil ikke visitere vedkommende, fordi jeg kender
hende”, så vil nogen sige: ”du er på arbejde”, så det kommer an på,
hvem du snakker med.
Interviewpersonerne fortæller, at det kan være svært at håndtere, når de står i
disse situationer, og at det kan være en belastning i arbejdet.
Anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere kan også opleve episoder,
hvor de er vidne til indsattes kvæstelser eller dødsfald. I spørgeskemaunder-
søgelsen angiver 81 %, at de har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg, 46 %
har haft episoder med alvorligt tilskadekomne indsatte, og 36 % har oplevet at
finde en afdød indsat i den tid, de har arbejdet i Kriminalforsorgen (jf. Tabel
3.2).
34
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0035.png
Tabel 3.2
Voldsomme og ubehagelige hændelser på arbejdet (procent)
0 gange
Mindst
1 gang
1-2
gange
>3
gange
Antal
(total)
Ubehagelig eller voldsom hændelse med
indsat, man kender personligt
Selvmord eller selvmordsforsøg, indsat
Alvorligt tilskadekommen indsat (vold,
ulykke, seksualforbrydelse)
Dødfunden indsat
Note:
Kilde:
58
19
54
64
42
81
46
36
28
52
33
36
13
29
13
-
60
63
61
61
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
De fleste af de interviewede ansatte har oplevet hændelser som selvmord,
selvmordsforsøg eller dødfunden indsat, og det bliver beskrevet som en hæn-
delse, der påvirker deres arbejde efterfølgende. Flere nævner, at de fik det
dårligt ved cellekald, og når de skulle åbne celler om morgenen, var de be-
kymrede for, hvad der ventede dem på den anden side af døren. I forbindelse
med tilsynsbesøg i Grønland er en af Ombudsmandens anbefalinger, at der
indføres en fast procedure for screening af, om indsatte er selvmordstruede
(Schroll & Hansen, 2021).
Ifølge flere af de interviewede er det især hændelser som verbale trusler, chi-
kane fra indsatte og udadreagerende adfærd, som de ofte oplever i arbejdet i
anstalterne:
Nogle daglige ting vi også kan have, kan være verbale trusler, nogle
der bliver sure, fordi de får et afslag. De har en dårlig dag, og det
skal gå ud over nogen, så kommer det selvfølgelig til at gå ud over
os.
Tabel 3.3 viser, at 80 % af de adspurgte har været udsat for trusler om vold på
deres arbejde. 20 % har oplevet 1-2 episoder, 40 % har oplevet 3-9 episoder,
7 % har oplevet 10-20 episoder, og 13 % af de ansatte har mere end 20 gange
været udsat for trusler om vold. Der er 46 %, som mindst 1 gang har modtaget
trusler mod deres familie i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. 71 %
har oplevet chikane fra en indsat, og 44 % har oplevet forsøg på udnyttelse (fx
falsk venlighed for at få informationer). Voldsomme magtanvendelser har 4 ud
af 5 ansatte oplevet. 24 % har oplevet det 1-2 gange, 34 % har oplevet 3-9 til-
fælde, og 21 % har været med til en voldsom magtanvendelse mere end 10
gange. Ser man på tværs af de forskellige hændelser, er der er en mindre
35
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0036.png
gruppe af ansatte (omkring 15 %), som har været udsat for mange episoder
med både trusler, chikane eller forsøg på udnyttelse.
Tabel 3.3
Trusler, chikane og forsøg på udnyttelse (procent)
0
gange
Voldsom magtanvendelse
Trusler om vold
Trusler mod familien
Øvrige trusler
Chikane fra indsat
Forsøg på udnyttelse
(fx falsk venlighed)
Note:
Kilde:
Mindst
1 gang
89
80
46
71
71
44
1-2
gange
24
20
22
25
31
15
3-9
gange
34
40
22
25
20
10
10-20
gange
13
7
-
8
5
-
> 20
gange
8
13
-
12
15
17
Antal
(total)
62
60
59
59
62
59
21
20
54
29
29
56
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Episoder med trusler om vold kan være voldsomme og ubehagelige for de an-
satte, og det, at de er en del af små lokalsamfund, kan udgøre en ekstra di-
mension, der kan være med til at belaste medarbejderne yderligere. Flere af
de interviewede nævner, at de indsatte udnytter, at de bor i mindre samfund,
ved eksempelvis at true de ansatte med, at de vil komme og finde dem, når de
engang er ude, eller at de ved, hvor de bor.
(…) det, der har påvirket mig rigtig meget, en der lige snart skulle
blive løsladt (…) vedkommende kunne virkelig ikke lide mig (…). Ved-
kommende har truet mig 14 dage før hans løsladelse (…) vedkom-
mende kiggede meget, var tæt på flere gange at nærme mig, og så
kom han hen vredt og sagde: ”jeg er meget snart ude, jeg er ude om
ikke så længe, jeg kommer til at finde dig, jeg finder dig”.
Der er i spørgeskemaet spurgt ind til arbejdsrelaterede hændelser rettet mod
ansatte og deres familier i fritiden. Her viser resultaterne, at 37 % har oplevet
trusler om vold, og 27 % har fået trusler mod deres familie i deres fritid. 15 %
har været udsat for chikane på sociale medier eller i det offentlige rum, og 8 %
har været udsat for vold i deres fritid på grund af deres arbejde i Kriminalfor-
sorgen (jf. Tabel 3.4).
36
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0037.png
Tabel 3.4
Voldsomme og ubehagelige hændelser i fritiden (procent)
0 gange
Mindst 1
gang
8
37
27
22
15
1-2
gange
-
25
17
12
10
>3
gange
-
12
10
10
5
Antal
(total)
60
60
60
60
61
Vold i fritiden
Trusler om vold i fritiden
Trusler mod familien i fritiden
Øvrige trusler i fritiden
Chikane (på sociale medier eller i
det offentlige rum)
Note:
Kilde:
92
63
73
78
85
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som kun enkelte eller ingen respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Det kan udgøre en ekstra belastning for betjentene, at de konfronteres med
deres arbejde og tidligere indsatte, når de har fri. Interviewpersonerne fortæl-
ler, at de ofte møder og bor tæt på tidligere indsatte, og at de har oplevet at
modtage trusler i fritiden. Det kan opleves meget voldsomt, og i nogle tilfælde
bliver det meldt til politiet. Dog bliver der interviewene også givet eksempler
på, at det er uproblematisk.
Jeg har tidligere boet, hvor jeg var nabo til tre tidligere indsatte.
Lige nu er jeg nabo til en tidligere indsat også, så mange af os bor i
nærheden af tidligere indsatte. Også nogle, som kan være vold-
somme. Men der sker som regel ikke noget. Jeg har i hvert fald ikke
hørt om, at der er sket noget.
Ud over de typer af hændelser, som er inkluderet i spørgeskemaet, fremhæ-
ves også episoder med tilbageholdte og forvaringsdømte som et gennemgå-
ende tema i interviewene. Flere af de interviewede beretter, at især tilbage-
holdte og forvaringsdømte kan belaste anstaltsbetjentenes arbejde, da de kan
være meget grænseoverskridende og voldsomme i deres adfærd. En anstalts-
betjent fortæller, at de ikke længere har et tilbageholdelsesafsnit i deres an-
stalt, hvilket har medført færre voldsomme hændelser og et mere roligt ar-
bejdsmiljø.
Der er også flere af de interviewede, der har oplevet episoder med indsatte,
som kan være meget udadreagerende og har let ved at få vredesudbrud.
Nogle af de interviewede oplever også, at de indsatte forsøger at komme ind
under huden på dem og provokere dem.
37
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0038.png
Det der med, når man kommer op i de tilspidsede situationer – der
har jeg stadig svært ved – jeg ved godt, at jeg skal forholde mig pro-
fessionelt, men nogle gange tager de det væk, fordi de begynder at
prøve på at ramme os personligt.
I forhold til at forebygge voldsomme hændelser fremhæves vigtigheden af
klare retningslinjer i interviewene. Det skaber uro, hvis de indsatte opdager, at
der er forskellige måder at håndtere ting på. Det bliver ligeledes beskrevet,
hvordan de indsatte prøver at komme igennem og styre de ansatte, så de kan
få godkendelse til nogle af de ting, de gerne vil, men ikke er tilladt. Særligt i
forhold til nyansatte er det gavnligt at have klare retningslinjer og faste ruti-
ner, da dette hjælper dem til at forebygge hændelser og skaber ro i anstal-
terne.
Resultaterne fra spørgeskema og interview har vist en række forskellige vold-
somme og ubehagelige hændelser, som de ansatte har oplevet i løbet af deres
ansættelse i Kriminalforsorgen. Som afslutning i spørgeskemaet er de ansatte
også spurgt om, hvorvidt nye og tidligere arbejdsrelaterede hændelser påvir-
ker dem følelsesmæssigt og psykisk. Tabel 3.5 viser, at 61 % har oplevet
mindst en hændelse i det seneste år, som har påvirket dem voldsomt følelses-
mæssigt. Dernæst angiver 43 % af de ansatte, at de stadig er påvirket psykisk
af en hændelse, som de tidligere oplevet i forbindelse med arbejdet i Kriminal-
forsorgen i Grønland.
Tabel 3.5
Voldsomme og ubehagelige hændelser, som følelsesmæssigt og
psykisk har påvirket dem (procent)
Ja
Nej
Ved
ikke
Antal
(total)
Har du
inden for det sidste år
oplevet en eller flere
hændelser på arbejdet i Kriminalforsorgen, der har på-
virket dig voldsomt følelsesmæssigt?
Har du
tidligere
oplevet ubehagelige eller voldsomme
hændelser på arbejdet i Kriminalforsorgen i Grønland,
som stadig påvirker dig psykisk?
Kilde:
61
35
3
62
43
46
11
61
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
38
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
3.2
Øvrige arbejdsforhold
Ud over voldsomme hændelser er der en række andre forhold, der kan være
belastende for medarbejderne og påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Det føl-
gende afsnit beskriver resultater fra spørgeskemaundersøgelse og interview
for øvrige arbejdsforhold, der kan have betydning for arbejdsmiljøet og fore-
komsten af psykiske belastningsreaktioner.
3.2.1
Arbejdsvilkår
De interviewede er blevet spurgt ind til arbejdsvilkårene i kriminalforsorgen,
og hvorvidt de oplever forhold, som er særligt udfordrende. Her er sygefravær
blandt kollegaer et gennemgående emne blandt de interviewede. Ifølge flere
af de interviewede ansatte er der i anstalterne et højt sygefravær blandt kolle-
gaer, som kan belaste arbejdet. En anstaltsbetjent beskriver udfordringerne
med sygefravær således:
Der er masser (…) fx når dem med sygefravær bliver for mange, så
bliver vores medarbejdere tilkaldt hele tiden, så begynder de også
at være trætte på et tidspunkt. Man bruger rigtig mange kræfter, når
vores medarbejdere begynder at være fraværende i længere peri-
ode, så at vi må tilkalde vores andre medarbejdere, når de har fri –
den del kan være meget trættende.
Det høje sygefravær kan, ifølge de interviewede, være med til at presse hver-
dagen og den daglige opgaveløsning yderligere i form af ekstraarbejde og be-
ordrede ekstravagter:
Nogle gange bliver vi ikke færdig med arbejdsopgaver, fordi vi nogle
gange mangler kollegaer. Det kan være udfordrende, når nogle er
syge, hvor årsagen er, at vi ikke kan finde nogen, der kan arbejde.
Nogle gange, når vi har arbejdet 25 timer, og nogle er syg, så venter
vi indtil nogle møder op på arbejdet. Nogle gange helt op til kl. 12 om
dagen.
Ekstravagter på grund af sygdom, ferie, personalemangel, eller fordi en kol-
lega skal ledsage en indsat til en anden by, fremhæves generelt i interviewene
som stressende og skaber et stort arbejdspres. I interviewene bliver det be-
skrevet, at
”det kræver rigtig mange kræfter”
og at
”det kan være meget træt-
tende”
at dække de ekstra vagter.
39
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Nogle af de interviewede oplever ligeledes, at arbejde et sted med få medar-
bejdere og udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere kan
gøre arbejdet i anstalterne særligt belastende. En medarbejder fortæller føl-
gende om netop denne udfordring:
En arbejdsplads med kun få medarbejdere er virkelig udfordrende
(…) og man kan ikke bare søge andre medarbejdere, fx at man ikke
kan bare have vikarer, vedkommende skal have en ren straffeattest,
vedkommende skal under særlig omstændigheder blive accepteret
(…) og man skal være psykisk stærk, det er også meget udfor-
drende. De kommer og arbejder i en kort periode, også forsvinder de
igen, der er rigtig mange, der er på den måde. Det er virkelig udfor-
drende i forhold til at have medarbejdere.
Andre oplever modsat, at der i anstalterne er kommet mere styr på personale-
manglen, og at der ikke længere er den store mangel, som der engang har
været:
Der har været personalemangel, da den her nye anstalt åbnede. Der
var mangel på personale, men det er der kommet styr på nu.
Et andet aspekt, der bliver nævnt som belastende i et par af interviewene, er
alkoholproblemer blandt kollegaer. Det kan både føre til, at medarbejderen si-
ger op relativt hurtigt, efter de er startet, men det kan også medføre sygemel-
dinger, hvor andre må tage ekstra vagter.
Normalt er der også meldinger om at være syg, selvom man måske
ikke rigtig kan kalde det som ”at være syg” (…) fravær på grund af
alkoholproblemer hos personalet.
Endelig er der flere interviewpersoner, der beskriver perioder, hvor de ikke har
haft en leder i anstalten. I interviewene fremgår det, sparringen med ledelsen
om rutiner, retningslinjer og håndteringen af arbejdsopgaver er centralt, og
derfor er det vigtigt med et fokus på, hvordan medarbejderne kan understøt-
tes yderligere i de perioder.
3.2.2
Arbejdsmiljø
I spørgeskemaundersøgelsen er medarbejderne blevet spurgt til ubehagelige
hændelser med andre ansatte på arbejdspladsen (jf. Tabel 3.6). 57 % af de
adspurgte har i løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen været udsat for
mobning i form af ubehagelig eller nedværdigende behandling fra en kollega
40
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0041.png
mindst 1 gang. 23 % har oplevet mobning 1-2 gange, 24 % 3-9 gange, og 10 %
af de ansatte har mere end 10 gange været udsat for mobning på deres ar-
bejdsplads. Til sammenligning var der blandt danske fængselsansatte og poli-
titjenestemænd henholdsvis 48 % og 25 %, der havde oplevet mobning fra
kollegaer i løbet af deres karriere (Larsen et al., 2020). Derudover har 24 % af
de adspurgte i Kriminalforsorgen i Grønland oplevet uønsket seksuel opmærk-
somhed fra en kollega på jobbet. Blandt de kvindelige ansatte er der 41 %,
som har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed mindst 1 gang, mens det
samme kun gælder for 13 % af de mandlige ansatte (jf. Bilagstabel 1.3).
Tabel 3.6
Mobning og uønsket seksuel opmærksomhed fra kollega (procent)
0
gange
Mobning i form af ubehagelig eller
nedværdigende behandling fra kollega
Uønsket seksuel opmærksomhed fra
kollega
Kilde:
Mindst
1 gang
1-2
gange
3-9
gange
>10
gange
Antal
(total)
43
76
57
24
23
10
24
7
10
7
61
59
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Det er et vigtigt fokusområde at sikre et godt og trygt psykisk arbejdsmiljø,
hvor mobning og uønsket seksuel opmærksomhed begrænses. Særligt vigtigt
kan det være på arbejdspladser, hvor man skal håndtere voldsomme arbejds-
relaterede hændelser, da social støtte er en central beskyttende faktor, som
kan mindske risikoen for at udvikle psykiske belastningsreaktioner (Jørgensen
& Elklit, 2022; Larsen et al., 2020).
Belastninger fra opvækst og privatliv
Tidligere befolkningsundersøgelser har vist, at forhold under opvæksten, som
alkoholmisbrug, vold i familien, seksuelle overgreb og selvmordsforsøg, er ud-
bredt i Grønland (Bjerregaard & Larsen, 2015; Larsen et al., 2019; Ottendahl et
al., 2021). Der var derfor også en forventning til, at en del af de ansatte i Grøn-
land kan have oplevet voldsomme og potentielt traumatiserende hændelser,
der ikke er relateret til deres ansættelse i Kriminalforsorgen. Dette forhold har
ikke tidligere været undersøgt, og derfor har vi spurgt til, hvorvidt de ansatte i
deres opvækst eller privatliv har oplevet ubehagelige eller voldsomme hæn-
delse, som stadig påvirker dem psykisk, og hertil svarer 42 % ’Ja’ (jf. Tabel
3.7).
41
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0042.png
Tabel 3.7
Voldsomme hændelser i privatliv eller under opvækst (procent)
Ja
Nej
Ved
ikke
Antal
(total)
Har du
tidligere
oplevet ubehagelige eller voldsomme
hændelser i dit privatliv eller under din opvækst (fx
vold, selvmord, seksuelle overgreb eller alkoholmis-
brug), som stadig påvirker dig psykisk?
Kilde:
42
52
6
62
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Interviewpersonerne har enten selv eller er bekendt med kollegaer, der har
oplevet hændelser i deres privatliv eller under deres opvækst, som stadig på-
virker dem psykisk. Det er forskelligt, hvor åbne medarbejderne er omkring
det, men der er en erkendelse af, at hændelserne kan påvirke dem i deres ar-
bejde.
Det gør det. Det sker for os alle sammen. Vi er jo kun mennesker.
Nogle gange har vores kollegaer deres følelser uden på tøjet, og
nogle gange kan man godt rumme det (…) Men det vigtigste er, at vi
er opmærksomme på hinanden eller siger til, hvis man ikke er
[okay]
.
Det plejer vi heldigvis have nogle, der siger. På den anden side så er
der også nogle, som ikke siger det, og bare går med det selv, og så
kommer det frem alt for sent.
Tidligere hændelser fra privatliv eller opvækst kan have betydning for, hvor
voldsomt arbejdsrelaterede hændelser opleves. Det kan eksempelvis være
særligt belastende eller (re)traumatiserende at finde selvmordsofre eller møde
indsatte, som har begået seksuelle overgreb, hvis medarbejderen har person-
lige oplevelser relateret til selvmord eller seksuelle krænkelser.
Der foreligger ikke tal til sammenligning, fx fængselsansatte i Danmark eller
andre jobgrupper i Grønland. Men resultaterne fra denne undersøgelse viser,
det er en problemstilling for en væsentligt andel af de ansatte i Kriminalforsor-
gen i Grønland. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette grundvilkår,
der forventes at adskille sig fra fx Kriminalforsorgen i Danmark. Tidligere trau-
mer er i forskningen en kendt risikofaktor, der kan betyde en øget risiko for ef-
terfølgende at blive psykisk belastet (Videbech, 2021), og nye hændelser kan
føjes til eksisterende traumatisering (Jørgensen & Elklit, 2022). Det er dog sam-
tidig vigtigt at fremhæve, at det langtfra er alle ansatte, som tidligere har ople-
vet potentielt traumatiserende forhold, der rapporter symptomer på PTSD eller
andre psykiske belastningsreaktioner.
42
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0043.png
4
Forebyggende indsatser og
støttetilbud
Dette kapitel samler erfaringerne med de eksisterende indsatser i Kriminalfor-
sorgen i forbindelse med voldsomme hændelser og med støttetilbud til an-
satte med psykiske belastninger. Først beskrives kriseberedskabet efter vold-
somme hændelser og de ansattes erfaringer hermed. Dernæst beskrives øv-
rige forebyggende indsatser og støttetilbud, som eksempelvis supervision og
individuelle samtaleforløb hos psykolog samt de ansattes samlede vurderinger
af indsatser i Kriminalforsorgen.
4.1
Forebyggende indsatser efter voldsomme
hændelser
Formålet med indsatserne i kriseberedskabet er at forebygge og begrænse
efterfølgende psykiske belastninger for medarbejdere, der har været involveret
i en voldsom hændelse. Kriseberedskabet blev etableret for at sikre en systema-
tisk opfølgning på arbejdsrelaterede voldsomme hændelser, og består af føl-
gende elementer:
Akutsamtale
med de involverede
medarbejdere gennemføres af en le-
der eller vagthavende umiddelbart i
Elementer i kriseberedskab
forlængelse af hændelsen.
Defusing
afholdes, hvis der er be-
hov og typisk et par timer efter
hændelsen. Her gennemgår de in-
volverede sammen med lederen
hændelsesforløbet, afklarer fakta,
skaber overblik og taler om reaktio-
ner under og efter hændelsen.
1
2
3
4
5
Akutsamtale
Defusing
Debriefing
Opfølgning fra leder
Eventuel individuel psykologhjælp
Debriefing
afholdes, hvis der er be-
hov for det 2-10 dage efter hændel-
sen. Den gennemføres af en debrie-
fer (intern efteruddannet medarbej-
der) eller psykolog. Den afholdes,
fordi de involverede er psykisk
43
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
og/eller fysik påvirkede af hændelsen, og der er fokus på at afdække, hvorvidt
der er medarbejdere med behov for yderligere hjælp.
Opfølgning fra leder
har fokus på medarbejderens fysiske og psykiske trivsel
som følge af hændelsen. Her skal lederen også overveje, om samtalen skal
gentages senere, eller om der bør iværksættes øvrige tiltag, som kan gavne
den enkelte ansatte.
Individuel psykologhjælp
tilbydes via Dansk Erhvervspsykologi. Medarbej-
derne skal selv tage kontakt til Dansk Erhvervspsykologi, og samtalerne kan
omhandle både arbejdsmæssige og private forhold.
En interviewperson beskriver delene i kriseberedskabet således:
Akutsamtalerne (…) der fortæller vi, hvad der er sket. I debriefing er
det mere, hvad vi føler, hvad vi har tænkt, og hvordan vi har reage-
ret, hvordan vi kommer videre, og hvad vi føler igennem processen
m.fl. hvordan (…) jamen hvordan vi håndterer vores chok.
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt, hvor ofte de ansatte har deltaget i
forskellige typer af indsatser efter voldsomme hændelser i det seneste år.
Godt 40 % af de adspurgte angiver, at de ikke har været udsat for en voldsom
hændelse i det seneste år, og de har derfor ikke besvaret spørgsmålene gen-
givet i tabel 4.1.
Blandt de 35 ansatte, der har oplevet voldsomme hændelser i det seneste år,
har omkring 50 % deltaget i akutsamtale, defusing og debriefing ’hver gang’ el-
ler ’de fleste gange’. Der er samtidig ca. 30 %, der ’på intet tidspunkt’ eller ’de
færreste gange’ har deltaget i disse forebyggende indsatser i det seneste år.
Det samme billede viser sig i forhold til opfølgning fra egen leder efter vold-
somme hændelser. Besvarelserne i forhold til iværksættelse af indsatser er
således delt i to grupper, hvilket kan afspejle praksisforskelle i, hvor systema-
tisk kriseberedskabet anvendes efter voldsomme hændelser.
44
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0045.png
Tabel 4.1
Deltagelse i indsatser efter voldsomme hændelser i det seneste år
(procent)
På intet
tids-
punkt
De
færreste
gange
Cirka
halv-
delen af
gangene
6
9
9
9
-
14
De
fleste
gange
Hver
gang
Ved
ikke
Antal
(total)
Akutsamtaler
Defusing
Debriefing
Opfølgning af
egen leder
Individuelle
psykologsamtaler
Talt med kollegaer
om hændelsen
Note:
Kilde:
6
14
11
12
44
-
23
20
20
21
29
14
31
20
34
35
12
31
23
29
17
12
9
37
11
9
9
12
-
-
35
35
35
34
34
35
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som kun enkelte eller ingen respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
I Kriminalforsorgens årsopgørelse fra 2020 fremgår det, at lederne har fået et
brushup-kursus i retningslinjerne omkring kriseberedskabet, så det sikres, at
det altid aktiveres efter reglerne (Kriminalforsorgen, 2020). Interviewperso-
nerne udtrykker alle stort kendskab til kriseberedskabet, mens deres vurde-
ring af, hvorvidt det gennemføres, når der er behov, varierer. En af de inter-
viewede beskriver, hvordan det at afholde akutsamtaler og defusing nogle
gange
”bare går i glemmebogen”
. En anden fortæller, at der de seneste år har
været en positiv udvikling, hvor kriseberedskabet i højere grad gennemføres.
Efter hver hændelse er vi begyndt at holde defusing. Alt efter hvor
alvorlig situationen er, så holder vi også en debriefing senere hen.
Så tager vi nogle gruppemøder for folk, som var på arbejde. Det er
blevet bedre i forhold til førhen, hvor der slet ikke blev snakket om
sådan nogle ting. Der blev kun fokuseret på, hvad kan man gøre
bedre til næste gang? Nu er det blevet bedre.
Interviewpersonernes beskrivelser stemmer overens med resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen, hvor der er stor forskel på, i hvilket omfang an-
staltsbetjentene vurderer, at kriseberedskabet bliver gennemført, når der er
behov for det.
45
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0046.png
Figur 4.1 viser de ansattes vurderinger af indsatserne ved voldsomme hæn-
delser. Alle de adspurgte har haft mulighed for at besvare spørgsmålene (uan-
set om de har oplevet voldsomme hændelser det seneste år eller ej). 34 % an-
giver, at der i høj eller meget høj grad er tilstrækkelig tid til at bearbejde en
voldsom hændelse, før man skal videre til andre opgaver, 26 % oplever det
delvist er tilfældet, mens 31 % i lav eller meget lav grad oplever, der er til-
strækkelig tid.
I forhold til mulighed for psykologhjælp og opfølgning fra egen leder efter
voldsomme hændelser oplever omkring 40 %, at det sker i høj eller meget høj
grad. Det samme gælder for akutsamtaler, defusing og debriefing, som 37-.
51 % vurderer i høj eller meget høj grad anvendes, når der er behov for det.
Samtidig er der omkring 30 %, som vurderer, at indsatserne i beredskabet til
dels bliver iværksat ved behov, og op mod 25 % vurderer det i lav eller meget
lav grad er tilfældet.
Figur 4.1
Vurdering af indsatser ved voldsomme hændelser (procent)
Tilstrækkelig tid
Psykologhjælp
Lederopfølgning
Debriefing
Defusing
Akutsamtale
0%
12
12
9
7
9
7
12
18
16
16
19
21
26
18
30
28
28
25
28
40%
Delvist
60%
I høj grad
23
25
19
16
25
18
16
18
21
23
80%
9
20%
I lav grad
100%
I meget lav grad
I meget høj grad
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
46
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0047.png
4.2
Støttetilbud
Som ansat i Kriminalforsorgen har man mulighed for individuelle psykologsamtaler
via sundhedsordning hos Dansk Erhvervspsykologi (tidligere Dansk Krisekorps). I
spørgeskemaundersøgelsen har vi undersøgt de ansattes kendskab til denne ord-
ning, og 89 % af de adspurgte kender til denne mulighed for at få psykologhjælp.
Medarbejderne skal selv tage
kontakt til Dansk Erhvervspsy-
kologi, og forløbene indehol-
der som regel seks samtaler,
men kan forlænges med tre til
fire samtaler efter en vurde-
ring.
Tabel 4.2 viser, hvor mange
der har benyttet sig af ordnin-
gen. 16 % af de adspurgte har
deltaget i individuelle samtaler
hos Dansk Erhvervspsykologi i
det seneste år, og 40 % har
tidligere benyttet Kriminalfor-
sorgens sundhedsordning.
Derudover har 12 % i det sene-
ste år og 30 % tidligere haft
samtaler om arbejdet hos en
psykolog uden for Dansk Er-
hvervspsykologi.
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse, Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Figur 4.2
Kendskab til Dansk
Erhvervspsykologi (procent)
6
5
Ja
Nej
Ved ikke
89
Tabel 4.2
Ansatte, der nu eller tidligere har modtaget supervision,
psykologsamtaler eller bistand fra støttefunktioner (procent)
Ja, i det
seneste år
Deltaget i individuelle samtaler med
psykolog fra Dansk Erhvervspsykologi
Deltaget i samtaler om arbejdet med
psykolog uden for Dansk Erhvervspsykologi
Modtaget supervision
Kilde:
Ja,
tidligere
Nej,
aldrig
Antal
(total)
16
12
23
40
30
61
44
48
16
57
57
57
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
47
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Alle de interviewede kender til muligheden for at få psykologhjælp hos Dansk
Erhvervspsykologi, og de fleste har ligeledes benyttet sig af ordningen ad
flere omgange. De understreger, at de har et godt samarbejde med Dansk Er-
hvervspsykologi og oplever, at de generelt er hurtige til at reagere, når de an-
satte efterspørger samtaler. De individuelle samtaleforløb hos Dansk Er-
hvervspsykologi foregår ved, at medarbejderne selv tager kontakt, og de der-
efter bliver visiteret videre til en psykolog. En interviewperson fortæller føl-
gende om processen:
Når jeg selv ringer til krisekorpset
[Dansk Erhvervspsykologi tidl.
Dansk krisekorps]
, så plejer de at spørge, om det er akut, eller det er
noget, hvor vi kan aftale en tid. Nogle gange har jeg haft brug for
akutte samtaler, hvor psykologen, som tager telefonen, selv tager
mig som klient med det samme. Nogle gange har vi fundet et tids-
punkt til mig de efterfølgende dage. Så det kommer an på dimensio-
nen.
Tidligere skulle de ansattes psykiske problemer være arbejdsrelaterede, for at
de kan blive visiteret til et psykologforløb via ordningen, men dette er siden-
hen blevet ændret, så man også kan henvende sig med psykiske problemer,
der er privatrelaterede:
Der er kommet en bedre udvikling i forhold til krisekorpset
[Dansk
Erhvervspsykologi tidl. Dansk krisekorps]
. At vi kan tage kontakt til
dem – førhen var det kun, når det var arbejdsrelateret – men nu kan
vi også tage kontakt til dem, når der er noget privat, som tynger os.
Selvom interviewpersonerne overvejende er tilfredse med ordningen hos
Dansk Erhvervspsykologi, er der nogle udfordringer, som kan vanskeliggøre
anvendelsen og virkningen af ordningen. Enkelte pointerer, at det kan være en
udfordring, at man selv skal henvende sig til Dansk Erhvervspsykologi, når
man oplever et behov for det. Det kan ifølge interviewpersonerne have den
konsekvens, at de anstaltsbetjente, der har behov for hjælp, ikke får opsøgt
den selv. En interviewperson fortæller, at hun tror, at disse medarbejdere
”skammer sig over at søge hjælp, eller de ved ikke, hvordan de skal sige det”.
Andre fortæller dog, at de personligt ikke selv har oplevet udfordringer ved, at
psykologhjælpen er baseret på selvhenvendelse. Nogle af de interviewede op-
lever, at deres ledere er gode til at opfordre medarbejdere til at benytte ord-
ningen med Dansk Erhvervspsykologi, mens andre fortæller, at dette sjældent
sker.
48
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
En andet forhold, som fremhæves som udfordrende blandt nogle af de inter-
viewede, er, at de individuelle samtaler gennem Dansk Erhvervspsykologi af-
vikles over telefonen eller online. Dette kan have den ulempe, at vigtige dele
af kommunikationen går tabt. Der er dog også interviewede medarbejdere,
som ikke har oplevet det som en barriere, at samtalerne er foregået telefonisk
eller online.
En interviewperson har oplevet, at psykologerne fra Dansk Erhvervspsykologi
ikke har tilstrækkelig forståelse for de samfundsmæssige og kulturelle for-
holde, som eksisterer i Grønland, og som kan være meget anderledes end
danske forhold:
Jeg tror, at det er mest det med, at der er den kulturelle forskel, som
gør, at man ikke har den samme indlevelse i, hvad der sker omkring
os. Nogle af de psykologer, der er tilknyttet krisekorpset – også med
hensyn til, at man arbejder som anstaltsbetjent, det er måske et be-
greb man ikke lige kender i Danmark. I Danmark bruger man fæng-
selsbetjent, så nogle gange skal man forklare mere om, hvordan si-
tuationen er i forhold til, at man selv kan blive forstået med det
samme.
Ifølge medarbejderen betød psykologernes manglende forståelse for kulturelle
forhold og arbejdsforhold i Grønland, at han ikke altid fik den optimale hjælp,
som han havde behov for. Ud over manglende kendskab og forståelse blandt
de danske psykologer kan sproget også udgøre en barriere i forhold til at få
bedste udbytte af hjælpen:
Jeg synes, det der er en mangel (…) vi er mange medarbejdere, der
har udfordring med sprogbarrieren, når man skal snakke om stærke
følelser. Man er begrænset i forhold til, hvor meget man kan ”tøm-
mes” for ord og følelser på grund af sproget.
Selvom interviewpersonerne kender og bruger tilbuddet om psykologsamtaler
ved Dansk Erhvervspsykologi, oplever de også betydelige barrierer i forhold til
kulturforståelse og sprog.
Erfaringer med supervision
De seneste år har der været fokus på at udvikle supervisionsordningen i Krimi-
nalforsorgen i Grønland, således at alle anstaltsbetjente og beskæftigelses-
konsulenter har obligatorisk supervision. Blandt de adspurgte har 23 % modta-
get supervision i år, og 61 % af de ansatte har tidligere modtaget supervision
(jf. Tabel 4.2).
49
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Det er psykologer ansat ved anstalten i Nuuk, som gennemfører gruppesessi-
oner med supervision til ansatte i de forskellige afdelinger. Da der har været
en vakant psykologstilling, har det i en periode ikke været muligt at gennem-
føre supervision for alle, hvilket er tydeligt i interviewene. De interviewede
medarbejdere kommer med forskellige udlæg om, hvorvidt de modtager su-
pervision, og hvor ofte de bliver tilbudt supervision. En af interviewpersonerne
fortæller, at der nu i langt højere grad er supervision, og de er meget tilfredse
med dette tilbud.
Før i tiden for nogle år siden var der slet ingen supervision. Så det er
så godt, at det er kommet op at køre, og hvis det bliver aflyst på
grund af sygdom, kurser eller andet, så savner vi supervision. Vi ta-
ler om alt muligt. Man kan tage alt op efter, hvad kollegerne godt
kunne tænke sig at tale om.
Andre beskriver, at der ikke er samme tilbud om supervision, hvor de er ansat,
og at det er et ønske om mere supervision blandt de ansatte.
Det er virkelig sjældent, at vi bliver tilbudt noget supervision.
Flere interviewpersoner efterspørger supervision, eksempelvis som et måned-
ligt og tilbagevendende tilbud til de ansatte. Dette er en tydelig udvikling fra
undersøgelsen i 2020, hvor interviewpersonerne fortalte, at man blev nødt til
at gøre fremmøde til supervision obligatorisk, da medarbejderne ellers ikke
deltog (Larsen et al., 2020).
Øvrige støttetilbud
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt til medarbejdernes erfaringer med
skift i jobfunktion eller arbejdssted, nedsat arbejdstid og sygemelding på
grund af arbejdsrelaterede problemstillinger. Figur 4.3 viser, at henholdsvis 26
og 23 % har skift i jobfunktion eller arbejdssted på grund af arbejdsrelaterede
forhold. 11 % af de adspurgte har haft nedsat tid på grund af fysiske skader og
23 % på baggrund af psykiske reaktioner på arbejdsrelaterede forhold. Der er
18 %, som har været sygemeldt som følge af fysiske skader, og 44 % har væ-
ret sygemeldt på grund af psykiske reaktioner (som stress, PTSD, angst eller
depression) relateret til arbejdet. Det skal bemærkes, at spørgsmålene ikke er
afgrænset til episoder, hvor indsatte har været involveret, og fx besvarelser
om sygemeldinger på grund af fysiske skader derfor også kan inkludere andre
skader i forbindelse med arbejdet (som fx ved faldulykker).
50
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0051.png
Figur 4.3
Ansatte, der nu eller tidligere har skiftet arbejdssted eller
jobfunktion, haft nedsat arbejdstid eller været sygemeldt
(procent)
Skiftet arbejdssted/afdeling
Skiftet jobfunktion
Nedsat tid (fysisk skade)
Nedsat tid (psykisk problem)
Sygemeldt (fysisk skade)
Sygemeldt (psykisk problem)
26
23
11
23
18
44
0
10
20
30
40
50
Kilde:
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Interviewpersonerne fortæller, at det i anstalterne sjældent kan lade sig gøre
at skifte jobfunktion eller arbejdssted/afdeling på grund af arbejdsrelaterede
problemstillinger. Flere af anstalterne er små med relativt få medarbejdere,
hvilket kan være årsagen til, at anstaltsbetjentene ikke har mulighed for i en
kort periode at få andre opgaver eller flytte til en anden afdeling. Til gengæld
er der flere muligheder for at flytte anstaltsbetjentene rundt internt i organisa-
tionen i anstalten i Nuuk. Her er der flere muligheder for de ansatte for at få
midlertidige opgaver i en anden afdeling eller blive placeret i mindre belastede
afdelinger.
(…) nogle bliver nødt til at flytte til andre afdelinger, det kunne fx
være lettere afdelinger, eller der hvor der sker mindre… Det er en
mulighed, men det kommer også an på, om den pågældende afde-
ling har for mange personale, eller om man evt. kan bytte med en.
Interviewpersonerne fortæller, at tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljøre-
præsentanter sjældent spiller en rolle, når medarbejdere er ramt af psykiske
belastningsreaktioner. I et interview med en medarbejder, som også fungerer
51
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0052.png
som tillidsrepræsentant, beskrives det, at kollegaer sjældent ønsker at mod-
tage bistand fra tillidsrepræsentanter i forbindelse med belastningsreaktioner.
I spørgeskemaundersøgelsen angiver 21 %, at de enten det seneste år eller
tidligere har modtaget bistand fra tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræ-
sentant i forbindelse med en arbejdsskade, arbejdsulykke eller sygesag (jf.
Tabel 4.3).
Tabel 4.3
Bistand fra tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant (procent)
Ja, i det
seneste år
Modtaget bistand fra tillids- eller
arbejdsmiljørepræsentant ved arbejds-
skade, arbejdsulykke eller sygesag
Kilde:
Ja,
tidligere
Nej,
aldrig
Antal
(total)
12
9
79
57
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
De ansattes vurdering af indsatser, støttetilbud og beredskab fremgår af Ta-
bel 4.4. Her vurderer 56 %, at de i høj grad eller meget høj grad har tilstrække-
lig viden om, hvor de kan få hjælp, mens 31 % kun delvist oplever at have til-
strækkelig viden. I forhold til psykologhjælp vurderer 52 %, at det i høj grad el-
ler meget høj grad er tilgængeligt, når de eller deres kolleger har behov for
det. Der er ligeledes 53 % af de ansatte, der i høj grad eller meget høj grad
vurderer, at deres leder er opmærksom på, om de og deres kolleger har behov
for hjælp.
De interviewede har forskellige oplevelser af, hvorvidt ledelsen er tilstrækkelig
opmærksom på psykiske belastninger. Nogle af de interviewede oplever, at le-
delsen er god til at være opmærksom på de ansattes trivsel – især efter en
voldsom hændelse, og reagerer på det, hvis lederen har indtryk af, at en med-
arbejder har behov for hjælp. Samtidig beretter andre af de interviewede om
manglende opmærksomhed og anerkendelse af psykiske belastningsreaktio-
ner.
Jeg synes, det er sjældent, at man snakker om det. Jeg har selv væ-
ret ramt af depression. Jeg blev stresset og havde angst. Jeg tror
(…) jeg følte ikke, at der var den rette hjælp at få. Jeg ved ikke, om
man har brug for nogle, som kan varetage samtalerne udefra, når
man ikke får den forståelse fra en arbejdsgiver eller kollegas side.
Så er det udfordrende at skulle prøve, at forklare – hvis de bare si-
ger ”ja, ja” – hvis de ikke ser så hårdt på det og ikke kan forstå det,
så bliver det meget akavet.
52
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0053.png
Der er flere som påpeger, at ledere i nogle tilfælde ikke opmærksomme på
symptomer på psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejderne. Lederne
har fået et brushup-kursus i reglerne, så det sikres, at kriseberedskabet altid
aktiveres efter reglerne, og herunder hvad de skal være opmærksomme på i
forhold til belastningsreaktioner (Kriminalforsorgen, 2020). Interviewene peger
dog på, at dette med fordel forsat kan være et fokusområde.
Tabel 4.4
Vurdering af indsatser og støttetilbud (procent)
I meget
lav grad
Oplever du at have
tilstrækkelig viden om,
hvor du kan få hjælp?
Oplever du, at der gene-
relt er psykologhjælp, når
du eller dine kollegaer har
behov for det?
Oplever du, at der er
tilstrækkelig bistand ved
arbejdsskade, arbejds-
ulykke eller sygesag, når
du eller dine kollegaer har
behov for det?
Oplever du, at din leder er
tilstrækkelig opmærksom
på, om du og dine kolle-
gaer har behov for hjælp?
I hvor høj grad prioriterer
din arbejdsplads krisebe-
redskabet efter vold-
somme hændelser?
I hvor høj grad prioriterer
din arbejdsplads forebyg-
gelse af psykiske belast-
ningsreaktioner (som
stress, angst, depression,
PTSD)?
Kilde:
I lav
grad
Del-
vist
I høj
grad
I meget
høj grad
Ved
ikke
Antal
(total)
2
7
31
37
19
4
54
5
7
29
41
11
7
56
4
15
31
20
11
20
55
9
9
22
38
15
7
55
4
13
27
25
22
9
55
13
13
25
20
5
24
55
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Til slut er medarbejderne blevet bedt om at vurdere arbejdspladsens priorite-
ringer. Her svarer 47 %, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad prioriterer
kriseberedskabet efter voldsomme hændelser, mens blot 25 % angiver, at ar-
bejdspladsen i høj grad eller meget høj grad prioriterer forebyggelse af psyki-
53
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
ske belastningsreaktioner (som stress, angst, depression, PTSD). I inter-
viewene efterlyses mere ledelsesopbakning til at gennemføre kriseberedska-
bet og støtte til medarbejdere, der oplever belastningsreaktioner.
Samlet set viser resultaterne fra interview og spørgeskema, at hovedparten af
medarbejderne er tilfredse med de etablerede koncepter i forbindelse med
voldsomme hændelser og de øvrige støttetilbud til ansatte med psykiske pro-
blemer. Det er sket en positiv udvikling over de seneste år i Kriminalforsorgen i
Grønland, men der er også fortsat flere fokuspunkter, hvor man kan styrke ar-
bejdet med at forebygge belastninger i forbindelse med voldsomme hændel-
ser og sikre støtte til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner i Kri-
minalforsorgen i Grønland.
54
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Litteratur
Andersen, L.P., Hogh, A., Elklit, A., Andersen, J.H., & Biering, K. (2019). Work-
related threats and violence and post-traumatic symptoms in four high-risk
occupations: Short- and long-term symptoms.
International Archives of
Occupational and Environmental Health, 92
(2), 195–208.
Atwoli, L., Stein, D.J., Koenen, K.C., & McLaughlin, K.A. (2015). Epidemiology of
posttraumatic stress disorder: Prevalence, correlates and consequences.
Current Opinion in Psychiatry, 28
(4), 307-311.
Bech, P., Timmerby, N., Martiny, K., Lunde, M., & Soendergaard, S. (2015).
Psychometric evaluation of the Major Depression Inventory (MDI) as
depression severity scale using the LEAD (Longitudinal Expert Assessment
of All Data) as index of validity.
BMC Psychiatry, 15
(1), 1-7.
Bjerregaard P. & Larsen C.V.L. (2015). Time trend by region of suicides and su-
icidal thoughts among Greenland Inuit.
International Journal of Circumpolar
Health
, 74:1.
Borg, V., Nexø, M.A., Kolte, I.V., & Andersen, M.F. (2010).
Hvidbog om mentalt
helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde
. København: Det Natio-
nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Bryant, R.A. (2019). Post‐traumatic stress disorder: a state‐of‐the‐art review of
evidence and challenges.
World Psychiatry, 18
(3), 259-269.
Buchmann, C.B., & Andersen, H.S. (2017). Diagnostik og behandling af
posttraumatisk stress-syndrom.
Ugeskrift for Læger, 179
(V12160914), 2–5.
Friedman, M.J., Keane, T.M., & Resick, P.A. (2007).
Handbook of PTSD:
Science and practice
. New York, NY: Guilford Press.
Jaegers, L.A., Matthieu, M.M., Vaughn, M.G., Werth, P., Katz, I.M., & Ahmad,
S.O. (2019). Posttraumatic Stress Disorder and Job Burnout Among Jail
Officers.
Journal of Occupational and Environmental Medicine, 61
(6), 505–
510.
James, L., & Todak, N. (2018). Prison employment and post-traumatic stress
disorder: Risk and protective factors
. American Journal of Industrial
Medicine, 61
(9), 725–732.
55
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
Jørgensen, L.K., & Elklit, A. (2022). Trauma and critical incident exposure in
law enforcement. In Marques, P., & Paulino, M. (Eds.),
Police Psychology:
New Trends in Forensic Psychological Science
. Cambridge, MA: Academic
Press.
Kessler, R., Sonnega, A., Bromet, E., Hughes, M., & Nelson, C. (1995).
Posttraumatic stress disorder in the National Comorbidity Survey.
Archives
of General Psychiatry, 52
(12), 1048–1060.
Kriminalforsorgen (2020).
Kriminalforsorgen i Grønland, Årsrapport 2020.
Larsen, C.V.L., Hansen, C.B., Ingemann, C., Jørgensen. M.E., Olesen I.,
Sørensen, I.K., Koch, A., Backer, V., & Bjerregaard, P. (2019).
Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018. Levevilkår, livsstil og helbred:
Oversigt over indikatorer for folkesundheden
. København. Statens Institut
for Folkesundhed, SDU.
Larsen, B.Ø., Pejtersen, J.H., Bom, L.H., Hansen, H., Berger, N.P., Jørgensen,
T.S., & Barkholdt, K. (2020).
Psykiske belastningsreaktioner hos polititjene-
stemænd og fængselsbetjente
. København: VIVE - Det Nationale Forsk-
nings og Analysecenter for Velfærd.
McFarlane, A.C. (2012). The Prolonged Effects of Repeated Exposure to Trau-
matic Stress. In Hughes, R., Kinder, A., & Cooper, C.L. (Eds.),
International
Handbook of Workplace Trauma Support
. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.
Mollica, R.F., Caspi-Yavin, Y., Bollini, P., Truong, T., Tor, S., & Lavelle, J.
(1992). The Harvard Trauma Questionnaire: Validating a cross-cultural
instrument for measuring torture, trauma, and posttraumatic stress
disorder in Indochinese refugees.
Journal of Nervous and Mental Disease,
180
(2), 111-116.
NFA. (2018).
Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018
. København: NFA – Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Ottendahl, C.B., Bjerregaard, P., Svartá, L.D., Sørensen, I.K., Olesen, I., Nielsen,
M.S., & Larsen, C.V.L. (2021).
Mental sundhed og helbred blandt 15-34
årige i Grønland: betydningen af opvækstvilkår, beskyttende faktorer og
risikofaktorer.
København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Pihl-Thingvad, J., Andersen, L.L., Brandt, L.P.A., & Elklit, A. (2019). Are fre-
quency and severity of workplace violence etiologic factors of posttrau-
matic stress disorder? A 1-year prospective study of 1,763 social educa-
tors.
Journal of Occupational Health Psychology, 24
(5), 543-555.
56
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0057.png
Schroll, C., & Hansen, F.A. (2021).
16 dages tilsynsbesøg i Grønland
. Folketin-
gets Ombudsmand. https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob-artik-
ler/16_dages_tilsynsbesoeg_i_groenland/
Spitzer, R.L., Kroenke, K., Williams, J.B., & Löwe, B. (2006). A brief measure for
assessing generalized anxiety disorder: the GAD-7.
Archives of Internal
Medicine, 166
(10), 1092-1097.
Stein, D.J., McLaughlin, K.A., Koenen, K.C., Atwoli, L., Friedman, M.J., & Hill,
E.D. (2014). DSM-5 and ICD-11 definitions of posttraumatic stress disorder:
Investigating ‘narrow’ and ‘broad’ approaches.
Depression and Anxiety,
31
(6), 494–505.
Videbech, P. (2021).
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)
. Patienthåndbo-
gen. Fagligt opdateret: 12.03.2021. https://www.sundhed.dk/borger/pati-
enthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-
stressforstyrrelse/
Videbech, P., Kristensen, J.K., & Øgard, C.G. (2021).
Posttraumatisk belast-
ningsreaktion (PTSD).
Lægehåndbogen. Fagligt opdateret: 10.03.2021.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/til-
stande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-stresslidelse/
Weiss, D.S., Brunet, A., Best, S.R., Metzler, T.J., Liberman, A., Pole, N., Fagan,
J.A., & Marmar, C.R. (2010). Frequency and Severity Approaches to
Indexing Exposure to Trauma: The Critical Incident History Questionnaire
for Police Officers.
Journal of Traumatic Stress, 23
(6), 734-743.
57
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0058.png
Bilag 1 Supplerende tabeller
Bilagstabel 1.1 Baggrundskarakteristika for ansatte og deltagere i spørgeskema-
undersøgelse, Kriminalforsorgen i Grønland 2020 og 2022
Ansatte,
2020
Anstaltsmedhjælper
Anstaltsbetjent under uddannelse
Anstaltsbetjent
Overanstaltsbetjent
Vagt- og overvagtmester
Ledere
Mand
Kvinde
Ansat 2020 og 2022
Vendt tilbage til Kriminalforsorgen
Tidligere ansat i Danmark
Anciennitet (gns.)
Under 1 år
2-4 års anciennitet
5-10 års anciennitet
Mere end 10 år
Missing/Ved ikke
Tilbageholdelsesafdeling
Åben anstalt/afdeling
Lukket afdeling
Både åben og lukket afdeling
Arbejder et andet sted
Gennemsnitsalder
Alder 20-30 år
Alder 30-35 år
Alder 36-40 år
Alder 41-50 år
Alder 51-60 år
Antal observationer
Kilde:
Ansatte,
2022
2%
20 %
25 %
36 %
7%
10 %
65 %
35 %
65 %
Deltagere,
2022
3%
17 %
27 %
32 %
9%
12 %
61 %
39 %
12 %
32 %
11 %
24 %
10 %
10 %
27 %
28 %
6,8 år
17 %
28 %
18 %
28 %
9%
11 %
30 %
14 %
38 %
8%
40,2 år
20 %
13 %
25 %
22 %
20 %
104
97
66/55
VIVE-spørgeskemaundersøgelse og administrative oplysninger for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2020 og 2022.
58
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0059.png
Bilagstabel 1.2 Uønsket seksuel opmærksomhed fra indsat, opdelt på køn
(procent)
0 gange
Mindst
1 gang
19
45
29
1-2
gange
11
18
14
>3
gange
8
27
15
Antal
(total)
37
22
59
Mandlige ansatte
Kvindelige ansatte
I alt
Kilde:
81
55
71
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
Bilagstabel 1.3 Uønsket seksuel opmærksomhed fra ansat, opdelt på køn
(procent)
0 gange
Mindst
1 gang
13
41
24
1-2
gange
8
14
10
3-9
gange
-
18
7
> 10
gange
-
9
7
Antal
(total)
37
22
59
Mandlige ansatte
Kvindelige ansatte
I alt
Note:
Kilde:
87
59
76
’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.
VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.
59
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: VIVE rapport: Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser. Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland
2629918_0060.png