GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Opfølgende rapport fra VIVE om "Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser - Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland", fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Psykiske

belastningsreaktioner og

forebyggende indsatser

Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland

Britt Østergaard Larsen, Helle Hansen og Maliina Grønvold Olsen

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Opfølgende rapport fra VIVE om "Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser - Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland", fra justitsministeren

Psykiske belastningsreaktioner og forebyggende indsatser

– Opfølgning for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland

e-ISBN: 978-87-7582-096-2

Forsidefoto: Christine Hyldal/Kalaallit Nunaata Radioa/VIVE

Projekt: 302263

Finansiering: Kriminalforsorgen i Grønland

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Denne undersøgelse er en opfølgning på den første kort-

lægning af psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte

i Kriminalforsorg og Politi i Grønland, Færøerne og Dan-

mark fra 2020 (Larsen et al., 2020). De seneste år er der

sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i Grønland,

og derfor er formålet med undersøgelsen at give et op-

dateret billede af forekomsten af psykiske belastningsre-

aktioner samt erfaringer med forebyggende indsatser og

støttetilbud.

Undersøgelsen er gennemført og rapporten udarbejdet af

seniorforsker Britt Østergaard Larsen, senioranalytiker

Helle Hansen og analytiker Maliina Grønvold Olsen.

Vi vil gerne takke alle i Kriminalforsorgen i Grønland, der

har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. Vi tak-

ker også følgegruppen til projektet for deres faglige input

samt de to eksterne reviewere, som har bidraget kon-

struktivt til kvalitetssikring af rapporten. Det har været

vigtigt, at spørgeskema og afsnittet ’Hovedresultater og

konklusion’ foreligger i grønlandsk oversættelse, hvilket

Kriminalforsorgen i Grønland har været behjælpelig med.

Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Kriminalfor-

sorgen i Grønland.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater og konklusion

Angusat pingaarnerit inerniliinerlu

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Undersøgelsens formål

Viden om psykiske belastningsreaktioner

Introduktion til Kriminalforsorgen i Grønland

Metodebeskrivelse

2.1

Psykiske belastningsreaktioner

Oplevelser med psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte

3.1

3.2

Belastende arbejdsforhold

Voldsomme arbejdsrelaterede hændelser

Øvrige arbejdsforhold

4.1

4.2

Forebyggende indsatser og støttetilbud

Forebyggende indsatser efter voldsomme hændelser

Støttetilbud

Litteratur

Bilag 1 Supplerende tabeller

Hovedresultater og

konklusion

Denne undersøgelse er en opfølgning på den første kortlægning af psykiske

belastningsreaktioner blandt ansatte i Kriminalforsorg og Politi i Grønland,

Færøerne og Danmark fra 2020 (Larsen et al., 2020). Der er de seneste år sket

en udvikling i Kriminalforsorgen i Grønland, hvor det i højere grad er lykkedes

at rekruttere og fastholde uddannede medarbejdere, mens gruppen af ufag-

lærte og ansatte under uddannelse er mindsket. Derudover er der iværksat

indsatser for at øge trygheden og forebygge voldsomme hændelser i anstal-

terne, efteruddanne ledere samt sikre iværksættelse af beredskab efter vold-

somme hændelser. På den baggrund var der et ønske om en opfølgning på

den første undersøgelse. Denne rapport giver et opdateret billede af omfanget

af psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejdere i Kriminalforsorgen i

Grønland og beskriver de ansattes erfaringer med forebyggende indsatser og

støttetilbud i de grønlandske anstalter.

Datagrundlaget for undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse

gennemført i foråret 2022 blandt alle 97 uniformerede ansatte (anstaltsbe-

tjente, overanstaltsbetjente, vagtmestre, overvagtmestre, afdelings- og an-

staltsledere) i Kriminalforsorgen i Grønland, hvor svarprocenten er 68. Der-

næst er der gennemført 9 interview med udvalgte anstaltsbetjente, vagtme-

stre og ledere fra alle 6 anstalter i henholdsvis Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqor-

toq, Sisimiut og Tasiilaq. I det følgende beskrives rapportens hovedresultater

og konklusion.

Voldsomme hændelser på job

Voldsomme hændelser

61 %

af de ansatte har oplevet mindst en hæn-

delse i det seneste år, som har påvirket dem

voldsomt følelsesmæssigt.

43 %

har tidligere oplevet hændelser i forbin-

delse med arbejdet i Kriminalforsorgen, som

stadig påvirker dem psykisk.

Ansatte i fængsler og anstalter er

blandt de jobgrupper, som har en høj

eksponering for voldsomme arbejds-

relaterede hændelser. Mange ansatte

oplever eksempelvis vold og trusler

fra indsatte (i arbejdstid eller fritid)

eller selvmordsforsøg blandt ind-

satte. De voldsomme hændelser,

som ansatte eksponeres for, kan

være psykisk belastende og potenti-

elt traumatiserende.

I spørgeskemaundersøgelsen i 2022

har vi undersøgt, hvor mange af de ansatte der har oplevet forskellige vold-

somme hændelser i løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen. Der indgår

både spørgsmål til voldsomme hændelser med tilskadekomst

hos ansatte el-

ler indsatte, vold, trusler og chikane fra indsatte samt mobning og uønsket

seksuel opmærksomhed fra kollegaer.

Udvalgte resultater er gengivet i figuren nedenfor. Her fremgår det, at 11 % af

de adspurgte har stået i situationer, hvor de har oplevet, at deres liv har været

i fare, og mange har oplevet episoder på arbejdet, hvor de selv eller kollegaer

er kommet alvorligt til skade (23 % hhv. 33 %). 54 % af de adspurgte har væ-

ret udsat for fysisk vold i løbet af deres tid i Kriminalforsorgen, 80 % har ople-

vet trusler om vold i arbejdstiden, og 37 % har været udsat for trusler om vold

i fritiden relateret til deres arbejde.

Figur:

Ansatte, som har oplevet voldsom hændelse mindst 1 gang i

løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen i Grønland

(procent)

Mindst 1 livstruende hændelse

Kommet alvorligt tilskade

Alvorligt tilskadekommen kollega

Fysisk vold på arbejdsplads

Trusler om vold på arbejdsplads

Selvmord eller selvmordsforsøg, indsat

Hændelse med indsat, man kender

Trusler om vold i fritiden

Mobning fra kollegaer

100

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Fald i psykiske belastningsreaktioner siden 2020

I spørgeskemaundersøgelsen har vi målt psykiske belastningsreaktioner ved

hjælp af validerede skalaer, der indeholder en række spørgsmål til de sympto-

mer, som indgår i diagnosekriterierne for henholdsvis PTSD, depression og

angst. I oversigten nedenfor ses resultaterne for de 60 anstaltsbetjente, vagt-

mestre og anstaltsledere i Grønland, der deltog i undersøgelsen i foråret 2022:

Spørgsmål til alvorlig tilskadekomst (og livstruende hændelse) hos ansatte inkluderer alle typer af

hændelser i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. Det vil sige både episoder, hvor indsatte

med fortsæt påfører skade, episoder, hvor der ved et uheld sker uforsætlig skade (fx ved magtan-

vendelser), og arbejdsulykker uden indsatte tilstede (fx faldulykker).

Psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte i 2022

11,5 % opfylder diagnosekriterierne for PTSD

8,3 % opfylder diagnosekriterierne for henholdsvis depression eller angst

20,0 % oplever ofte eller hele tiden at være stresset.

Der er er sket et betydeligt fald i andelen af ansatte i Kriminalforsorgen i Grøn-

land med symptomer på psykiske belastningsreaktioner, siden det første gang

blev målt. I 2020 var det omkring hver femte af de ansatte, som deltog i un-

dersøgelsen, der havde symptomer på psykiske belastningsreaktioner (PTSD,

depression og angst), og hver tredje ansat oplevede hele tiden eller ofte at

være stresset (Larsen et al., 2020). På det tidspunkt var psykiske belastnings-

reaktioner mere udbredt blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland end i

Danmark. Med de nye opgørelser for ansatte i Grønland ligger tallene på

samme niveau som blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark i 2020 (Lar-

sen et al., 2020).

Siden 2020 er der sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i Grønland, der

kan bidrage til forklaring af denne udvikling. På tidspunktet for den første un-

dersøgelse var der 20-25 ubesatte stillinger til anstaltsbetjente, hvilket betød,

at gruppen af ufaglærte og medarbejdere under uddannelse udgjorde 44 % af

de uniformerede ansatte. Anstalten i Nuuk, som beskæftiger ca. halvdelen af

personalet i Kriminalforsorgen i Grønland, var nyetableret i 2020 og udfordret

af bl.a. personalemangel i de første år. Det er siden 2020 lykkedes at rekrut-

tere og fastholde flere uddannede medarbejdere, og der har været en betyde-

lig udskiftning i personalet. Kun 65 % af de 97 nuværende uniformerede med-

arbejdere var også ansat i 2020, og 27 % af de adspurgte i 2022 er vendt til-

bage til Kriminalforsorgen efter have været væk i en periode. Dernæst er der

igangsat flere indsatser med henblik på at øge sikkerhed og tryghed i anstal-

terne samt sikre iværksættelse af beredskab efter voldsomme hændelser.

Det er vigtigt at fremhæve, at selvom der er et fald fra 2020 til 2022 for an-

satte i Kriminalforsorgen i Grønland, er forekomsten af psykiske belastningsre-

aktioner stadig høj. Til sammenligning viste den tidligere undersøgelse blandt

ansatte i politi og kriminalforsorg i Grønland, Færøerne og Danmark, at 3,7 %

af polititjenestemænd opfyldte diagnosekriterier for PTSD (Larsen et al.,

2020).

Erfaringer med forebyggende indsatser og støttetilbud

I Kriminalforsorgen i Grønland er der etableret et kriseberedskab, som iværk-

sættes efter voldsomme hændelser med henblik på at forebygge psykiske be-

lastningsreaktioner gennem opfølgning og støtte til medarbejdere. Beredska-

bet består af følgende elementer: akutsamtaler, defusing, debriefing, opfølgning

af egen leder og evt. individuel psykologsamtale hos Dansk Erhvervspsykologi.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse og interview viser en grundlæg-

gende tilfredshed med det etablerede kriseberedskab ved voldsomme hæn-

delser og de øvrige støttetilbud til ansatte med psykiske problemer. I forbin-

delse med voldsomme hændelser i det seneste år har ca. 50 % deltaget i akut-

samtaler, defusing og debriefing ’hver gang’ eller ’de fleste gange’, mens ca.

30 % ’på intet tidspunkt’ eller ’de færreste gange’ har deltaget i forebyggende

indsatser i det seneste år. Så selvom de ansatte oplever, at brugen af de fore-

byggende indsatser er blevet mere formaliseret de seneste år, er der stadig

forskel i praksis på at iværksætte beredskab og systematisk følge op efter

voldsomme hændelser.

Foruden beredskabet i forbindelse med voldsomme hændelser har de ansatte

også mulighed for supervision og individuelle psykologsamtaler hos Dansk Er-

hvervspsykologi. I Kriminalforsorgen i Grønland tilbydes alle anstaltsbetjente og

beskæftigelseskonsulenter som udgangspunkt løbende supervision. Det har dog

ikke været muligt at gennemføre alle sessioner med supervision i en periode, da

der har været en vakant psykologstilling. I interviewene er der en klar efterspørg-

sel på, at der igen tilbydes løbende supervision.

Både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse og interview viser, at stort set

alle kender psykologordningen hos Dansk Erhvervspsykologi, og det er et tilbud,

som mange ansatte benytter. Dog er der en oplevelse af, at det kan være svært

at nå i dybden med problemstillingerne, når psykologsamtalerne (i langt de fleste

tilfælde) foregår på dansk, og psykologerne ikke har kendskab til grønlandsk kul-

tur og arbejdet i anstalterne.

I interviewene efterspørger de ansatte mere ledelsesopbakning. Det er både i for-

hold til at få gennemført akutberedskabet, og i forhold til at være opmærksom på

de situationer, hvor medarbejderne er belastede. Det kan eksempelvis være ved

mange sygemeldinger, samt hvis der er perioder uden leder i den enkelte anstalt,

eller hvis medarbejdere har en tæt relation til en af de indsatte. Derudover er der

flere, som påpeger, at ledere i nogle tilfælde ikke er opmærksomme på symp-

tomer på psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejderne.

Konklusion og fokuspunkter

Fra den første undersøgelse i 2020 om psykiske belastningsreaktioner blandt

ansatte i Kriminalforsorgen og frem til foråret 2022 er der sket en positiv ud-

vikling på en række områder i Grønland. Der har været fokus på at rekruttere

og fastholde medarbejdere til anstalterne, og der er iværksat en række indsat-

ser for at forebygge voldsomme hændelser samt sikre iværksættelse af krise-

beredskabet. Der er dog fortsat potentiale for at styrke de eksisterende ind-

satser og støttetilbud. I den forbindelse er der flere forhold, det er relevant at

være opmærksomme på i det fremadrettede arbejde med arbejdsmiljøet i Kri-

minalforsorgen i Grønland.

For det første er det vigtigt at anerkende, at eksponering for voldsomme hæn-

delser er et arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen i Grønland. Det betyder, at der er

en risiko for, at medarbejdere oplever hændelser, der er traumatiserende og

psykisk belastende. Denne undersøgelse har vist, at 4 ud af 10 ansatte tidli-

gere har oplevet episoder i Kriminalforsorgen, der stadig påvirker dem psy-

kisk, og lige så mange har været sygemeldt på grund af psykiske reaktioner

(som stress, PTSD, angst eller depression) relateret til arbejdet. Resultater fra

både spørgeskema og interview viser forskelle i, hvor systematisk krisebered-

skabet anvendes, og man kan fremadrettet arbejde på en mere ensartet im-

plementering af de forebyggende indsatser efter voldsomme hændelser.

For det andet er der en høj andel af medarbejderne, som har oplevet mobning

(i form af ubehagelig eller nedværdigende behandling) fra kollegaer i løbet af

deres tid i Kriminalforsorgen. Dette er i sig selv en problemstilling, der er rele-

vant at adressere med henblik på at styrke arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen i

Grønland. Endvidere har forskning vist, at social støtte fra kollegaer er en cen-

tral beskyttende faktor, der mindsker risikoen for at udvikle psykiske belast-

ningsreaktioner blandt ansatte i jobs med eksponering for voldsomme hæn-

delser (Jørgensen & Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Derfor er et godt og

trygt psykisk arbejdsmiljø særligt vigtigt i jobs, hvor man skal håndtere vold-

somme arbejdsrelaterede hændelser, og det kan mindske medarbejdernes

psykiske belastninger.

For det tredje er der forhold, som kan være særligt belastende for ansatte i

Kriminalforsorgen i Grønland. De geografiske forhold og befolkningsstørrelsen

betyder, at det er langt mere udbredt, at ansatte i Grønland oplever en sam-

menblanding af arbejdsliv og privatliv. Eksempelvis har 42 % af medarbejderne

oplevet mindst én ubehagelig eller voldsom hændelse med en indsat, de ken-

der personligt. Det personlige kendskab kan være særligt belastende i forbin-

delse med magtudøvelse (fx visitering, aflåsning af celler) eller i situationer

med vold, trusler eller chikane, der kan opleves mere voldsomme. Derudover

har denne undersøgelse også vist, at en væsentlig del af de ansatte i deres

opvækst eller privatliv har været udsat for hændelser (som vold, selvmord,

seksuelle overgreb eller alkoholmisbrug), der stadig påvirker dem psykisk.

Dette grundvilkår betyder, at medarbejdere i Grønland kan have en øget risiko

for psykisk belastning og evt. (re)traumatisering ved eksempelvis arbejdsrela-

terede hændelser, der kan minde om tidligere voldsomme oplevelser fra pri-

vatliv eller opvækst (Jørgensen & Elklit, 2022).

Der er således en række særegne forhold, det kan være relevante for eksem-

pelvis psykologer at have et kendskab til for at hjælpe ansatte i Kriminalfor-

sorgen i Grønland bedst muligt. Med den psykologordning, der i dag er til rå-

dighed, kan ansatte telefonisk kontakte en (i de fleste tilfælde) dansksproget

psykolog fra Dansk Erhvervspsykologi, som ikke nødvendigvis har kendskab til

arbejdet i Kriminalforsorgen eller grønlandske forhold. For at sikre specialise-

ret hjælp fra psykologer med kendskab til feltet til alle ansatte i Kriminalforsor-

gen kan man overveje at inkludere Kriminalforsorgen i Grønland i den kom-

mende ordning med et internt psykologkorps, der etableres i Kriminalforsor-

gen i Danmark eller på anden vis tilbyde psykologhjælp, hvor samtaler kan

gennemføres på grønlandsk. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på,

at forløb via sundhedsordningen typisk indeholder 6-10 psykologsamtaler,

hvorfor medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner kan have behov for

yderligere hjælp og information om fx behandlingstilbud i psykiatrien.

Selvom der er sket en positiv udvikling over de seneste år i Kriminalforsorgen i

Grønland, er der fortsat muligheder for at styrke det psykiske arbejdsmiljø og

implementering af de eksisterende indsatser. Resultaterne fra denne rapport

kan informere det videre arbejde med at forebygge belastninger i forbindelse

med voldsomme hændelser og sikre støtte til medarbejdere med psykiske be-

lastningsreaktioner i Kriminalforsorgen Grønland.

På de følgende sider er dette afsnit gengivet i grønlandsk oversættelse.

Angusat pingaarnerit

inerniliinerlu

Misissuineq una 2020-mi Kalaallit Nunaanni, Savalimmiuni Qallunaat Nunannilu

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi Politiinilu sulisut akornanni tarnikkut

atorsaatissinneqarnermi qisuariaatit erseqqissaavigineqarnerisa siulliup nan-

ginneraa (Larsen et al., 2020). Ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaanni Pinnerlut-

tunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunik atorfinititsiortorneq ataavartumillu ilinni-

arsimasunik sulisoqarnissaq anguniarlugu atorfinititsisarneq iluatsissimavoq,

illuatungaatigullu sulisut eqimattakkaat ilinniarsimanngitsut ilinniartullu ikilisi-

mallutik. Taassuma saniatigut isertitsivimmi toqqissisimanissaq sakkortuumillu

pisoqartarnera pinaveersaartinniarlugu aammalu sillimaniarnermi piareersi-

masuutitap qulakkeernissaanut iliuuseqartoqarluni. Tamanna tunngavigalugu

misissuinerup siulliup malitseqartinnissa kissaatigineqarpoq. Nalunaarusiap

matuma Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akorn-

anni tarnikkut artorsaatissinneqartarnermi qisuariaateqartarneq pillugu misis-

suititsinerup inernerinik takussutissiineruvoq aammalu sulisut akornanni pina-

veersaartitsinermik ikorfartuinermilu misilittakkat allaaserineqarput.

Misissuinermi nalunaarsuutit najoqqutarineqartut 2022-mi upernaakkut

apeqqutinik immersugassiaq atorlugu Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isuma-

ginnittoqarfimmi sulisut unifoormillit (anstaltsbetjentit, overanstaltbetjentit,

vagtmesterit, overvagtmesterit, immikkoortortani aammalu isertitsivinni pisor-

tat) 97-it akornani ingerlanneqarpoq, tassunga akissuteqartut 68 %-iullutik.

Tulliattut anstaltsbetjentit, vagtmesterit aammalu pisortat toqqakkat qulin-

giluat apersorneqarput isertitsivinnit arfiniliusunit tamanit, tassa imaappoq Aa-

sianniit, llulissaniit, Nuummiit, Qaqortumiit, Sisimiuniit Tasiilamillu. Tulliuttumi

nalunaarusiami misissuinermi paasisat pingaarnerit inerniliinerlu allaaseri-

neqarput.

Suliffimi pisut sakkortuut

Pisut sakkortuut

Sulisut 61 %-ii

ukiuni kingullerni minnerpaamik

ataasiarlutik sakkortuumik misigisaqarsimapput

annertuumik misigissutikkut eqquisumik.

43 %-it

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi si-

usinnerusukkut sulinerminni misigisaqarsimap-

put maannamut suli tarnikkut sunniuteqartunik.

Paarnaarussivinni isertitsivinnilu suli-

sut tassaapput suliffeqarfinni eqimat-

takkaani suliamut atatillugu sak-

koortuunik pisoqarfiunerpaat ilaanni

sulisuusut. Assersuutigalugu sulisut

amerlasuut misigisarpaat isersi-

masunit nakuuserfigineqarneq aam-

malu qunusaarneqarneq (sulinerup

nalaani imaluunniit suliffiup avataani)

imaluunniit isersimasut akornanni im-

minut toqoriarnerit. Sulisunut pisut

sakkortuut tarnikkut atorsaatissiisinnaapput kingunerlutsitsisinnaallutillu.

2022-mi apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinermi misissorsimavar-

put sulisut qassit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi atorfeqarnermi nalaanni

pisunik sakkortuunik assigiinngitsunik misigisaqarsimanersut. Apeqqutit

ilagivaat sakkortuumik pisoqartillugu sulisut imaluunniit isersimasut akornanni

ajoquserneq

, isersimasunit nakuuserfigineqarneq, siorasaarneqarneq aamma

uumisaarneqarneq aammalu suleqammit ikkataaneq aamma kissaatiginngisa-

mik tiinganiarpalaartumik maluginiarneqarneq.

Inernerit qinikkat ataani takusassiarineqarput. Tassani takuneqarsinnaavoq

aperineqartut 11 %-ii pisuni inuunertik navianartumiittoq misigisimavaat,

aamma amerlasuut suliffimmi pisunut atatillugu nammineerlutik imaluunniit su-

leqatertik annertuumik ajoqusertoq misigisimavaat (23 % aamma 33 %). Aperi-

neqartut 54 %-ii Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni timikkut

nakuuserfigineqarneq misigisimavaat, 80 %-it sulinermi nalaanni nakuusernis-

samik siorasaarneqarsimapput aammalu 37 %-it suliffiup avataani suliffimmut

attuumassuteqartunik nakuusernissamik sioorasaarneqarsimallutik.

Apeqqummi ajoquserujussuarnerit (aamma inuunermut navianartorsiornerit) pillugit pisut assigi-

inngitsut tamarmik ilaapput. Tassa imaappoq pisuni isersimatitap piaaraluni ajoqusiinerani, pi-

aarinaatsoornikkkut ajoqusernikkut (ass. pissaanermik atuinermi) aamma sulinermi ajoquser-

nerit isersimatitamik ilaqartinnani (ass. orlulluni ajoqusernerit).

Figur:

Sulisut, Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi

atorfeqarnerminni minnerpaamik ataasiarlutik sakkortuumik

pisumik misigisaqarsimasut (procentinngorlugu)

Minnerpaamik 1 inuunermik ulorianartorsiorfiusoq

Ajoquserujussuarsimasoq

Suleqat ajoquserujussuarsimasoq

Suliffimmiitilluni annersarneqarneq

Sulitilluni qunusaarneqarneq

Isersimatitaq imminut toquppoq imminulluunniit

toqoriaraluarpoq

Isersimatitamut ilisarisimasamut tunngasumik

pisoqarpoq

Sunngiffimmi annersarneqarnissamik

qunusaarneqarneq

Suleqatinit ikkatigineqarneq

90 100

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

2020-miit tarnikkut artorsartissinneqarnermi qisuariaatit appariaataat

Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuititsinermi tarnikkut artorsaatis-

sinneqarnermi qisuariaatit uuttortarsimavagut uuttuutit tatiginartut atorlugit,

taakku apeqqutinik arlalinnik ersiutinut tunngasunik imaqarput PTSD-mik, isu-

matsassimangaarnermik, annilaangallunilu ersinermik suussusiliinermut tunng-

avissiissuutitaqarlutik. Ataani takussutissiami Kalaallit Nunaanni anstaltsbe-

tjentit, vagtmesterit, isertitsivinnilu pisortat 60-iusut 2022-imi upernaakkut mi-

sissuinermut peqataasunit inernerit takuneqarsinnaapput:

2022-mi sulisut akornanni tarnikkut artorsaatissineqarneq

11,5 % PTSD-mik suussusilerneqarsinaasutut naammassinnipput

8,3 % isumatsassimangaarnermik imaluunniit annilaangalluni ersinermik suussusilerneqarsinnaasu-

tut naammassinnipput

20,0 % akulikitsunik atasuinnarmilluunniit uippakajaarlutik misigisarput.

Siullermeerluni uuttuinermiit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akorn-

anni tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatinut ersiutillit annertuumik

appariaateqarput. 2020-mi misissuititsinermi sulisut peqataasut tallimaagaan-

gata ataaseq tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatinik ersiuteqartar-

poq (PTSD, isumatsassimangaarneq, annilaangalluni ersineq), sulisullu

pingasuugaangata ataaseq atasuinnarmik akulikitsumilluunniit uippakkajaarluni

misigisarpoq (Larsen et al., 2020). Piffissap tamatuma nalaani Kalaallit Nunaani

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut tarnikkut artorsaatissinneqarnermi

qisuariaateqartarnerat Qallunaat Nunaanniit takussaaneruvoq. Kalaallit Nuna-

anni sulisut akornanni naatsorsuinerit nutaat takutippaat kisitsisit Qallunaat

Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi 2020-mi sulisut akornanni ki-

sitsisaattut qaffasissuseqalersimasut (Larsen et al., 2020).

2020-miit Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumagittoqarfik arlalitsigut al-

lannguuteqarsimavoq ineriartornermut qulaani eqqaaneqartumut nassuiaatinut

tapersiisunik. Misissuinerup siulliup nalaani anstaltsbetjentitut atorfiit inutta-

qanngitsut 20-25-upput, taamasilluni unifoormeqarlutik atorfeqartitat eqimat-

takkaat ilinniarsimanngitsut ilinniartullu 44%-ullutik. Nuummi isertitsivimmi

atorfilittat Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisori-

neqartut affarivaat, taanna 2020-mi nutaatut atulersinneqarpoq ukiunilu siul-

lerni ilaatigut sulisoqarniarnikkut unammilleqqallutik. 2020-mit atorfinit-

sitsisarneq ataavartumillu atorfeqartitsiniarluni suliniuteqarneq ullumikkumut

iluatsissimavoq aammalu sulisuni annertuumik taarsersuisoqarluni. Maannak-

kut atorfilittat unifoormillit 97-iusunit taamaallaat 65 %-it 2020-mi aamma

atorfeqarput, aammalu 2022-mi apersorneqartut 27%-ii piffissap ilaani

peqanngereerlutik Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmut utersimallutik. Tulliat-

tut suliniutit arlallit aallartisarneqarsimapput isertitsivinni isumannaallisaane-

runissaq aammalu toqqissisimanerulernissaq siunertaralugu, aammataaq sak-

kortuunik pisoqarsimatillugu sillimaniarneq qularnaallisarniarlugu sulini-

uteqartoqarluni.

Pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu 2020-miik 2022-mut Kalaallit Nunaanni

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut akornanni appariaateqaraluartoq

suli tarnikkut artorsaatissinneqarnermi qisuariaateqartartut amerlassusaat qaf-

fasimmata. Sanilliullugu misissuititsinerup siulliup takutippaa Kalaallit Nuna-

anni, Savalimmiuni Qallunaat Nunaannilu Politiini aammalu Pinerluttunik Isuma-

ginnittoqarfinni atorfilinnit politiitut atorfillit 3,7 %-ii PSTD-mik suussusiler-

neqarsinnaasutut nammassinnissimasut (Larsen et al., 2020).

Pinaveersaartitsinermi ikorfartuiermilu misilittakkat

Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik sillimaniarluni piareersi-

masuutitaqarpoq sakkortuumik pisoqarnerani aallartisarneqartartumik, taassu-

malu siunertaraa sulisumut malittarinninnikkut ikorfartuinikkullu tarnikkut ar-

torsaatissinneqarnermi qisuariaatit pinaveersaarniassallugit. Sillimaniarneq

makkuninnga imaqarpoq: pinasuartumik oqaloqateqartitsineq, defusing (pina-

suartumik oqilisaalluni ikiorsiineq), debriefing (pisup kingorna tarnikkut ikiorsi-

ineq), namminerisamik pisortap malitseqartitsinera aammalu Dansk Erhvers-

psykologimi psykologimik oqaloqatiginninneq.

Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinerup aammalu apersuinerit

inernerisa takutippaa sakkortuumik pisoqartillugu sillimaniarnermi piareersi-

masuutitaq aammalu ikorfartuussinerit allat tunngaviusumik naammagisimaar-

neqartut. Ukiuni kingullerni sakkortuunik pisoqartillugu pinasuartumik

oqaloqateqartarneq, defusing (pinasuartumik oqilisaalluni ikiorsiineq) aammalu

debriefing (pisup kingorna tarnikkut ikiorsiineq) ingerlanneqarnerini sulisut 50

%-iisa miss. `tamatigut’ imaluunniit ’tamatigungajak‘ peqataasarput, 30 %-llu

miss. `sunnguamilluunniit naamik’ imaluunniit ’ikinnerpaamik’ pinaveersartitsi-

nermi iliuuseqarnernut ukiuni kingullerni peqataasimallutik. Ukiuni kingullerni

pinaveersaartitsilluni iliuuseqarnerit malittarisassatut aaqqissuunneqarneru-

leraluartut, suli sillimaniarnermi piareersimasuutitat aallartisarneqarneri aam-

malu ataqatigiissumik malitseqartitsisarnerit atorneqarneri assiginngissuteqar-

put.

Sillimaniarluni piareersimasuutitap saniatigut sakkortuumik pisoqartillugu suli-

sut aamma periarfissaqarput Dansk Erhvervpsykologi-mi supervision-ertissal-

lutik aammalu inuttut ataasiakkaatut psykologimik oqaloqateqassallutik. Kalaa-

llit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi anstaltsbetjentit aamma sam-

misassaqartitsinermut siunnersortit tamarmik aallaavittut ataavartumik super-

visionimik neqeroorfigineqartarput. Taamaattorli piffissami kingullermi supervi-

sionimik oqaloqateqartarnerit tamaakkiisumik naammasineqarsinaasarsi-

manngillat, psykologitut atorfik inuttalerneqarsimanngimmat. Apersuinerni

erseqqissumik ujartorneqarpoq supervision ingerlaavartumik neqeroorutaa-

leqqissasoq.

Apeqqutinik immersuiffissaq atorlugu misissuinerup aammalu apersuinerit

inernerisa takutippaat peqataasut tamarmik psykologimik oqaloqateqarsinnaa-

nermik aaqqissuussaq Dansk Erhvervspsykologi-meersoq ilisimagaat aammalu

neqeroorutaasoq sulisut amerlasuut atortagaat. Taamaakkaluartoq ilaatigut

sulisunut misinnartarpoq unammillikkatik itisilerlugit eqqartornissaat ajor-

nakussoorsinnaasoq psykologimik oqaloqateqarnerit (annertunnerpaartaa-

sigut) qallunaatut ingerlasarmata, aammalu psykologit kalaallit piorsarsimas-

susaannut aamma isertitsivinni sulinermut ilisimasaqanngimmata.

Apersuinerni atorfilinnit pisortanit tapersersorneqarnerunissaq ujartorneqar-

poq. Tassani pineqarlutik pinasuartumik sillimaniarluni piareersimasuutitap

naammassisarnissaa aammalu pisut sulisunut artorsaatissiisiinnaasut

eqqumaffiginiarneqarnissai. Assersuutigalugit napparsimasutut nalunaarutit

amerlatillugit, isertitsivinni ataasiakkaani sivisuumik pisortaqanngippat,

imaluunniit sulisup isersimasoq qanigisarippagu. Tamatuma saniatigut arlallit

tikkuaapput pisortat ilaanneeriarlutik sulisut akornanni tarnikkut artorsaatissin-

neqarnikkut qisuariaateqartoqarluni ersiuteqartoqaraluartoq maluginngitsoort-

araat.

Inerniliineq aammalu ukkatarineqartussat

2020-mi Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi atorfillit akornanni tarnikkut ar-

torsaatissinneqarnermi qisuariaatinik misissuititsinermi siullermiit 2022-mi

upernaaq tikillugu Kalaallit Nunaanni arlalitsigut pitsaasumik ineri-

artortoqarsimavoq. Isertitsivinni atorfinititsineq ataavartumillu sulisoqarneq uk-

katarineqarsimapput, aammalu pisartut sakkortuut pinaveersaartinniarlugit ar-

lalinnik suliniutinik aallartisaasoqarsimavoq aammalu sillimaniarluni piareersi-

masuutitap aallartisarneqartarnissaa qulakkerneqarsimalluni. Taamaakkalu-

artoq suliniutit ikorfartuinermilu periarfissat pioreersut nukittorsernissaat suli

periarfissaavoq. Tassunga atatillugu pissutsit arlallit sulinermi atugassarititaa-

sut siunissami pitsanngorsarniarnerannut attuumassutillit eqqumaffiginiarnis-

saat naleqqupput.

Siullertut pingaaruteqarpoq Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqar-

fimmi sulinermi sakkortuumik pisoqartarnera sulinermi atugassarititaasut ilagi-

gaat ilisimaarissallugu. Tamanna isumaqarpoq sulisoq pisumit kingunerlutsitsi-

nermik kingunilimmik aammalu tarnikkut artorsaatissiisumik nalaataqaratarsin-

naasoq. Misissuititsinerup matuma takutippaa sulisut quliugaangata sisamat

siornatigut Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni pisunik misi-

gisaqarsimasut, suli tarnikkut sunniuteqartunik, aammalu amerlaqqatai tarnik-

kut qisuariaatit (uippakajaarneq, PTSD, annilaangalluni ersineq imal. isu-

matsassimangaarneq) sulinermut attuumassuteqartut pissutigalugit napparsi-

mallutik sulinngiffeqarsimallutik. Apeqqutinik immersuiffiit apersuinerillu iner-

nerisa takutippaat sillimaniarnermi piareersimasuutitap tulleriiaarnerata ator-

neqartarnera assigiinngitsoq, aammalu siumoortumik assigiiaarnerusumik sak-

kortuumik pisoqareernerata kingorna pinaveersaartitsilluni suliniutit atorneqar-

nissai sulissutigineqarsinnaasoq.

Aappaattut sulisut amerlasuut Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinerminni

suleqatinit ikkatigineqarneq misigisimavaat (nuanniitsumik pineqarneq

imaluunniit nikassarneqarneqarneq). Tamanna immini ajornartorsiutaavoq, Ka-

laallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinermi atugassarititaa-

sut nukittorsarnissaat siunertaralugu aaqqinniassallugu naleqquttoq. Aammat-

taaq ilisimatusarnikkut takutinneqarpoq suleqammit tapersersorneqarneq qiti-

usumik illersuutaasoq, suliffinni sakkortuumik pisoqarsimatillugu sulisut tarnik-

kut artorsaatissinneqarnermi qisuariaatsinik ineriartortitseratarsinnaanerat an-

nikillisissinnaallugu (Jørgensen & Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Taamaam-

mat suliffinni sakkortuunik pisoqarfiusartuni suliffimmi sianissutsikkut avatagii-

sit pitsaasut toqqissisimanartullu sualummik pingaaruteqarput aammalu su-

lisup tarnikkut artorsaatai annikillisissinnaallugit.

Pingajuattut Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut

pissutsit immikkuullarissut ilungersunarsinnaasut atuupput. Kalaallit Nunaanni

nunap pissusaa aammalu inuttussuseq pissutaallutik sulisut suliffimmi sulif-

fiullu avataani inuunerup akuleriisitsisarnermik naammattuuisarnerat takussaa-

nerujussuuvoq. Assersuutigalugu sulisut 42 %-iisa minnerpaamik ataasiarlutik

naammattoornikuuaat isersimasoq inuttut ilisarisimasartik nuanninngitsumik

sakkortuumilluunnit pisumi peqataasoq.

Inuttut ilisarisimanninneq pissaanermik atuinermi (ass. misissuinerni,

parnaarsuinerni) sualummik ilungersunarsinnaavoq imaluunniit timikkut

nakuusertoqartillugu, siorasaarisoqartillugu uumisaarisoqartilluguluunniit sak-

kortunertut misigineqartarluni. Taassuma saniatigut misissuinerup uuma

takutippaa sulisut arlallit peroriartornerminni imaluunniit suliffiup avataani inu-

unerminni pisunik suli tarnikkut sunniuteqartunik misigisaqarnikuusut (soorlu

nakuuserneq, imminut toqunneq, kinguaassiutitigut atornerluineq imal. imigas-

samik atornerluineq). Tamanna toqqammaviusumik atungaqartitaasimaneq

isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni sulisut tarnikkut artorsaatissinneqarsinnaane-

rat aammalu assersuutigalugu suliffik aqqutigalugu pisuni, siornatigut suliffiup

avataani imaluunniit peroriartornermi sakkortuunut pisunut assigusinnaasuni,

kingunerlutits-isinnanerannik/eqqissinnaanerannik pisoqarsinnaanera annertu-

sisarmat (Jørgensen & Elklit, 2022).

Taamaammat Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisut

pitsaanerpaamik ikiorsernissai anguniarlugit pissutsit immikkuullarissut arlariit

assersuutigalugu psykologinit ilisimaarineqarnissai naleqqussinnaapput. Psy-

kologimik oqaloqateqarsinnaanermut aaqqissuussaq ullumikkut periarfis-

saasoq aqqutigalugu, sulisut oqarasuaatikkut psykologi Dansk Erhvervspsyko-

logi-meersoq (amerlanertigut) qallunaatut oqaasilik saaffigisinnaavaat naak

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulinermik imaluunniit Kalaallit Nunaanni

pissutsinik ilisimaarinninnera qularnaraluartoq. Psykologit taakkartorneqar-

tunut ilisimasallit Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut tamanut ikior-

siissutaasa nalimmassarneqarnerat qulakkeerniarlugit isumaliuutigineqarsin-

naavoq Qallunaat Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi namminerisa-

mik iluminni psykologkorps-imik aaqqissuussami pilersinneqartussami Kalaallit

Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik ilanngunneqarnissaa, imaluunniit al-

latigut tarnikkut ikiorserneqarnissamut neqeroorutit oqaloqatigiinnerit kalaalli-

sut ingerlanneqarnissaanut periarfissiisut qulakkiissallugit. Taassuma sania-

tigut pingaaruteqarpoq maluginiassallugu peqqinnissakkut aaqqissuussaq

aqqutigalugu psykologimik oqaloqatiginninnerit naliginnaasumik 6-10-ukka-

jummata, taamaammat sulisut tarnikkut artorsaatillit suligaaq annertunerusu-

mik ikiorneqarnissaminnik aammalu paasissutissanik annertunerusunik ass.

psykiatriimi katsorsartinnissamut neqeroorutit pillugit pisariaqartitsisinnaam-

mata.

Ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi pit-

saasumik ineriartortitsisoqaraluartoq suli suliffimmi sianissutsikkut avatangiisit

aammalu suliniutit pioreersut atuutilersinnissaat nukittorsassallugit periarfis-

saavoq. Nalunaarusiap matuma inerneri sakkortuunik pisoqarnerani artors-

aatissinneqarnerit pitsaaliorniarlugit sulinerup aammalu Kalaallit Nunaanni

Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmi sulisunut tarnikkut artorsaatissinneqar-

nermi qisuariaatilinnut ikorfartuineq qularnaarniarlugu sulinerup ingerlateqqin-

neranut paasissutissiisinnaapput.

Indledning

Dette indledende kapitel beskriver undersøgelsens formål og redegør kort for

udvalgt baggrundsviden. Det gælder for det første en kort beskrivelse af den

forskningsviden, der foreligger om psykiske belastningsreaktioner med særligt

fokus på arbejdsrelateret PTSD. Dernæst en introduktion til Kriminalforsorgen i

Grønland og slutteligt en kort beskriveles af undersøgelsens metodiske grund-

lag.

1.1

Undersøgelsens formål

Formålet med denne undersøgelse er at give et opdateret billede af forekom-

sten af voldsomme arbejdsrelaterede hændelser, omfanget af psykiske be-

lastningsreaktioner blandt de ansatte i Kriminalforsorgen og erfaringer med

den eksisterende forebyggende indsats og støttetilbud til medarbejdere med

psykiske belastningsreaktioner i de grønlandske anstalter.

I 2020 gennemførte VIVE den første kortlægning af psykiske belastningsreak-

tioner blandt ansatte i Kriminalforsorgen og Politiet i Danmark, Grønland og

Færøerne (Larsen et al., 2020). Resultaterne viste, at omkring hver femte af de

ansatte, som deltog i undersøgelsen fra Kriminalforsorgen i Grønland, havde

symptomer på psykiske belastningsreaktioner (som PTSD, depression og

angst). Der er de seneste år sket en række ændringer i Kriminalforsorgen i

Grønland, og derfor er der et ønske om en opfølgning på den tidligere under-

søgelse.

Denne undersøgelse er baseret på analyser af spørgeskemadata og interview

med ansatte og skal besvare de to følgende forskningsspørgsmål:

Hvor udbredt er voldsomme arbejdsrelaterede hændelser og psykiske

belastningsreaktioner blandt anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsle-

dere i Kriminalforsorgen i Grønland?

Hvilke erfaringer er der med den eksisterende forebyggende indsats og

støttetilbud til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner?

Undersøgelsen er afgrænset til de forebyggende indsatser, der iværksættes

efter

voldsomme hændelser i Kriminalforsorgen for at begrænse psykiske ef-

terreaktioner hos medarbejdere, og øvrige støttetilbud medarbejderne modta-

ger. Det betyder også, at indsatser på det primære forebyggelsesniveau, fx til

forebyggelse af voldsomme hændelser (som redskaber til konflikthåndtering,

screening af selvmordstruede indsatte m.m.), ikke evalueres i denne undersø-

gelse. I afsnit 1.3.1 om udviklingen i Kriminalforsorgen i Grønland beskrives en

række primære forebyggelsestiltag, der er igangsat de seneste år, og den vi-

den inddrages i diskussionen af undersøgelsens resultater. Men derudover fo-

kuserer rapporten på erfaringerne med de indsatser, der indgår i Kriminalfor-

sorgens kriseberedskab efter voldsomme hændelser (akutsamtale, defusing,

debriefing, lederopfølgning og evt. psykologsamtale) og øvrige støttetilbud til

medarbejdere (fx psykologhjælp, supervision og ændring i arbejdsopgaver) til

forebyggelse af psykiske belastningsreaktioner.

1.2

Viden om psykiske belastningsreaktioner

Eksponering til voldsomme og traumatiske hændelser kan øge risikoen for

PTSD, angst, depression og misbrug (Bryant, 2019; Friedman et al., 2007). An-

satte i Kriminalforsorgen har en høj eksponering for arbejdsrelaterede hændel-

ser, som kan være psykisk belastende, da de varetager jobfunktioner, hvor

kontrol, magtudøvelse, konfliktfyldte og farefulde situationer er et arbejdsvil-

kår.

Danske undersøgelser blandt ca. 25.000 lønmodtagere har vist, at politi- og

fængselsbetjente er blandt de mest udsatte jobgrupper for vold og trusler i

deres arbejde (NFA, 2018). Dertil kommer episoder, hvor ansatte i anstalter og

fængsler er vidne til andres lidelser, kvæstelse eller dødsfald (Larsen et al.,

2020). Denne eksponering for voldsomme hændelser giver en forhøjet risiko

for at udvikle PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner blandt fængsels-

ansatte (Andersen et al., 2019; Jaegers et al., 2019).

Forekomst af belastningsreaktioner

Psykiske belastningsreaktio-

ner som PTSD, depression

eller angst er mere udbredt

blandt ansatte i fængsler

end eksempelvis blandt poli-

tifolk, som også er ekspone-

ret for voldsomme hændel-

ser i deres arbejde. I VIVE-

undersøgelsen fra 2020 an-

gav 10,6 % af polititjeneste-

mænd og 27,1 % af fæng-

selsansatte symptomer på

enten PTSD, depression,

angst eller stress. 3,7 % af

polititjenestemænd opfyldte

diagnosekriterierne for

PTSD, mens det samme

gjaldt for 13,5 % af fæng-

selsansatte. For ansatte i

Kriminalforsorgen i Grønland

i 2020 var det 22-24 % af de

adspurgte, som opfyldte di-

agnosekriterierne for hen-

holdsvis PTSD, depression

og angst (Larsen et al.,

2020).

Til sammenligning vurderes

forekomsten af PTSD i be-

folkningen i europæiske

lande at ligge omkring 2-3 %

(Atwoli et al., 2015; Stein et

al., 2014). Der findes ikke

sammenlignelige tal for

Grønland (eller Danmark).

Risikofaktorer

En kontinuert eksponering for voldsomme hændelser er et arbejdsvilkår for

mange medarbejdere Kriminalforsorgen. Forskningen peger på, at belastning

fra gentagne hændelser kan påvirke det mentale helbred, idet nye hændelser

PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), er en psykisk belastningsreaktion,

som kan optræde efter en traumatisk begi-

venhed eller efter gentagne moderate

traumer (Buchmann & Andersen, 2017).

PTSD er en langvarig angstlidelse, som kan

blive kronisk i cirka en tredjedel af tilfæl-

dene (Kessler et al., 1995).

Kernesymptomer på PTSD:

Genoplevelse af traume (fx i flash-

backs eller mareridt)

Undgåelse af forhold, som minder om

traume

Øget alamberedskab (udtrykt ved fx

vagtsomhed, søvnbesvær, vredesud-

brud, koncentrations- eller hukommel-

sesbesvær)

Forandring af personlighed (fx nega-

tive tanker, mindsket evne til at føle

kærlighed eller empati).

kan føjes til eksisterende traumatisering (Jørgensen & Elklit, 2022; Phil-Thing-

vad et al., 2019; McFarlane, 2012).

I modsætning til andre højrisikogrupper, som eksempelvis politimænd, ambu-

lancereddere og brandfolk med varierende arbejdsopgaver, er det særligt ved

arbejdet i anstalter og fængsler, at medarbejdere efter en voldsom hændelse

vender tilbage til samme fysiske lokation og arbejdsopgaver, hvor de også ty-

pisk vil møde indsatte involveret i episoden.

Samtidig kan individuelle faktorer også gøre sig gældende i forhold til, hvor

voldsomt hændelser opleves. For eksempel kan det være (re)traumatiserende

at finde selvmordsofre, hvis der er tilfælde med selvmord i betjentens egen

familie (Jørgensen & Elklit, 2022) eller at møde indsatte, som har begået sek-

suelle overgreb, hvis man selv kender til overgreb. Dertil kan der i Grønland

være et personligt kendskab mellem indsat og medarbejder, hvilket også kan

udgøre en belastende faktor og påvirke, hvordan eksempelvis trusler, manipu-

lation eller magtøvelse opleves. Endelig har personer med forudgående lidelser

som angst, depression, alkohol- eller stofmisbrug en forhøjet risiko for PTSD (Vi-

debech, 2021).

Organisatoriske forhold på arbejdspladsen kan også udgøre risikofaktorer eller

beskyttende faktorer. Her er oplevelsen af social støtte fra kollegaer og le-

delse en afgørende beskyttende faktor (James & Todak, 2018; Jørgensen &

Elklit, 2022; Larsen et al., 2020). Modsat kan ansatte, der har oplevet mobning

fra kolleger, have en højere forekomst af psykiske belastningsreaktioner (Borg

et al., 2010; Larsen et al., 2020).

Generelt peger den internationale litteratur om PTSD på, at faktorer før den

traumatiske hændelse (som tidligere psykisk sygdom, misbrug og tidligere

traumer) kan have større betydning for risikoen for at udvikle PTSD end karak-

teristika ved selve begivenheden (Videbech et al., 2021).

1.3

Introduktion til Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgen i Grønland hører under den danske Kriminalforsorg, men

fungerer i praksis som en selvstændig institution. Kriminalforsorgen har an-

stalter i 6 grønlandske byer (Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq og Ta-

siilaq) og har 140 fuldtidsansatte samt 30 timelønsansatte (Kriminalforsorgen,

2020). Personalegruppen består af: uniformeret personale, ledere, socialfag-

ligt personale, administrativt personale, beskæftigelsespersonale

, driftsfag-

ligt personale og sundhedsfagligt personale. Gruppen af uniformeret perso-

nale inkluderer anstaltsbetjente, overanstaltsbetjente, vagtmestre, overvagt-

mestre, afdelings- og anstaltsledere. Tabel 1.1 viser fordelingen af åbne og

lukkede pladser samt antallet af uniformerede ansatte i de seks anstalter.

Tabel 1.1

Fordelingen af pladser, afsnit og ansatte i de seks anstalter i Grønland

Anstalt

Åbne

pladser

Lukkede

pladser

Tilbageholdel-

sesafsnit

Antal uniforme-

ret personale,

marts 2022

Aasiaat

Ilulissat

Nuuk

Qaqortoq

Sisimiut

Tasiilaq

Total

Note:

Kilde:

Nej

Anstalten i Sisimiut er på undersøgelsestidspunktet nedlukket af bygningsmæssige årsager.

Kriminalforsorgen i Grønland, Årsrapport 2020 og VIVEs opgørelse af uniformeret personale baseret administrative data.

I Grønland afsones domme som udgangspunkt i anstalter med åbne pladser.

Tilbageholdte (svarende til danske varetægtsfængslede) placeres på tilbage-

holdelsesafsnit i anstalter i Ilulissat, Nuuk og Sisimiut eller (kortvarigt) i politi-

ets detentioner. Tilbageholdte er ofte underlagt mere kontrol og flere be-

grænsninger end øvrige domfældte og placeres derfor i særskilte afsnit.

I 2019 åbnende en ny anstalt i Nuuk med en

række forskellige afdelinger og plads til 76 dom-

fældte (se billede th). Der er eksempelvis en

åben og en lukket kvindeafdeling, en forvarings-

afdeling, en tilbageholdelsesafdeling og discipli-

nærafdeling. Indtil 2019 afsonede forvarings-

dømte fra Grønland i Herstedvester Fængsel og

Beskæftigelseskonsulenten koordinerer beskæftigelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter i anstalten. Der-

udover vejleder konsulenten de indsatte om mulighederne for beskæftigelse både internt på anstal-

ten og uden for anstalten.

herefter fuldbyrder forvaringsdømte deres dom på anstalten i Nuuk.

Den disciplinære afdeling i Nuuk anvendes til domfældte, der er overført fra en

åben afdeling til en lukket afdeling på grund af et alvorligt brud på reglerne,

såsom undvigelse eller vold. Denne type overførelse blev først mulig, da den

nye anstalt i Nuuk blev taget i brug.

Ud over anstalterne har Kriminalforsorgen også en afdeling for resocialisering,

som Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) hører under. Kriminalforsorgen i Frihed er

ansvarlig for at føre tilsyn med behandlingsdømte, tilsynsdømte og prøveløs-

ladte samt føre tilsyn med, at samfundstjenestedømte overholder bestemmel-

serne om afvikling (Kriminalforsorgen, 2020).

Kilde: Kriminalforsorgen i Grønland, anstalt i Ilulissat (tv.) og anstalt i Aasiaat (th.)

1.3.1

Udvikling i Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen i Grønland er normeret til 96 turnusbetjente på landsplan.

Turnusbetjente er det personale, der indgår i vagtskemaerne på anstalterne.

Der har tidligere været en årrække, hvor der har manglet anstaltsbetjente, og i

2020 var der ca. 20-25 ubesatte stillinger. Denne personalemangel gav udfor-

dringer med vagtplaner, hvor ledige vagter blev dækket af ufaglærte med-

hjælpere, af udstationeret personale fra andre anstalter eller fra Danmark samt

ved overarbejde fra det faste personale (Kriminalforsorgen, 2020).

Denne situation var fremtrædende i den første undersøgelse af psykiske be-

lastningsreaktioner fra 2020, hvor Kriminalforsorgen i Grønland indgik. Særligt

i de kvalitative interview blev det fremhævet, at der manglede uddannet per-

sonale, samt at der var stor udskiftning i personalet, hvilket var med til at

skabe et arbejdspres for det faste personale (Larsen et al., 2020). Gruppen af

ufaglærte medhjælpere og anstaltsbetjente under uddannelse udgjorde i 2020

44 % af det uniformerede personale (jf. Bilagstabel 1.1). Anstalten i Nuuk be-

skæftiger cirka halvdelen af personalet i Kriminalforsorgen i Grønland. Den åb-

nede i foråret 2019 og var i de første år udfordret af bl.a. manglen på uddan-

net personale.

Der har siden 2018 været fokus på at rekruttere personale via rekrutterings-

kampagner, og det uniformerede personale i Grønland fik fra 1. januar 2020 et

lønløft, der bragte dem på niveau med lønninger i Hovedstadsområdet i Dan-

mark (Kriminalforsorgen, 2020). Flere tidligere ansatte er de seneste år vendt

tilbage til Kriminalforsorgen, og blandt de adspurgte i spørgeskemaundersø-

gelsen er det 27 %, som tidligere har været væk i en periode (jf. Bilagstabel

1.1). Ud af de 97 uniformerede ansatte i 2022 er det 65 %, som også var ansat

i 2020 (hvor den første VIVE-undersøgelse blev gennemført). Der har således

været en betydelig udskiftning i personalet, og det uddannede personale er

vokset, mens gruppen af ufaglærte og ansatte under uddannelse er halveret

(jf. Bilagstabel 1.1).

Derudover er der igangsat en række tiltag, der skal øge trygheden på anstal-

terne (Kriminalforsorgen, 2020). Dette skal ske ved uddannelse i konfliktned-

trappende adfærd og konfliktløsning samt tiltag af sikkerhedsmæssig karakter

på den enkelte anstalt. Her kan nævnes tiltag som Trafiklysmodellen og ’cir-

kel-trekant’-modellen, der har til formål at skabe et fælles (visuelt) sprog om-

kring opgavernes vigtighed og trivslen på arbejdspladsen. Derudover er der

afholdt kurser i håndtering af indsatte med psykiske vanskeligheder. Dernæst

har lederne fået et brushup-kursus i retningslinjerne i forbindelsen med krise-

beredskabet for at sikre, at det altid aktiveres efter reglerne (Kriminalforsor-

gen, 2020). Ligesom der er iværksat et udviklingsforløb med efteruddannelse

af anstaltsledere, afdelingsledere og overvagtmestre, som skal understøtte

arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

1.4

Metodebeskrivelse

I det følgende afsnit redegøres for undersøgelsens datakilder og metodiske

grundlag. Det gælder først spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt

samtlige ansatte i Kriminalforsorgen i foråret 2022 og dernæst ni kvalitative

interview med anstaltsbetjente, vagtmestre og ledere.

1.4.1

Spørgeskemaundersøgelse

I april måned 2022 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt samt-

lige anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere (ansat pr. 1. marts 2022 i

Grønland). Det var en webbaseret dataindsamling, hvor de ansatte havde mu-

lighed for at besvare spørgeskemaet på enten grønlandsk eller dansk (hvilket

henholdsvis 38 % og 62 % gjorde). Personlige links til spørgeskemaet blev di-

stribueret via arbejdsmails d. 1. april 2022. I indsamlingsperioden frem til d. 1.

maj 2022 blev der udsendt tre reminders.

Spørgeskemaet blev udsendt til 97 ansatte, hvoraf 66 deltog i undersøgelsen,

og den samlede svarprocent er således 68. Alle seks anstalter er repræsente-

ret i undersøgelse med svarprocenter fra 89 % til 44 %. Der er 11 ansatte, der

ikke har besvaret alle spørgsmål i skemaet, og derfor kan antallet af besvarel-

ser i tabeller og figurer i kapitel 2-4 variere.

Baggrundskarakteristika for de ansatte og deltagere i spørgeskemaundersø-

gelsen er vist i Bilagstabel 1.1. For de to baggrundskarakteristika, hvor vi kan

sammenligne samtlige ansatte og deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, for-

deler de sig ligeligt på køn og stillingskategorier. Det har ikke været muligt at

inddrage yderligere oplysninger til at belyse bortfald og eventuel systematik i,

hvilke medarbejdere der har deltaget. Ved denne type af spørgeskemaunder-

søgelser (og særligt når de distribueres til arbejdsmails) kan eksempelvis

medarbejdere med langtidssygefravær være underrepræsenteret. Denne pro-

blemstillingen var også et opmærksomhedspunkt ved den første undersøgelse

fra 2020, hvor svarprocenten for Danmark og Grønland kun var 48. Her viste

bortfaldsanalyse med registeroplysninger for danske fængselsansatte imidler-

tid, at selvom svarprocenten var lavere for medarbejdere med langtidsfravær,

så var der ikke et systematisk bortfald for ansatte med diagnoser for psykiske

belastningsreaktioner (Larsen et al., 2020). I denne nye grønlandske undersø-

gelse er svarprocenten forbedret, og antallet af besvarelser er hævet fra 39 til

60, hvilket sikrer et bedre datagrundlag.

Blandt de 60 deltagere fra Kriminalforsorgen i Grønland i 2022 er 39 % kvinde-

lige ansatte, 58 % er mellem 20-40 år, og gennemsnitsalderen er 40,2 år. Der

er 28 %, som tidligere har været ansat i Danmark. Endelig har 17 % af delta-

gerne været ansat i mindre end 1 år, 28 % har 2-4 års anciennitet, 18 % har 5-

10 år, og 28 % har mere end 10 års anciennitet i Kriminalforsorgen. Til sam-

menligning med uniformerede ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark er de an-

satte i Grønland yngre, og flere har en kortere anciennitet (tal for ansatte i

Danmark i 2020: 61 % med mere end 10 års anciennitet (Larsen et al., 2020)).

Temaer og måleredskaber

I spørgeskemaet er der inkluderet en række måleredskaber, som har været

anvendt i en lang række tidligere undersøgelser til at måle psykiske belast-

ningsreaktioner (se Tabel 1.2). For PTSD, depression og angst anvendes så-

kaldte validerede skalaer, hvor der med udgangspunkt i kliniske diagnosekri-

terier er udviklet en række spørgsmål til at måle de forskellige symptomer for

den psykiatriske lidelse. De tre skalaer er valideret på dansk og oversat til

grønlandsk.

Tabel 1.2

Oversigt over måleredskaber

Tema

Måleinstrument/skala

Grænseværdi

for symptom

Score >= 42,5

Score >= 25

Score >= 10

Svar: Ofte og

hele tiden

Reference

PTSD

Depression

Angst

Stress

Voldsomme

hændelser

The Harvard Trauma Questionnaire part IV

(HTQ)

Major Depression Inventory (MDI)

The Generalized Anxiety Disorder (GAD-7)

Spørgsmål fra NFA-undersøgelse

’Arbejdsmiljø og Helbred’

The Critical Incident History Questionnaire

(tilpasset og suppleret med fx spørgsmål til

kollegaer)

Mollica et al., 1992

Bech et al., 2015

Spitzer et al., 2006

NFA, 2019

Weiss et al., 2010

Til at måle voldsomme eller ubehagelige hændelser i arbejdet er der taget ud-

gangspunkt i ’The Critical Incident History Questionnaire’, som tidligere har

været anvendt i internationale undersøgelser til at afdække den samlede ek-

sponering af voldsomme hændelser blandt henholdsvis politi-og fængselsbe-

tjente (Weiss et al., 2010; James & Todak, 2018). Spørgsmålene til specifikke

arbejdsrelaterede hændelser er tilpasset til professionen og målrettet Grøn-

landske forhold, hvor der fx er medtaget et nyt spørgsmål til voldsomme hæn-

delser med indsatte, man har et personligt kendskab til. Der er endvidere in-

kluderet spørgsmål til mobning og uønsket seksuel opmærksom fra kollegaer.

Derudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål til følgende temaer: arbejds-

sted, arbejdsfunktion, støtte fra ledere, kollegaer og familie, erfaring med fo-

rebyggende indsatser, brug af støttetilbud, vurdering af beredskab efter vold-

somme hændelser, indsatser og støttetilbud. Da undersøgelsen er en opfølg-

ning på den tidligere VIVE-rapport, er spørgsmål og skalaer i videst muligt om-

fang gentaget. Der er derfor kun foretaget få tilpasninger og præciseringer

enkelte steder for at undgå sproglige misforståelser. Derudover er der (som

tidligere nævnt) tilføjet enkelte spørgsmål med særlig relevans i Grønland.

Analyser og opgørelser i tabeller og figurer

Selvom svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen er høj, er datamaterialet

stadig begrænset til ca. 60 observationer grundet populationens størrelse.

Derfor er analyserne af spørgeskemadata udelukkende baseret på deskriptive

tabeller, og der er eksempelvis ikke kontrolleret for baggrundskarakteristika

eller gennemført regressionsanalyser. Dernæst er svarkategorier lagt sammen

ved udvalgte spørgsmål. Generelt skal det bemærkes til læsning af tabeller og

figurer, at der ikke præsenteres resultater, hvor antallet af observationer er

mindre end tre. I de tilfælde, hvor der forekommer svarkategorier, som ingen

eller kun enkelte respondenter har valgt, vil det fremgå i tabellen med ’-’ og af

noten til pågældende tabel eller figur.

1.4.2

Interviewundersøgelse

Til at belyse erfaringer med den eksisterende indsats efter voldsomme hæn-

delser på arbejdspladsen og støttetilbud til ansatte med psykiske belastnings-

reaktioner, er der gennemført ni individuelle interview. For at sikre en vis

spredning i erfaring, arbejdsopgaver og geografi blandt interviewpersonerne

har Kriminalforsorgen leveret en liste med potentielle interviewdeltagere. VIVE

har udvalgt interviewpersoner på baggrund af denne liste. Interviewene er for-

delt, så alle seks anstalter i Grønland er repræsenteret, og henholdsvis to le-

dere, to over- eller vagtmestre og fem over- eller anstaltsbetjente deltog.

Alle deltagere havde mulighed for at gennemføre interviewet på grønlandsk

eller dansk alt efter, hvad interviewpersonen var mest tryg ved. Syv af inter-

viewene foregik på grønlandsk, mens de øvrige blev gennemført på dansk. In-

terviewene er gennemført i perioden april og maj 2022 via telefon og varede

40-70 minutter. Ud af de ni interviewede ansatte er der fem mandlige og fire

kvindelige interviewpersoner, og de har mellem 2 til 18 års anciennitet i Krimi-

nalforsorgen.

Der blev udarbejdet en interviewguide med fokus på de ansattes oplevelser

og erfaringer med det eksisterende beredskab. Interviewene blev gennemført

som semistrukturerede interview, hvilket sikrede en fleksibilitet til at følge op

på ny viden. Interviewguiden tog udgangspunkt i følgende temaer:

Temaer i interview

Voldsomme hændelser på arbejdspladsen

Den forebyggende indsats og beredskabet efter voldsomme hændelser

Indsatser og initiativer til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner

Vurderinger af den aktuelle indsats (herunder udfordringer og barrierer)

Forslag og anbefalinger til den fremadrettede indsats.

De interview, der er gennemført på grønlandsk, er oversat til dansk, og alle in-

terview er transskriberet med udgangspunkt i ovenstående temaer. Temaerne

er ligeledes udgangspunktet for den kvalitative analyse af data. Citaterne i

rapporten er valgt ud fra, at de er meningsbærende for det samlede materiale.

Psykiske

belastningsreaktioner

Dette kapitel beskriver forekomsten af psykiske belastningsreaktioner blandt

medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland med udgangspunkt i spørgeske-

maundersøgelser indsamlet af VIVE i henholdsvis 2020 og 2022. Derudover

indgår beskrivelser fra de ni kvalitative interview af, hvordan medarbejderen

oplever psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte på arbejdspladsen.

Psykiske belastningsreaktioner blandt uniformerede ansatte var i 2020 er

mere udbredt i Kriminalforsorgen i Grønland end i Danmark. Dengang havde

22-24 % af de, som deltog i undersøgelsen fra Kriminalforsorgen i Grønland,

symptomer på psykiske belastningsreaktioner (PTSD, depression og angst),

og 33 % var ofte eller hele tiden stressede (jf. Tabel 2.1). I den nye spørgeske-

maundersøgelse fra 2022 er forekomsten af psykiske belastningsreaktioner

blandt de ansatte i Grønland faldet betydeligt. Nu er det 11,3 % af de ad-

spurgte, som opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 8,3 % opfylder diagno-

sekriterierne for henholdsvis depression og angst. Der er 20 % af de ansatte,

som ofte eller hele tiden føler sig stressede, hvoraf hovedparten angiver ’Både

arbejde og privatliv’, som den vigtigste kilde til stress.

Tabel 2.1

Uniformerede ansatte i Kriminalforsorgen med symptomer på

psykiske belastningsreaktioner: PTSD, depression, angst og stress

Danmark

2020

Antal

(total)

1.282

1.275

1.262

Grønland

2020

Antal

(total)

Grønland

2022

Antal

(total)

Pct.

PTSD

Depression

Angst

Stress

Kilde:

Pct.

24,3

22,2

24,2

33,3

Pct.

11,5

8,3

20,0

13,3

6,4

8,0

21,0

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark og Grønland, 2020 og 2022.

Med de nye opgørelser af psykiske belastningsreaktioner for ansatte i Grøn-

land ligger tallene på samme niveau som blandt ansatte i Kriminalforsorgen i

Danmark i 2020.

Denne udvikling kan skyldes flere forskellige forhold. For det første var der på

tidspunktet for den første undersøgelse 20-25 ubesatte stillinger til anstalts-

betjente (Kriminalforsorgen, 2020), hvilket betød, at gruppen af ufaglærte og

medarbejdere under uddannelse udgjorde 44 % af de uniformerede ansatte i

2020 (jf. Bilagstabel 1.1). Det er siden lykkedes at rekruttere og fastholde flere

uddannede medarbejdere, og 27 % af de adspurgte i 2022 er vendt tilbage til

Kriminalforsorgen efter en periode væk. Kun 65 % af de 97 nuværende unifor-

merede medarbejdere var også ansat i 2020. Dernæst var anstalten i Nuuk,

som beskæftiger cirka halvdelen af personalet i Kriminalforsorgen i Grønland,

nyetableret i 2020 og udfordret af bl.a. personalemangel i de første år. Derud-

over er der siden 2020 igangsat flere primære forbyggende indsatser med

henblik på at øge sikkerhed og tryghed i anstalterne samt sikre iværksættelse

af beredskab efter voldsomme hændelser. Endelig er det i 2022 lykkedes at få

en betydelig højere svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen (68 %) og

hæve antallet af besvarelser fra 39 til 60, hvilket giver et bedre datagrundlag

for den nye undersøgelse.

Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at selvom der er sket et fald, er fore-

komsten af psykiske belastningsreaktioner stadig høj blandt de ansatte i Kri-

minalforsorgen i Grønland. Til sammenligning viser tal fra 2020 for polititjene-

stemænd i Grønland, Færøerne og Danmark, at 3,7 % opfyldte diagnosekrite-

rier for PTSD (Larsen et al., 2020).

2.1

Oplevelser med psykiske

belastningsreaktioner blandt ansatte

Af de kvalitative interview fremgår det, at der er stor forskel på, hvorvidt fore-

komsten af voldsomme hændelser og psykiske belastningsreaktioner er noget,

der påvirker og fylder i hverdagen. Interviewpersoner fra åbne anstalter be-

skriver en rolig hverdag, hvor:

”der kan være episoder, hvor vi kan komme ud

for magtanvendelse, men de fleste dage er det mere stille og rolige bortset fra

nogle enkelte episoder, hvor indsatte ikke er tilfredse, men det plejer at gå”.

Andre beskriver, at de selv har oplevet psykiske belastningsreaktioner eller

set det hos deres kollegaer. Reaktionerne, der bliver beskrevet i interviewene,

er blandt andet, at man ’fryser’, når man burde handle, åndedrætsbesvær, at

man har svært ved at sove, får angst, at man altid låser døren og ikke tør være

alene hjemme, eller at man ikke tør gå på en bestemt gang på anstalten. En af

interviewpersonerne fandt en indsat, der havde begået selvmord, og efterføl-

gende oplevede pågældende en angstreaktion:

Jeg kan huske, jeg havde rigtig meget angst. Når jeg hørte cellekald,

så kunne jeg mærke adrenalinen i min krop. Jeg blev allerede be-

kymret og tænkte på, om jeg vil åbne cellen, hvor personen er død.

Om morgenen, når vi skulle til at åbne celler, kan jeg huske, at jeg

var meget bekymret.

Den belastning, som kan udløse psykiske belastningsreaktioner, kan både være

en voldsom traumatisk begivenhed eller en akkumulering af mange, mindre

voldsomme hændelser, hvilket også beskrives i interviewene:

”Det var nok det

hele på samme tid, jeg var helt fyldt op”

Nogle af de interviewede fortæller, at de har flere tidligere kollegaer, som har

sagt op, efter de er blevet ramt af psykiske belastningsreaktioner:

Jeg kender mange (…) der har været ramt af angst og stress og de-

pression, som ikke vil tage på arbejde, og som ikke tør at tage på ar-

bejde. De er bange for at komme på arbejde. Så nogle af mine kolle-

ger, som har fået PTSD – jeg tror faktisk, at der er fire af mine kolle-

ger, som har fået det, og så er stoppet siden.

Af interviewene fremgår det, at der er forskel på, hvor meget anstaltsbetjen-

tene taler om deres trivsel og belastningsreaktioner. En interviewperson vur-

derer, at der er god kollegialstøtte, og at de taler om, hvordan de har det.

Selvfølgelig er der kollegastøtte, som vi har haft om i uddannelsen

(…) hvis nogen siger ”jeg har det ikke særlig godt i dag”, så ved vi,

hvordan vi skal støtte eller forsøge at ”hæve” personen op eller for-

søge at støtte. Hvis vi ikke kan det, så råder vi dem til at kontakte

psykologerne.

En anden beskriver, at kollegaerne ikke taler om belastningsaktioner i det om-

fang, der kan være behov for, da det er forbundet med et tabu. På spørgsmå-

let i interviewet om, hvorvidt de snakker med deres kollegaer, om de psykiske

belastninger af deres arbejde, svarer pågældende:

Ikke særlig dybt tror jeg, jeg (…) det er en form for tabu, lige det.

Nogle gange kan man godt støde på, at (…) de har gået for længe

uden at sige noget, at de får meget slemme senfølger.

Selvom der i interviewene er forskel på, hvorvidt medarbejderne taler om de-

res trivsel og reaktioner efter voldsomme hændelser, er der generel enighed

om, at der er kommet mere fokus på området, og at der er sket forbedringer.

Denne udvikling afspejles også, når vi ser tilbage på interviewene fra undersø-

gelsen i 2020, hvor medarbejderne fortalte:

”Vi er først ved at lære at snakke

sammen om hændelserne”

(Larsen et al., 2020).

I de nye interview fra 2022 beskriver de, at medarbejderne har fået nemmere

ved at snakke om konkrete voldsomme hændelser og de første psykiske reak-

tioner. Hvorimod de tilfælde, hvor de psykiske reaktioner bliver længereva-

rende, forsat er tabubelagte.

Belastende arbejdsforhold

Dette kapitel beskriver arbejdsforhold, der opleves som belastende af medar-

bejdere i Kriminalforsorgen i Grønland. Det gælder for det første voldsomme

arbejdsrelaterede hændelser og dernæst en række øvrige forhold, som kan

belaste medarbejderne og påvirke det psykiske arbejdsmiljø (herunder eksem-

pelvis mobning og sygefravær).

3.1

Voldsomme arbejdsrelaterede hændelser

Arbejdet som fængsels- eller anstaltsbetjent adskiller sig fra en række andre

job, da ansatte har en højere risiko for at opleve voldsomme og potentielt

traumatiserende hændelser, der kan føre til psykiske belastningsreaktioner

som PTSD. En tidligere undersøgelse blandt forskellige højrisiko-jobgrupper i

Danmark viste, at 56 % af fængselsbetjentene havde været udsat for trusler, og

14 % havde været udsat for vold på arbejdet i 2011 (Andersen et al., 2019).

I denne undersøgelse har vi i spørge-

skemaet spurgt de ansatte i Krimi-

nalforsorgen i Grønland til deres ek-

sponering for voldsomme hændelser

på arbejdet (se boks til venstre for

Livstruende hændelse eller alvorlig tilska-

dekomst (egen eller vidne til kollegaers)

Vold, trusler og chikane mellem indsatte og

medarbejdere i arbejdstiden

Vold, trusler og chikane mellem indsatte og

medarbejdere i fritiden

Vidne til voldsom hændelse med indsat

(fx alvorlig tilskadekomst, selvmord/

selvmordsforsøg, hændelse med en man

kender personligt)

Mobning eller uønsket seksuel opmærk-

somhed fra kollegaer.

Typer af voldsomme hændelser:

de fem typer af hændelser, der ind-

går). Enkelte spørgsmål omhandler

eksponering for hændelser i det se-

neste år. Mens hovedparten af

spørgsmålene afdækker medarbej-

dernes samlede historik i løbet af

hele deres ansættelse. Dette valg er

truffet for at afdække den samlede

belastning for de ansatte, da gen-

tagne ’moderate’ traumer også kan

udgøre en risikofaktor for at udvikle

psykiske belastningsreaktioner.

Som figur 3.1 viser, har 56 % af de

ansatte i undersøgelsen været udsat

for en eller flere voldsomme eller

ubehagelige hændelser i det sidste

år. Ifølge interviewpersonerne

er de mest udbredte hændel-

ser verbale trusler, trusler om

selvmord, chikane fra indsatte

og udadreagerende indsatte.

De følgende tabeller viser om-

fanget af en række forskellige

voldsomme og ubehagelige

hændelser, som anstaltsbe-

tjente, vagtmestre og an-

staltsledere har oplevet i løbet

af hele deres ansættelse i Kri-

minalforsorgen i Grønland.

Tabel 3.1 og Tabel 3.2 viser

resultater fra spørgeskemaun-

dersøgelsen for de mere al-

vorlige arbejdsrelaterede

hændelser. Da de forekommer

mindre hyppigt end eksem-

pelvis episoder med trusler, er

de højeste svarkategorier lagt

sammen. Der er 11 % af dem,

der deltog i undersøgelsen,

som har oplevet mindst en livtruende hændelse i deres arbejde, 23 % er selv

kommet alvorligt til skade på deres arbejde, og 33 % har oplevet en situation

med en alvorligt tilskadekommen kollega i deres tid i Kriminalforsorgen (jf. Ta-

bel 3.1). Det skal i den forbindelse bemærkes, at spørgsmålene til alvorlig til-

skadekomst (og livstruende hændelse) hos ansatte inkluderer alle typer af

hændelser i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. Det vil sige både

episoder, hvor indsatte med fortsæt påfører skade, episoder, hvor der ved et

uheld sker uforsætlig skade (fx ved magtanvendelse), og andre typer af ar-

bejdsulykker med alvorlig tilskadekomst uden indsatte tilstede (fx faldulykker).

Halvdelen af de ansatte anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere har

været udsat for fysisk vold i løbet af deres ansættelse. 25 % har oplevet 1-2

episoder, og 29 % af de ansatte har oplevet mere end 3 episoder med fysisk

vold. Uønsket seksuel opmærksomhed fra en indsat har 29 % oplevet på job-

bet mindst 1 gang. Blandt de kvindelige ansatte er der 45 %, som har oplevet

uønsket seksuel opmærksomhed fra indsatte, mens det samme kun gælder for

19 % af de mandlige ansatte (jf. Bilagstabel 1.2).

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse, Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Figur 3.1

Ansatte udsat for en eller

flere voldsomme hændelser

på arbejdet i det sidste år

(procent)

Nej

Ved ikke

Tabel 3.1

Voldsomme og ubehagelige hændelser på arbejdet (procent)

gange

Livstruende hændelse

Selv kommet alvorligt til skade

Alvorligt tilskadekommen kollega

Fysisk vold fra indsat

Uønsket seksuel opmærksomhed fra indsat

Note:

Kilde:

Mindst

1 gang

1-2

gange

Antal

(total)

’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

De geografiske forhold og befolkningsstørrelsen i Grønland betyder, at an-

satte kan møde indsatte på deres arbejde, som de har et personligt kendskab

til (fx grundet opvækst i samme by/bygd). Som Tabel 3.2 viser, har 42 % af de

ansatte oplevet ubehagelige eller voldsomme hændelser med indsatte, de har

kendt personligt, mindst 1 gang.

Interviewpersonerne fortæller, at det kan være en meget svær situation at

møde indsatte, de er i familie med eller har en meget tæt relation til. På tværs

af interviewene fremgår det, at de ansatte fortæller det til lederen, når disse

situationer opstår, men at det er forskelligt, hvordan det bliver håndteret.

Nogle steder er det muligt at skifte afdeling i en periode, andre steder vil det

være en kollega, der har kontakten med den indsatte. Men i interviewene er

der også eksempler på, at de alligevel skal have kontakten med den pågæl-

dende indsat.

Hvis jeg siger ”jeg vil ikke visitere vedkommende, fordi jeg kender

hende”, så vil nogen sige: ”du er på arbejde”, så det kommer an på,

hvem du snakker med.

Interviewpersonerne fortæller, at det kan være svært at håndtere, når de står i

disse situationer, og at det kan være en belastning i arbejdet.

Anstaltsbetjente, vagtmestre og anstaltsledere kan også opleve episoder,

hvor de er vidne til indsattes kvæstelser eller dødsfald. I spørgeskemaunder-

søgelsen angiver 81 %, at de har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg, 46 %

har haft episoder med alvorligt tilskadekomne indsatte, og 36 % har oplevet at

finde en afdød indsat i den tid, de har arbejdet i Kriminalforsorgen (jf. Tabel

3.2).

Tabel 3.2

Voldsomme og ubehagelige hændelser på arbejdet (procent)

0 gange

Mindst

1 gang

1-2

gange

Antal

(total)

Ubehagelig eller voldsom hændelse med

indsat, man kender personligt

Selvmord eller selvmordsforsøg, indsat

Alvorligt tilskadekommen indsat (vold,

ulykke, seksualforbrydelse)

Dødfunden indsat

Note:

Kilde:

’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

De fleste af de interviewede ansatte har oplevet hændelser som selvmord,

selvmordsforsøg eller dødfunden indsat, og det bliver beskrevet som en hæn-

delse, der påvirker deres arbejde efterfølgende. Flere nævner, at de fik det

dårligt ved cellekald, og når de skulle åbne celler om morgenen, var de be-

kymrede for, hvad der ventede dem på den anden side af døren. I forbindelse

med tilsynsbesøg i Grønland er en af Ombudsmandens anbefalinger, at der

indføres en fast procedure for screening af, om indsatte er selvmordstruede

(Schroll & Hansen, 2021).

Ifølge flere af de interviewede er det især hændelser som verbale trusler, chi-

kane fra indsatte og udadreagerende adfærd, som de ofte oplever i arbejdet i

anstalterne:

Nogle daglige ting vi også kan have, kan være verbale trusler, nogle

der bliver sure, fordi de får et afslag. De har en dårlig dag, og det

skal gå ud over nogen, så kommer det selvfølgelig til at gå ud over

os.

Tabel 3.3 viser, at 80 % af de adspurgte har været udsat for trusler om vold på

deres arbejde. 20 % har oplevet 1-2 episoder, 40 % har oplevet 3-9 episoder,

7 % har oplevet 10-20 episoder, og 13 % af de ansatte har mere end 20 gange

været udsat for trusler om vold. Der er 46 %, som mindst 1 gang har modtaget

trusler mod deres familie i forbindelse med arbejdet i Kriminalforsorgen. 71 %

har oplevet chikane fra en indsat, og 44 % har oplevet forsøg på udnyttelse (fx

falsk venlighed for at få informationer). Voldsomme magtanvendelser har 4 ud

af 5 ansatte oplevet. 24 % har oplevet det 1-2 gange, 34 % har oplevet 3-9 til-

fælde, og 21 % har været med til en voldsom magtanvendelse mere end 10

gange. Ser man på tværs af de forskellige hændelser, er der er en mindre

gruppe af ansatte (omkring 15 %), som har været udsat for mange episoder

med både trusler, chikane eller forsøg på udnyttelse.

Tabel 3.3

Trusler, chikane og forsøg på udnyttelse (procent)

gange

Voldsom magtanvendelse

Trusler om vold

Trusler mod familien

Øvrige trusler

Chikane fra indsat

Forsøg på udnyttelse

(fx falsk venlighed)

Note:

Kilde:

Mindst

1 gang

1-2

gange

3-9

gange

10-20

gange

> 20

gange

Antal

(total)

’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som ingen eller kun enkelte respondenter har valgt.

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Episoder med trusler om vold kan være voldsomme og ubehagelige for de an-

satte, og det, at de er en del af små lokalsamfund, kan udgøre en ekstra di-

mension, der kan være med til at belaste medarbejderne yderligere. Flere af

de interviewede nævner, at de indsatte udnytter, at de bor i mindre samfund,

ved eksempelvis at true de ansatte med, at de vil komme og finde dem, når de

engang er ude, eller at de ved, hvor de bor.

(…) det, der har påvirket mig rigtig meget, en der lige snart skulle

blive løsladt (…) vedkommende kunne virkelig ikke lide mig (…). Ved-

kommende har truet mig 14 dage før hans løsladelse (…) vedkom-

mende kiggede meget, var tæt på flere gange at nærme mig, og så

kom han hen vredt og sagde: ”jeg er meget snart ude, jeg er ude om

ikke så længe, jeg kommer til at finde dig, jeg finder dig”.

Der er i spørgeskemaet spurgt ind til arbejdsrelaterede hændelser rettet mod

ansatte og deres familier i fritiden. Her viser resultaterne, at 37 % har oplevet

trusler om vold, og 27 % har fået trusler mod deres familie i deres fritid. 15 %

har været udsat for chikane på sociale medier eller i det offentlige rum, og 8 %

har været udsat for vold i deres fritid på grund af deres arbejde i Kriminalfor-

sorgen (jf. Tabel 3.4).

Tabel 3.4

Voldsomme og ubehagelige hændelser i fritiden (procent)

0 gange

Mindst 1

gang

1-2

gange

Antal

(total)

Vold i fritiden

Trusler om vold i fritiden

Trusler mod familien i fritiden

Øvrige trusler i fritiden

Chikane (på sociale medier eller i

det offentlige rum)

Note:

Kilde:

’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som kun enkelte eller ingen respondenter har valgt.

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Det kan udgøre en ekstra belastning for betjentene, at de konfronteres med

deres arbejde og tidligere indsatte, når de har fri. Interviewpersonerne fortæl-

ler, at de ofte møder og bor tæt på tidligere indsatte, og at de har oplevet at

modtage trusler i fritiden. Det kan opleves meget voldsomt, og i nogle tilfælde

bliver det meldt til politiet. Dog bliver der interviewene også givet eksempler

på, at det er uproblematisk.

Jeg har tidligere boet, hvor jeg var nabo til tre tidligere indsatte.

Lige nu er jeg nabo til en tidligere indsat også, så mange af os bor i

nærheden af tidligere indsatte. Også nogle, som kan være vold-

somme. Men der sker som regel ikke noget. Jeg har i hvert fald ikke

hørt om, at der er sket noget.

Ud over de typer af hændelser, som er inkluderet i spørgeskemaet, fremhæ-

ves også episoder med tilbageholdte og forvaringsdømte som et gennemgå-

ende tema i interviewene. Flere af de interviewede beretter, at især tilbage-

holdte og forvaringsdømte kan belaste anstaltsbetjentenes arbejde, da de kan

være meget grænseoverskridende og voldsomme i deres adfærd. En anstalts-

betjent fortæller, at de ikke længere har et tilbageholdelsesafsnit i deres an-

stalt, hvilket har medført færre voldsomme hændelser og et mere roligt ar-

bejdsmiljø.

Der er også flere af de interviewede, der har oplevet episoder med indsatte,

som kan være meget udadreagerende og har let ved at få vredesudbrud.

Nogle af de interviewede oplever også, at de indsatte forsøger at komme ind

under huden på dem og provokere dem.

Det der med, når man kommer op i de tilspidsede situationer – der

har jeg stadig svært ved – jeg ved godt, at jeg skal forholde mig pro-

fessionelt, men nogle gange tager de det væk, fordi de begynder at

prøve på at ramme os personligt.

I forhold til at forebygge voldsomme hændelser fremhæves vigtigheden af

klare retningslinjer i interviewene. Det skaber uro, hvis de indsatte opdager, at

der er forskellige måder at håndtere ting på. Det bliver ligeledes beskrevet,

hvordan de indsatte prøver at komme igennem og styre de ansatte, så de kan

få godkendelse til nogle af de ting, de gerne vil, men ikke er tilladt. Særligt i

forhold til nyansatte er det gavnligt at have klare retningslinjer og faste ruti-

ner, da dette hjælper dem til at forebygge hændelser og skaber ro i anstal-

terne.

Resultaterne fra spørgeskema og interview har vist en række forskellige vold-

somme og ubehagelige hændelser, som de ansatte har oplevet i løbet af deres

ansættelse i Kriminalforsorgen. Som afslutning i spørgeskemaet er de ansatte

også spurgt om, hvorvidt nye og tidligere arbejdsrelaterede hændelser påvir-

ker dem følelsesmæssigt og psykisk. Tabel 3.5 viser, at 61 % har oplevet

mindst en hændelse i det seneste år, som har påvirket dem voldsomt følelses-

mæssigt. Dernæst angiver 43 % af de ansatte, at de stadig er påvirket psykisk

af en hændelse, som de tidligere oplevet i forbindelse med arbejdet i Kriminal-

forsorgen i Grønland.

Tabel 3.5

Voldsomme og ubehagelige hændelser, som følelsesmæssigt og

psykisk har påvirket dem (procent)

Nej

Ved

ikke

Antal

(total)

Har du

inden for det sidste år

oplevet en eller flere

hændelser på arbejdet i Kriminalforsorgen, der har på-

virket dig voldsomt følelsesmæssigt?

Har du

tidligere

oplevet ubehagelige eller voldsomme

hændelser på arbejdet i Kriminalforsorgen i Grønland,

som stadig påvirker dig psykisk?

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

3.2

Øvrige arbejdsforhold

Ud over voldsomme hændelser er der en række andre forhold, der kan være

belastende for medarbejderne og påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Det føl-

gende afsnit beskriver resultater fra spørgeskemaundersøgelse og interview

for øvrige arbejdsforhold, der kan have betydning for arbejdsmiljøet og fore-

komsten af psykiske belastningsreaktioner.

3.2.1

Arbejdsvilkår

De interviewede er blevet spurgt ind til arbejdsvilkårene i kriminalforsorgen,

og hvorvidt de oplever forhold, som er særligt udfordrende. Her er sygefravær

blandt kollegaer et gennemgående emne blandt de interviewede. Ifølge flere

af de interviewede ansatte er der i anstalterne et højt sygefravær blandt kolle-

gaer, som kan belaste arbejdet. En anstaltsbetjent beskriver udfordringerne

med sygefravær således:

Der er masser (…) fx når dem med sygefravær bliver for mange, så

bliver vores medarbejdere tilkaldt hele tiden, så begynder de også

at være trætte på et tidspunkt. Man bruger rigtig mange kræfter, når

vores medarbejdere begynder at være fraværende i længere peri-

ode, så at vi må tilkalde vores andre medarbejdere, når de har fri –

den del kan være meget trættende.

Det høje sygefravær kan, ifølge de interviewede, være med til at presse hver-

dagen og den daglige opgaveløsning yderligere i form af ekstraarbejde og be-

ordrede ekstravagter:

Nogle gange bliver vi ikke færdig med arbejdsopgaver, fordi vi nogle

gange mangler kollegaer. Det kan være udfordrende, når nogle er

syge, hvor årsagen er, at vi ikke kan finde nogen, der kan arbejde.

Nogle gange, når vi har arbejdet 25 timer, og nogle er syg, så venter

vi indtil nogle møder op på arbejdet. Nogle gange helt op til kl. 12 om

dagen.

Ekstravagter på grund af sygdom, ferie, personalemangel, eller fordi en kol-

lega skal ledsage en indsat til en anden by, fremhæves generelt i interviewene

som stressende og skaber et stort arbejdspres. I interviewene bliver det be-

skrevet, at

”det kræver rigtig mange kræfter”

og at

”det kan være meget træt-

tende”

at dække de ekstra vagter.

Nogle af de interviewede oplever ligeledes, at arbejde et sted med få medar-

bejdere og udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere kan

gøre arbejdet i anstalterne særligt belastende. En medarbejder fortæller føl-

gende om netop denne udfordring:

En arbejdsplads med kun få medarbejdere er virkelig udfordrende

(…) og man kan ikke bare søge andre medarbejdere, fx at man ikke

kan bare have vikarer, vedkommende skal have en ren straffeattest,

vedkommende skal under særlig omstændigheder blive accepteret

(…) og man skal være psykisk stærk, det er også meget udfor-

drende. De kommer og arbejder i en kort periode, også forsvinder de

igen, der er rigtig mange, der er på den måde. Det er virkelig udfor-

drende i forhold til at have medarbejdere.

Andre oplever modsat, at der i anstalterne er kommet mere styr på personale-

manglen, og at der ikke længere er den store mangel, som der engang har

været:

Der har været personalemangel, da den her nye anstalt åbnede. Der

var mangel på personale, men det er der kommet styr på nu.

Et andet aspekt, der bliver nævnt som belastende i et par af interviewene, er

alkoholproblemer blandt kollegaer. Det kan både føre til, at medarbejderen si-

ger op relativt hurtigt, efter de er startet, men det kan også medføre sygemel-

dinger, hvor andre må tage ekstra vagter.

Normalt er der også meldinger om at være syg, selvom man måske

ikke rigtig kan kalde det som ”at være syg” (…) fravær på grund af

alkoholproblemer hos personalet.

Endelig er der flere interviewpersoner, der beskriver perioder, hvor de ikke har

haft en leder i anstalten. I interviewene fremgår det, sparringen med ledelsen

om rutiner, retningslinjer og håndteringen af arbejdsopgaver er centralt, og

derfor er det vigtigt med et fokus på, hvordan medarbejderne kan understøt-

tes yderligere i de perioder.

3.2.2

Arbejdsmiljø

I spørgeskemaundersøgelsen er medarbejderne blevet spurgt til ubehagelige

hændelser med andre ansatte på arbejdspladsen (jf. Tabel 3.6). 57 % af de

adspurgte har i løbet af deres ansættelse i Kriminalforsorgen været udsat for

mobning i form af ubehagelig eller nedværdigende behandling fra en kollega

mindst 1 gang. 23 % har oplevet mobning 1-2 gange, 24 % 3-9 gange, og 10 %

af de ansatte har mere end 10 gange været udsat for mobning på deres ar-

bejdsplads. Til sammenligning var der blandt danske fængselsansatte og poli-

titjenestemænd henholdsvis 48 % og 25 %, der havde oplevet mobning fra

kollegaer i løbet af deres karriere (Larsen et al., 2020). Derudover har 24 % af

de adspurgte i Kriminalforsorgen i Grønland oplevet uønsket seksuel opmærk-

somhed fra en kollega på jobbet. Blandt de kvindelige ansatte er der 41 %,

som har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed mindst 1 gang, mens det

samme kun gælder for 13 % af de mandlige ansatte (jf. Bilagstabel 1.3).

Tabel 3.6

Mobning og uønsket seksuel opmærksomhed fra kollega (procent)

gange

Mobning i form af ubehagelig eller

nedværdigende behandling fra kollega

Uønsket seksuel opmærksomhed fra

kollega

Kilde:

Mindst

1 gang

1-2

gange

3-9

gange

>10

gange

Antal

(total)

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Det er et vigtigt fokusområde at sikre et godt og trygt psykisk arbejdsmiljø,

hvor mobning og uønsket seksuel opmærksomhed begrænses. Særligt vigtigt

kan det være på arbejdspladser, hvor man skal håndtere voldsomme arbejds-

relaterede hændelser, da social støtte er en central beskyttende faktor, som

kan mindske risikoen for at udvikle psykiske belastningsreaktioner (Jørgensen

& Elklit, 2022; Larsen et al., 2020).

Belastninger fra opvækst og privatliv

Tidligere befolkningsundersøgelser har vist, at forhold under opvæksten, som

alkoholmisbrug, vold i familien, seksuelle overgreb og selvmordsforsøg, er ud-

bredt i Grønland (Bjerregaard & Larsen, 2015; Larsen et al., 2019; Ottendahl et

al., 2021). Der var derfor også en forventning til, at en del af de ansatte i Grøn-

land kan have oplevet voldsomme og potentielt traumatiserende hændelser,

der ikke er relateret til deres ansættelse i Kriminalforsorgen. Dette forhold har

ikke tidligere været undersøgt, og derfor har vi spurgt til, hvorvidt de ansatte i

deres opvækst eller privatliv har oplevet ubehagelige eller voldsomme hæn-

delse, som stadig påvirker dem psykisk, og hertil svarer 42 % ’Ja’ (jf. Tabel

3.7).

Tabel 3.7

Voldsomme hændelser i privatliv eller under opvækst (procent)

Nej

Ved

ikke

Antal

(total)

Har du

tidligere

oplevet ubehagelige eller voldsomme

hændelser i dit privatliv eller under din opvækst (fx

vold, selvmord, seksuelle overgreb eller alkoholmis-

brug), som stadig påvirker dig psykisk?

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Interviewpersonerne har enten selv eller er bekendt med kollegaer, der har

oplevet hændelser i deres privatliv eller under deres opvækst, som stadig på-

virker dem psykisk. Det er forskelligt, hvor åbne medarbejderne er omkring

det, men der er en erkendelse af, at hændelserne kan påvirke dem i deres ar-

bejde.

Det gør det. Det sker for os alle sammen. Vi er jo kun mennesker.

Nogle gange har vores kollegaer deres følelser uden på tøjet, og

nogle gange kan man godt rumme det (…) Men det vigtigste er, at vi

er opmærksomme på hinanden eller siger til, hvis man ikke er

[okay]

Det plejer vi heldigvis have nogle, der siger. På den anden side så er

der også nogle, som ikke siger det, og bare går med det selv, og så

kommer det frem alt for sent.

Tidligere hændelser fra privatliv eller opvækst kan have betydning for, hvor

voldsomt arbejdsrelaterede hændelser opleves. Det kan eksempelvis være

særligt belastende eller (re)traumatiserende at finde selvmordsofre eller møde

indsatte, som har begået seksuelle overgreb, hvis medarbejderen har person-

lige oplevelser relateret til selvmord eller seksuelle krænkelser.

Der foreligger ikke tal til sammenligning, fx fængselsansatte i Danmark eller

andre jobgrupper i Grønland. Men resultaterne fra denne undersøgelse viser,

det er en problemstilling for en væsentligt andel af de ansatte i Kriminalforsor-

gen i Grønland. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette grundvilkår,

der forventes at adskille sig fra fx Kriminalforsorgen i Danmark. Tidligere trau-

mer er i forskningen en kendt risikofaktor, der kan betyde en øget risiko for ef-

terfølgende at blive psykisk belastet (Videbech, 2021), og nye hændelser kan

føjes til eksisterende traumatisering (Jørgensen & Elklit, 2022). Det er dog sam-

tidig vigtigt at fremhæve, at det langtfra er alle ansatte, som tidligere har ople-

vet potentielt traumatiserende forhold, der rapporter symptomer på PTSD eller

andre psykiske belastningsreaktioner.

Forebyggende indsatser og

støttetilbud

Dette kapitel samler erfaringerne med de eksisterende indsatser i Kriminalfor-

sorgen i forbindelse med voldsomme hændelser og med støttetilbud til an-

satte med psykiske belastninger. Først beskrives kriseberedskabet efter vold-

somme hændelser og de ansattes erfaringer hermed. Dernæst beskrives øv-

rige forebyggende indsatser og støttetilbud, som eksempelvis supervision og

individuelle samtaleforløb hos psykolog samt de ansattes samlede vurderinger

af indsatser i Kriminalforsorgen.

4.1

Forebyggende indsatser efter voldsomme

hændelser

Formålet med indsatserne i kriseberedskabet er at forebygge og begrænse

efterfølgende psykiske belastninger for medarbejdere, der har været involveret

i en voldsom hændelse. Kriseberedskabet blev etableret for at sikre en systema-

tisk opfølgning på arbejdsrelaterede voldsomme hændelser, og består af føl-

gende elementer:

Akutsamtale

med de involverede

medarbejdere gennemføres af en le-

der eller vagthavende umiddelbart i

Elementer i kriseberedskab

forlængelse af hændelsen.

Defusing

afholdes, hvis der er be-

hov og typisk et par timer efter

hændelsen. Her gennemgår de in-

volverede sammen med lederen

hændelsesforløbet, afklarer fakta,

skaber overblik og taler om reaktio-

ner under og efter hændelsen.

Akutsamtale

Defusing

Debriefing

Opfølgning fra leder

Eventuel individuel psykologhjælp

Debriefing

afholdes, hvis der er be-

hov for det 2-10 dage efter hændel-

sen. Den gennemføres af en debrie-

fer (intern efteruddannet medarbej-

der) eller psykolog. Den afholdes,

fordi de involverede er psykisk

og/eller fysik påvirkede af hændelsen, og der er fokus på at afdække, hvorvidt

der er medarbejdere med behov for yderligere hjælp.

Opfølgning fra leder

har fokus på medarbejderens fysiske og psykiske trivsel

som følge af hændelsen. Her skal lederen også overveje, om samtalen skal

gentages senere, eller om der bør iværksættes øvrige tiltag, som kan gavne

den enkelte ansatte.

Individuel psykologhjælp

tilbydes via Dansk Erhvervspsykologi. Medarbej-

derne skal selv tage kontakt til Dansk Erhvervspsykologi, og samtalerne kan

omhandle både arbejdsmæssige og private forhold.

En interviewperson beskriver delene i kriseberedskabet således:

Akutsamtalerne (…) der fortæller vi, hvad der er sket. I debriefing er

det mere, hvad vi føler, hvad vi har tænkt, og hvordan vi har reage-

ret, hvordan vi kommer videre, og hvad vi føler igennem processen

m.fl. hvordan (…) jamen hvordan vi håndterer vores chok.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt, hvor ofte de ansatte har deltaget i

forskellige typer af indsatser efter voldsomme hændelser i det seneste år.

Godt 40 % af de adspurgte angiver, at de ikke har været udsat for en voldsom

hændelse i det seneste år, og de har derfor ikke besvaret spørgsmålene gen-

givet i tabel 4.1.

Blandt de 35 ansatte, der har oplevet voldsomme hændelser i det seneste år,

har omkring 50 % deltaget i akutsamtale, defusing og debriefing ’hver gang’ el-

ler ’de fleste gange’. Der er samtidig ca. 30 %, der ’på intet tidspunkt’ eller ’de

færreste gange’ har deltaget i disse forebyggende indsatser i det seneste år.

Det samme billede viser sig i forhold til opfølgning fra egen leder efter vold-

somme hændelser. Besvarelserne i forhold til iværksættelse af indsatser er

således delt i to grupper, hvilket kan afspejle praksisforskelle i, hvor systema-

tisk kriseberedskabet anvendes efter voldsomme hændelser.

Tabel 4.1

Deltagelse i indsatser efter voldsomme hændelser i det seneste år

(procent)

På intet

tids-

punkt

færreste

gange

Cirka

halv-

delen af

gangene

fleste

gange

Hver

gang

Ved

ikke

Antal

(total)

Akutsamtaler

Defusing

Debriefing

Opfølgning af

egen leder

Individuelle

psykologsamtaler

Talt med kollegaer

om hændelsen

Note:

Kilde:

’-’ i tabellen er angivet for kategorier, som kun enkelte eller ingen respondenter har valgt.

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

I Kriminalforsorgens årsopgørelse fra 2020 fremgår det, at lederne har fået et

brushup-kursus i retningslinjerne omkring kriseberedskabet, så det sikres, at

det altid aktiveres efter reglerne (Kriminalforsorgen, 2020). Interviewperso-

nerne udtrykker alle stort kendskab til kriseberedskabet, mens deres vurde-

ring af, hvorvidt det gennemføres, når der er behov, varierer. En af de inter-

viewede beskriver, hvordan det at afholde akutsamtaler og defusing nogle

gange

”bare går i glemmebogen”

. En anden fortæller, at der de seneste år har

været en positiv udvikling, hvor kriseberedskabet i højere grad gennemføres.

Efter hver hændelse er vi begyndt at holde defusing. Alt efter hvor

alvorlig situationen er, så holder vi også en debriefing senere hen.

Så tager vi nogle gruppemøder for folk, som var på arbejde. Det er

blevet bedre i forhold til førhen, hvor der slet ikke blev snakket om

sådan nogle ting. Der blev kun fokuseret på, hvad kan man gøre

bedre til næste gang? Nu er det blevet bedre.

Interviewpersonernes beskrivelser stemmer overens med resultaterne fra

spørgeskemaundersøgelsen, hvor der er stor forskel på, i hvilket omfang an-

staltsbetjentene vurderer, at kriseberedskabet bliver gennemført, når der er

behov for det.

Figur 4.1 viser de ansattes vurderinger af indsatserne ved voldsomme hæn-

delser. Alle de adspurgte har haft mulighed for at besvare spørgsmålene (uan-

set om de har oplevet voldsomme hændelser det seneste år eller ej). 34 % an-

giver, at der i høj eller meget høj grad er tilstrækkelig tid til at bearbejde en

voldsom hændelse, før man skal videre til andre opgaver, 26 % oplever det

delvist er tilfældet, mens 31 % i lav eller meget lav grad oplever, der er til-

strækkelig tid.

I forhold til mulighed for psykologhjælp og opfølgning fra egen leder efter

voldsomme hændelser oplever omkring 40 %, at det sker i høj eller meget høj

grad. Det samme gælder for akutsamtaler, defusing og debriefing, som 37-.

51 % vurderer i høj eller meget høj grad anvendes, når der er behov for det.

Samtidig er der omkring 30 %, som vurderer, at indsatserne i beredskabet til

dels bliver iværksat ved behov, og op mod 25 % vurderer det i lav eller meget

lav grad er tilfældet.

Figur 4.1

Vurdering af indsatser ved voldsomme hændelser (procent)

Tilstrækkelig tid

Psykologhjælp

Lederopfølgning

Debriefing

Defusing

Akutsamtale

40%

Delvist

60%

I høj grad

80%

20%

I lav grad

100%

I meget lav grad

I meget høj grad

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

4.2

Støttetilbud

Som ansat i Kriminalforsorgen har man mulighed for individuelle psykologsamtaler

via sundhedsordning hos Dansk Erhvervspsykologi (tidligere Dansk Krisekorps). I

spørgeskemaundersøgelsen har vi undersøgt de ansattes kendskab til denne ord-

ning, og 89 % af de adspurgte kender til denne mulighed for at få psykologhjælp.

Medarbejderne skal selv tage

kontakt til Dansk Erhvervspsy-

kologi, og forløbene indehol-

der som regel seks samtaler,

men kan forlænges med tre til

fire samtaler efter en vurde-

ring.

Tabel 4.2 viser, hvor mange

der har benyttet sig af ordnin-

gen. 16 % af de adspurgte har

deltaget i individuelle samtaler

hos Dansk Erhvervspsykologi i

det seneste år, og 40 % har

tidligere benyttet Kriminalfor-

sorgens sundhedsordning.

Derudover har 12 % i det sene-

ste år og 30 % tidligere haft

samtaler om arbejdet hos en

psykolog uden for Dansk Er-

hvervspsykologi.

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse, Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Figur 4.2

Kendskab til Dansk

Erhvervspsykologi (procent)

Nej

Ved ikke

Tabel 4.2

Ansatte, der nu eller tidligere har modtaget supervision,

psykologsamtaler eller bistand fra støttefunktioner (procent)

Ja, i det

seneste år

Deltaget i individuelle samtaler med

psykolog fra Dansk Erhvervspsykologi

Deltaget i samtaler om arbejdet med

psykolog uden for Dansk Erhvervspsykologi

Modtaget supervision

Kilde:

Ja,

tidligere

Nej,

aldrig

Antal

(total)

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Alle de interviewede kender til muligheden for at få psykologhjælp hos Dansk

Erhvervspsykologi, og de fleste har ligeledes benyttet sig af ordningen ad

flere omgange. De understreger, at de har et godt samarbejde med Dansk Er-

hvervspsykologi og oplever, at de generelt er hurtige til at reagere, når de an-

satte efterspørger samtaler. De individuelle samtaleforløb hos Dansk Er-

hvervspsykologi foregår ved, at medarbejderne selv tager kontakt, og de der-

efter bliver visiteret videre til en psykolog. En interviewperson fortæller føl-

gende om processen:

Når jeg selv ringer til krisekorpset

[Dansk Erhvervspsykologi tidl.

Dansk krisekorps]

, så plejer de at spørge, om det er akut, eller det er

noget, hvor vi kan aftale en tid. Nogle gange har jeg haft brug for

akutte samtaler, hvor psykologen, som tager telefonen, selv tager

mig som klient med det samme. Nogle gange har vi fundet et tids-

punkt til mig de efterfølgende dage. Så det kommer an på dimensio-

nen.

Tidligere skulle de ansattes psykiske problemer være arbejdsrelaterede, for at

de kan blive visiteret til et psykologforløb via ordningen, men dette er siden-

hen blevet ændret, så man også kan henvende sig med psykiske problemer,

der er privatrelaterede:

Der er kommet en bedre udvikling i forhold til krisekorpset

[Dansk

Erhvervspsykologi tidl. Dansk krisekorps]

. At vi kan tage kontakt til

dem – førhen var det kun, når det var arbejdsrelateret – men nu kan

vi også tage kontakt til dem, når der er noget privat, som tynger os.

Selvom interviewpersonerne overvejende er tilfredse med ordningen hos

Dansk Erhvervspsykologi, er der nogle udfordringer, som kan vanskeliggøre

anvendelsen og virkningen af ordningen. Enkelte pointerer, at det kan være en

udfordring, at man selv skal henvende sig til Dansk Erhvervspsykologi, når

man oplever et behov for det. Det kan ifølge interviewpersonerne have den

konsekvens, at de anstaltsbetjente, der har behov for hjælp, ikke får opsøgt

den selv. En interviewperson fortæller, at hun tror, at disse medarbejdere

”skammer sig over at søge hjælp, eller de ved ikke, hvordan de skal sige det”.

Andre fortæller dog, at de personligt ikke selv har oplevet udfordringer ved, at

psykologhjælpen er baseret på selvhenvendelse. Nogle af de interviewede op-

lever, at deres ledere er gode til at opfordre medarbejdere til at benytte ord-

ningen med Dansk Erhvervspsykologi, mens andre fortæller, at dette sjældent

sker.

En andet forhold, som fremhæves som udfordrende blandt nogle af de inter-

viewede, er, at de individuelle samtaler gennem Dansk Erhvervspsykologi af-

vikles over telefonen eller online. Dette kan have den ulempe, at vigtige dele

af kommunikationen går tabt. Der er dog også interviewede medarbejdere,

som ikke har oplevet det som en barriere, at samtalerne er foregået telefonisk

eller online.

En interviewperson har oplevet, at psykologerne fra Dansk Erhvervspsykologi

ikke har tilstrækkelig forståelse for de samfundsmæssige og kulturelle for-

holde, som eksisterer i Grønland, og som kan være meget anderledes end

danske forhold:

Jeg tror, at det er mest det med, at der er den kulturelle forskel, som

gør, at man ikke har den samme indlevelse i, hvad der sker omkring

os. Nogle af de psykologer, der er tilknyttet krisekorpset – også med

hensyn til, at man arbejder som anstaltsbetjent, det er måske et be-

greb man ikke lige kender i Danmark. I Danmark bruger man fæng-

selsbetjent, så nogle gange skal man forklare mere om, hvordan si-

tuationen er i forhold til, at man selv kan blive forstået med det

samme.

Ifølge medarbejderen betød psykologernes manglende forståelse for kulturelle

forhold og arbejdsforhold i Grønland, at han ikke altid fik den optimale hjælp,

som han havde behov for. Ud over manglende kendskab og forståelse blandt

de danske psykologer kan sproget også udgøre en barriere i forhold til at få

bedste udbytte af hjælpen:

Jeg synes, det der er en mangel (…) vi er mange medarbejdere, der

har udfordring med sprogbarrieren, når man skal snakke om stærke

følelser. Man er begrænset i forhold til, hvor meget man kan ”tøm-

mes” for ord og følelser på grund af sproget.

Selvom interviewpersonerne kender og bruger tilbuddet om psykologsamtaler

ved Dansk Erhvervspsykologi, oplever de også betydelige barrierer i forhold til

kulturforståelse og sprog.

Erfaringer med supervision

De seneste år har der været fokus på at udvikle supervisionsordningen i Krimi-

nalforsorgen i Grønland, således at alle anstaltsbetjente og beskæftigelses-

konsulenter har obligatorisk supervision. Blandt de adspurgte har 23 % modta-

get supervision i år, og 61 % af de ansatte har tidligere modtaget supervision

(jf. Tabel 4.2).

Det er psykologer ansat ved anstalten i Nuuk, som gennemfører gruppesessi-

oner med supervision til ansatte i de forskellige afdelinger. Da der har været

en vakant psykologstilling, har det i en periode ikke været muligt at gennem-

føre supervision for alle, hvilket er tydeligt i interviewene. De interviewede

medarbejdere kommer med forskellige udlæg om, hvorvidt de modtager su-

pervision, og hvor ofte de bliver tilbudt supervision. En af interviewpersonerne

fortæller, at der nu i langt højere grad er supervision, og de er meget tilfredse

med dette tilbud.

Før i tiden for nogle år siden var der slet ingen supervision. Så det er

så godt, at det er kommet op at køre, og hvis det bliver aflyst på

grund af sygdom, kurser eller andet, så savner vi supervision. Vi ta-

ler om alt muligt. Man kan tage alt op efter, hvad kollegerne godt

kunne tænke sig at tale om.

Andre beskriver, at der ikke er samme tilbud om supervision, hvor de er ansat,

og at det er et ønske om mere supervision blandt de ansatte.

Det er virkelig sjældent, at vi bliver tilbudt noget supervision.

Flere interviewpersoner efterspørger supervision, eksempelvis som et måned-

ligt og tilbagevendende tilbud til de ansatte. Dette er en tydelig udvikling fra

undersøgelsen i 2020, hvor interviewpersonerne fortalte, at man blev nødt til

at gøre fremmøde til supervision obligatorisk, da medarbejderne ellers ikke

deltog (Larsen et al., 2020).

Øvrige støttetilbud

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt til medarbejdernes erfaringer med

skift i jobfunktion eller arbejdssted, nedsat arbejdstid og sygemelding på

grund af arbejdsrelaterede problemstillinger. Figur 4.3 viser, at henholdsvis 26

og 23 % har skift i jobfunktion eller arbejdssted på grund af arbejdsrelaterede

forhold. 11 % af de adspurgte har haft nedsat tid på grund af fysiske skader og

23 % på baggrund af psykiske reaktioner på arbejdsrelaterede forhold. Der er

18 %, som har været sygemeldt som følge af fysiske skader, og 44 % har væ-

ret sygemeldt på grund af psykiske reaktioner (som stress, PTSD, angst eller

depression) relateret til arbejdet. Det skal bemærkes, at spørgsmålene ikke er

afgrænset til episoder, hvor indsatte har været involveret, og fx besvarelser

om sygemeldinger på grund af fysiske skader derfor også kan inkludere andre

skader i forbindelse med arbejdet (som fx ved faldulykker).

Figur 4.3

Ansatte, der nu eller tidligere har skiftet arbejdssted eller

jobfunktion, haft nedsat arbejdstid eller været sygemeldt

(procent)

Skiftet arbejdssted/afdeling

Skiftet jobfunktion

Nedsat tid (fysisk skade)

Nedsat tid (psykisk problem)

Sygemeldt (fysisk skade)

Sygemeldt (psykisk problem)

Kilde:

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Interviewpersonerne fortæller, at det i anstalterne sjældent kan lade sig gøre

at skifte jobfunktion eller arbejdssted/afdeling på grund af arbejdsrelaterede

problemstillinger. Flere af anstalterne er små med relativt få medarbejdere,

hvilket kan være årsagen til, at anstaltsbetjentene ikke har mulighed for i en

kort periode at få andre opgaver eller flytte til en anden afdeling. Til gengæld

er der flere muligheder for at flytte anstaltsbetjentene rundt internt i organisa-

tionen i anstalten i Nuuk. Her er der flere muligheder for de ansatte for at få

midlertidige opgaver i en anden afdeling eller blive placeret i mindre belastede

afdelinger.

(…) nogle bliver nødt til at flytte til andre afdelinger, det kunne fx

være lettere afdelinger, eller der hvor der sker mindre… Det er en

mulighed, men det kommer også an på, om den pågældende afde-

ling har for mange personale, eller om man evt. kan bytte med en.

Interviewpersonerne fortæller, at tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljøre-

præsentanter sjældent spiller en rolle, når medarbejdere er ramt af psykiske

belastningsreaktioner. I et interview med en medarbejder, som også fungerer

som tillidsrepræsentant, beskrives det, at kollegaer sjældent ønsker at mod-

tage bistand fra tillidsrepræsentanter i forbindelse med belastningsreaktioner.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 21 %, at de enten det seneste år eller

tidligere har modtaget bistand fra tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræ-

sentant i forbindelse med en arbejdsskade, arbejdsulykke eller sygesag (jf.

Tabel 4.3).

Tabel 4.3

Bistand fra tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant (procent)

Ja, i det

seneste år

Modtaget bistand fra tillids- eller

arbejdsmiljørepræsentant ved arbejds-

skade, arbejdsulykke eller sygesag

Kilde:

Ja,

tidligere

Nej,

aldrig

Antal

(total)

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

De ansattes vurdering af indsatser, støttetilbud og beredskab fremgår af Ta-

bel 4.4. Her vurderer 56 %, at de i høj grad eller meget høj grad har tilstrække-

lig viden om, hvor de kan få hjælp, mens 31 % kun delvist oplever at have til-

strækkelig viden. I forhold til psykologhjælp vurderer 52 %, at det i høj grad el-

ler meget høj grad er tilgængeligt, når de eller deres kolleger har behov for

det. Der er ligeledes 53 % af de ansatte, der i høj grad eller meget høj grad

vurderer, at deres leder er opmærksom på, om de og deres kolleger har behov

for hjælp.

De interviewede har forskellige oplevelser af, hvorvidt ledelsen er tilstrækkelig

opmærksom på psykiske belastninger. Nogle af de interviewede oplever, at le-

delsen er god til at være opmærksom på de ansattes trivsel – især efter en

voldsom hændelse, og reagerer på det, hvis lederen har indtryk af, at en med-

arbejder har behov for hjælp. Samtidig beretter andre af de interviewede om

manglende opmærksomhed og anerkendelse af psykiske belastningsreaktio-

ner.

Jeg synes, det er sjældent, at man snakker om det. Jeg har selv væ-

ret ramt af depression. Jeg blev stresset og havde angst. Jeg tror

(…) jeg følte ikke, at der var den rette hjælp at få. Jeg ved ikke, om

man har brug for nogle, som kan varetage samtalerne udefra, når

man ikke får den forståelse fra en arbejdsgiver eller kollegas side.

Så er det udfordrende at skulle prøve, at forklare – hvis de bare si-

ger ”ja, ja” – hvis de ikke ser så hårdt på det og ikke kan forstå det,

så bliver det meget akavet.

Der er flere som påpeger, at ledere i nogle tilfælde ikke opmærksomme på

symptomer på psykiske belastningsreaktioner blandt medarbejderne. Lederne

har fået et brushup-kursus i reglerne, så det sikres, at kriseberedskabet altid

aktiveres efter reglerne, og herunder hvad de skal være opmærksomme på i

forhold til belastningsreaktioner (Kriminalforsorgen, 2020). Interviewene peger

dog på, at dette med fordel forsat kan være et fokusområde.

Tabel 4.4

Vurdering af indsatser og støttetilbud (procent)

I meget

lav grad

Oplever du at have

tilstrækkelig viden om,

hvor du kan få hjælp?

Oplever du, at der gene-

relt er psykologhjælp, når

du eller dine kollegaer har

behov for det?

Oplever du, at der er

tilstrækkelig bistand ved

arbejdsskade, arbejds-

ulykke eller sygesag, når

du eller dine kollegaer har

behov for det?

Oplever du, at din leder er

tilstrækkelig opmærksom

på, om du og dine kolle-

gaer har behov for hjælp?

I hvor høj grad prioriterer

din arbejdsplads krisebe-

redskabet efter vold-

somme hændelser?

I hvor høj grad prioriterer

din arbejdsplads forebyg-

gelse af psykiske belast-

ningsreaktioner (som

stress, angst, depression,

PTSD)?

Kilde:

I lav

grad

Del-

vist

I høj

grad

I meget

høj grad

Ved

ikke

Antal

(total)

VIVE-spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland, 2022.

Til slut er medarbejderne blevet bedt om at vurdere arbejdspladsens priorite-

ringer. Her svarer 47 %, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad prioriterer

kriseberedskabet efter voldsomme hændelser, mens blot 25 % angiver, at ar-

bejdspladsen i høj grad eller meget høj grad prioriterer forebyggelse af psyki-

ske belastningsreaktioner (som stress, angst, depression, PTSD). I inter-

viewene efterlyses mere ledelsesopbakning til at gennemføre kriseberedska-

bet og støtte til medarbejdere, der oplever belastningsreaktioner.

Samlet set viser resultaterne fra interview og spørgeskema, at hovedparten af

medarbejderne er tilfredse med de etablerede koncepter i forbindelse med

voldsomme hændelser og de øvrige støttetilbud til ansatte med psykiske pro-

blemer. Det er sket en positiv udvikling over de seneste år i Kriminalforsorgen i

Grønland, men der er også fortsat flere fokuspunkter, hvor man kan styrke ar-

bejdet med at forebygge belastninger i forbindelse med voldsomme hændel-

ser og sikre støtte til medarbejdere med psykiske belastningsreaktioner i Kri-

minalforsorgen i Grønland.

Litteratur

Andersen, L.P., Hogh, A., Elklit, A., Andersen, J.H., & Biering, K. (2019). Work-

related threats and violence and post-traumatic symptoms in four high-risk

occupations: Short- and long-term symptoms.

International Archives of

Occupational and Environmental Health, 92

(2), 195–208.

Atwoli, L., Stein, D.J., Koenen, K.C., & McLaughlin, K.A. (2015). Epidemiology of

posttraumatic stress disorder: Prevalence, correlates and consequences.

Current Opinion in Psychiatry, 28

(4), 307-311.

Bech, P., Timmerby, N., Martiny, K., Lunde, M., & Soendergaard, S. (2015).

Psychometric evaluation of the Major Depression Inventory (MDI) as

depression severity scale using the LEAD (Longitudinal Expert Assessment

of All Data) as index of validity.

BMC Psychiatry, 15

(1), 1-7.

Bjerregaard P. & Larsen C.V.L. (2015). Time trend by region of suicides and su-

icidal thoughts among Greenland Inuit.

International Journal of Circumpolar

Health

, 74:1.

Borg, V., Nexø, M.A., Kolte, I.V., & Andersen, M.F. (2010).

Hvidbog om mentalt

helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

. København: Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Bryant, R.A. (2019). Post‐traumatic stress disorder: a state‐of‐the‐art review of

evidence and challenges.

World Psychiatry, 18

(3), 259-269.

Buchmann, C.B., & Andersen, H.S. (2017). Diagnostik og behandling af

posttraumatisk stress-syndrom.

Ugeskrift for Læger, 179

(V12160914), 2–5.

Friedman, M.J., Keane, T.M., & Resick, P.A. (2007).

Handbook of PTSD:

Science and practice

. New York, NY: Guilford Press.

Jaegers, L.A., Matthieu, M.M., Vaughn, M.G., Werth, P., Katz, I.M., & Ahmad,

S.O. (2019). Posttraumatic Stress Disorder and Job Burnout Among Jail

Officers.

Journal of Occupational and Environmental Medicine, 61

(6), 505–

510.

James, L., & Todak, N. (2018). Prison employment and post-traumatic stress

disorder: Risk and protective factors

. American Journal of Industrial

Medicine, 61

(9), 725–732.

Jørgensen, L.K., & Elklit, A. (2022). Trauma and critical incident exposure in

law enforcement. In Marques, P., & Paulino, M. (Eds.),

Police Psychology:

New Trends in Forensic Psychological Science

. Cambridge, MA: Academic

Press.

Kessler, R., Sonnega, A., Bromet, E., Hughes, M., & Nelson, C. (1995).

Posttraumatic stress disorder in the National Comorbidity Survey.