GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Orientering om, at der er enighed med det Grønlandske Selvstyre om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus behandles parallelt af Inatsisartut og Folketinget, fra erhvervsministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 82
Offentligt

UDKAST

Grønlandsudvalget 2021-22

GRU Alm.del - Bilag 82

Offentligt

Forslag

til

Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger

over for Rusland og Belarus

Restriktive foranstaltninger på Erhvervsministeriets område

§ 1.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang

sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at

forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus,

som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang

sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om

anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grønland

ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af forordninger-

nes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang

sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, der

er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter,

som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for Grønland ifølge

regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer af afgørelserne

eller retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.

Restriktive foranstaltninger på Ministeriet for fødevarer, landbrug og fi-

skeris område

§ 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler på

sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selv-

styrelovens §§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger over

for Rusland og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for

Grønland.

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Orientering om, at der er enighed med det Grønlandske Selvstyre om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus behandles parallelt af Inatsisartut og Folketinget, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf.

selvstyrelovens §§ 2-4, om anvendelsen af bestemmelserne i de forordnin-

ger, der gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder

ændringer af forordningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold til-

siger.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

på sit område, i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf.

selvstyrelovens §§ 2-4, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre

de afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af de forordninger, der

gælder for Grønland ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de

ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de grønlandske forhold til-

siger.

Restriktive foranstaltninger på Transportministeriets område

§ 3.

Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det omfang

sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4, om at

forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus,

som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det om-

fang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,

om anvendelsen af bestemmelserne i de forordninger, der gælder for Grøn-

land ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder ændringer af forord-

ningernes bestemmelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler på sit område, i det om-

fang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens §§ 2-4,

der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller rets-

akter, som vedtages i medfør af de forordninger, der gælder for Grønland

ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om de ændringer af afgørel-

serne eller retsakterne, som de grønlandske forhold tilsiger.

Tilsyn, kontrol mv.

§ 4.

Erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

transportministeren kan på hver sit område fastsætte regler om tilsyn, kon-

trol, påbud, indskærpelser og forbud i regler fastsat i medfør af §§ 1-3. Der

kan herunder efter forhandling med vedkommende minister fastsættes regler

om, at en myndighed på denne anden ministers område kan føre tilsyn og

udstede påbud, udeføre kontrol, udstede indskærpelser og indføre forbud

med reglerne.

UDKAST

Kundgørelse af bilag

§ 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bilag til regler fastsat i

medfør af § 1, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvorle-

des oplysninger i bilag, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, kan fås.

Foranstaltninger

§ 6.

I regler udstedt i medfør af §§ 1-4 kan der fastsættes foranstaltninger

i henhold til kriminallov for Grønland.

Stk.

2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalret-

ligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov for Grønland.

Ikrafttræden

§ 7.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ændringer i anden lovgivning

§ 8.

I våbenlov for Grønland, lov nr. 1008 af 19. december 1992, foretages

følgende ændringer:

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af inter-

nationale sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er ved-

taget af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Nationer (FN) eller an-

dre internationale organer, og som er indført på baggrund af situationen i

Ukraine.«

§ 13

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

I forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan der fastsættes foran-

staltninger i henhold til kriminallov for Grønland.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til at gøre sanktionsforordninger gældende for Grønland

ved bekendtgørelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold

2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner på våbenområ-

det

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for rigsfællesskabet

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar

2022 har medført en helt ekstraordinær situation i rigsfællesskabet. Den

uprovokerede og uberettigede russiske militære aggression mod Ukraine

samt Belarus’ involvering i denne aggression

mod Ukraine er handlinger,

der strider mod folkeretten og FN-pagtens principper og underminerer nord-

atlantisk, europæisk og global sikkerhed og stabilitet. Det bør have store

konsekvenser for Rusland og Belarus.

Som modsvar på disse aggressioner har EU indført en lang række restriktive

foranstaltninger (sanktioner). Regeringen har udtrykt fuld og hel opbakning

UDKAST

til disse restriktive foranstaltninger, som har væsentlige konsekvenser og

alvorlige omkostninger for Rusland og Belarus.

De restriktive foranstaltninger fra

EU’s

side berører en lang række sektorer.

Disse omfatter bl.a. forbud og begrænsninger ift. bank- og finanssektoren;

eksportforbud fra EU-landene for en række varer, herunder inden for bl.a.

teknologi-, luftfarts-, søfarts- og energisektoren; forbud mod salg af visse

tjenesteydelser; importforbud for visse russiske varer, herunder visse fossile

brændsler; overflyvningsforbud for russiske luftfartsselskaber; forbud mod

havneanløb i EU-havne for russisk-flagede skibe; forbud mod russisk og

belarussisk vejgodstransport ind i EU og suspension af medielicensen for

visse russiske statsejede medier. Hertil kommer sanktioner på våbenområdet

og området for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse

(dual-use produkter). Dertil er over 1.000 personer og enheder blevet sank-

tionsdesigneret, hvilket indebærer indefrysning af aktiver, samhandelsfor-

bud samt indrejseforbud i EU.

Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at EU’s forordninger, der in-

deholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, som følge af

situationen i Ukraine (sanktionsforordningerne) ikke gælder for Grønland. I

forlængelse af Ruslands aggression mod Ukraine har Inatsisartut den 19.

maj 2022 vedtaget en bemyndigelseslov, der giver Naalakkersuisut hjemmel

til at sætte sanktionsforordningerne i kraft ved bekendtgørelse inden for

overtagne sagsområder. En del af sanktionsforordningerne vedrører dog

retsområder, som er rigsanliggender. Det gælder f.eks. dele af det finansielle

område, selskabs- regnskabs- og revisorområdet og sikkerhed til søs og luft-

fart, som er rigsanliggender. For disse ikke-overtagne områder vil imple-

menteringen af sanktionsforordningerne skulle foretages af danske myndig-

heder, herunder om nødvendigt ved gennemførelse af lovgivning, med ind-

dragelse af Grønland, hvor lovgivning og praksis tilsiger det. For sanktio-

nerne, der vedrører dual-use produkter gælder, at selvom erhvervsområdet

med få undtagelser er overtaget af Grønland, er eksportkontrol med dual-

use produkter et rigsanliggende, da det berører Kongerigets udenrigs-, sik-

kerheds- og forsvarspolitik, hvorfor lovgivning skal ske fra Danmark.

Med dette lovforslag foreslås det derfor, at erhvervsministeren, ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndiges til ved

bekendtgørelse at fastsætte regler om, at sanktionsforordningerne gælder for

Grønland på områder, som ikke er overtagne for Grønland. Hermed bliver

det muligt at håndhæve sanktionerne i Grønland.

UDKAST

Der lægges med lovforslaget desuden op til at bemyndige justitsministeren

til at gennemføre sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som

er fastsat af EU, FN eller andre internationale organer. Bemyndigelsen vil

være begrænset til at omfatte de sanktioner, som er fastsat på baggrund af

den verserende situation i Ukraine.

Det bemærkes til lovforslaget, at udmøntningen af de enkelte bestemmelser

vil skulle ske efter forudgående inddragelse af det grønlandske selvstyre ef-

ter selvstyrelovens § 18.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Sanktioner mod Rusland og Belarus

2.1.1. Gældende ret

Grønland er ikke medlem af EU. Det betyder, at sanktionsforordningerne

ikke gælder for Grønland.

Inatsisartut har den 19. maj 2022 vedtaget Inatsisartutlov om indførelse af

sanktioner mod Rusland m.fl., som følge af Ruslands aggression mod Ukra-

ine. Det fremgår af Inatsisartutloven og bemærkningerne hertil, at Naalak-

kersuisut bemyndiges til at gennemføre sanktioner mod Rusland m.fl., der

er vedtaget af EU, FN, andre internationale organisationer eller andre lande.

Ved tilslutning til sanktioner kan Naalakkersuisut tilpasse sanktionerne med

de eventuelle ændringer, som de grønlandske forhold måtte tilsige. Det

fremgår af bemærkningerne til Inatsisartutloven, at Naalakkersuisut vil

skulle rådføre sig hos Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

forud for, at Naalakkersuisut tiltræder sanktioner mod Rusland m.fl. Naalak-

kersuisuts bemyndigelse er begrænset til overtagne sagsområder, jf. også de

almindelige bemærkninger til Inatsisartutloven.

Efter § 3, stk. 1, i lov for Grønland om eksportkontrol med produkter med

dobbelt anvendelse, jf. lov nr. 616 af 8. juni 2016, er der krav om tilladelse

til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter). Lo-

ven svarer

med de nødvendige tilpasninger til grønlandske forhold til EU’s

dual-use forordning, der gælder for Danmark, hvilket bl.a. betyder, at der

føres kontrol med eksport af dual-use produkter fra Grønland, svarende til

de produkter, der er opført på EU’s kontrolliste,

der løbende opdateres.

Det fremgår af lovens forarbejder, at eksportkontrol af dual-use produkter

er en del af Kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der er et

rigsanliggende.

UDKAST

2.1.2. Sanktionsforordningernes indhold

EU har siden marts 2014 og frem til 1. juni 2022 vedtaget en række sankti-

onsforordninger, der vedrører Ruslands aggression over for Ukraine og Be-

larus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine.

Disse forordnin-

ger er blevet ændret flere gange. Det drejer sig om Rådets forordning (EF)

nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod

Ukraine med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5.

marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder

og organer på baggrund af situationen i Ukraine med senere ændringer, Rå-

dets forordning (EU) 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstalt-

ninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale inte-

gritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer, Rådets forord-

ning (EU) 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som

reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol med senere æn-

dringer, Rådets forordning (EU) 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer si-

tuationen i Ukraine med senere ændringer og Rådets forordning (EU)

2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion

på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og

Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse

områder med senere ændringer.

Forordningerne indeholder bl.a. forskellige restriktioner på det finansielle

område, f.eks. på adgangen til kapitalmarkedet for visse finansielle institut-

ter, og restriktioner som bl.a. har til formål at indefryse pengemidler og øko-

nomiske ressourcer tilhørende visse fysiske og juridiske personer, enheder

og organer, der er identificeret som ansvarlige for f.eks. handlinger, der un-

derminerer eller truer Ukraines territoriale, integritet, suverænitet og uaf-

hængighed, for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer,

der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, samt fysiske

eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, og

restriktioner på import og eksport af visse varer, herunder nærmere opreg-

nede luksusvarer samt import fra visse områder som f.eks. Donetsk,

Luhansk og Krim.

Forordninger indeholder derudover forbud mod eksport af alle dual-use pro-

dukter, der er opført i bilag I (kontrollisten) i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2021/821 til Rusland, idet der dog er mulighed for at di-

UDKAST

spensere fra forbuddet og give tilladelse, hvis eksporten f.eks. vedrører hu-

manitære, medicinske eller farmaceutiske formål. Tilladelse til eksport for-

udsætter derudover, at der er tale om civil anvendelse af en civil slutbruger.

Der kan ikke udstedes tilladelse, hvis slutbruger er militær eller hvis ekspor-

ten er tiltænkt luftfart eller rumindustrien. Udover forbuddet mod eksport af

dual-use produkter gælder også et forbud mod at levere teknisk bistand,

mæglervirksomhed eller finansiel bistand til dual-use produkter opført i

dual-use forordningens bilag I.

Herudover indeholder forordningerne restriktioner på import og eksport af

visse varer, herunder nærmere opregnede luksusvarer, forbud mod eksport

af produkter og teknologi til luftfart eller til rumindustrien samt jetbrænd-

stof, forbud mod erhvervelse eller udvidelse af eksisterende kapitalinteres-

ser samt forbud mod levering af tjenesteydelser med hensyn til bogførings-

og revisionsvirksomhed, herunder lovpligtig revision, og skatterådgivning

samt virksomheds- og ledelsesrådgivning og PR ydelser. Derudover inde-

holder de anløbsforbud for russiske fartøjer, der er dog mulighed for at til-

lade anløb i visse situationer, og forbud for russiske og belarusiske vejtrans-

portvirksomheder mod at transportere gods ad vej ind i og via Unionens

territorium.

EU’s restriktive foranstaltninger fastlægges i Rådets FUSP-afgørelser

(den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Afgørelsen vedtages enstemmigt af

Rådet. Hvis rådets afgørelse omfatter en indefrysning af aktiver og/eller an-

dre typer af økonomiske og/eller finansielle sanktioner, skal disse sanktioner

gennemføres i en rådsforordning, en såkaldt gennemførelsesforordning. På

grundlag af Rådets FUSP-afgørelse fremsættes der et fælles forslag til Rå-

dets forordning. Forslaget behandles i Relexgruppen og fremsendes til Co-

reper og Rådet med henblik på vedtagelse. Rådet underretter derefter Eu-

ropa-Parlamentet om vedtagelsen af rådsforordningen. Forordningen fast-

sætter det præcise anvendelsesområde for foranstaltningerne og de nærmer

betingelser for gennemførelsen af dem.

Rådets afgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Den Europæiske Uni-

ons Tidende. Rådets FUSP-afgørelse og rådsforordningen vedtages sam-

men, så de to retsakter kan få virkning på samme tid. Det er især relevant

ved indefrysning af aktiver. Når Rådet beslutter at omfatte personer, enheder

eller organer af indefrysning, sker det ved en rådsafgørelse. Ved afgørelsen

beslutter Rådet at opliste personer, enheder eller organer, som lever op til

de opførelseskriterier, der er gældende for den pågældende afgørelse.

UDKAST

Af Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 med senere ændrin-

ger fremgår det således, hvilke kriterier der gælder for opførelse på bilag I

til forordning nr. 269/2014 med senere ændringer. Personer, enheder eller

organer, som omfattes af indefrysningsbestemmelserne som de findes i for-

ordning nr. 269/2014 med senere ændringer, er således bl.a. (pr. 17. juni

2022)

•

fysiske personer, som er ansvarlige for, støtter eller gennemfører tiltag

eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale inte-

gritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i

Ukraine eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukra-

ine

juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt

støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet,

suverænitet og uafhængighed

fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller orga-

ner, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig ind-

tægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig

for annekteringen af Krim og destabiliseringen af det østlige Ukraine.

•

2.1.3. Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris og Transportministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Sanktionsforordningerne indeholder både forbud, der vedrører områder,

som er overtaget af Grønland, og forbud der vedrører rigsanliggender. Som

eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014 i artikel 5 et forbud

mod direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester

til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst

anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter,

der opfylder nærmere fastsatte kriterier. Dette forbud vedrører den finan-

sielle regulering, som er et rigsanliggende og derfor er det erhvervsministe-

ren, som har ressortansvaret på området. Samme forordning indeholder også

et forbud mod at give adgang til havne på Unionens område for ethvert far-

tøj, der er registreret under russisk flag, der er dog mulighed for at tillade

anløb i visse situationer. Dette forbud vedrører havne som er overtaget, og

derfor er det de grønlandske myndigheder, der har kompetencen til at fast-

sætte regler, der giver dette forbud gyldighed i Grønland. En del bestem-

melser vil sandsynligvis berøre flere områder, og i den situation vil bestem-

melser både skulle henføres under grønlandske særanliggender og rigsan-

liggender.

UDKAST

Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sanktioner på områder,

der er rigsanliggender, også gælder i Grønland. Derfor bør der ved bekendt-

gørelse kunne fastsættes regler om, at sanktionsforordningerne gælder for

Grønland, tilpasset til grønlandske forhold og med respekt for de sagsområ-

der, som er overtaget af Grønland.

Regler om, at sanktionsforordningerne gælder for Grønland, bør kunne fast-

sættes i bekendtgørelse, for derved at sikre at senere ændringer til forord-

ningerne og fremtidige forordninger smidigt kan indføres for Grønland. Pro-

cessen for at udstede bekendtgørelserne bør følge det sædvanlige samar-

bejde mellem grønlandske og danske myndigheder. 2. Ministeriet kan i så-

danne tilfælde fastsætte en frist for selvstyrets udtalelse, jf. selvstyrelovens

3. Det forudsættes, at fristen fastsættes så lang, som forholdet i det konkrete

tilfælde tillader.

Det foreslås på den baggrund, at erhvervsministeren, ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og transportministeren bemyndiges til ved bekendt-

gørelse at fastsætte regler på egne områder om, at sanktionsforordningerne

gælder for Grønland for så vidt angår områder, der er rigsanliggender. Det

foreslås, at bemyndigelsen også giver mulighed for efter samme principper

at fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelser i forordningerne, samt

at fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de

afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af forordningerne, der gæl-

der for Grønland.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 1-3.

EU’s sanktionslister over indefrosne personer, enheder og organisationer

opdateres løbende. F.eks. er bilag I til forordning nr. 269/2014 opdateret

knap 50 gange siden 2014, og for hver opdatering udstedes en ny gennem-

førelsesforordning. Herudover indeholder de nuværende forordninger for-

skellige bilag med produkter, som er forbudte at eksportere.

For at sikre en effektiv og hurtig virkning af sanktionerne finder Erhvervs-

ministeriet det hensigtsmæssigt at fravige Lovtidendelovens regler, således

at lister over indefrosne parter eller forbudte produkter, der indgår i bilag til

regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1-3, ikke kundgøres

i Lovtidende. I stedet foreslås, at bekendtgørelserne vil indeholde bestem-

melser om, hvor oplysningerne, der ikke kundgøres, i stedet vil kunne fås.

Det er hensigten, at bekendtgørelserne vil indeholde bestemmelser om, at

UDKAST

oplysninger om indefrosne parter, forbudte produkter og teknologi m.v., vil

blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside eksportkontrol.dk.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Transportministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at overtrædelse

af bestemmelser i udstedte bekendtgørelser kan foranstaltes efter den grøn-

landske kriminallov, og at foranstaltningerne herfor følger forantaltningen

for overtrædelse af lignende bestemmelser eller forbud, som måtte være gi-

vet til gennemførelse af sanktioner.

Det foreslås på den baggrund, at der kan fastsættes foranstaltninger i hen-

hold til kriminallov for Grønland, og at der for selskaber m.v. (juridiske per-

soner) kan pålægges kriminalretligt ansvar efter reglerne i 5. kapitel i krimi-

nallov for Grønland.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6.

2.2. Etablering af mulighed for gennemførelse af sanktioner mod Rus-

land og Belarus på våbenområdet

2.2.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i våbenlov for Grønland, er det forbudt uden tilladelse fra

Politimesteren i Grønland at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller

anvende en række nærmere angivne våben samt dele og tilbehør til våben.

Det fremgår af stk. 2, at luft- og fjederbøsser er undtaget fra forbuddet i stk.

Af § 1, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler om,

at andre end de i stk. 1 nævnte våben omfattes af forbuddet. Bestemmelsen

er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr. 751 af 26. september 1997 for

Grønland om forbud mod kemiske våben, hvoraf fremgår af § 1, at det er

forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre

eller på anden måde være i besiddelse af kemiske våben.

Af § 1, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at justitsministeren kan undtage våben om-

fattet af stk. 1, herunder halvautomatiske geværer, der anvendes erhvervs-

UDKAST

mæssigt til jagtformål, fra lovens kontrolordning. Bestemmelsen er udmøn-

tet ved bekendtgørelse nr. 949 af 10. december 1993 om undtagelse af sky-

devåben fra forbuddet i våbenloven for Grønland.

Endelig fremgår det af § 1, stk. 3, 3. pkt., at Politimesteren i Grønland kan

fastsætte regler om, at ammunition omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra

lovens kontrolordning.

Af § 4, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at tilladelser efter loven kun

kan gives til personer om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der

ikke foreligger oplysninger, der gør det betænkeligt at imødekomme ansøg-

ningen. Af stk. 2 fremgår, at våbentilladelse endvidere kan gives til forenin-

ger, museer og lignende, hvis medlemmerne af bestyrelsen og andre ansvar-

lige opfylder kravet i stk. 1. Af stk. 3 fremgår, at tilladelse efter loven til

enhver tid kan tilbagekaldes.

Af § 10, stk. 1, i våbenlov for Grønland fremgår, at det er forbudt uden til-

ladelse fra justitsministeren i hvert enkelt tilfælde at udføre våben af enhver

art, ammunition, materiel til land-, sø-, eller luftkrig, maskiner, instrumen-

ter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til

fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel,

samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler, og sprængstoffer, der-

under krudt, samt råmateriale til fremstilling heraf fra Grønland. Bestem-

melsen er fastsat af hensyn til rigets våbeneksportpolitik, samt hensyn til at

man bør have ens regler herfor i Danmark og Grønland. Af forarbejderne til

§ 10 fremgår, at Justitsministeriet normalt følger den praksis, at udførsels-

ansøgninger forelægges for Udenrigsministeriet, som gør dem til genstand

for en konkret bedømmelse i lyset af den danske våbeneksportpolitik. Ho-

vedprincippet heri har igennem en årrække været, at der nægtes eksporttil-

ladelse til lande, der er inddraget i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor

forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig til

væbnede konflikter, herunder borgerkrig eller væbnet undertrykkelse af be-

folkningsgrupper. Eksporttilladelse nægtes endvidere til lande, mod hvilke

der af FN er vedtaget våbenembargo. Der henvises til Folketingstidende

1992-93, tillæg A, s. 902.

Af § 10, stk. 2, fremgår, at tilladelse til udførsel til Danmark dog meddeles

af Politimesteren i Grønland. Det fremgår af stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder

for personer, der er indrejst i Grønland med våben og ammunition, der ikke

er omfattet af § 1, og som efter ophold i Grønland i indtil 3 måneder ønsker

at genudføre våbnene og ammunitionen. Af stk. 4 fremgår, at stk. 1 og 2

UDKAST

endvidere ikke gælder for personer, der udrejser af Grønland med våben og

ammunition, der ikke er omfattet af § 1, med henblik på ophold i indtil 3

måneder i udlandet, og som efter opholdet i udlandet ønsker at genindføre

våbnene og ammunitionen.

Af § 13, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, § 5, § 8, stk. 3, §

9, § 10, stk. 1 og 5, § 14, stk. 2, samt overtrædelse af forbud efter § 1, stk.

3, kan medføre foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Foranstaltninger

kan ligeledes iværksættes over for den, der undlader at efterkomme et vilkår

fastsat efter § 6.

Af § 13, stk. 2, fremgår, at såfremt en overtrædelse er begået af et aktiesel-

skab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selska-

bet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, hjemmesty-

ret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i

landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der pålægges

staten, hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødean-

svar.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

For at skabe retligt grundlag for hurtigt og effektivt at kunne følge rigets

udenrigspolitiske linje mod Rusland og Belarus, som i Danmark udmøntes

på baggrund af sanktioner fastsat i FN, EU eller andre internationale orga-

ner, er det Justitsministeriets vurdering, at der bør skabes bemyndigelse til,

at justitsmisteren kan fastsætte regler om gennemførelse af sanktioner i

Grønland mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er vedtaget af FN,

EU eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af si-

tuationen i Ukraine.

Fastsættelse af regler om gennemførelse af sanktioner mod Rusland og Be-

larus på våbenområdet, som er vedtaget af EU og FN eller andre internatio-

nale organer vil kunne medføre et behov for at supplere eller fravige de gæl-

dende regler i våbenloven for Grønland ved bekendtgørelse. Der kan således

opstå behov for at fastsætte nærmere regler om forbud mod og tilladelse til

at indføre og udføre våben mv. til visse lande eller personer, som er omfattet

af sanktionerne mod Rusland og Belarus. Der vil desuden kunne opstå be-

hov for at lade flere våben mv. være omfattet af forbuddet mod indførslen

af våben, når indførslen sker fra lande eller personer, som er omfattet af

sanktionerne. Der vil derudover f.eks. kunne opstå behov for at supplere

reglerne i § 10 i våbenlov for Grønland, således at f.eks. dele af våben eller

UDKAST

teknisk bistand i tilknytning til produkter eller teknologi, som er oplistet i §

10, stk. 1, også omfattes af forbuddet mod udførelse.

Det er Justitsministeriets vurdering, at bemyndigelsen til justitsministeren

på den baggrund bør omfatte en mulighed for bl.a. at fastsætte regler om

forbud mod og tilladelse til indførsel og udførsel af våben mv., herunder

regler om transport og transit, som er nødvendige for gennemførelsen af

sanktionerne. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der i visse

tilfælde i forbindelse med gennemførelse af sanktionerne i Grønland, kan

opstå behov for at tage højde for de grønlandske forhold, således at reglerne

kan tilpasses disse forhold.

Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sanktionerne er det der-

udover Justitsministeriets vurdering, at der bør gives bemyndigelse til

justitsministeren til at fastsætte foranstaltninger i henhold til kriminallov for

Grønland for overtrædelse af de fastsatte regler.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10 a, i våbenlov for

Grønland, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse

af internationale sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som

er vedtaget af Den Europæiske Union (EU), De Forenede Nationer (FN)

eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af situati-

onen i Ukraine.

Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte regler om,

at de internationale sanktioner mod Rusland og Belarus, som vedtages i EU,

FN eller andre internationale organer, og som er indført på baggrund af si-

tuationen i Ukraine, gennemføres i Grønland. Det forudsættes, at bestem-

melsen udmøntes under hensyn til rigets samlede våbeneksportpolitik, og til

at der som udgangspunkt bør gælde ens regler herfor i Danmark og Grøn-

land.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til i Grønland at gennem-

føre relevante sanktioner mod Rusland og Belarus, som er fastsat af EU, FN

eller andre internationale organer. Dette gælder også sanktioner, som frem-

over måtte blive fastsat efter lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen er således

ikke begrænset til sanktioner, som allerede er fastsat. Det er dog en betin-

gelse for gennemførelsen, at sanktionen er indført på baggrund af den ver-

serende russiske aggression i Ukraine. Der vil alene kunne fastsættes regler

om, at sanktioner, som er bindende i Danmark, eller som er implementeret i

UDKAST

eller tiltrådt af Danmark, skal gennemføres i Grønland, medmindre sankti-

onernes gennemførelse alene er relevant for Grønland. Udmøntningen af

bestemmelsen vil både kunne ske ved inkorporering og omskrivning af de

relevante sanktioner.

For så vidt angår EU-sanktioner vil den foreslåede bemyndigelse kunne an-

vendes til både at gennemføre sanktioner, som er fastsat af EU ved forord-

ning eller ved afgørelser truffet af Det Europæiske Råd, og som medlems-

staterne på våbenområdet er juridisk forpligtede til at gennemføre i med-

lemsstaterne. Da Danmark som medlemsstat ikke via EU er forpligtet til at

gennemføre sanktioner i Grønland, vil denne bemyndigelse således give

mulighed for at gennemføre sanktionerne i Grønland.

Med bestemmelsen vil der kunne fastsattes regler, som supplerer og fraviger

de gældende regler i våbenloven, herunder regler om, at våben ikke kan ind-

føres til Grønland fra personer eller virksomheder m.v., som er omfattet af

sanktioner mod Rusland og Belarus.

Der vil i det hele taget kunne fastsættes regler om forbud mod og tilladelse

til indførsel og udførsel af våben, mv., herunder regler om transport og tran-

sit, som er nødvendige for gennemførelsen af sanktioner mod Rusland og

Belarus, som er vedtaget af EU, FN eller andre internationale organer.

Det forudsættes med bestemmelsen, at der i forbindelse med fastsættelsen

af regler om gennemførelse af sanktioner vil skulle tages højde for de grøn-

landske forhold.

Bemyndigelsen forventes aktuelt udmøntet til i Grønland at gennemføre

sanktioner mod Rusland og Belarus på våbenområdet, som er fastsat af EU

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Der er bl.a. fastsat

sanktioner på våbenområdet mod Rusland i Rådet for Den Europæiske Uni-

ons afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltnin-

ger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i

Ukraine, som senest ændret ved Rådets afgørelse 2022/578 af 8. april 2022,

samt i forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltnin-

ger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i

Ukraine, som senest ændret ved Europakommissionens gennemførelsesfor-

ordning 2022/595 af 11. april 2022. Der er endvidere fastsat sanktioner på

våbenområdet mod Belarus i Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse

2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på bag-

UDKAST

grund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggres-

sion mod Ukraine, som senest ændret ved Rådets afgørelse 2022/579 af 8.

april 2022, samt i forordning nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive

foranstaltninger på baggrund

af situationen i Belarus og Belarus’ involve-

ring i den russiske aggression mod Ukraine, som senest ændret ved Europa-

kommissionens gennemførelsesforordning 2022/595 af 11. april 2022.

Det foreslås derudover, at der indsættes en bestemmelse i § 13, stk. 2, om at

der i forskrifter udstedt i medfør af § 10 a kan fastsættes foranstaltninger i

henhold til kriminallov for Grønland. Bestemmelsen ændrer ikke ved an-

vendelsen af bestemmelser i kriminalloven i øvrigt.

3. Konsekvenser for rigsfællesskabet

Lovforslaget vil bemyndige erhvervsministeren, justitsministeren, ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren til at udstede

bekendtgørelser med regler, der svarer til regler, der allerede gælder eller vil

gælde i Danmark, dog med de ændringer som de grønlandske forhold tilsi-

ger. Ensartede regler er med til at mindske grænsehindringer inden for rigs-

fællesskabet. Det forventes derfor, at lovforslaget vil medføre positive kon-

sekvenser for rigsfællesskabet.

Der er ikke aktuelt observeret konkrete grænsehindringer som følge af, at

Grønland ikke har regler svarende til sanktionsforordningerne.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget vurderes at kunne medføre økonomiske konsekvenser for Er-

hvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Trans-

portministeriet og deres respektive underliggende myndigheder, idet deres

tilsynsområde kan blive udvidet i de bekendtgørelser, der efter forslaget vil

kunne udstedes. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrækkeligt grundlag for at

vurdere omfanget heraf. Det forventes imidlertid, at merudgifter som følge

af lovforslaget vil være begrænsede. Disse merudgifter forventes at kunne

håndteres inden for Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeris, Transportministeriet og deres respektive underliggende

myndigheders eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget vil kunne medføre økonomiske konsekvenser på Justitsmini-

steriets område i forbindelse med behandling af eventuelle yderligere sager

om overtrædelse af de regler, som efter dette forslag vil kunne sættes i kraft

i Grønland. Der foreligger aktuelt ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vur-

dere omfanget heraf. På baggrund af de af Erhvervsministeriet fremlagte

UDKAST

oplysninger, forventes udgifterne imidlertid håndteret inden for Justitsmini-

steriets eksisterende økonomiske rammer.

De økonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret yderligere.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet i Grønland. Dog vil de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes

med hjemmel i lovforslaget, indeholde regler og forbud, som vil have nega-

tive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i Grøn-

land.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler for Grønland, der

svarer til bestemmelserne i Rådets forordninger om restriktive foranstaltnin-

ger overfor Rusland og Belarus på baggrund af situationen i Ukraine.

Som følge af lovforslagets §§ 1-4 vil EU-Domstolens praksis i relation til

disse forordninger

–

uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed

ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser

–

blive fulgt.

Det skal dog bemærkes, at EU-domstolen efter artikel 275 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde ingen kompetence har for så vidt

angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.

Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40

i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på

de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, i denne traktat vedrørende

prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over

for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit

V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

UDKAST

Det forventes derfor, at EU-domstolens afgørelser kun i begrænset omfang

vil have betydning for retstilstanden i Grønland.

I det omfang der som følge af lovforslagets § 7 vedtages regler om, at EU-

retlige sanktioner på våbenområdet skal gennemføres for Grønland, vil

praksis fra EU-Domstolen vedrørende disse sanktioner ligeledes blive fulgt.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. juli 2022 til den 19. au-

gust 2022 været sendt i høring på Naalakkersuisuts høringsportal. Lov-

forslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da lovforslaget ikke finder

anvendelse for Danmark

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes at

kunne medføre økonomiske

konsekvenser for Erhvervs-

ministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri, Transportministeriet og

deres respektive underlig-

gende myndigheder, men at

økonomiske konsekvenser

for det offentlige vil være be-

grænsede.

Lovforslaget vil kunne med-

føre økonomiske konsekven-

ser på Justitsministeriets om-

råde i forbindelse med be-

handling af eventuelle yderli-

gere sager om overtrædelse af

de regler, som efter dette for-

slag vil kunne sættes i kraft i

Grønland. Der foreligger ak-

tuelt ikke et tilstrækkeligt

UDKAST

grundlag for at vurdere om-

fanget heraf. På baggrund af

de af Erhvervsministeriet

fremlagte oplysninger, for-

ventes udgifterne imidlertid

håndteret inden for Justitsmi-

nisteriets eksisterende økono-

miske rammer.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative Ingen

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

De bekendtgørelser, der vil

kunne udstedes med hjemmel

i lovforslaget, vil indeholde

regler og forbud, som vil

have negative økonomiske og

administrative konsekvenser

for erhvervslivet i Grønland.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget §§ 1-4 giver mulighed for at vedtage regler for

Grønland, der svarer til bestemmelserne i forordninger, der

vedrører situationen i Ukraine.

Som følge af lovforslagets §§ 1-4vil EU-Domstolens praksis i

relation til disse forordninger

–

uagtet at Grønland ikke er

medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens

afgørelser

–

blive fulgt.

I det omfang der som følge af lovforslagets § 5 vedtages regler

om, at EU-retlige sanktioner på våbenområdet skal gennemfø-

res for Grønland, vil praksis fra EU-Domstolen ligeledes blive

fulgt.

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Nej

UDKAST

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

EU-forordninger har ikke virkning i Grønland, da Grønland ikke er medlem

af EU. Inatsisartut har den 19. maj 2022 vedtaget Inatsisartutlov om indfø-

relse af sanktioner mod Rusland m.fl., som følge af Ruslands aggression

mod Ukraine. Det fremgår af Inatsisartutloven og bemærkningerne hertil, at

Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre sanktioner mod Rusland

m.fl., der er vedtaget af EU, FN, andre internationale organisationer eller

andre lande. Denne bemyndigelse gælder kun for områder, der er overtaget

af Grønland. Erhvervsministeren har ikke generel bemyndigelse til at fast-

sætte regler om at EU-forordninger gælder for Grønland for så vidt angår

rigsanliggender.

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler på sit område,

i det omfang sagsområdet ikke er overtaget af selvstyret, jf. selvstyrelovens

§§ 2-4, om at forordninger om restriktive foranstaltninger over for Rusland

og Belarus, som omhandler situationen i Ukraine, gælder for Grønland.

Det følger af § 18, stk. 2, i selvstyreloven, at udstedelse af administrative

forskrifter, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for

Grønland eller har særlig betydning for Grønland, afventer selvstyrets udta-

lelse. Det følger af stk. 3, at der kan fastsættes en frist for afgivelse af udta-

lelser omfattet af stk. 2. Bekendtgørelser, der skal udstedes efter denne be-

stemmelse, kan derfor først udstedes, når det grønlandske selvstyre er kom-

met med en udtalelse. Fristen for at komme med udtalelse vil være tilstræk-

kelig lang til, at det grønlandske selvstyre har mulighed for at afgive udta-

lelsen efter den proces, som det grønlandske selvstyre finder passende.

Forslaget indebærer, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte

regler om, at EU-forordninger gælder for Grønland, hvis forordningerne in-

deholder restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus, og hvis disse

foranstaltninger er vedtaget som følge af situationen i Ukraine. Restriktive

foranstaltninger er f.eks. indefrysning af pengemidler eller forbud mod at

købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse

med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsætte-

UDKAST

lige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der opfylder nærmere fast-

satte kriterier. Eller restriktionerne vedrører f.eks. forbud mod eksport af

dual-use produkter.

Foranstaltningerne kan f.eks. rette sig mod fysiske eller juridiske personer,

enheder eller organer i Rusland og Belarus, som er ansvarlige for, støtter

eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukrai-

nes territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten el-

ler sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers

arbejde i Ukraine, som materielt eller finansielt støtter eller drager fordel af

situation.

På nuværende tidspunkt har EU vedtaget følgende sanktioner overfor Rus-

land og Belarus: Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

i Belarus og Belarus’

involvering i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændringer,

Rådets forordning (EU) 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstalt-

ninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situatio-

nen i Ukraine med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 269/2014 af

17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der undermi-

nerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængig-

hed med senere ændringer, Rådets forordning (EU) 692/2014 af 23. juni

2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annekte-

ring af Krim og Sevastopol med senere ændringer, Rådets forordning (EU)

833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine med senere

ændringer og Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om re-

striktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkerege-

ringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine og ordren til at

sende russiske væbnede styrker ind i disse områder med senere ændringer.

Forordningerne indeholder både bestemmelser, der vedrører overtagne sags-

områder, og bestemmelser, der vedrører rigsanliggender.

Som eksempel indeholder Rådets forordning (EU) 833/2014 i artikel 5 et

forbud mod direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investerings-

tjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken

som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsin-

strumenter, der opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier. Dette forbud ved-

rører den finansielle regulering, som er et rigsanliggende og derfor er det

erhvervsministeren, som har ressortansvaret på området. Samme forordning

UDKAST

indeholder også et forbud mod at give adgang til havne på Unionens område

for ethvert fartøj, der er registreret under russisk flag. Dette forbud vedrører

havne som er overtaget af Grønland, og derfor er det de grønlandske myn-

digheder, der vil have kompetencen til at give dette forbud virkning i Grøn-

land. En del forbud vil sandsynligvis berøre flere områder, og i den situation

vil et forbud både skulle henføres under grønlandske særanliggender og

rigsanliggender.

Erhvervsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler

for Grønland inden for Erhvervsministeriets ressort i Grønland, jf. selvsty-

relovens §§ 2-4. Det indebærer, at erhvervsministeren kun bemyndiges til at

fastsætte regler angående de dele af forordningerne, der vedrører rigsanlig-

gender, der ikke er overtaget jf. selvstyrelovens §§ 2-4. Erhvervsministeren

bemyndiges således ikke til at fastsætte regler, der vedrører sagsområder,

som er overtaget af Grønland. Fastlæggelsen af, om dele af en forordning

vedrører rigsanliggender eller særanliggender, foretages ved en konkret vur-

dering af de specifikke forbud i forordningerne ved brug af sædvanlige for-

tolkningsprincipper. I det omfang, at der er behov for en sådan fastlæggelse,

kan Grønlands selvstyre, hvis det finder det relevant, lade sin vurdering

indgå i den udtalelse, som det kan afgive, når bekendtgørelsen bliver fore-

lagt. Erhvervsministerens bemyndigelse er ikke begrænset til de allerede

gældende forordninger og ændringer til disse, idet den også omfatter frem-

tidige forordninger, hvis de restriktive foranstaltninger gælder for Rusland

og Belarus og er indført på baggrund af situationen i Ukraine.

Indefrysningsområdet er et eksempel på et område, hvor kompetencen er

delt mellem Grønland og Danmark, idet det finansielle område er rigsanlig-

gende, mens erhvervsområdet generelt er overtaget til Grønland. På inde-

frysningsområdet påhviler det enhver at foretage indefrysning af pengemid-

ler eller økonomiske ressourcer. Det vil typisk være finansielle institutter og

virksomheder, der foretager indefrysning. Indefrysning kan også foretages

af myndigheder, organisationer og privatpersoner. Som en konsekvens af

kompetencedelingen mellem Grønland og Danmark omfatter erhvervsmini-

steren bemyndigelse til at fastsætte regler om indefrysning, alene regler, der

retter sig mod finansielle institutter, da det finansielle område er rigsanlig-

gende.

På området for eksportkontrol med dual-use produkter gælder, at selvom

erhvervspolitikken generelt er overtaget af Grønland, er eksportkontrol med

dual-use produkter en del af Kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerheds-

politik, der er et rigsanliggende.

UDKAST

Forslaget indebærer også, at EU-Domstolens praksis i relation til disse for-

ordninger

–

uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er

bundet af EU-Domstolens afgørelser

–

vil kunne indgå i de danske myndig-

heder anvendelse af reglerne. Idet praksis fra EU-Domstolen om fortolkning

af forordningernes indhold vil indgå.

Det skal dog bemærkes, at EU-Domstolen efter artikel 275 i Traktaten om