Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2627582_0001.png
MENNESKE­
RETTIGHEDER
I FOKUS
BERETNING TIL INATSISARTUT
2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS – BERETNING TIL INATSISARTUT 2021-22
Redaktion: Nadja Filskov, Kathrine Storgaard Carlsen, Maria Ventegodt og Louise Holck (ansvh.)
Beretningen omfatter aktiviteter fra august 2021 til og med juli 2022.
Oversættelse til grønlandsk: Maybritt Lynge
Grafisk design: Hedda Bank
Tryk: Nuuk Offset
Forsidefoto: Fra venstre: Paornánguaq J Jessen, Naja Lyberth, Holga Platou,
Hedvig Frederiksen og Cecilia Edel Poulsen, fem af de grønlandske kvinder, der
– uden samtykke – fik opsat spiraler. Foto: Cebastian Miki Rosing
Fotos: Cebastian Miki Rosing (s.9), John Rasmussen (s.11+15), Oscar Scott Carl (s.13),
Arnajaraq Støvlbæk (s.17), Tilioq (s. 19), Jenna Christina/Unsplash (s.21)
ISBN: 978­87­7570­100­1
e­ISBN: 978­87­7570­101­8
© 2022 Institut for Menneskerettigheder – Danmark og Grønlands nationale
menneskerettighedsinstitution
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke­kommerciel brug med tydelig
angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer,
korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
INDHOLD
5
6
FORORD
”VI SKAL STYRKE BEFOLKNINGENS VIDEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE OG KASTE LYS OVER
FORTIDEN OG NUTIDENS OVERGREB”
SAMARBEJDE FREMMER MENNESKERETTIGHEDERNE
STATEN VIL UNDERSØGE SYSTEMATISKE SPIRALOPSÆTNINGER OG ANDRE OVERGREB
GRØNLAND STYRKER RETTEN TIL SELVBESTEMMELSE OG SEKSUEL OG PERSONLIG INTEGRITET
GRØNLAND VIL STYRKE BESKYTTELSEN MOD DISKRIMINATION
MERE VIDEN OM PERSONER MED HANDICAP KAN STYRKE DERES RETTIGHEDER
POLITISKE TILTAG BANER VEJEN FOR STYRKET VIDEN OM PERSONER MED HANDICAP I
UDDANNELSESSYSTEMET
MENNESKER MED HANDICAP INDDRAGES I UDVIKLING AF POLITIK
TOLKE OG TILPASSEDE TESTS SKAL SIKRE GRØNLANDSKE BØRN OG FORÆLDRES RETTIGHEDER
UNGE GRØNLÆNDERE ENGAGERER SIG I MENNESKERETTIGHEDSALLIANCEN
KORT OM INSTITUTTET
7
8
12
14
16
18
19
20
22
24
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0004.png
Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om
anerkendelse af ansvar og godtgørelse. Den danske stat har
givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager.
Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her”.
Louise Holck
Institut for Menneskerettigheders direktør
4 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0005.png
FORORD
Med podcast­serien Spiralkampagnen kastede DR lys
over en grov krænkelse af menneskerettighederne.
Næsten halvdelen af Grønlands fødedygtige piger og
kvinder fik – i mange tilfælde uden samtykke ­ i perioden
fra 1966 til 1970’erne opsat spiraler. Overgreb i denne
størrelsesorden bør den danske stat tage ansvar for, og
det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om
anerkendelse og godtgørelse.
Derfor er det et vigtigt menneskeretligt fremskridt,
at den danske stat i år har givet tilsagn om, at den vil
iværksætte en uvildig undersøgelse af spiralsagen og
en historisk udredning af forholdet mellem Grønland
og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og til
i dag. Tilsagnet følger i kølvandet på anmodninger fra
Naalakkersuisut og Inatsisartut.
I samarbejde med vores tætteste samarbejdspartner
i Grønland, Grønlands Råd for Menneskerettigheder,
arbejder vi på at sikre, at historiske og nutidige
menneskeretlige overgreb bliver gransket, og de
ansvarlige stillet til ansvar.
Samtidig har det seneste år budt på en række positive
forandringer på ligebehandlingsområdet: Grønland får
indført en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i
kriminalloven, psykisk vold er kommet på dagsordenen,
og den grønlandske befolkning kan se frem til en
stærkere beskyttelse mod diskrimination.
Det skyldes ikke mindst rettighedsinstitutioner som
Grønlands Børnetalsmand, MIO, Handicaptalsmanden,
Tilioq, og Grønlands Ligestillingsråd. Eksempelvis sikrer
Tilioqs dialoger med lokale handicapforeninger i hele
Grønland, at vi bliver bekendt med forskellene ved at
leve med et handicap i Nuuk og i en mindre by eller bygd
på kysten. Deres viden er en forudsætning for at sikre
lovgivning og politikker, der fremmer lige muligheder for
mennesker med handicap.
Vender vi blikket mod Danmark, har ligebehandling af
grønlændere også været på dagsordenen. Fokus har
blandt andet været på anbringelser af grønlandske
børn og unge. I et notat har instituttet set nærmere på
de tests, der bruges til at måle forældrekompetencer i
forbindelse med tvangsfjernelse af grønlandske børn,
og at man ikke kulturtilpasser tests.
Ser vi fremad, er dialog og reel interesse for, hvordan
vi sikrer menneskerettighederne på tværs af Grønland
og Danmark helt central. I den forbindelse har
grønlandske unge sat en ny og vigtig dagsorden med
deres beskrivelser af diskrimination i Danmark. På
Folkemødet på Bornholm var grønlandske og danske
unge et forbilledligt eksempel på, hvordan vi kan mødes
og blive klogere på, hvilke rettigheder grønlandske
unge kæmper for i Danmark, og hvordan vi forstærker
hinandens rettigheder på tværs af landene.
God læselyst.
Louise Holck
Direktør
|5
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0006.png
”VI SKAL STYRKE BEFOLKNINGENS VIDEN OM
MENNESKERETTIGHEDERNE OG KASTE LYS
OVER FORTIDEN OG NUTIDENS OVERGREB”
Sammen med Institut for Menneskerettigheder står
Grønlands Råd for Menneskerettigheder i spidsen for
at udvikle materialer og information, der skal klæde
både embedsmænd, civilsamfundsorganisationer,
skolebørn og universitetsstuderende på til at forstå
menneskerettighederne.
For på grønlandsk findes der fortsat meget lidt
information og terminologi om menneskerettighederne
og for få materialer, der tager udgangspunkt i den
grønlandske virkelighed og hverdag.
”Behovet for, at vi alle, både børn og voksne, skal kende
til vores menneskerettigheder, er stort. Vi skal vide,
hvornår og hvordan vi kan sige fra, og hvem vi kan stille
til ansvar—vi skal kende vores egen placering indenfor
menneskerettighederne,” siger Qivioq Løvstrøm.
I 2021 blev hun valgt som forkvinde for Grønlands Råd
for Menneskerettigheder. Sammen med resten af rådet
arbejder hun målrettet med at udbrede den grønlandske
befolknings kendskab til menneskerettighederne.
Samtidig kæmper hun som rådets forkvinde for at
sikre, at historiske overgreb som spiralskandalen bliver
undersøgt, og at de ansvarlige stillet til ansvar.
Sammen med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet
og Institut for Menneskerettigheder har rådet i 2021­
22 afholdt kurser om menneskerettigheder for
civilsamfundsorganisationer på Ilisimatusarfik og via
webinarer.
Rådet har udgivet en pixi­version af FN’s Kvinde­
konvention sammen med Grønlands Ligestillingsråd og
instituttet. Derudover har rådet produceret kampagner
og videoer, der viser, hvordan menneskerettighederne er
relevante i Grønland i dag.
Rådet har i samarbejde med instituttet også afholdt
webinarer for grønlandske civilsamfundsorganisationer,
blandt andet om hvordan civilsamfundet kan bidrage til
rapportering til FN’s komitésystem.
”Alle vores indsatser er meget vigtige. De tjener
forskellige formål og hænger samtidig sammen på
flere områder. Befolkningens bevidsthed omkring
menneskerettigheder er for eksempel medvirkende
til, at sager som spiralskandalen er begyndt at
komme op til overfladen. Styrkelsen af grønlandske
civilsamfundsorganisationer skal yderligere støtte
befolkningens stemme, en stemme som ikke skal
forstumme,” siger Qivioq Løvstrøm.
Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands
Råd for Menneskerettigheder.
6 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0007.png
SAMARBEJDE
FREMMER MENNESKE­
RETTIGHEDERNE
Institut for Menneskerettigheder arbejder tæt sammen
med grønlandske aktører for at fremme og forankre
menneskerettighederne i Grønland.
Vores tætteste samarbejdspartner er Grønlands Råd for
Menneskerettigheder. Derudover samarbejder vi med
blandt andre Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet –
børnerettighedsinstitutionen MIO, handicaptalsmands­
institutionen Tilioq, Grønlands Ligestillingsråd, Rådet
for Grønlands Retsvæsen og andre aktører som for
eksempel forskellige departementer i Naalakkersuisut
og NIIK, Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat, en
paraplyorganisation på handicapområdet.
Vores løbende drøftelser med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder danner et solidt grundlag for vores
arbejde med at følge menneskerettighedssituationen i
Grønland. Sammen udgiver vi rapporter om væsentlige
forhold for det grønlandske samfund med anbefalinger
til myndigheder og andre centrale aktører om at styrke
beskyttelsen af borgernes rettigheder.
Desuden rapporterer vi sammen til FN’s forskellige
menneskerettighedskomiteer for at sætte fokus på
områder, hvor forholdene i Grønland kan forbedres til
gavn for borgerne.
Grønlands Børnetalsmand, MIO, Grønlands Handicap­
talsmand, Tilioq, og forpersonen for Grønlands Lige­
stillingsråd er faste medlemmer af Grønlands Råd for
Menneskerettigheder. I den sammenhæng modtager
instituttet uvurderlig viden og data fra organisationerne
og de resterende rådsmedlemmer om menneske­
rettighedssituationen i Grønland.
VI UDBREDER VIDEN OM
MENNESKERETTIGHEDER
Samarbejdsaftalerne mellem Ilisimatusarfik
– Grønlands Universitet, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder og Institut for Menneske­
rettigheder er finansieret af en fireårig ekstra­
bevilling til Institut for Menneskerettigheder fra
Nordatlantpuljen på den danske finanslov 2021.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 7
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0008.png
HISTORISK UDREDNING
STATEN VIL UNDERSØGE SYSTEMATISKE
SPIRALOPSÆTNINGER OG ANDRE OVERGREB
Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder har vi
presset på for, at staten undersøger sit ansvar for overgreb,
herunder opsætning af spiraler hos piger og kvinder.
Naalakkersuisut og den danske regering har meldt ud,
at Sundhedsdepartementet i Grønland og Sundheds­
ministeriet i Danmark vil lave en fælles afdækning af
spiralsagen. Beslutningen blev truffet i kølvandet på
lanceringen af DR­podcasten Spiralkampagnen, der
kortlagde, at næsten halvdelen af de 9.000 fødedygtige
piger og kvinder fra Grønland i perioden fra 1966 til
1970’erne fik opsat 4.500 spiraler af danske læger.
Spiralerne blev sat op på piger helt ned til 13 år og ofte
uden kvinderne, pigerne eller forældrenes samtykke,
fremgik det af podcasten.
Opsætning af spiral hos flere tusinde piger og kvinder
uden deres samtykke udgør en grov krænkelse af
piger og kvinders ret til selvbestemmelse og kan også
være nedværdigende og umenneskelig behandling.
Det påpegede vi sammen med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder i flere medier, kort tid efter at
podcasten udkom.
Når staten undersøger sit
ansvar for spiralskandalen,
bør der også igangsættes
et arbejde for at afdække,
om andre menneskeretlige
krænkelser har fundet sted
efter kolonitidens formelle
ophør i 1953. Dette skal blandt
andet ses i lyset af pligten til
at beskytte oprindelige folks
rettigheder, herunder inden
for sundhed, social sikring,
identitet og kultur.”
Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands
Råd for Menneskerettigheder.
8 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0009.png
”Det var ligesom at have
knive inde i mig. Det føltes
som et overgreb. At staten
tog min mødom. Det, der
gør os så traumeramte
er, at der ikke var nogen,
der beskyttede os mod
de indgreb, som har store
følger for mange kvinder.”
Naja Lyberth
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 9
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0010.png
HISTORISK UDREDNING
Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse
af ansvar og godtgørelse. Den danske stat har givet undskyldninger og
godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør
gøre det samme her.”
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheders direktør
GODTGØRELSE BØR UDBETALES TIL KVINDERNE
Vi sendte samtidigt et fælles brev til den danske
sundhedsminister Magnus Heunicke, hvor vi påpegede,
at den danske stat bør sikre, at kvinderne modtager en
anerkendelse af den krænkelse, som de har været udsat
for. Vi påpegede desuden vigtigheden af at udbetale
godtgørelse til ofrene inden for rimelig tid. Og vi
understregede, at det ikke bør være op til den enkelte
kvinde at søge om anerkendelse og godtgørelse. Det
bør derimod være statens ansvar at sikre, at godtgørelse
udbetales.
HISTORISK UDREDNING AF ANDRE OVERGREB
I forbindelse med, at Naalakkersuisut og den danske
regering besluttede at foretage en fælles afdækning
af spiralsagen, blev de også enige om at iværksætte en
bred historisk udredning af forholdet mellem Grønland
og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og til i
dag.
For opsætning af spiraler uden samtykke er ikke
det eneste overgreb begået af staten. Mange andre
grønlandske borgere har også været udsat for overgreb
eller svigt fra de danske myndigheder.
Det gælder blandt andre de såkaldte eksperimentbørn,
som i 1951 blev sendt fra Grønland til Danmark som led i
et opdragelseseksperiment, samt de børn, der blev født
uden for ægteskab, der ikke kunne få fastslået juridisk,
hvem der var deres far.
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKE-
RETTIGHEDER OG INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG
• I maj 2022 opfordrede vi den danske stat til at
undersøge sit ansvar i spiralsagen og komme
med sine bud på retlige konsekvenser.
• I et brev til den danske sundhedsminister,
Magnus Heunicke, påpegede vi bl.a., at den
danske stat bør sikre, at kvinderne modtager
en anerkendelse af den krænkelse, som de har
været udsat for.
10 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0011.png
En historisk udredning
af forholdet mellem
Grønland og Danmark
i perioden efter Anden
Verdenskrig og til i dag
kan spille en afgørende
rolle for den grønlandske
befolkning. Dette billede
viser fejringen af den
internationale børnedag i
Narsaq.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 11
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0012.png
BESKYTTELSE MOD VOLD OG VOLDTÆGT
GRØNLAND STYRKER RETTEN TIL
SELVBESTEMMELSE OG SEKSUEL OG
PERSONLIG INTEGRITET
Samtykkebaseret voldtægtslovgivning og styrket forebyggelse
og bekæmpelse af vold mod kvinder er på vej.
Alt for mange grønlandske borgere udsættes for
seksualforbrydelser og vold, viser tal fra Grønlands
Politi; I 2021 anmeldte 11,4 ud af 1.000 borgere i
Grønland seksualforbrydelser til politiet, mens antallet
samme år kun var 1,4 for henholdsvis Færøerne og
Danmark.
Samtidig meldte 23,8 ud af 1.000 borgere i Grønland
en voldsforbrydelse, mens det samme tal var 1,8 for
Færøerne og 3,6 for Danmark. Det er især børn og unge,
der er ofre for volds­ og seksualforbrydelser. Også
kvinder mellem 25 og 34 år er særligt udsatte, når det
kommer til seksuelle overgreb. Det viser tal fra Center
for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for
Folkesundhed.
Derfor er det et menneskeretligt fremskridt, at Grønland
i 2022 har igangsat at få indført en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse i kriminalloven. Ændringen
forventes at kunne træde i kraft i 2023.
Med samtykkelovgivningen bliver retten til selv­
bestemmelse og den seksuelle og personlige
integritet styrket, og fokus for efterforskningen bliver
i højere grad, om den seksuelle handling var frivillig,
end om offeret gjorde modstand. Den vurdering gav
instituttet sammen med Grønlands Ligestillingsråd og
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, da forslaget til
samtykkelovgivningen blev drøftet.
Det er ligeledes et menneskeretligt fremskridt, at
Grønland har besluttet at tiltræde Istanbulkonventionen
– Europarådets konvention om forebyggelse og
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
I arbejdet med at bekæmpe vold mod kvinder,
ønsker Naalakkersuisut ifølge oplægget ’Visioner og
prioriteringer for justitsområdet 2022’ desuden, at det
prioriteres, at data på området opdeles på køn og alder,
så viden om vold i nære relationer styrkes.
Disse prioriteter er i tråd med en anbefaling, vi sammen
med Grønlands Råd for Menneskerettigheder har givet
Naalakkersuisut og præsenteret for FN’s Kvindekomité.
12 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0013.png
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER OG INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG
• I vores fælles statusrapport om ligebehandling i
Grønland fra 2019 anbefalede vi, at det territoriale
forbehold til Istanbulkonventionen ophæves,
således at konventionen finder anvendelse i
Grønland. I rapporten anbefalede vi også, at
Grønlands Politi indsamler data om vold i nære
relationer, opdelt på køn og alder.
• I et brev til Sekretariatet for FN’s Højkommissær
for Menneskerettigheder gjorde vi i juni 2021
opmærksom på, at FN’s Kvindekomité har anbefalet
Grønland at tiltræde Istanbulkonventionen og
introducere en samtykkebaseret definition af
voldtægt.
• Sammen med Grønlands Ligestillingsråd udgav
vi den 8. marts 2022 et fakta­ark, der redegør for,
hvordan en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i
Grønland er et menneskeretligt fremskridt.
• Desuden har vi fremhævet vores fælles anbefalinger
på området i en række processer i FN, for eksempel
i form af input til en rapport om vold mod
oprindelige kvinder og børn, udarbejdet af FN’s
Specialrapportør om vold mod kvinder.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 13
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0014.png
BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION
GRØNLAND VIL STYRKE BESKYTTELSEN
MOD DISKRIMINATION
Naalakkersuisut har givet tilsagn til at arbejde for en stærkere
diskriminationslovgivning og muligheder for at klage.
Grønlandske borgere kan se frem til en mere
omfattende beskyttelse mod diskrimination og bedre
muligheder for at klage.
I 2021 erklærede Naalakkersuisut nemlig overfor
FN’s Racediskriminationskomité, at de vil arbejde for
generel diskriminationslovgivning og oprettelsen af et
uafhængigt klagenævn.
Erklæringen følger den anbefaling, vi sammen med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder leverede da
Grønland, Færøerne og Danmark blev eksamineret ved
FN’s Racediskriminationskomité i november 2021. Her
anbefalede vi Grønland at fremsætte et lovforslag om
en beskyttelse mod diskrimination på alle anerkendte
områder. Alle anerkendte områder dækker blandt
andet køn, race eller etnisk oprindelse, handicap,
alder, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika og religion.
Vi anbefalede også, at beskyttelsen skal gælde både
inden for og uden for arbejdsmarkedet, og at der
etableres et uafhængigt klagenævn.
Naalakkersuisuts erklæring er et vigtigt skridt på
vejen mod styrket ligebehandling. Den grønlandske
ligebehandlingslovgivning beskytter nemlig kun mod
diskrimination på grund af køn. Beskyttelsen gælder
primært på arbejdsmarkedet, og derudover har borgere
i Grønland, som føler sig udsat for diskrimination, ikke
mulighed for at klage til en uafhængig klageinstans,
men er nødsaget til at bringe sagen for en domstol.
Hvis en klage angår diskriminerende behandling ved en
offentlig myndighed, har borgerne alene mulighed for at
klage til Ombudsmanden for Inatsisartut.
Oprettelsen af et uafhængigt klagenævn vil styrke
grønlandske borgeres muligheder for at klage,
eksempelvis over seksuel chikane på arbejdspladsen.
14 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0015.png
En gruppe skoleelever,
lærere og forældre
demonstrerede i
september 2018 i Narsaq
imod mobning.
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER OG INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG
• I et mundtligt indlæg til FN’s Racediskriminations­
komité og en parallelrapport til samme komité har vi
anbefalet, at Grønland fremsætter et lovforslag om
en generel beskyttelse mod diskrimination, både
inden for og uden for arbejdsmarkedet.
https://menneskeret.dk/
udgivelser/parallelrapport­
cerd­2021
• Sammen med Ilisimatusarfik – Grønlands
Universitet underviste vi i maj 2022 civilsamfunds­
organisationer i ligebehandling og metoder til at
arbejde med ikke­diskrimination.
• Vi har udarbejdet digitale læringsmoduler om
menneskerettigheder og ikke­diskrimination i en
grønlandsk kontekst. Første modul udkommer
på grønlandsk og dansk i 2022 og yderligere fem
moduler bliver løbende gjort tilgængelige på
humanrights.gl.
PARALLEL REPORT
DENMARK
UN Committee on the
Elimination of Racial
Discrimination (CERD)
2021
1
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 15
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0016.png
LIGEBEHANDLING AF PERSONER MED HANDICAP
MERE VIDEN OM PERSONER MED HANDICAP
KAN STYRKE DERES RETTIGHEDER
Data om personer med handicap er afgørende for den handicappolitiske
handlingsplan, som er på tegnebrættet. Spørgsmål om handicap i
fremtidige befolkningsundersøgelser er et vigtigt skridt på vejen.
Naalakkersuisut har udarbejdet en redegørelse for
gennemførelse af FN’s Handicapkonvention i Grønland.
Redegørelsen baner vejen for, at en handicappolitisk
handlingsplan tilpasset grønlandske forhold, kan
realiseres.
Det er positivt. Men Grønlands Handicaptalsmands­
institution, Tilioq, og Institut for Menneskerettigheder
vurderer dog, at der er brug for flere data om personer
med handicaps levevilkår, for at en handlingsplan skal
føre til bedre beskyttelse af personer med handicaps
rettigheder.
Vi har derfor anbefalet, at Departementet for Børn,
Unge og Familier forholder sig til, hvilke muligheder
der kan være for at indsamle mere viden og data
om levevilkårene for mennesker med handicap. Og
sammen med Tilioq har vi arbejdet målrettet for, at den
næste befolkningsundersøgelse, som gennemføres
i 2024, indeholder spørgsmål om personer med
handicaps levevilkår. Det har blandt andet ført til,
at der er blevet nedsat en baggrundsgruppe, som
udarbejder spørgsmål om personer med handicap
til befolkningsundersøgelsen, som Center for Folke­
sundhed står bag. Instituttet og Tilioq er blevet en del
af denne baggrundsgruppe.
”Det er Tilioq og Institut for Menneskerettigheders
opfattelse, at datagrundlaget vedrørende mennesker
med handicap i Grønland bliver styrket betragteligt
ved at integrere spørgsmål om handicap i befolknings­
undersøgelsen. Herved vil de grønlandske myndigheder
også i højere grad kunne leve op til forpligtelserne i
handicapkonventionen, og handicaporganisationerne vil
få mere viden om, hvordan vi kan arbejde for at forbedre
situationen for personer med handicap i Grønland,” siger
Grønlands Handicaptalsmand, Anja Hynne Nielsen.
16 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0017.png
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG
• Sammen med Grønlands Handicaptalsmands­
institution, Tilioq, har vi arbejdet målrettet
for at få spørgsmål om handicap med i næste
befolkningsundersøgelse. Sammen med Tilioq
sidder vi nu i en baggrundsgruppe for spørgsmål om
handicap.
• I et høringssvar, sendt i maj 2022, anbefalede vi
bl.a., at Departementet for Børn, Unge og Familier
forholder sig til muligheder for at tilvejebringe og
indsamle yderligere viden og data om levevilkårene
for mennesker med handicap.
I november 2021 samledes
unge med handicap
fra Grønland, Norge og
Danmark for at sætte fokus
på, hvordan de kan styrke
deres rettigheder. Tilioq
faciliterede mødet.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 17
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0018.png
LIGEBEHANDLING AF PERSONER MED HANDICAP
POLITISKE TILTAG BANER VEJEN FOR STYRKET
VIDEN OM PERSONER MED HANDICAP I
UDDANNELSESSYSTEMET
Grønlandsksproget ordblindetest er på vej, og ny rapport kortlægger
omfanget af personer med handicap, der gennemfører folkeskolen.
De fem til 10 procent af den grønlandske befolkning,
der er ordblinde, har hidtil ikke modtaget den hjælp,
som de har krav på. Det skyldes blandt andet, at der ikke
findes en ordblindetest, der tager hensyn til grønlandske
forhold og sprog. Det er imidlertid snart fortid.
Inatsisartut har nemlig vedtaget, at der skal udvikles
og implementeres en grønlandsksproget test, som kan
anvendes til at diagnosticere ordblindhed i folkeskolen
og på de videregående uddannelser.
Vedtagelsen er en af flere vigtige uddannelsespolitiske
tiltag, der vil bane vejen for, at myndighederne får
mere viden om personer med handicap i uddannelses­
systemet.
I 2022 udgav Naalaakkersuisut en rapport, der belyser,
hvor stor en andel af 10. klasseselever fra specialklasser,
der gennemfører folkeskolens afgangsprøve.
Rapportens kortlægning af omfanget af, hvor mange
specialklasseelever, der færdiggør folkeskolen, klæder
myndighederne bedre på til at udvikle tiltag, der kan
styrke elevernes ret til uddannelse.
BIDRAG FRA GRØNLANDS RÅD FOR
MENNESKERETTIGHEDER OG INSTITUT
FOR MENNESKERETTIGHEDER
• I 2021 anbefalede vi en undersøgelse af, hvor
mange elever i folkeskolens specialklasser,
der bliver indstillet og gennemfører en
adgangsgivende afgangsprøve fra folkeskolen.
• Vi anbefalede også, at Naalakkersuisut
udvikler og implementerer en
ordblindhedstest, som tager hensyn til
grønlandske forhold og det grønlandske
sprog.
• Anbefalingerne og en afdækning af
udfordringer for retten til uddannelse i
Grønland udgav vi i en statusrapport om
retten til uddannelse og undervisning i
menneskerettigheder i 2021.
18 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0019.png
LIGEBEHANDLING AF PERSONER MED HANDICAP
MENNESKER MED HANDICAP SKAL
INDDRAGES I UDVIKLING AF POLITIK
Rundbordsmøder i flere grønlandske byer og principper for større
inddragelse kan styrke mennesker med handicaps rettigheder.
Handicapperspektivet skal tænkes ind på flere
samfundsområder. Der skal tages højde for
tilgængelighed og individuelle hensyn.
Sådan lyder nogle af de principper for, hvordan
mennesker med handicap og de foreninger, der
repræsenterer dem, kan inddrages i politikudvikling
og beslutningsprocesser i Grønland. Principperne
er formuleret på baggrund af fem rundbordsmøder i
fire grønlandske byer, Nuuk, Sisimiut, Narsarsuaq og
Aasiaat, og som vi sammen med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder udgav i et notat og en folder i
januar 2022.
Større inddragelse af civilsamfundet var også i fokus
under den række af arrangementer, som Tilioq stod
bag i Nuuk i foråret 2022. Her bidrog Institut for
Menneskerettigheder blandt andet med oplæg om
centrale begreber i FN’s Handicapkonvention.
’Iluamik sullinniartigut!
Inooqataavugut!’
/’Behandl os
ordentligt!’’Alle er lige!’
I november 2021
samledes unge med
handicap fra Grønland,
Norge og Danmark
for at sætte fokus på
deres rettigheder. Tilioq
faciliterede mødet.
Notat og folder om hvordan mennesker med handicap
og de foreninger, der repræsenterer dem, kan
inddrages i politikudvikling og beslutningsprocesser i
Grønland, så der skabes positive forandringer.
https://menneskeret.dk/udgivelser/
civilsamfund­inddragelse­
handicappolitik­groenland
CIVILSAMFUND,
INDDRAGELSE OG
HANDICAPPOLITIK
I GRØNLAND
JANUAR 2022
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 19
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0020.png
LIGEBEHANDLING AF GRØNLÆNDERE I DANMARK
TOLKE OG TILPASSEDE TESTS SKAL SIKRE
GRØNLANDSKE BØRN OG FORÆLDRES
RETTIGHEDER
Tvangsfjernelser af grønlandske børn kan bero på misforståelser,
fordi man ikke kulturtilpasser tests. Det medfører risiko for
diskrimination, vurderer Institut for Menneskerettigheder i notat.
I Danmark er én procent af alle børn anbragt uden for
hjemmet. For børn, der er født i Grønland eller har en
forælder, der er født i Grønland, er tallet for anbragte
uden for hjemmet henholdsvis syv og fem procent.
Flere forskere fra både Grønland og Danmark har rejst
kritik af de tests, de danske kommuner anvender til at
afklare grønlænderes forældreevner. Kritikken går på, at
testværktøjerne er kulturelt skæve og stiller grønlandske
forældre dårligt, fordi de er udviklet til personer i
vestlige kulturer og ikke uden videre anvendelige til at
teste grønlændere.
Institut for Menneskerettigheder har på den baggrund
udgivet et notat om testning af forældrekompetencer
hos grønlændere i Danmark.
Notatet gennemgår de rettigheder, der berøres, når
børn med grønlandske rødder bliver tvangsfjernet på
baggrund af tests, der ikke er tilpasset testpersonens
kultur. Det indeholder ligeledes en række anbefalinger
til myndigheder.
BIDRAG FRA GRØNLANDS RÅD FOR
MENNESKERETTIGHEDER OG INSTITUT
FOR MENNESKERETTIGHEDER
• Sammen har vi i 2021 rapporteret til FN’s
Racediskriminationskomité om, hvordan
Danmark kan styrke beskyttelsen mod
diskrimination af grønlændere i Danmark.
Vi har også præsenteret vores anbefalinger
mundtligt for komiteen.
20 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0021.png
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt
andet, at:
• Social­ og Ældreministeriet tydeliggør, at danske
myndigheder er forpligtede til at beskytte den
grønlandske kultur og identitet, jf. ILO’s konvention
nr. 169 om oprindelige folk. Det betyder blandt
andet, at danske myndigheder skal sikre særlig
støtte og kompensation til grønlandske familier med
henblik på at sikre børnenes trivsel og udvikling i
hjemmet. Såfremt der sker anbringelser, bør det
undersøges, om det kan ske i grønlandske familier,
så barnet kan bevare sit oprindelige sprog, kultur og
identitet.
• Social­ og Ældreministeriet sikrer en effektiv
beskyttelse af grønlandske familiers ret til familie
og ret til ikkediskrimination. Psykologtests
bør være kulturtilpassede for at kunne indgå i
forældrekompetenceundersøgelser og danne
grundlag for tvangsfjernelser.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 21
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0022.png
LIGEBEHANDLING AF GRØNLÆNDERE I DANMARK
UNGE GRØNLÆNDERE ENGAGERER SIG
I MENNESKERETTIGHEDSALLIANCEN
Grønlandske unge har sat en ny og vigtig dagsorden med deres
beskrivelser af diskrimination i Danmark. I 2022 inviterede
Menneskerettighedsalliancen flere unge grønlandske kunstnere,
politikere og debattører til at sætte fokus på ligebehandling af unge
grønlændere i Danmark.
FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM:
UNGE REJSER DEBAT OM LIGEBEHANDLING AF
GRØNLÆNDERE I DANMARK
På Folkemødet mødtes grønlandske og danske unge
for at blive klogere på, hvilke rettigheder grønlandske
unge kæmper for i Danmark, og hvordan vi forstærker
hinandens rettigheder på tværs af landene.
Hvorfor uddannes grønlændere i danske bynavne og
ikke omvendt? Hvilke udfordringer er der ved at bygge
et liv op som person med inuitbaggrund i Danmark?
Og hvordan påvirker danskernes manglende viden om
Grønland diskrimination af grønlændere i Danmark?
Sådan lød nogle af de spørgsmål, som DJ og aktivist
AVIAJA, medlem af Folketinget for Siumut, Aki­Matilda
Høegh­Dam, projektleder for Nalik, Mira Brandes og
landsformand for Konservativ Ungdom, Christian Holst
Vigilius, debatterede på Folkemødet.
ROSKILDE FESTIVAL:
GRØNLANDSKE KUNSTNERE STYRKER FOKUS
PÅ OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER
”Der er så meget af den grønlandske kultur, der er gået
tabt efter koloniseringen, og som er utrolig vigtig at tage
tilbage.”
Sådan siger den unge kunstner Seqininnguaq, der
sammen med DJ og musiker AVIAJA gav unge på
Roskilde Festival et indblik i, hvordan de bruger kunsten
til at udtrykke deres grønlandske identitet og sige fra
overfor diskrimination.
De var to af de over 20 kunstnere, der var inviteret
til RE:ACT HUMAN RIGHTS, et område på Roskilde
Festival, der over tre dage satte fokus på, hvordan
kunstnere er med til at fremme menneskerettighederne.
22 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0023.png
Sangskriver og DJ, AVIAJA,
har skammet sig over sin
grønlandske baggrund
det meste af sit liv. Men
i dag bruger hun sin
musik til at forvandle
skammen til stolthed.
Igennem kunsten udviser
hun kærlighed overfor sit
arktiske ophav og tager sin
identitet tilbage.
Menneskerettighedsalliancen arbejder for
at øge unges kendskab til og engagement i
menneskerettighederne. Menneskerettigheds­
alliancen er stiftet af Institut for Menneske­
rettigheder i samarbejde med Roskilde
Festival, Amnesty International Danmark,
Ungdomsbureauet, Mino Danmark og Dansk
Ungdoms Fællesråd.
Følg Menneskerettighedsalliancen
www.instagram.com/menneskerettighedsalliancen/
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 23
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0024.png
KORT OM INSTITUTTET
Menneskerettigheder findes i grundloven og i en række
internationale konventioner, som Danmark og Grønland
har valgt at binde sig til. Menneskerettigheder er for
eksempel ytringsfrihed, retten til en retfærdig rettergang
og princippet om, at alle er lige for loven. Det er også
retten til uddannelse, til sundhed og til at have et sted at
bo.
Det er Institut for Menneskerettigheders opgave at
beskytte og fremme menneskerettighederne og holde
øje med, hvordan menneskerettighederne gennemføres
i Grønland. Instituttet har siden maj 2014 været national
menneskerettighedsinstitution i Grønland.
Vi rådgiver derfor Naalakkersuisut, Inatsisartut og
rigsmyndighederne om menneskerettigheder. Det gør vi
for eksempel ved at vurdere, om forslag til ny lovgivning
lever op til menneskerettighederne. Vi rapporterer også
om menneskeretlige forhold i Grønland til internationale
organisationer som for eksempel FN.
En vigtig del af vores arbejde består i at samarbejde
med grønlandske institutioner og organisationer,
primært Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Vores
samarbejdspartnere bidrager med kontekst, viden og
sparring i vores arbejde for at adressere de væsentligste
menneskeretlige udfordringer i Grønland. På længere
sigt er rådets og instituttets mål, at der kan etableres en
national menneskerettighedsinstitution i Grønland.
Vi afgiver hvert år en beretning til Inatsisartut om vores
indsats og om udviklingen for menneskerettighederne i
Grønland.
Vi afgiver også en beretning til Folketinget hvert år,
hvor vi giver et indblik i vores arbejde i det forgangne
år. Samtidig opdaterer vi årligt vores overblik over
menneskerettighedssituationen i Danmark på
menneskeret.dk/status.
24 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder i fokus - beretning til Inatsisartut 2021-22
2627582_0025.png
BERETNING TIL INATSISARTUT 2021­22 | 25