Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2623872_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Til samtlige ministerier m.v.
Dato: 16. september 2022
Sagsnr. 2015 - 170
Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
Polar Seafood har solgt sine russiske aktier
Polar Seafood har solgt sine aktier i et russisk datterselskab, som fiske- og skaldyrseksportøren har
forsøgt af komme af med siden Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar. Det er sket
således, at virksomhedsgruppens danske koncern, Polar Seafood Denmark, har solgt sin ejerandel på
75 pct. i selskabet Polar Seafood Russia. Det russiske selskab er en af de største leverandører af fisk
og skaldyr til det russiske marked. Selskabet har egen fabrik med et par hundrede ansatte og en
egenkapital på et par hundrede mio. kr. Køberen er den russiske partner, medejer og direktør. Aftalen
om handlen blev underskrevet af de to parter i august, og papirerne kom endeligt på plads i første
halvdel af september. Selskabet har medvirket til dette køb gennem lån til direktøren.
Forslag om uran-afstemning afvist
Naleraq har stillet forslag om, at der afholdes en folkeafstemning om uranudvinding. Forslaget går
konkret på, at der den 4. april 2023 skal holdes en vejledende folkeafstemning om ophævelse af
Inatsisartutlov om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran m.v. Forslaget
har været i offentlig høring hen over sommeren, men er blevet afvist fra dagsordenen af
Formandskabet for Inatsisartut og vil derfor ikke blive behandlet på efterårssamlingen, som starter
den 23. september.
USA støtter efteruddannelse af lærere
USAs regering tilbød i 2020 at afsætte 80 mio. kr. fra USAID, til civile projekter i Grønland. I 2021
underskrev Naalakkersuisut og USAs repræsentant i Grønland aftalen om pengene, hvor også de
første midler blev givet til Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat. Den seneste donation fra
puljen er på 3,3 mio. kr. og skal gå til undervisningen i grønlandske skoler og være med fokus på at
efteruddanne lærerne i innovation og entreprenørskab.
Royal Greenland lander næstbedste halvårsresultat nogensinde
Det selvstyreejede fiskeriselskab Royal Greenland har netop offentliggjort sin halvårsrapport som
viser et overskud på 96 mio. kr. for årets første seks måneder. I første halvår trak Royal Greenland
sig fra det russiske marked, efter at Rusland invaderede Ukraine. Det har betydet en nedgang i salget
på 1.600 tons skaldrejer, men denne modsvares af en meget positiv udvikling i Skandinavien og Kina.
Grafen viser udviklingen i det halvårlige resultat samt omsætning siden 2018:
Rigsombudsmanden i Grønland · Indaleeqqap Aqqutaa 3 · Postboks 1030 · 3900 Nuuk
Tel: +299 321001 · Fax: +299 324171 · Mail: [email protected] · www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Indberetning september fra Rigsombudsmanden i Grønland
2623872_0002.png
2
Tidligere i år blev det meldt ud, at mangeårig direktør i Royal Greenland, Mikael Thinghuus ville
stoppe. Mikael Thinghuus stopper ved udgangen af september måned, hvorefter CFO Nils Duus
Kinnerup konstitueres som administrerende direktør, indtil en permanent afløser begynder.
Lukning af fødested
Det grønlandske sundhedsvæsen har på grund af rekrutteringsproblemer af kirurger med de rette
kompetencer været nødt til at lukke endnu et fødested. Det betyder konkret, at kvinder fra
Sydgrønland og Region Disko skal rejse til Nuuk for at føde. Naalakkersuisoq for Børn, Unge,
Familier og Sundhed Mimi Karlsen siger:
”Jeg har stor forståelse for den usikkerhed ændringen kan
medføre hos de berørte familier. Det er samtidig vigtigt at huske, at kravene til et fødselsberedskab
er fastsat for at sikre moderen og barnets sikkerhed under og efter fødslen”.
Oppositionspolitiker
Anna Wangenheim fra Demokraterne citeres på KNR for at sige
”vi er tæt på et velfærdskollaps”.
Traditionelt har Grønland haft fokus på arbejdskraft fra Danmark og de øvrige nordiske lande, men
Anna Wangenheim mener, at det er nødvendigt at se på andre muligheder og siger videre:
”Jeg mener,
at cubanerne har en kapacitet af sundhedspersonale, som vi kan gøre brug af”.
Transparency International Greenland efterlyser mere gennemsigtighed
Transparency International Greenland (TIG) efterlyser mere gennemsigtighed fra Naalakkersuisut i
forbindelse med udskiftning i bestyrelsesposter. TIG opfordrer Naalakkersuisut til at efterleve sine
egne krav om at fremlægge en oversigt over direktions- og bestyrelses-
medlemmers kompetencemæssige baggrund. TIG har konstateret, at der er sket en udskiftning af
formænd og bestyrelsesmedlemmer i flere af selvstyrets aktieselskaber uden transparens. Formanden
for TIG, Karen Heilmann Lennert udtaler til KNR:
”Vi kan bare konstatere, at der har været
udskiftninger på bestyrelsesposter, hvor vi har tænkt, hvordan er det sket: Hvad er det for nogle
formelle kompetencer, man har set hos de kandidater, man har valgt at tage ind?”
TIG mener
at det er vigtig viden for offentligheden, fordi de nyudnævnte kandidater får ansvar for en stor
virksomhed med mange samfundsmidler forbundet med det.
Arktiske parlamentarikere til møde i Nuuk
24 politikere fra syv arktiske lande, Canada, Finland, Island, Norge, Sverige, USA og Grønland har
været i Nuuk til politisk topmøde om samarbejde og politik i Arktis. På baggrund af mødet blandt de
arktiske parlamentarikere vil der blive udformet en række anbefalinger til arktiske regeringer om de
udfordringer, muligheder og løsninger Arktis står overfor. Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Indberetning september fra Rigsombudsmanden i Grønland
2623872_0003.png
3
Avaaraq S. Olsen, børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, ICC-formand Sara Olsvig og den danske
udenrigsminister Jeppe Kofod var blandt oplægsholderne til topmødet.
Julie Præst Wilche
Rigsombudsmand