R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Til samtlige ministerier m.v.
Dato: 30. august 2022
Sagsnr. 2015 - 170
Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
Forslag til finanslov for 2023 fremlagt af Naalakkersuisut
Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling, Naaja Nathanielsen præsenterede den 22. august 2022
Naalakkersuisuts forslag til Finanslov for 2023, under overskriften
”Ansvarlighed og omtanke i en
usikker tid”.
Konsekvenserne af pandemien, de fortsatte nedlukninger i Kina og krigen i Ukraine er
usikre, men vil påvirke markederne og dermed få direkte betydning for skatteindtægterne og
indtægterne fra fiskeriafgifterne i Grønland. Derudover er der inflationspres og stigende renter på lån.
Til disse usikre faktorer, er der en række kendte faktorer, som påvirker Grønlands økonomi nemlig:
uholdbar offentlig økonomi, sårbare indtægtskilder, vedligeholdelsesefterslæb (boliger, infrastruktur
mm) og væksthæmmere som bl.a. mangel på arbejdskraft. I januar 2022 var inflationen for Grønland
på 0,2 pct. Den 30. september vil Grønlands Statistik offentliggøre tal for inflationen pr. juli 2022.
Idet Grønland har så stor egenproduktion af grøn energi og en aktuel favorabel olieprisaftale, så
forventer Naalakkersuisut ikke, at inflationen vil være så høj, som det ses andre steder i verden.
Naalakkersuisuts forslag til finanslov viser et underskud på drifts- og anlægssaldoen (DA) på 71 mio.
kr. mens der over den fireårige budgetperiode 2023-2026 forventes et overskud på 16 mio. kr.
For denne finanslov har Naalakkersuisut to prioriteringer – En robust økonomi og Menneskelig
vækst.
Rigsombudsmanden i Grønland · Indaleeqqap Aqqutaa 3 · Postboks 1030 · 3900 Nuuk
Tel: +299 321001 · Fax: +299 324171 · Mail: [email protected] · www.rigsombudsmanden.gl