Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 67
Offentligt
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats
for udsatte børn og unge i Grønland
Status på målopfølgning og
implementering
Statusrapport forår 2022
1
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
Indhold
1
2
3
Indledning ................................................................................................................................................... 3
Data og metode .......................................................................................................................................... 4
Kriterier knyttet til implementering af initiativer ........................................................................................... 5
3.1
3.2
3.3
4
4.1
4.2
4.3
5
6
Udviklingen i antal underretninger ..................................................................................................... 5
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger .................................... 7
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ................ 14
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet .................... 15
Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................................... 16
Selvmord blandt børn og unge ........................................................................................................ 18
Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge ........................................................... 15
Sammenfatning ........................................................................................................................................ 19
Referencer ................................................................................................................................................ 20
2
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
1 Indledning
Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i det grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen
for udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og implementere
langsigtede forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, herunder bekæmpe seksuelle
krænkelser og forebygge omsorgssvigt.
Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til en
større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland samt sikre, at barnets tarv altid
sættes først. Anbefalingerne udmøntes i 16 igangsatte initiativer.
Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer samt på
tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
Kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer:
Udvikling i antal underretninger
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser
Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet
Udviklingen i antal anbringelser
Selvmordsraten blandt børn og unge
Resultaterne af målopfyldningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.
Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det tværgående
arbejde med en styrket indsats samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge samt deres familier.
Dette er tredje status på de seks kriterier og indikatorer i rapporten for 1. halvår 2022. Rapporten er
udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier, Grønland, Socialstyrelsen,
Grønland og Socialstyrelsen, Danmark.
3
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0004.png
2 Data og metode
Afrapporteringen følger op på indikatorer knyttet til implementeringen af udvalgte initiativer og den samlede
indsats, jf. ovenstående kriterier og indikatorer. Et andet væsentligt formål med målopfølgningen er at styrke
grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge i Grønland,
herunder fx underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og indikatorer.
Målopfølgningen kan ikke sige noget direkte om effekten af initiativerne, og de indsatser der igangsættes
herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget fokus på data og/eller øvrige forhold,
som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne,
som skal styrke forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, og som eventuelt først vil kunne afspejles i
tallene på langt sigt efter projektperioden.
De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1 og boks 2.
Boks 1: Kilder og opgørelse af data
Kilderne til målopfyldningen omfatter såvel data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante undersøgelser
og analyser vedrørende udsatte børn og unge i Grønland. Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være
forsinkede i forhold til perioden for afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som
ligger inden igangsættelse af initiativerne, er der også blevet indsamlet data vedrørende fx underretninger i kommunerne i årene
forud for initiativernes opstart.
Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for samtlige
kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre de udsatte børn og unges anonymitet. Desuden vises
tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant.
Boks 2: Forbehold for validiteten af data
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data fra kommunerne, da data herfra ikke stammer fra en central databank. Da
data er indsamlet manuelt, kan der være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne. Data
vedrørende underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis
fra fx skoler, institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc. Data vedrørende børnesager stammer fra sagsbehandlernes sagslister i
kommunerne. Det er usikkert, om antallet af børnesager udelukkende er igangværende sager, eller om data også indeholder sager,
der burde være afsluttet og dermed ikke figurere på sagslisten. Det er også usikkert, hvorvidt data, hvor ikke andet er angivet,
udelukkende omhandler sociale sager eller om handicapsager også er inkluderet.
Derfor skal der tages forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra kommunerne. Datakvaliteten
fra kommunerne forventes forbedret på langt sigt ved implementering af et ESDH-system, som pågår sideløbende med
projektperioden. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.
4
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0005.png
3 Kriterier knyttet til implementering af initiativer
I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte initiativer, der
skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.
3.1 Udviklingen i antal underretninger
Kriteriet knytter sig til anbefaling 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt anbefaling 5 og 6 vedrørende
hhv. nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den kommunale
sagsbehandling.
Opgørelse:
Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og andel børn
med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der ikke er et
centralt system, som kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer etablering af et ESDH-
system. Data vedrørende underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne
pr. brev, pr. mail, eller på anden vis fra fx skoler, institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc.
For denne afrapportering er der modtaget antal underretninger for 2021 for alle fem kommuner:
3.1.1 Underretninger på børn og unge i Kommune Kujalleq
I 2021 har der været 827 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq jf. Tabel
3.1.1. Det er en stigning på 107 pct. i forhold til 2020. Ifølge kommunen kan en del af stigningen skyldes en
forbedring af registreringspraksis ved underretninger. Det kan dog ikke konkluderes hvorvidt stigningen i
antallet af underretninger skyldes bedret registreringspraksis, en reel stigning i antallet af underretninger
eller en kombination af disse. Stigningen i antallet af underretninger giver også udslag i en stigning i antallet
af børn og unge, der er blevet underrettes om. Det er således 25 pct. af alle børn og unge i kommunen i
alderen 0-17 år, der er blevet underrettet om i løbet af 2021.
Tabel 3.1.1 Underretninger i Kommune Kujalleq, 2019 - 2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
343
224
56
1.503
15 pct.
2020
399
233
75
1.517
15 pct.
2021
827
380
125
1.504
25 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Kujalleq og befolkningstal fra Grønlands Statistik
3.1.2 Underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq
I 2021 har der været 2.513 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommuneqarfik Sermersooq
jf. Tabel 3.1.2, hvilket er en stigning på 22 pct. i forhold til 2020. Stigningen i antallet af underretninger
skyldes, at der i 2020 er indberettet færre underretninger end i året inden og efter. Antallet af underretninger
5
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0006.png
i 2021 ligger derfor på niveau med antallet af underretninger i 2019. Blandt alle børn og unge i kommunen i
alderen 0-17 år det er min. 15 pct., som der har været en underretning på i 2021
1
.
Tabel 3.1.2 Underretninger i Kommuneqarfik Sermersooq, 2019 – 2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
5.598
19 pct.
5.569
18 pct.
2.656
1.087
2020
2.065
1.001
2021
2513
852*
321*
5.668
15 pct.*
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
* Der er flere underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. Antallet og andelen af børn med en
underretning er derfor et minimumstal.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommuneqarfik Sermersooq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.3 Underretninger på børn og unge i Qeqqata Kommunia
I 2021 har der været 901 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia jf. Tabel
3.1.3, hvilket er på niveau med antallet af underretninger i 2020. Blandt alle børn og unge i kommunen i
alderen 0-17 år er det mindst 22 pct., som der er blevet underrettet om i 2021
2
.
Tabel 3.1.3 Underretninger i Qeqqata Kommunia, 2019 – 2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2.337
2.341
812
2020
903
2021*
901
524
382
2.383
22 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik. Der er 49 socialvagtrapporter hvor kommunen
ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Qeqqata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.4 Underretninger på børn og unge i Kommune Qeqertalik
I 2021 har der været 224 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Qeqertalik jf. Tabel
3.1.4. Der er ikke modtaget data vedrørende tidligere år, hvorfor det ikke er muligt at vurdere udviklingen i
underretningerne over tid. Blandt alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år er det 10 pct., som der er
blevet underrettet om i 2021.
1
Der er flere underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. Antallet af børn med en
underretning er derfor et minimumstal.
2
Der er yderligere 49 socialvagtrapporter, hvor kommunen ikke kan angive, hvor mange børn og unge de vedrører.
6
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0007.png
Tabel 3.1.4: Underretninger i Kommune Qeqertalik, 2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2020
2021
224
150
50
1.520
10 pct.
3.1.5 Underretninger på børn og unge i Ilulissat, Avannaata Kommunia
I 2021 har der været 427 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Ilulissat jf. Tabel 3.1.5, hvilket er
en stigning i forhold til antallet af underretninger i både 2019 og 2020. Antallet af underretninger i 2021 er
steget 36 pct. i forhold til 2020. Avannaata Kommunia oplyser, at en del af stigningen kan skyldes, at der i
2021 var en mindre gruppe børn, der kom særligt mange underretninger om samt, at der fra kommunens
side har været fokus på at oplyse personale, der arbejder med børn om deres underretningspligt. Der er ikke
opgjort et samlet tal for antallet af børn og unge med en underretning i 2021, og andelen af børn og unge,
som der er underrettes om, kan ikke beregnes. Det har ikke været muligt, at få data over underretninger for
hele kommunen, så tallene vedrører kun Ilulissat.
Tabel 3.1.5 Underretninger i Ilulissat, Avannaata Kommunia, 2019 – 2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn med underretning
Antal nye børn med en underretning
Antal børn i kommunen
Andel børn med underretning
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i Ilulissat opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Avannaata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
1.219
1.236
69
1.225
341
2020
313
2021
427
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes
forvaltninger
Indikatoren knytter sig til initiativ 5 om nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager og på
længere sigt initiativ 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen og fælles ESDH-system i kommunerne.
Opgørelse:
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunerens forvaltninger opgøres som antal sager, hvor der ikke er
taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor der er grundlag for dette.
Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes, hvilket siger
noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen lever op til tidfristerne for
igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)
7
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne, der kan
afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant støtte, jf.
myndighedsvejledningen (Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, 2020):
hvornår underretningen er indkommet
hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social faglig
undersøgelse, samt
hvornår der er igangsat støtte, hvis det drejer sig om vanrøgt, vold og trusler, seksuelle overgreb
hvornår handleplanen er hhv. igangsat og færdig
hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen
hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder fx anbringelse uden for hjemmet eller
familiebehandling
Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver kommune samt
sagernes tyngde, idet kommunerne arbejder ud fra et bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen Grønland.
Bekymringsbarometret bruges af kommunerne til allerede i sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af
risiko for barnet:
Grøn – lav risiko:
I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt
og socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan søge råd og vejledning fra
daginstitution eller skole.
Orange – risiko:
I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver
handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning indgår i et samarbejde med
forældrene.
Rød – høj risiko:
I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn
på, at noget er galt. Disse sager kræver handling straks. Socialforvaltningen og andre instanser som
Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution og andre er involveret i disse sager.
Alle tre farver kræver handling, blot i forskellig grad. Opgørelsen over sagstyngden kan ikke sige noget om,
hvilken handling der eventuelt er igangsat, men udviklingen i antal grønne, orange og røde sager kan på sigt
sige noget om, hvorvidt andelen af de alvorligste sager er faldende.
Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager
Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og ungesager for
alle kommuner. Det er usikkert om antallet af børnesager alle er igangværende sager, eller om data også
indeholder sager, der er eller burde være afsluttet og dermed ikke burde figurere på sagslisten. For
kommunernes børn- og ungesager er det opgjort, om der er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse.
I de sager, hvor der er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse, har det været muligt at opgøre, i
hvor mange af sagerne der er gennemført en socialfaglig undersøgelse. Det har også været muligt at
opgøre, i hvor mange af det samlede antal sager der er blevet udarbejdet en handleplan. Det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede sager eller
varigheden af sagsbehandlingen i denne afrapportering. Det forventes at der efterimplementeringen af
EDSH-systemet til sagsbehandling vil kunne tilvejebringes yderligere data.
Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre sagernes tyngde,
jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.
8
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0009.png
Tallene er opgjort manuelt ud fra kommunernes sags- og tyngdelister og vil løbende blive opdateret og
udbygget til de fremtidige statusrapporter. Kommunerne vil i 2022 løbende tage et nyt ESDH- system i brug,
og der vil derfor formentlig være en ændring i den måde, som kommunerne vil indberette tal fremover.
For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for fire kommuner:
Kommune Kujalleq (ikke opdateret data)
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq har indsendt antallet af børnesager, men der er ikke modtaget data på tyngden
af sagerne.
3.2.1 Ubehandlede børnesager i Kommune Kujalleq
Tallene over børnesager i Kommune Kujalleq er ikke opdateret siden statusrapporten i efteråret 2021, da det
er usikkert, hvorvidt data modtaget fra februar 2022 vedrører hele Kommune Kujalleq.
Blandt de 0-17-årige er der 440 børnesager i Kommune Kujalleq i september 2021 jf. Tabel 3.2.1. I 222
sager er der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig
undersøgelse i 47 af sagerne, svarende til 21 pct. Ud af det samlede antal børnesager er der udarbejdet en
handleplan i 56 sager.
Blandt de 18-23-årige er der 14 sager i Kommune Kujalleq i september 2021. I 5 af sagerne er der behov for
en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 1 af sagerne,
svarende til 20 pct. Ud af det samlede antal sager vedr. unge ml. 18 og 23 år er der udarbejdet en
handleplan i 2 sager.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af
ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af eventuel støtte.
Tabel 3.2.1 Antal sager i Kommune Kujalleq, september 2021
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
222
5
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
47 (21 pct.)
1 (20 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
-
Antal, 0-17 år
Antal, 18-23 år
440
14
56
2
Anm.:
Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at
der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor
der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer
derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført
en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.
* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
Tabel 3.2.2 viser, hvordan antallet af børnesager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for
de 0-17-årige og 18-23-årige.
9
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0010.png
For de 0-17-årige er 35 pct. af sagerne grønne, 34 pct. er orange og 14 pct. er røde. Derudover er 77 sager,
svarende til de resterende 18 pct., ikke blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
For de 18-23-årige er 21 pct. af sagerne grønne. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at
rapportere, hvor mange af sagerne der er orange og røde. Derudover er 8 sager, svarende til 57 pct., ikke
blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.2 Antal sager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Kujalleq, september 2021
År
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år
Antal (andel af sager i alt), 18-23 år
Sager i alt
440
14
grøn
152 (35 pct.)
3 (21 pct.)
orange
148 (34 pct.)
*
rød
63 (14 pct.)
*
ukendt
77 (18 pct.)
8 (57 pct.)
Anm.:
* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
3.2.2 Ubehandlede børnesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Antallet af børnesager i Kommuneqarfik Sermersooq er opgjort for børn og unge 0-17 år, 18-23 år og hvor
alderen ikke er angivet. Til denne statusrapport har det ikke været muligt, at opgøre antallet af sager pr. 31.
december 2021 fordelt på alder.
Det gøres opmærksom på, at tallene angiver det samlede antal børnesager i Kommuneqarfik Sermersooq,
da det ikke er muligt at opgøre antallet af børn med en børnesag
3
. Det er heller ikke muligt at opgøre, i hvor
mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en
handleplan. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte
eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Samlet set er der 1.481 sager i Kommuneqarfik Sermersooq pr. 31. december 2021 jf. Tabel 3.2.3, hvilket er
på niveau med antallet af børnesager i september 2021.
Tabel 3.2.3 Antal sager i Kommuneqarfik Sermersooq, 2021
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
-
-
-
-
-
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
-
-
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
-
-
-
Antal, 0-17 år
Antal, 18-23 år
Alder ikke angivet
I alt
30. september 2021
I alt
31. december 2021
1346
99
84
1.529
-
-
-
-
1.481
-
-
-
-
Anm.:
Tallene for Kommuneqarfik Sermersooq angiver antal sager, hvilket ikke svarer til antal børn, da et barn kan have flere åbne
sager. For Kommuneqarfik Sermersooq er der ikke modtaget data over i hvor mange af sagerne, der er behov for samt gennemført en
socialfaglig undersøgelse og i hvor mange sager, der er udarbejdet en handleplan. Tallene er eksklusiv handicapsager.
Kilde:
Kommuneqarfik Sermersooq.
3
Ét barn kan have flere sager i kommunens system
10
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0011.png
Der er ikke modtaget data fra Kommunqarfik Sermersooq over hvordan børnesagerne er vurderet efter
bekymringsbarometeret.
3.2.3 Ubehandlede børnesager i Qeqqata Kommunia
Antallet af børnesager i Qeqqata Kommunia er opgjort samlet for børn og unge i alderen 0-23 år, da det ud
fra data ikke har været muligt at opgøre børnesagerne fordelt på alder. Data over antallet af børnesager i
Qeqqata Kommunia rapporteret i tidligere statusrapporter har vist sig at være ufuldstændige. Der er derfor
ikke medtaget statustal fra sidste år, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at følge udviklingen
i antallet af børnesager over tid.
Der er 610 børnesager i februar 2022 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i alderen 0-23 år jf. Tabel 3.2.4.
I 327 sager er der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig
undersøgelse i 68 af sagerne, svarende til 21 pct. Ud af det samlede antal børnesager er der udarbejdet en
handleplan i 40 sager.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede
sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af eventuel støtte.
Tabel 3.2.4 Antal børnesager i Qeqqata Kommunia, februar 2022
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
327
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
68 (21 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
Antal, 0-23 år
610
40
Anm.:
Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at
der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor
der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer
derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført
en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.
Kilde: Egne beregninger baseret på registreringer fra Qeqqata Kommunia ifm. med oprettelsen af børnesager i det nye ESDH system.
Tabel 3.2.5 viser, hvordan antallet af børnesager er vurderet i henhold til bekymringsbarometeret. 38 pct. af
sagerne er grønne, 34 pct. er orange og 34 pct. er røde. Derudover er der 38 sager, som ikke er blevet
vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.5 Antal børnesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Qeqqata Kommunia, februar 2022
År
Antal (andel af sager i alt)
Sager i alt
610
grøn
231 (38 pct.)
orange
207 (34 pct.)
rød
134 (22 pct.)
ukendt
38 (6 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
3.2.4 Ubehandlede børnesager i Kommune Qeqertalik
Der er 384 børnesager for de 0-17-årige i Kommune Qeqertalik i februar 2022 jf. Tabel 3.2.6, hvilket er et
fald på 10 pct. i forhold til juli 2021. I 231 sager er der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse
er der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 38 sager, svarende til 16 pct. Andelen af børnesager, hvor
der er gennemført en socialfaglig undersøgelse, ligger på samme niveau som i 2021. Ud af det samlede
antal børnesager er der udarbejdet en handleplan i 92 sager.
11
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0012.png
For de 18-23-årige er der 20 sager i Kommune Qeqertalik i februar 2022. I 12 sager er der behov for en
socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 2 sager, svarende
til 17 pct. Ud af det samlede antal sager er der udarbejdet en handleplan i 11 sager.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller truffet
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal ubehandlede sager eller
varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.6 Antal sager i Kommune Qeqertalik, 2021-2022
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
243
231
7
12
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
38 (16 pct.)
38 (16 pct.)
4 (57 pct.)
2 (17 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
Juli 2021
Antal, 0-17 år
Februar 2022
Antal, 18-23 år
Juli 2021
Februar 2022
428
384
19
20
106
92
9
11
-
Anm.:
Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at
der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor
der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer
derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført
en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
Tabel 3.2.7 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-
17-årige og 18-23-årige. For de 0-17-årige er 37 pct. af sagerne grønne, 46 pct. er orange og 17 pct. er
røde. For de 18-23-årige er 58 pct. af sagerne grønne og 42 pct. er orange. Der er ingen sager, som er
blevet vurderet røde.
Tabel 3.2.7 Antal sager i Kommune Qeqertalik vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, marts 2022
Sager i alt
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år
Antal (andel af sager i alt), 18-23 år
384
20
grøn
122 (32 pct.)
11 (55 pct.)
orange
191 (50 pct.)
9 (45 pct.)
rød
58 (13 pct.)
-
ukendt
18 (3 pct.)
-
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
3.2.5 Ubehandlede sager i Avannaata Kommunia
Antallet af børnesager i februar 2022 i Avannaata Kommunia er opgjort for børn og unge i alderen 0-17 år og
18-23 år. Det har ikke været muligt, at opgøre børnesagerne efter alder i data modtaget i februar 2022. Det
er derfor antaget, at sagerne, der specifikt er registreret, som værende efterværnssager, vedrører de 18-23
årige, mens de resterende sager vedrører de 0-17 årige.
Samlet set er der 607 sager i Avannaata Kommunia i februar 2022 mod 603 sager i september 2021 jf.
Tabel 3.2.8. Sagerne fordeler sig med 600 børnesager blandt de 0-17 årige og 7 sager blandt de 18-23
årige.
12
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0013.png
Hos de 0-17 årige, er der 379 sager, hvor der er behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er
der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 45 sager, svarende til 12 pct. Ud af det samlede antal sager
er der udarbejdet en handleplan i 138 sager.
For de 18-23-årige er der ingen sager, hvor der er behov for en socialfaglig undersøgelse. Ud af det samlede
antal sager er der udarbejdet en handleplan i 3 sager.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller truffet
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal ubehandlede sager eller
varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.8 Antal sager i Avannaata Kommunia, september 2021 og februar 2022
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
346
379
4
0
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
73 (21 pct.)
45 (12 pct.)
2 (50 pct.)
0
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
Antal, 0-17 år
September 2021
Februar 2022
581
600
22
7
174
138
10
3
Antal, 18-23 år
September 2021
Februar 2022
-
Anm.:
Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at
der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor
der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer
derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført
en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
Tabel 3.2.9 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-
17-årige og 18-23-årige. For de 0-17-årige er 21 pct. af sagerne grønne, 40 pct. er orange og 37 pct. er
røde. Derudover er der 14 sager, svarende til de resterende 2 pct., som ikke er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvordan sagerne
hos de 18-23-årige er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.9 Antal sager i Avannaata Kommunia vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, februar 2022
Sager i alt
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år
Antal (andel af sager i alt), 18-23 år
600
7
grøn
125 (21 pct.)
5 (71 pct.)
orange
242 (40 pct.)
*
rød
221 (37 pct.)
*
ukendt
12 (2 pct.)
Anm.:
* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
13
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0014.png
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for
seksuelle krænkelser
Kriteriet knytter sig til anbefaling 10 om at styrke behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for
seksuelle overgreb.
Opgørelse:
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres som antal unge
som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes ud fra
anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer og psykoterapeuter, som
har de faglige kompetencer til at varetage opgaven. Børnerejseholdet har til formål at udrede og behandle
børn og unge under 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet er landsdækkende og
indsatsen opstartes efter anmodning fra kommunen. Rejseholdet er baseret i Nuuk og varetager indsatsen
delvist fra Nuuk og delvist via udgående rejseaktiviteter. Indsatsen omfatter udredning og behandling af børn
og unge, som er ofre for seksuelle overgreb. Indsatsen omhandler også støtte til barnets omsorgspersoner
og opkvalificering af fagpersonale i lokalområdet for at forankre viden om og behandlingsmetoder i relation til
seksuelle overgreb.
Tabel 3.3.1 viser, at 42 børn og unge er startet op i et behandlingsforløb af børnerejseholdet fra april 2021 til
februar 2022. Dertil har der været afholdt støttende samtaler til 39 forældre/kontaktpersoner. Der er startet
behandling i alle sager, der lever op til inklusionskriterierne i henholdsvis to byer i Kommuneqarfik
Sermersooq og én by i Qeqertalik. Ved udgangen af februar 2022 er behandlingen i to byer afsluttet, hvilket
betyder at 21 børn og unge har gennemført behandlingen. Der har været et mindre frafald. Generelt skyldes
frafald fra behandlingen, at familien fraflytter byen, at der er vurderet at en anden indsats passer bedre til
barnet eller at familien ikke ønsker at samarbejde.
Evt. behandlingskapacitet for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ved familiecentre,
døgninstitutioner, etc. medtages ikke i opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget et
behandlingstilbud ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget om, hvor mange børn og unge, der samlet set
har været udsat for seksuelle krænkelser, og som har
behov
for behandling.
Tabel 3.3.1 Børnerejseholdet
Antal børn/unge som har modtaget behandling af børnerejseholdet, 2. kvartal 2021 – februar 2022.
Behandling opstartet
Individuel terapi
(antal børn/unge)
Samtaler med
forældre/kontaktpersoner
(antal personer)
Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk)
Kommuneqarfik Sermersooq (Tasiilaq)
Kommune Qeqertalik (Qasigiannguit)
Total
12
17
13
42
9
15
15
39
Anm.:
Børnerejseholdet startede indsatsen op i Kommune Qeqertalik i april 2021 og i juni 2021 i Kommuneqarfik Sermersooq. 17 børn
er fortsat i behandling i Kommuneqarfik Sermersooq (afsluttes i juni 2022).
Kilde:
Børnerejseholdet
14
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0015.png
4 Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og
unge
I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden om den
samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte børn og unge.
4.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle
overgreb/krænkelser mod barnet
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.
Opgørelse:
Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn under 18 år og
seksualforbrydelser mod børn under 15 år.
Tabel 4.1.1 viser, at der på landsplan var 160 anmeldelser om vold mod børn under 15 år og 435
husspektakler i husstande med børn under 18 år i 2021, hvilket er en fortsat stigning i anmeldelserne ift.
tidligere år. Anmeldelser af vold mod børn under 15 år er steget 76 pct. siden 2018, mens anmeldelserne om
husspektakler er steget 34 pct.
Antallet af seksualforbrydelser mod børn under 15 år er i 2021 faldet til 249 fra 338 året før. Antallet af
seksualforbrydelser mod børn under 15 år i 2021 ligger dermed lidt over niveauet for 2019. Politiet angiver i
deres Årsstatistik 2020, at det høje antal af seksualforbrydelser i 2020 kan skyldes, at politiet lancerede
kampagnen ”Anmeld seksuelle overgreb – vi hjælper dig” i februar 2020. Formålet med kampagnen var at
modtage flere anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb mod børn for at mindske mørketallet (ikke-
anmeldte begåede forbrydelser). Politiet ser derfor ikke stigningen i 2020 som et tegn på, at der er sket flere
seksualforbrydelser mod børn, men at flere forbrydelser bliver anmeldt (Grønlands Politi, 2020). Politiet
oplyser dertil i årsrapporten for 2021, at der frem mod 2020 er blevet anmeldt en del ældre sager grundet det
fokus, der har været på overgreb de seneste år. Faldet i antallet af seksualforbrydelser i 2021 kan dermed til
dels skyldes, at antallet af anmeldte ældre seksualforbrydelser er faldende (Grønlands Politi, 2021).
Tabel 4.1.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2018-2021
2018
Vold mod børn under
15 år
Husspektakler med
børn under 18 år
Udvalgte
seksualforbrydelser
mod børn under 15 år
91
2019
114
2020
143
2021
160
325
391
405
435
-
225
338
249
Anm.:
Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt forhold til et barn
under 15 år og blufærdighedskrænkelser.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019, 2020 og 2021.
15
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0016.png
4.2 Udviklingen i antal anbringelser
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.
Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en døgninstitution, en sikret
afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab, efterskole eller lignende. Sidstnævnte
typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående
definition.
Opgørelse:
Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel og almindelig
plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).
I 2020 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager. Af disse drives 11
af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk,
mens de resterende er fordelt i resten af landet. Blandt de selvejende institutioner ligger 4 i Nuuk, 3 i andre
byer, mens 1 har afdelinger i både Nuuk og en anden by.
Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på selvstyrets døgninstitutioner og
opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. Data for 2021 offentliggøres af Grønlands
Statistik i maj/juni 2022, og der er således ikke opdateret tal med i denne statusrapport. Derudover suppleres
tallene yderligere med data for de selvejende institutioner og kommunale døgninstitutioner fra VIVEs
kortlægning over døgninstitutionsområdet i Grønland (VIVE, 2020) og fra en rundspørge foretaget af
Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12 2021.
Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til
døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne giver imidlertid
et upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og professionel plejefamilie. Privat
arrangeret plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved denne metode, og data skal derfor suppleres
med manuelt opgjort data fra kommunerne.
Tabel 4.2.1 viser, at der er sket en stigning i antal af anbragte børn i plejefamilie i alderen 0-17 år fra 2018 til
2020. Der er således flere som på et tidspunkt i løbet af året har været anbragt (428 i 2018 til 466 i 2020),
mens antallet af børn som var anbragt i december er steget fra 324 i 2018 til 365 i 2020. Sammenholdt med
befolkningstallet er andelen af børn i alderen 0-17 år anbragt i plejefamilie i december steget en smule fra
2,3 pct. til 2,6 pct. fra 2018 til 2020.
Tabel 4.2.1 Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2020
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af børn som er
anbragt i december
428
324
329
2019
451
336
333
2020
466
365
350
2,3 pct.
2,4 pct.
2,6 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i løbet af året
kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december kræves, at barnet har været
anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
16
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0017.png
Der er også er sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18+ år fra 2018 til 2020 jf. Tabel 4.2.2,
når vi ser på antallet, som har været anbragte på et tidspunkt i løbet af året. Antal helårspersoner og andelen
af unge, som er anbragt i december, er dog uændret fra 2019 til 2020.
Tabel 4.2.2 Unge i alderen 18-23 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2020
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af unge i alderen 18-
23 år som er anbragt i
december
34
18
20
2019
43
26
35
2020
54
21
35
0,1 pct.
0,2 pct.
0,2 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i løbet af året
kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december kræves, at barnet har været
anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Ultimo 2020 var 193 børn og unge anbragt på selvstyrets døgninstitutioner jf. Tabel 4.2.3, hvilket er på
niveau med 2019. Udtræk fra Socialstyrelsens bookingsystem pr. 31/12 2021 angiver, at der er 124 børn og
unge på selvejende døgninstitutioner og 20 børn på kommunale døgninstitutioner. Døgn- og
visitationsafdelingen i Socialstyrelsen oplyser, at der generelt er fuld belægning på de kommunale og
selvejende døgninstitutioner for børn og unge.
Tabel 4.2.3 Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2020
2018
Børn og unge på
selvstyrets
døgninstitutioner, pr
1. december
Børn og unge på
selvejende
døgninstitutioner
Børn og unge på
kommunale
døgninstitutioner
176
2019*
187
2020
193
2021*
Ca. 130
124
Ca. 25
20
Anm.:
Børn og unge med handicap anbragt på døgninstitution er ikke medtaget i opgørelsen. Tal for børn og unge på selvstyrets
døgninstitutioner er opdateret iht. Statistikbanken, Grønlands Statistik og afviger fra tidligere opgørelser i de forrige statusrapporter.
Data for 2021 offentliggøres i maj/juni 2022
* Data på selvejende og kommunale døgninstitutioner for 2019 stammer fra Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, Vive,
2020, mens data for 2021 stammer fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12 2021.
Kilde:
Grønlands Statistik, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020, Socialstyrelsen Grønland.
Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller på
døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af kilderne, jf.
ovenstående.
17
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
2601093_0018.png
4.3 Selvmord blandt børn og unge
Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da det samlede
antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere periode for at se evt.
udsving. Selvmordsraten har været høj i Grønland siden 1970’erne, og siden 2010 har der årligt været 44
selvmord i gennemsnit (Bjerregaard & Larsen, 2015). De højeste rater ses blandt unge mænd i alderen 20-
24 år. Desuden viser forskning på området, at de unge, der dør af selvmord, er blevet yngre end tidligere.
Selvmord sker derfor nu også blandt yngre børn ned til 12 år. De høje forekomster af selvmord ses
tilsvarende i Nunavut i Canada samt i Chukotka i Rusland. I Norge, Sverige og Finland er forekomsten af
selvmord ikke lige så høj, men den er højere i de samiske områder i de tre lande sammenlignet med
landsgennemsnittet (Young, Revich, & Soininen, 2015).
En høj forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg ses især blandt unge, der er vokset op med en
eller flere belastninger i opvæksten som fx alkoholproblemer i hjemmet, seksuelle overgreb og vold i
barndomshjemmet. Siden 1990’erne har andelen af de 18-29-årige, der har forsøgt selvmord inden for det
seneste år, ligget på omkring 10 %. Der er ikke sket en mærkbar udvikling i forekomsten af selvmordsforsøg
blandt de 18-29-årige igennem de sidste 20 år (Ottendahl, et al., u.d.).
Opgørelse:
Selvmord blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal pr. 100.000 unge i Grønland.
Der er mellem 4 og 6 selvmord blandt børn i alderen 0-17 år i perioden 2018-2021 jf. Tabel 4.3.1.
Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da selvmordsrisikoen afhænger af alderen, og vil
være meget forskellig alt efter om personen fx er 13 år eller 17 år. Alderen for personer som dør med
dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 12-17 år i perioden.
Tabel 4.3.1 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2018-2021
2018
Antal selvmord, 0-17 år
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet
4
2019
6
2020
4
2021
6
Der er mellem 11 og 15 selvmord blandt unge i alderen 18-23 år årligt jf. Tabel 4.3.2. I perioden 2019 og
2020 har selvmordsraten været ca. 230 årligt pr. 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år. I 2021 er
selvmordsraten steget til ca. 300 selvmord pr. 100.000 indbyggere, hvilket er på niveau med selvmordsraten
i 2018.
Tabel 4.3.2 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2018-2020
2018
Antal selvmord, 18-23 år
Antal unge, 18-23 år
Antal per 100.000, 18-23 år
Anm.:
Antal børn og unge er opgjort pr. 1. januar
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet
15
4.933
304
2019
11
4.797
229
2020
11
4.689
235
2021
14
4646
301
18
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
5 Sammenfatning
Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på initiativerne
ved i starten af 2022. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er der væsentlige
usikkerheder i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede sager som er indhentet
manuelt i kommunerne, og hvor alt data heller ikke er tilgængeligt for alle fem kommuner. Der bliver arbejdet
på at forbedre datagrundlaget på kort sigt ved hjælp af bedre dataindsamling i løbet af projektperioden og på
lang sigt ved etablering af et ESDH-system for alle kommuner.
For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende kilder
(Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).
Fremover kan målingerne udvides med yderligere data fra nogle af de 16 initiativer samt igangværende
undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase for derved at kunne give et mere
dækkende billede af, om de 16 initiativer samlet set forbedrer situationen for udsatte børn og unge, samt om
den samlede indsats giver forbedringer for børn og unges trivsel generelt.
Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i efteråret 2022.
19
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Statusrapport på det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren
6 Referencer
Bjerregaard, P., & Larsen, C. V. (19. Februar 2015). Time trend by region of suicides and suicidal thoughts among
Greenland Inuit.
International journal of circumpolar health.
Hentet fra
https://doi.org/10.3402/ijch.v74.26053
Grønlands Politi. (2020).
Årsstatistik 2020.
Grønlands Politi. (2021).
Årsstatistik 2021.
Ottendahl, C. B., Bjerregaard, P., Svartá, D. L., Sørensen, I. K., Olsen, I., Nielsen, M. S., & Larsen, C. V. (u.d.).
Mental
sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland.
Hentet fra Sdu.dk:
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2021/mental_sundhed_unge_groenland_dk
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. (2020).
Myndighedsvejledningen til lov om støtte til børn.
VIVE. (2020).
Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.
Young, T. K., Revich, B., & Soininen, L. (4. Marts 2015). Suicide in circumploar regions: an introduction and overview.
International journal of circumpolar health.
20