Folketingets Grønlandsudvalg
Att: Formand Aaja Chemnitz Larsen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2022
Nordatlantkontoret
Marie Green
2022-490-0343
2414482
Til Folketingets Grønlandsudvalg
1.
Jeg vil først og fremmest gerne takke for Grønlandsudvalgets brev af 8.
april 2022 til den daværende justitsminister, Nick Hækkerup. Med brevet
rejser udvalget nogle vigtige problemstillinger vedrørende tinglysningssy-
stemet i Grønland. Endvidere rejser udvalget spørgsmålet om godkendelse
af Grønland som sikkert tredjeland efter databeskyttelsesforordningen.
2.
Jeg har stor forståelse for, at der i udvalget er et ønske om, at arbejdet
med etableringen af et tinglysningssystem i Grønland, der ligner det, vi har
i Danmark, genoptages. Jeg har også noteret mig, at udvalget ønsker, at dette
sker hurtigt, og at udvalget appellerer til, at der allerede nu bør arbejdes for,
at tinglysningen digitaliseres.
Som min forgænger tidligere har givet udtryk for, rejser spørgsmålet om et
nyt tinglysningssystem i Grønland en række spørgsmål af juridisk, praktisk
og teknisk karakter, som endnu ikke er afdækket. Efter Justitsministeriets
opfattelse finder dele af en sådan afdækning mest hensigtsmæssigt sted i
regi af et sagkyndigt udvalg bestående af relevante myndigheder og interes-
senter, der kan færdiggøre det arbejde, som blev påbegyndt af det tidligere
grønlandske tinglysningslovsudvalg. Derved vil der kunne udarbejdes vel-
funderede anbefalinger til en løsning, som er målrettet de grønlandske for-
hold.
Jeg vil gerne understrege, at det er en prioritet for regeringen at udvikle de
danske ansvarsområder i Grønland. Det sker bl.a. i fællesskab med Naalak-
kersuisut. Justitsministeriet drøfter løbende med Naalakkersuisut, hvilke
konkrete lovgivningsområder i Grønland der skal prioriteres inden for den
kapacitet, som er til rådighed. Hvis Naalakkersuisut således måtte have et
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk