Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 63
Offentligt
2594510_0001.png
Enighed om suveræniteten over Tartupaluk (Hans Ø), den maritime
grænse indenfor 200 sømil samt deling af havbund (kontinentalsokkel)
i Labradorhavet
Dato:
14. juni 2022
Den 14. juni 2022 undertegner udenrigsminister Jeppe Kofod, Grønlands
landsstyreformand Muté B. Egede og den canadiske udenrigsminister Mélanie
Joly en aftale, der indebærer, at Tartupaluk (Hans Ø) deles. Ved delingen af øen
vil der blive etableret en nord-/sydgående landegrænse. Landegrænsen følger en
naturlig kløft midt på øen. Aftalen moderniserer desuden en gældende
grænsetraktat fra 1973 og etablerer den maritime grænse i Lincolnhavet indenfor
200 sømil. Herudover fastsættes kontinentalsokkelgrænsen udover 200 sømil i
Labradorhavet.
Traktaten træder i kraft, når parterne skriftligt har informeret hinanden om, at
de nødvendige indenlandske procedurer er blevet fuldført. For Danmarks
vedkommende indebærer det indhentelse af Folketingets samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1. Det bemærkes, at Udenrigspolitisk Nævn løbende har
været inddraget i sagen.
Baggrund
Tartupaluk (Hans Ø)
Øen ligger i Kennedy Kanalen mellem Canada og Grønland. Øen er cirka 1,2
km². Den er ubeboet og gold. Øen har dog en traditionel, symbolsk og historisk
betydning ikke mindst for de lokale beboere.
Der er med aftalen etableret en landegrænse mellem Grønland og Canada som
følger den nord-sydgående kløft, der løber over øen.
Man vil med aftalen opretholde den fortsatte adgang til - og bevægelighed på -
hele øen for Inuit og lokalbefolkningen i Avarnersuaq (Grønland) og Nunavut
(Canada) for jagt, fiskeri og andre relaterede kulturelle, traditionelle, historiske
og fremtidige aktiviteter. Der vil etableres et særligt grænseregime for
besøgende, der blandt andet tager hensyn til øens karakter og isolerede
beliggenhed.
Det faktum, at landene gennem lange og intensive forhandlinger lykkedes at
opnå en samlet forhandlet aftale viser, at diplomati og dialog baseret på
international retsorden fortsat kan levere solide resultater. Et vigtigt signal - ikke
mindst i en tid, hvor den internationale retsorden er under pres.
Fra Kongerigets side har det været helt centralt at inddrage de lokale i processen.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 63: Orientering om enighed om suveræniteten over Tartupaluk (Hans Ø), den maritime grænse indenfor 200 sømil samt deling af havbund (kontinentalsokkel) i Labradorhavet
En fælles delegation af embedsmænd fra Grønlands Selvstyre og
Udenrigsministeriet har mødtes flere gange med lokale fangere mv. og
organisationer i Qaanaaq-området, som er dén beboelse, der er tættest på øen.
De lokale ønsker, at aftalen skal blive startskuddet til et udbygget samarbejde
med Canada. Aftalen indeholder derfor tekst, der skal bane vej for et sådant
styrket samarbejde mellem Canada og Grønland, ikke mindst for beboerne
omkring Qaanaaq.
Den maritime grænse indenfor 200 sømil, inkl. Lincolnhavet
Canada og Kongeriget Danmark indgik i 1973 en traktat, som fastlagde den
maritime grænse i farvandet mellem Canada og Grønland. Traktaten omfattede
ikke Lincolnhavet. Parterne enedes i 2012 om en tentativ grænseaftale i
Lincolnhavet. Delingslinjen var en såkaldt midtlinje og ved den tentative aftale
afsluttede man samtidig det tekniske arbejde med tilpasning af de ældre
koordinater fra 1973-traktaten.
Den nærværende aftale indarbejder parternes tentative aftale fra 2012 og
etablerer en moderniseret maritim grænse indenfor 200 sømil fra Lincolnhavet
mod nord til Labradorhavet mod syd.
Labradorhavet
I 2012 indleverede Kongeriget Danmark sammen med Grønland
dokumentation (en såkaldt submission) for udstrækningen af den ydre
kontinentalsokkelgrænse (havbund) udover 200 sømil syd for Grønland,
herunder i Labradorhavet til FN’s Sokkelkommission. I 2013 indleverede
Canada også en submission for samme område. Dokumentationen viste, at
kravene på havbund overlappede, hvilket er en ofte forekommende situation i
den videnskabelige proces under FN’s havretskonvention.
Nærværende delingsaftale fastlægger den retligt bindende delingslinje i det
overlappende område og repræsenterer en rimelig løsning efter konventionens
artikel 83. Kongeriget Danmark udvides derved med et nyt maritimt område,
der svarer omtrent til arealet af Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen.
Den samlede maritime grænse fra Lincoln Havet i nord til Labradorhavet i syd
er i alt 3.962 km og dermed verdens længste maritime grænse.
Aftalen udgør den første konkrete udmøntning af sin art af Ilulissat-erklæringen
fra 2008 og er kommet i stand efter at Canada og Kongeriget - efter et fælles
politisk ønske – de seneste år har intensiveret indsatsen for at nå i mål med en
samlet forhandlingsløsning. Aftalen understøtter bestræbelserne på at søge at
fastholde målsætningen om Arktis som lavspændingsområde.