Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2585777_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Til
Samtlige ministerier m.v.
Dato: 31. maj
2022
Sagsnr: 2015-170
Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
Future Greenland
I dagene 17.-18. maj 2022 afholdte Grønlands Erhverv konferencen Future Greenland under
overskriften ”En
ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling?”.
Årets
konferenceprogram bød på en bred vifte af oplæg fra såvel aktører på den politiske scene som aktører
fra det private erhvervsliv. Der var mere end 400 deltagere fra over 10 lande, herunder Danmark,
Grønland, Sverige, Færøerne, England, Canada, Island, Frankrig, USA og Australien.
Formand for Naalakkersuisut,
Múte B. Egede
åbnede konferencen med følgende opfordring
”Debatten
kommer til at foregå herinde. Dialogen kommer til at foregå herinde. Dog vil jeg
understrege, at den rigtige debat – og den rigtige dialog skal foregå blandt den grønlandske
befolkning…. Det er deres stemmer vi ikke må glemme. Det er deres stemmer, som vi skal lytte til.
Det er dem, vi er her for og arbejder for......Og når de store bulldozere kører forbi, eller når de store
flyvemaskiner flyver over byer og bygder, så skal befolkningen være en del af udviklingen. Vores
borgere skal have medejerskab i udviklingen, og når vi har det, kan vi først kalde det vækst”.
Múte
B. Egede kom også ind på selvbestemmelse samt rettigheder med følgende ord,
”Grønland vil
samarbejde med de nationer, som deler vores værdier. For Naalakkersuisut er det vigtigt, at vores
selvbestemmelsesret bliver respekteret, samt menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder
bliver respekteret. Vi er godt på vej, og vi vil gerne være med til at gå forrest! Til fordel for en
grønnere verden. Til fordel for vores efterkommere”.
Såvel Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt som
Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling, Naaja Nathanielsen lagde i deres taler stor vægt på
nødvendigheden af, at indtænke den
menneskelige, faktor når der planlægges store reformer og
erhvervsudvikling.
Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen, efterlyste i sit oplæg en langsigtet plan for, hvor man
fra Grønlands politiske side ønsker at nå hen, og hvad man vil opnå. En sådan plan er ifølge Lars
Sandahl Sørensen nødvendig, hvis Grønland vil tiltrække investorer udefra.
Flere oplægsholdere var, set i lyset af den seneste fokus på spiralsagen, eksperimentbørn, juridisk
faderløse, enige om, at det er nødvendig med en udredning af fortiden, idet fortiden står i vejen for et
ligeværdigt samarbejde om fremtiden.
Spiralkampagnen
Den 24. maj 2022 1. behandlede Inatsisartut et beslutningsforslag fra parti Naleraq, om at pålægge
Naalakkersuisut, at anmode den danske regering om at iværksætte en udredning af de danske
Rigsombudsmanden i Grønland · Indaleeqqap Aqqutaa 3 · Postboks 1030 · 3900 Nuuk
Tel: +299 321001 · Fax: +299 324171 · Mail: [email protected] · www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
2
sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af
1960’erne til midten af 1970’erne.
Naalakkersuisut ønskede at udvide tidsrummet for undersøgelsen, og fremlagde følgende
ændringsforslag:”Forslag
til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at anmode den
danske regering om at iværksætte en uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders
svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til udgangen af
1991”.
Der var tilslutning til forslaget fra alle partier i Inatsisartut. Under de afsluttende
bemærkninger, nævnte Formand for Naalakkersuisut,
Múte B. Egede,
at han har til hensigt at bringe
Inatsisartut input videre til den danske regering under rigsmødet på Færøerne og samtidig spørge ind
til, om der er kunne være andre lignende sager som burde gøres til genstand for yderligere
undersøgelser. Punktet bliver 2. behandlet i Inatsisartut d. 2. juni 2022
Borgmester i Kommuneqafik Sermersooq har trukket sig
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen, trak sig fra sin post fredag d. 27.
maj. Hun begrunder sin beslutning med, at der ikke længere er tillid til hende. Borgmesterens
beslutning har baggrund i længere tid fokus på kommunens forvaltning af boligområdet.
Senest er der blevet gennemført en forvaltningsrevision i kommunen af Deloitte. Denne
forvaltningsrevision kommer med en række alvorlige kritikpunkter af kommunen, herunder at
kommunen har lejet boliger af private investorer på en måde, som er usædvanligt gunstig for
investorerne for herefter at fremleje dem til borgere og personale. Revisionen påpeger også, at ingen
af aftalerne har været i udbud, samt at de offentlige lån, der også er ydet til projekterne, kan være
givet i strid med reglerne. I relation til samme sag, fratrådte tidligere kommunaldirektør og
anlægsdirektør deres stillinger efter gensidig aftale sidste år og tidligere i denne måned fratrådte så
direktøren og finansdirektøren i byudviklingsselskabet Nuuk City Development.
Generalforsamlinger i de selvstyreejede selskaber
I anden halvdel af maj måned har der været generalforsamling i de selvstyreejede selskaber. I tre af
selskaberne er der udpeget ny bestyrelsesformand.
Royal Arctic Line kom ud af 2021 med et øget overskud på 4,0 mio. kr. før skat, sammenlignet med
2,4 mio. kr. i 2020. Virksomhedens omsætningen steg med 75 mio. kr. fra 979 mio. kr. i 2020 til
1.054 mio. kr. 2021. Ulrik Blidorf, der siden oktober 2018 har været bestyrelsesformand, blev erstattet
af Pâviâraq Heilmann, som er leder af bestyrelsessekretariatet i pensionsselskabet SISA og som
tidligere har været direktør i Royal Greenland, direktør i KNAPK og siddet som landsstyremedlem
for fiskeri og fangst i perioden fra 1995 til 1999.
Royal Greenland leverede et resultat før skat (før salg af trawlere) på 326 mio. kr. i 2021 og
omsætningen steg med 16 pct. til 5.638 mio. kr. På generalforsamlingen blev det besluttet, at selskabet
skal leverer 112 mio. kr. i udbytte til selvstyret. Niels Harald De Coninck-Schmidt, der i mange år
har været bestyrelsesformand, blev erstattet af Maliina Abelsen. Niels Harald De Coninck-Schmidt
fortsætter som næstformand.
Tusass (tidligere Tele Greenland) leverede et resultat før skat på 112 mio. kr. i 2021, hvilket er 55
mio. kr. lavere end året før. Bestyrelsen indstillede, at der udbetales 87,6 mio. kr. i udbytte til
selvstyret. Efter syv år som bestyrelsesformand blev Stine Bosse afløst af Ulrik Blidorf som
bestyrelsesformand.
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
2585777_0003.png
3
Politisk økonomisk beretning
Tirsdag den 31. maj 2022 fremlagde Naalakkersuisut Politisk Økonomisk beretning for 2022. Et
centralt punkt i redegørelsen handler om det store vedligeholdelsesefterslæb på selvstyrets såkaldte
kapitalapparat, herunder lufthavne, heliporte, vand- og strømforsyningsanlæg og ikke mindst boliger.
Af redegørelsen fremgår det, at vedligeholdelsesefterslæbet er fordelt som følger: boliger 2,1 mia.
kr., energiforsyningsanlæg i Nukkissiorfiit 2,4 mia. kr., havne 270 mio. kr. og lufthavne/heliporte i
Mittarfeqarfiit ca. 1 mia. kr., i alt 5,77 mia. kr. Ifølge Naalakkersuisoq for Finanser, Naaja
Nathanielsen, vil det kræve en plan over flere årtier at indhente efterslæbet. Emnet vil indgå i de
kommende finanslovsforhandlinger.
Julie Præst Wilche
Rigsombudsmand