Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 55
Offentligt
2575422_0001.png
Dato:
12. maj 2022 kl. 16.46.05 CEST
Emne: Spiralkampagne i Grønland udgør grov krænkelse af menneskerettighederne | Institut for Me
Til Folketingets Grønlandsudvalg
Se venligst reaktion fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder:
Spiralkampagne i Grønland udgør grov krænkelse af menneskeret
tighederne
Danmark bør undersøge sit ansvar for, at grønlandske piger og kvinder frem til midt i 1970’erne
fik opsat spiral uden samtykke. Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder kommer med fælles appel.
Ifølge en DR-podcast opsatte danske læger fra 1966 til 1970'erne 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de
9.000 fødedygtige piger og kvinder i Grønland.
Spiralerne blev sat op på piger helt ned til 13 år og ofte uden kvindernes, pigernes eller forældrenes
samtykke, fremgår det af podcasten.
Opsætning af spiral uden samtykke udgør en grov krænkelse af piger og kvinders ret til selvbestemmelse og
kan også være nedværdigende og umenneskelig behandling.
Det vurderer Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder.
”Vi er i Rådet rystede over, at der uden samtykke er sket systematiske opsætninger af spiraler på
grønlandske piger og kvinder. Vi tager sagen meget alvorligt. Der er tale om en række grove krænkelser af
menneskerettighederne, der kan være i et stort omfang,” siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands
Råd for Menneskerettigheder.
Sammen opfordrer de to menneskerettighedsinstitutioner den danske stat til at undersøge sit ansvar i
sagen og komme med sine bud på retlige konsekvenser:
”Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og godtgørelse. Den danske
stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør
gøre det samme her,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
”Når staten undersøger sit ansvar for spiralkampagnen, bør der også igangsættes et arbejde for at afdække,
om andre menneskeretlige krænkelser har fundet sted efter kolonitidens formelle ophør i 1953. Dette skal
blandt andet ses i lyset af pligten til at beskytte oprindelige folks rettigheder, herunder inden for sundhed,
social sikring, identitet og kultur,” afslutter Qivioq Løvstrøm,
forkvinde for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Maria Bierbaum Oehlenschläger
MARIA BIERBAUM OEHLENSCHLÄGER
KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
KOMMUNIKATION
WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K
TELEFON 9132 5790
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK