Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2573809_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2022
Nordatlantkontoret
Amanda Alberte Heino
Stilling
2021-490-0319
2225790
Forslag
til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
§1
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september
2017, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 168 af 27. februar 2019, og senest
ved § 2 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 77, stk. 1 og stk. 2,
affattes således:
»Stk.
1.
For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet seksuelt
forhold med en person, som ikke har samtykket heri.
Stk. 2.
For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet seksuelt
forhold til et barn under 12 år.«.
2.
I
§ 79
ændres »§ 77, stk. 1, nr. 3.« til: »§ 77, stk. 2.«.
§2
Loven træder i kraft den [1. juli 2023].
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
2
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
1. Indledning ...............................................................................................5
2. Lovforslagets hovedpunkter..................................................................6
2.1. Gældende ret .....................................................................................6
2.2. Straffelovrådets overvejelser om indførsel af en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov ........................................9
2.2.1. Den dagældende voldtægtsbestemmelse i den danske straffelovs
§ 216, stk. 1 ..........................................................................................9
2.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke..................................11
2.2.3. Gerningsmomenter ...................................................................13
2.2.4. Tilregnelse og bevisbyrde ........................................................14
2.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser....................................15
2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............16
2.3.1. Justitsministeriet finder, at Straffelovrådets overvejelser om be-
hovet for at ændre voldtægtsbestemmelsen i den danske straffelov også
gør sig gældende for kriminalloven. ..................................................16
2.3.2. Det foreslås derfor, at kriminallovens § 77, stk. 1, nyaffattes, så
det fremover bliver kriminaliseret at gennemføre samleje med en per-
son, som ikke samtykker heri.............................................................17
2.3.3. Justitsministeriet mener, at forhold, som i dag er kriminaliseret
efter den gældende bestemmelse i § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven
også fremover skal anses som voldtægt. ............................................19
2.3.4. Justitsministeriet er med hensyn til tilregnelsekrav, bevisbyrde
og bevisvurdering enig med Straffelovrådet. .....................................20
2.3.5. Justitsministeriet mener, at der ikke skal indføres skærpende om-
stændigheder i kriminallovens § 77. ..................................................20
2.3.6. Justitsministeriet finder, at kriminaliseringen af den nugældende
§ 77, stk. 1, nr. 3 (den foreslåede § 77, stk. 2) og §§ 78-80 i kriminal-
loven bør opretholdes ved siden af den foreslåede nyaffattelse af § 77,
stk. 1. ..................................................................................................21
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål .............................21
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser.....................................................21
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige....................................................................................................22
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
....................................................................................................................22
3
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
7. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................22
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...............................................22
9. Klimamæssige konsekvenser...............................................................22
10. Forholdet til EU-retten ......................................................................22
11. Hørte myndigheder og organisationer mv. ......................................22
12. Sammenfattende skema .....................................................................22
4
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
1. Indledning
Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske an-
svarsområder i Grønland, herunder for at sikre et samfund, hvor mænd og
kvinder har reelt lige muligheder.
Som led i dette arbejde har Justitsministeriet efter ønske fra Naalakkersuisut
udarbejdet dette lovforslag, som indeholder en ændring af voldtægtsbestem-
melsen i kriminalloven.
Voldtægt udgør en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser og inde-
bærer en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret.
Den gældende voldtægtsbestemmelse i kriminalloven forudsætter, at ger-
ningsmanden har anvendt nærmere opregnede tvangsmidler, eller at offeret
har været i en tilstand eller situation, hvor den pågældende har været ude af
stand til at modsætte sig handlingen. Det vil sige, at der i dag ikke nødven-
digvis vil være tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til sam-
leje. Dette skal ændres.
Det er tid til at sikre, at retten til seksuel selvbestemmelse bliver omdrej-
ningspunktet for, hvornår der er tale om voldtægt. Vi skal som samfund yde
voldtægtsofre den retsbeskyttelse, de har krav på.
At indgå i seksuelle aktiviteter med et andet menneske, som ikke ønsker at
deltage heri, krænker menneskets grundlæggende frihed og ret til at be-
stemme over sin egen krop.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler
det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.
Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet
eller det andet seksuelle forhold. Ellers er det voldtægt – og det gælder også
i parforhold.
Det skal være kriminaliseret at have samleje eller andet seksuelt forhold med
en person, der ikke samtykker. Samfundets forståelse af, hvad voldtægt er,
skal ændres, og en ny samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt i krimi-
nalloven er en milepæl i den indsats.
Indførelsen af en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil ikke alene
have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af poli-
tiet, anklagemyndigheden og domstolene, men vil også bidrage til en gene-
5
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
rel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre
menneskers grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen krop.
En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer hensynet til beskyttel-
sen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for voldtægt,
idet uskyldsformodningen stadig er gældende, og det fortsat er anklagemyn-
digheden, der skal løfte bevisbyrden. Af retssikkerhedsmæssige hensyn skal
samtykke i øvrigt vurderes objektivt ud fra en samlet afvejning af sagens
konkrete omstændigheder.
Med lovforslaget foreslås navnlig en udvidelse af det kriminaliserede om-
råde i kriminallovens § 77, stk. 1 og 2. Herefter vil samleje eller andet seksu-
elt forhold med en person, som ikke samtykker heri, være voldtægt.
Lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der
blev foretaget ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 om ændring af straf-
feloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Denne ændring byggede
på Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Efter § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, i kriminalloven dømmes for voldtægt den, der
tiltvinger sig samleje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om
vold (nr. 1), eller skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold med en
person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen (nr. 2).
Efter § 77, stk. 1, nr. 3, i kriminalloven dømmes for voldtægt den, der har
samleje med et barn under 12 år. Her er samlejet i sig selv kriminaliseret, og
det er således ikke en forudsætning for kriminalretligt ansvar, at der er fore-
taget en handling som beskrevet i § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 77, stk. 2.
Herudover dømmes efter § 77, stk. 2, for voldtægt den, der, uden at forholdet
falder under stk. 1, skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold ved ulov-
lig tvang, jf. § 91.
Efter § 77, stk. 3, i kriminalloven, skal der ved fastsættelse af foranstaltning
for voldtægt lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen, når den er begået mod en person under 18 år.
6
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Kriminallovens § 77, stk. 1 og 2, finder anvendelse på samleje og andet
seksuelt forhold. Det følger af forarbejderne til § 77 i kriminalloven, jf. Fol-
ketingstidende 2018-19, A, L 123 som fremsat, side 20, at samleje efter be-
stemmelsen, omfatter både vaginalt og analt samleje.
Som eksempler på andet seksuelt forhold end samleje kan efter omstændig-
hederne nævnes oralt seksuelt forhold, kys mv. på kønsdele, indføring af
fingre eller genstande i skede eller anus og manipulation af kønsdele.
Som anført ovenfor er det efter § 77, stk. 1, nr. 1, i kriminalloven kriminali-
seret at tiltvinge sig samleje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trus-
sel om vold. Dermed skal der være en årsagssammenhæng mellem voldsu-
døvelsen eller truslen om vold og samlejet eller det seksuelle forhold. Dette
krav indebærer, at handlingen er gennemført mod den forurettedes vilje, jf.
Folketingstidende 2018-19, A, L 123 som fremsat, side 7.
Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (f.eks.
hvor gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje,
eller hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samleje)
og i form af kompulsiv tvang (f.eks. hvor slag eller anden magtanvendelse
bevirker, at offeret opgiver videre modstand). Den blotte fastholdelse af of-
feret udgør således vold omfattet af bestemmelsen.
Det følger af praksis, at vold efter kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 1, også
omfatter generelt mildere former for vold. Som eksempler på vold, som er
omfattet af kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 1, kan nævnes det at fastholde
eller gribe fat om forurettede, at tvinge forurettedes ben fra hinanden, og at
lægge sig på forurettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt
omfattende vold eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller
mindre stiltiende trusler, herunder en i situationen liggende trussel om vold.
Efter kriminallovens § 77, stk. 2, er det kriminaliseret at skaffe sig samleje
ved anden ulovlig tvang. Tvangen skal være omfattet af kriminallovens §
91, uden at der er tale om vold eller trussel om vold.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2007-08, til-
læg A, L 35 som fremsat, side 1658 og Folketingstidende 2018-19, tillæg
A, L 123 som fremsat, side 7, at bestemmelsen omfatter samleje eller andet
seksuelt forhold opnået ved anvendelse af mindre alvorlige tvangsmidler
end vold eller trussel om vold. De tvangsmidler, der er nævnt i kriminal-
lovens § 91, er – ud over vold og trussel om vold – bl.a. trussel om betydelig
7
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
skade på gods, trussel om frihedsberøvelse eller trussel om at fremsætte sig-
telse for kriminaliseret eller ærerørigt forhold eller om at åbenbare privatli-
vet tilhørende forhold.
Efter kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2, dømmes den, der skaffer sig samleje
eller andet seksuelt forhold med en person, der befinder sig i en tilstand eller
situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig hand-
lingen. Bestemmelsen har kun selvstændig betydning, hvor forurettede ikke
er hensat i den hjælpeløse tilstand ved vold eller trussel om vold. Er hensæt-
telsen sket ved vold eller trussel om vold med forsæt til at opnå samleje, er
forholdet allerede omfattet af § 77, stk. 1, nr. 1.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2018-19, til-
læg A, L 123 som fremsat, side 7, at de »tilstande«, der er omfattet af 2. led,
er søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse
og lignende.
»Situationer«, der er omfattet af nr. 2, kan betegnes som overrumplingstil-
fælde. Bestemmelsen tager sigte på konkrete situationer, hvor gerningsman-
den har mulighed for at overrumple forurettede og begynde et samleje eller
andet seksuelt forhold, før offeret kan nå at reagere. Det drejer sig i praksis
navnlig om tilfælde, hvor forurettede er afklædt, og hvor gerningsmanden
har en legitim anledning til forholdsvis intime berøringer, men hvor ger-
ningsmanden overskrider grænsen for, hvad der er fagligt begrundet i situa-
tionen. Som eksempler på sådanne situationer kan nævnes bistand til per-
sonlig hygiejne, lægeundersøgelse og massage, jf. Folketingstidende 2018-
19, tillæg A, L 123 som fremsat, side 7.
Kriminalretligt ansvar efter § 77, stk. 1, nr. 2, er ikke betinget af, at forholdet
kan karakteriseres som udnyttelse, men der skal dog være tale om, at ger-
ningsmanden ”skaffer sig” samleje eller andet seksuelt forhold, hvilket er
snævrere end blot at ”have” samleje.
Overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1 og 2, forudsætter, at gernings-
manden har handlet forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i be-
stemmelsen.
Overtrædelser af § 77 foranstaltes afhængig af forbrydelsens alvor og ger-
ningsmandens personlige forhold, idet der er tale om handlinger, som vari-
erer i grovhed. Derved kan der udmåles foranstaltninger på hele foranstalt-
ningsspektret.
8
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Kriminalloven er som udgangspunkt baseret på det såkaldte gerningsmand-
sprincip, jf. den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning nr.
1442/2004 om det grønlandske retsvæsen (herefter Retsvæsenskommissio-
nens betænkning), bind I, side 121 ff. Dette indebærer, at retten ved valget
af foranstaltning i vid udstrækning skal tage hensyn til den enkelte gernings-
mands personlige og sociale forhold, herunder hvad der må antages at ville
kunne afholde vedkommende fra at begå ny kriminalitet, jf. § 121, stk. 1, nr.
2. Der skal imidlertid også tages hensyn til gerningens beskaffenhed og sam-
fundets interesse i at modvirke kriminalitet af den pågældende art, jf. § 121,
stk. 1, nr. 1.
Ved lov nr. xx [Folketingstidende 2021-22, A, L 126 som fremsat] blev §
77 i kriminalloven ændret med henblik på at skærpe foranstaltningsniveauet
for voldtægt af personer under 18 år.
Ændringen medførte, at der skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der
er forbundet med lovovertrædelsen, når den er begået mod en person under
18 år. Med loven blev det forudsat, at der sker en forhøjelse på 50 pct. af
foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige dvs. personer under 18
år. Dette indebærer, at en sag, der efter tidligere gældende ret skulle afgøres
med anstaltsanbringelse i 1 år, afgøres med anstaltsanbringelse i 1 år og 6
måneder. En sag, som efter tidligere gældende ret skulle afgøres med an-
staltsanbringelse i 2 år, afgøres med anstaltsanbringelse i 3 år.
Der vil i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstalt-
ning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtæg-
ten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd,
eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår
voldtægt. Der vil omvendt kunne være grundlag for at udmåle en kortere
foranstaltning end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om an-
det seksuelt forhold end samleje eller om forsøg.
2.2. Straffelovrådets overvejelser om indførsel af en samtyk-
kebaseret voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov
2.2.1. Den dagældende voldtægtsbestemmelse i den danske straffelovs §
216, stk. 1
Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-
hedsbaseret voldtægtsbestemmelse (herefter ”betænkningen”), at Straffe-
9
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
lovrådet overvejede, om den dagældende voldtægtsbestemmelse i den dan-
ske straffelovs § 216, stk. 1, som i vidt omfang svarer til kriminallovens §
77, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, i tilstrækkelig grad afspejlede den seksuelle
selvbestemmelsesret.
En gennemgang af alle i Danmark afsagte domme vedrørende voldtægt i
perioden fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2019 påviste efter Straffelovrådets
opfattelse, at den dagældende danske lovgivning havde ført til flere frifin-
dende domme, hvis rimelighed vurderet ud fra den seksuelle selvbestem-
melsesret kunne diskuteres.
Straffelovrådet anførte, at gennemgangen af retspraksis viste, at den dagæl-
dende danske lovgivning kun dækkede en del af de tilfælde, hvor der forelå
ufrivillighed. Efter Straffelovrådets opfattelse afspejlede den dagældende
bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, og den retspraksis, der knyttede
sig hertil, derfor ikke i tilstrækkelig grad det forhold, at seksuelle handlinger
altid skal være frivillige for de involverede parter, og at enhver har en ube-
tinget ret til seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet.
Selv om det allerede efter ordlyden af den dagældende bestemmelse kunne
siges at indgå, at handlingen var gennemført uden et gyldigt samtykke, jf.
kravet om tiltvingelse ved vold, tvang mv., viste retspraksis, at der kunne
forekomme situationer, hvor et samleje havde været ufrivilligt, og foruret-
tede havde givet udtryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet ikke ville
kunne straffes efter den dagældende lovgivning, fordi der ikke var anvendt
tvangsmidler eller lignende. Efter Straffelovrådets opfattelse er sådanne si-
tuationer af en sådan art og alvor, at handlingen bør straffes som voldtægt.
Straffelovrådet lagde i den forbindelse vægt på den krænkelse af forurette-
des integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, som også foreligger i denne
type situationer.
Efter Straffelovrådets opfattelse bør det afgørende for straf efter straffe-
lovens § 216 således ikke være, om der i forbindelse med samlejet er an-
vendt tvangsmidler, eller om forurettede ikke har været i stand til at mod-
sætte sig handlingen, men om den seksuelle handling var frivillig.
Et enigt Straffelovråd fandt på den baggrund, at straffelovens § 216 burde
ændres, således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.
Straffelovrådet anførte i den forbindelse, at en sådan udvidelse af det straf-
bare område ville gøre det klart, at seksuelle handlinger altid skal være fri-
villige for de involverede parter. Lovændringen kunne samtidig bidrage til
10
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
en generel forståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel ad-
færd og strafbar seksuel adfærd, og ville medvirke til at tydeliggøre det straf-
feretlige værn, som består i beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelses-
ret og den seksuelle integritet. Endvidere ville lovændringen kunne med-
virke til at markere samfundets afstandtagen fra seksuelle handlinger, som
ikke er baseret på frivillighed.
Straffelovrådet foreslog derfor en udvidelse af det strafbare område efter
straffelovens § 216, stk. 1, således at det ikke længere skulle være et krav,
at gerningsmanden havde anvendt bestemte tvangsmidler, eller at foruret-
tede havde været i en nærmere bestemt tilstand eller situation.
Straffelovrådet overvejede, om ordet ”voldtægt” også burde anvendes efter
en udvidelse af det strafbare område ved indførelse af en bestemmelse ba-
seret på frivillighed eller samtykke, eller om der burde anvendes en anden
betegnelse for sådanne overgreb.
Det var Straffelovrådets opfattelse, at samleje med en person, der ikke del-
tager frivilligt, udgør en så grov integritetskrænkelse for den forurettede, at
det bør betegnes som ”voldtægt”, uanset om gerningsmanden har anvendt
vold eller trusler, eller om den forurettede har været i en tilstand eller situa-
tion, hvor den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingerne.
Overgrebet indebærer således, uanset midlerne, en alvorlig krænkelse af den
forurettedes selvbestemmelsesret og integritet.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side 125-129 og 140-141.
2.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke
Straffelovrådet overvejede, hvilken terminologi der konkret burde anvendes
ved affattelsen af § 216, stk. 1, i straffeloven. Straffelovrådets overvejelser
herom koncentrerede sig særligt om begrebet ”frivillighed”, som er anvendt
i kommissoriet, og som er grundbetingelsen i den svenske voldtægtslovgiv-
ning, samt begrebet ”samtykke”, der er anvendt i flere andre landes lovgiv-
ning, jf. betænkningen, kapitel 4.
Straffelovrådet anførte, at da hverken frivillighed eller samtykke har en klar
definition eller afgrænsning i en strafferetlig kontekst, var det nødvendigt
konkret at definere, hvad der skulle forstås ved den anvendte terminologi i
en seksuel kontekst.
11
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Et flertal af Straffelovrådets medlemmer fandt, at en ny voldtægtsbestem-
melse burde baseres på et kriterium om frivillighed, mens et mindretal fandt,
at bestemmelsen burde konstitueres omkring samtykke.
Flertallet pegede bl.a. på, at det efter flertallets opfattelse var umiddelbart
forståeligt, at seksuelle forhold skal være frivillige, mens samtykke ledte
tankerne hen på, at en række formaliserede krav skal være opfyldt. Flertallet
anførte i den forbindelse, at lovens ordlyd med et krav om samtykke således
ville kunne antyde en videregående kriminalisering, end der var grundlag
for. Flertallet pegede endvidere på, at der nok var påvist et klart behov for
at udvide den gældende kriminalisering og for i mange situationer at på-
lægge den, der tager initiativ til samleje eller andet seksuelt forhold, en for-
pligtelse til at sikre sig, at den anden person er indforstået hermed, men at
der på den anden side måtte tages højde for, at der er situationer, hvor der
efter de konkrete omstændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor
det er rimeligt at forvente, at den anden person siger fra, hvis vedkommende
ikke er indforstået med samleje. Flertallet var således af den opfattelse, at
der med en samtykkebaseret bestemmelse i passivitetssituationer – afhæn-
gig af, hvordan ordningen nærmere udformes – ville kunne påhvile den ini-
tiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtyk-
ker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret
bestemmelse. Passivitet ville således kunne være udtryk for et manglende
samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed
eller frivillighed. Endelig pegede flertallet på, at det med terminologien
samtykke yderligere ville skulle vurderes, om et sådant samtykke blev afgi-
vet frivilligt. Flertallet anførte i den forbindelse, at der således kunne fore-
komme tilfælde, hvor der foreligger et samtykke, men hvor dette ikke var
afgivet frivilligt, og det derfor under alle omstændigheder ville være nød-
vendigt at foretage en vurdering af frivilligheden, selv om samtykke skulle
anvendes som terminologi.
Flertallet fandt i øvrigt, at begrebet frivillighed bedre imødekom intentionen
bag den foreslåede voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert
individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling
skal basere sig på gensidig frivillighed.
Mindretallet pegede bl.a. på, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
ville udvide det strafbare område til lige netop de strafværdige forhold, som
lovgivningen ikke gav mulighed for at straffe. Mindretallet anførte endvi-
dere, at samtykke henviser til en form for enighed mellem parterne og der-
med er noget gensidigt, mens frivillighed peger i retning af den enes efter-
12
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
kommelse af den andens ønske. Efter mindretallets opfattelse ville mang-
lende frivillighed forudsætte, at offeret siger fra, mens samtykke i højere
grad forudsætter, at offeret siger til. Afklaringspligten ville således med en
samtykkebaseret bestemmelse i højere grad blive lagt på den person, der
tager initiativ til et samleje. Mindretallet pegede endvidere på, at det var
afgørende, at bestemmelsen blev bygget op på en måde, der medførte, at det
blev klart, at samtykket skal angå selve samlejet, og at det ikke er en forud-
sætning for domfældelse, at offeret har gjort modstand. Endelig pegede min-
dretallet på, at det efter mindretallets opfattelse var nødvendigt med en mere
tydelig ændring af voldtægtsbestemmelsen, hvis det strafferetlige værn
skulle styrkes, og at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med et klart
gerningsindhold ville være velegnet til at bidrage til en generel forståelse af,
hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel
adfærd.
Frivillighed kunne efter flertallets opfattelse komme til udtryk gennem ord
eller handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng.
Efter mindretallets opfattelse måtte det afhænge af en konkret og samlet vur-
dering, om deltagelse i samleje kan anses for at være sket med samtykke.
Der stilles således ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller
i øvrigt på en bestemt måde.
Om flertallets og mindretallets nærmere overvejelser om begreberne frivil-
lighed og samtykke henvises der til betænkningens side 135-140, 176-183
og 188-191.
2.2.3. Gerningsmomenter
Straffelovrådet overvejede, om de gerningsmomenter, som var oplistet i den
dagældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, burde indgå direkte i
bestemmelsen (straffelovens § 216, stk. 1) som omstændigheder, der ude-
lukker frivillighed eller samtykke.
Et flertal af Straffelovrådets medlemmer foreslog, at disse situationer blev
medtaget direkte i en ny voldtægtsbestemmelse som tilfælde, hvor der ikke
foreligger frivillighed. Et mindretal af Straffelovrådets medlemmer fore-
slog, at disse situationer blev medtaget direkte i en ny voldtægtsbestem-
melse som særligt skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.
13
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Den foreslåede nyaffattelse af straffelovens § 216, stk. 1, indebar efter Straf-
felovrådets opfattelse ikke på noget punkt en indskrænkning af den straffe-
retlige beskyttelse efter den gældende bestemmelse i § 216, stk. 1. Det ville
således fortsat være strafbart at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel
om vold, eller at skaffe sig samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en
person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Der henvises til i øvrigt til betænkningen side 158-159 og 161 og 191.
2.2.4. Tilregnelse og bevisbyrde
Straffelovrådet overvejede herudover spørgsmålet om tilregnelse, bevis-
byrde og bevisvurdering.
Med hensyn til tilregnelse var det Straffelovrådets opfattelse, at der ikke var
fornødent grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt. De betænkelig-
heder, der kunne rejses i forhold til en sådan kriminalisering, jf. Straffelov-
rådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, forelå efter Straf-
felovrådets opfattelse uændret.
Straffelovrådet bemærkede i den forbindelse, at retten ved uagtsomhed ville
skulle vurdere, hvad gerningsmanden burde vide under de givne omstæn-
digheder. Uagtsomhed indebærer således en normativ vurdering, der kan
være subjektivt præget, og hvori individuel seksualmoral kan indgå. Efter
Straffelovrådets opfattelse ville en sådan regulering svække forudsigelighe-
den i forhold til, hvilken adfærdsnorm de konkrete handlinger vil blive be-
dømt ud fra, og ville derfor risikere at svække gerningsmandens retssikker-
hed. Retssikkerhedshensyn talte således for at kræve forsæt som tilregnelse
på seksuallivets område.
Straffelovrådet bemærkede, at der med de foreslåede ændringer af straffe-
lovens § 216 ville ske en udvidelse af det strafbare område for voldtægt, så
det ville omfatte den, der har samleje med en person, der ikke deltager fri-
villigt eller ikke samtykker. Det ville ikke længere være et krav, at gernings-
manden havde anvendt vold, trussel om vold eller anden ulovlig tvang, eller
at den forurettede befandt sig i en tilstand eller en situation, i hvilken den
pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Udvidelsen af det strafbare område indebar efter Straffelovrådets opfattelse,
at der ikke var behov for en uagtsomhedsbestemmelse.
14
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Hertil kom, at det efter Straffelovrådets opfattelse fortsat ikke kunne afvises,
at der ville være en reel risiko for en nedsubsumering i retspraksis, hvis der
blev indført en bestemmelse om uagtsom voldtægt.
Ved en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, som blev foreslået af
flertallet, og ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som blev fore-
slået af mindretallet, ville det derfor fortsat være et krav, at der hos gernings-
manden er forsæt til alle gerningsmomenter i bestemmelsen. Det betyder, at
gerningsmanden skulle have forsæt til at have samleje med en person, der
enten ikke deltog frivilligt eller ikke samtykkede. Det var således ikke til-
strækkeligt, at gerningsmanden burde vide, at samlejet var ufrivilligt, eller
at forurettede ikke samtykkede.
Kan det objektivt konstateres, at der er tale om et ufrivilligt samleje, eller et
samleje, der er gennemført uden samtykke, bliver spørgsmålet, om ger-
ningsmanden havde forsæt hertil. I den forbindelse vil det have betydning,
om gerningsmanden havde grund til at tro, at forurettede deltog frivilligt
eller samtykkede i samlejet.
Med hensyn til bevisbyrde ville denne efter både flertallets og mindretallets
forslag til nyaffattelser af straffelovens § 216, stk. 1, fortsat påhvile ankla-
gemyndigheden.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 154-156, 166-167, 183-185 og
191-192.
2.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser
Straffelovrådet overvejede, hvordan en ny voldtægtsbestemmelse skal for-
holde sig til straffelovens § 216, stk. 2, og §§ 218-223, som i hovedtræk
svarer til kriminallovens 77, stk. 1, nr. 3, og kriminallovens §§ 79 og 80,
herunder om bestemmelserne, som en konsekvens af nyaffattelsen af straf-
felovens § 216, stk. 1, burde ophæves, eller om der burde opretholdes en
selvstændig kriminalisering heraf med henblik på, at sådanne overtrædelser
ikke skulle betragtes som voldtægt (men som seksualforbrydelser i øvrigt).
Det var Straffelovrådets opfattelse, at kriminaliseringen i de pågældende be-
stemmelser burde opretholdes ved siden af de foreslåede alternative nyaf-
fattelser af § 216, stk. 1.
15
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Straffelovrådet bemærkede, at hvis gerningsindholdet i en eller flere af de
ovennævnte bestemmelser er opfyldt, og hvis samlejet eller det seksuelle
forhold kan karakteriseres som ufrivilligt eller gennemført uden samtykke,
vil der efter omstændighederne kunne blive tale om, at der skal straffes i
sammenstød med straffelovens § 216, stk. 1, i den affattelse, som bestem-
melsen måtte få, hvis flertallets eller mindretallets lovudkast vedtages.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 141-146.
2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.3.1. Justitsministeriet finder, at Straffelovrådets overvejelser om behovet
for at ændre voldtægtsbestemmelsen i den danske straffelov også gør sig
gældende for kriminalloven.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil såvel en voldtægtsbestemmelse base-
ret på frivillighed, som en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke, med-
virke til at tydeliggøre det kriminalretlige værn mod indgreb i den seksuelle
selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet. Samtidig vil begge forslag
kunne medvirke til at markere samfundets afstandtagen fra seksuelle hand-
linger, som ikke er frivillige, og dermed bidrage til en generel holdningsæn-
dring i samfundet.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ved både frivillighed og samtykke
vil anklagemyndigheden skulle bevise, at der ikke forelå frivillighed, hen-
holdsvis ikke var samtykket. Der skal således i begge tilfælde føres bevis
for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af frivillighed og fraværet af
samtykke. Der vil således efter ministeriets vurdering ikke i forhold til be-
visførelsen i voldtægtssager – eller i forhold til den anklagedes retssikkerhed
– være nogen forskel på, om der vælges en frivilligheds- eller en samtykke-
baseret voldtægtsbestemmelse.
Der, hvor de to foreslåede bestemmelser imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse vil kunne føre til et forskelligt resultat, er i visse passivitetssitua-
tioner. Med en samtykkebaseret bestemmelse vil der i passivitetssituationer
kunne påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre, at
den anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved
en frivillighedsbaseret bestemmelse.
16
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
En ny voldtægtsbestemmelse skal sikre et styrket fokus på den seksuelle
selvbestemmelsesret og sende et klart signal om, at voldtægt ikke handler
om tvang eller pligt til at sige fra. Det bør derfor også være klart, at den
initiativtagende part generelt har et ansvar for at sikre, at den eller de andre
parter samtykker i samlejet.
På den baggrund finder Justitsministeriet på samme måde som for Danmark,
at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er bedre egnet til at sikre den
seksuelle selvbestemmelsesret end en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem-
melse.
2.3.2. Det foreslås derfor, at kriminallovens § 77, stk. 1, nyaffattes, så det
fremover bliver kriminaliseret at gennemføre samleje med en person, som
ikke samtykker heri.
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie
vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler
det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.
Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samle-
jet. Ellers er det voldtægt, og det gælder også i parforhold.
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke
krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-
stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes
uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder
og i forskellige former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der
samtykker i et samleje eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig
helt passivt, men deltager i et eller andet omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje eller andet
seksuelt forhold, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller
relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person, selv
hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lig-
nende.
17
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Det forekommer, at en person, der udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb,
agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør
modstand (”fryser”). Dette kan give sig udslag i f.eks. dissociation eller to-
nisk immobilitet, hvor vedkommende ikke vil kunne tale eller bevæge sig,
men der ses også eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan frygttil-
stand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fysisk kan fungere (f.eks.
vende sig om eller foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt
om det), uden at dette er udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både
kunne forekomme før og under et samleje eller i forbindelse med andet
seksuelt forhold end samleje. I en sådan tilstand er passivitet fra den foru-
rettedes side således ikke et udtryk for samtykke eller for en bevidst strategi
eller handling fra forurettedes side, men et udtryk for frygt. I sådanne til-
fælde foreligger der aldrig samtykke.
Når der ses bort fra ovennævnte situationer, vil der ved total passivitet for-
stås den situation, hvor den ene person ikke foretager sig nogen form for
handling, der kan indikere samtykke eller manglende samtykke til samleje.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,
er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må
den person, der ønsker samleje eller andet seksuelt forhold gennemført, gøre
noget for at sikre sig, at vedkommende samtykker. Også ved total passivitet
må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i sam-
lejet kan anses for at være sket med samtykke.
Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering
kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,
om parterne tidligere har haft gennemført samleje med samtykke, der er fo-
regået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller
lignende, eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der
samtykker i et samleje eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig
helt passivt, men deltager i et eller andet omfang.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til
udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning
til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gælder
vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt
seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-
ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
18
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse
vil hensynene, som er nævnt ovenfor, ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje eller andet seksuelt forhold beror på, om
personen deltager i den seksuelle aktivitet af egen fri vilje. Det afgørende
er, at personen har haft mulighed for at tage stilling til, om vedkommende
vil deltage i den seksuelle aktivitet.
Det skal i den forbindelse understreges, at det er personens adfærd umiddel-
bart i sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende
for vurderingen af, om der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidli-
gere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person
hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje.
Samtykke skal foreligge under hele den seksuelle aktivitet. Det forhold, at
en person har givet udtryk for, at den pågældende samtykker i den seksuelle
aktivitet, udelukker ikke, at vedkommende senere trækker sit samtykke til-
bage.
Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn – vurderes
objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i den seksuelle ak-
tivitet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre
overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre over-
bevisning ikke ønsker at deltage i en seksuel aktivitet, men som alligevel
vælger at gå med til dette, vil skulle anses for at have samtykket heri.
Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder,
vil skulle afgøre, om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.
2.3.3. Justitsministeriet mener, at forhold, som i dag er kriminaliseret efter
den gældende bestemmelse i § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven også fremover
skal anses som voldtægt.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.2 foreslås det, at det fremover skal være
kriminaliseret at gennemføre samleje eller andet seksuelt forhold med en
person, som ikke samtykker heri, og at et samtykke skal gives frivilligt og
være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighe-
derne ved den konkrete situation.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at de forhold, som i
dag er kriminaliseret efter § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven, dvs. hvor sam-
19
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
lejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved
ulovlig tvang, jf. § 91 i kriminalloven, eller med en person, som befinder sig
i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen, fremover vil være omfattet af det udvidede krimi-
naliserede område, jf. det foreslåede stk. 1.
Der vil således efter Justitsministeriets opfattelse bl.a. ikke kunne foreligge
et gyldigt samtykke i de tilfælde, hvor samlejet eller det seksuelle forhold i
øvrigt tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor samlejet eller det
seksuelle forhold i øvrigt skaffes ved ulovlig tvang, jf. § 91 i kriminalloven,
eller med en person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af disse for-
hold.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af tilfælde,
hvor der ikke kan foreligge samtykke.
2.3.4. Justitsministeriet er med hensyn til tilregnelsekrav, bevisbyrde og be-
visvurdering enig med Straffelovrådet.
Det vil således også fremover være et krav, at gerningsmanden har handlet
forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i § 77, stk. 1, i kriminal-
loven. Der ændres i den forbindelse ikke ved, at det er anklagemyndigheden,
som bærer bevisbyrden for, at en tiltalt har overtrådt den påståede straffebe-
stemmelse med den påkrævede tilregnelse.
Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Straffelovrådet, enig i, at
der fortsat ikke er grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt i krimi-
nalloven.
2.3.5. Justitsministeriet mener, at der ikke skal indføres skærpende omstæn-
digheder i kriminallovens § 77.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør indsættes en særskilt be-
stemmelse i § 77 i kriminalloven hvorefter de omstændigheder, som i dag
er kriminaliseret som voldtægt efter § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven, skal
anses som særligt skærpende omstændigheder ved foranstaltningsudmålin-
gen.
20
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at foranstaltningen ge-
nerelt vil blive fastsat lavere i de sager, som omfattes af den foreslåede
nykriminalisering. En sådan graduering af grovheden og alvoren af de en-
kelte sager er efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.
Det bemærkes i øvrigt, at der ved fastsættelse af foranstaltningsniveauet i
dag skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med en
lovovertrædelse, når personen er under 18 år, jf. § 77, stk. 3, i kriminalloven.
Det særlige gerningsmandsprincip i kriminalloven medfører dog, at der ved
valget og udmålingen af foranstaltninger fortsat skal ske en konkret vurde-
ring af det enkelte tilfælde, hvor både hensynet til lovovertrædelsens grov-
hed og gerningsmandens personlige og sociale forhold skal indgå.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.3.6. Justitsministeriet finder, at kriminaliseringen af den nugældende §
77, stk. 1, nr. 3 (den foreslåede § 77, stk. 2) og §§ 78-80 i kriminalloven bør
opretholdes ved siden af den foreslåede nyaffattelse af § 77, stk. 1.
Der vil således, hvis gerningsindholdet i en eller flere af disse bestemmelser
er opfyldt, og hvis det seksuelle forhold er gennemført uden samtykke, efter
omstændighederne, herunder hvis der ikke kan gives et gyldigt samtykke til
den pågældende overtrædelse, kunne blive tale om, at der skal dømmes i
sammenstød med det foreslåede § 77, stk. 1.
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af
delmål 16.3 (fremme retssikkerhed og lige adgang til retfærdig rettergang) i
FN’s verdensmål.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er kønsneutralt og den foreslåede udvidelse af kriminaliserin-
gen af voldtægt omfatter alle køn. Der er imidlertid langt flere mænd end
kvinder, der bliver dømt for voldtægt, samt langt flere kvinder end mænd,
der udsættes for voldtægt. Lovforslaget vurderes på den baggrund at inde-
holde ligestillingsmæssige aspekter.
21
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
2573809_0022.png
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter økonomiske konsekvenser
for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen på i alt
1,5 mio. kr. i 2023, og 2,5 mio. kr. fra 2024 og frem. Merudgifterne kan
primært henføres til en tilgang af anstaltsmasse til kriminalforsorgen.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative
kon-
ser/mindreudgifter
sekvenser/merud-
(hvis ja, angiv om- gifter (hvis ja, angiv
22
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
2573809_0023.png
fang/Hvis nej, anfør omfang/Hvis
nej,
»Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og re-
gioner
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konse-
kvenser for erhvervslivet
Administrative
konse-
kvenser for borgerne
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekven- Ingen
ser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regu-
lering/Går videre end
minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter kriminallovens § 77 dømmes for voldtægt den, der tiltvinger sig sam-
leje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold (stk. 1, nr. 1)
eller skaffer sig samleje, eller andet seksuelt forhold med en person, der be-
finder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte sig handlingen (stk. 1, nr. 2). Herudover dømmes for
23
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
voldtægt den, der har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under
12 år (stk. 1, nr. 3). Det samme gælder den, der, uden at forholdet falder
under stk. 1, skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold ved ulovlig
tvang jf. § 91 (stk. 2).
Det foreslås at nyaffatte §
77, stk. 1,
i kriminalloven så den, der har samleje
eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri,
dømmes for voldtægt.
Forståelsen af »samleje« forudsættes ikke ændret med forslaget. Samleje vil
således som efter gældende ret omfatte vaginalt og analt samleje.
Forståelsen af »andet seksuelt forhold« forudsættes heller ikke ændret med
forslaget. Andet seksuelt forhold vil således som efter gældende ret efter
omstændighederne som eksempel kunne omfatte oralt seksuelt forhold, kys
mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skede eller anus og
manipulation af kønsdele.
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie
vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke
krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-
stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes
uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder
og i forskellige former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der
samtykker i et samleje eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig
helt passivt, men deltager i et eller andet omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje eller andet
seksuelt forhold, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller
relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person, selv
hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lig-
nende.
Selv om sådanne handlinger måtte foreligge, kan der være en formodning
imod, at et samtykke foreligger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
24
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
samlejet eller andet seksuelt forhold er gennemført under omstændigheder,
der er egnet til at virke intimiderende.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,
er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må
den person, der ønsker samleje eller andet seksuelt forhold gennemført, gøre
noget for at sikre sig, at vedkommende samtykker. Også ved total passivitet
må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i sam-
lejet eller andet seksuelt forhold kan anses for at være sket med samtykke.
Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering
kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,
om parterne tidligere har haft samleje eller andet seksuelt forhold gennem-
ført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været
tale om indirekte trusler mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen
seksuel relation.
Der kan aldrig foreligge samtykke, hvis passivitet fra den forurettedes side
er et udtryk for, at den forurettede agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget
tilstand, hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”). Dette kan give
sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor forurettede ikke
kan tale eller bevæge sig, men der ses også eksempler på, at forurettedes
krop er i en sådan frygttilstand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fy-
sisk kan fungere (f.eks. vende sig om eller foretage seksuelle handlinger,
hvis forurettede bliver bedt om det), uden at dette er udtryk for forurettedes
frie vilje. Dette vil både kunne forekomme før og under et samleje eller et
andet seksuelt forhold. I sådanne tilfælde foreligger der aldrig samtykke.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til
udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning
til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gælder
vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt
seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-
ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse
vil hensynene, som er nævnt ovenfor ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje eller et andet seksuelt forhold beror på, om
personen deltager i den seksuelle handling af egen fri vilje. Det afgørende
er, at personen har haft mulighed for at tage stilling til, om vedkommende
vil deltage heri.
25
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Det er personernes adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunk-
tet for samlejet eller et andet seksuelt forhold, som er afgørende for vurde-
ringen af, om der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på
aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person hjem,
kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje eller andet seksuelt
forhold.
Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedshensyn – vurderes objektivt
ud fra oplysningerne om personens deltagelse i den seksuelle handling, her-
under personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbe-
visning. Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevis-
ning ikke ønsker et samleje eller andet seksuelt forhold, men som alligevel
vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses for at have samtykket deri.
Det indebærer endvidere, at det forhold, at en person ikke har haft fuld viden
om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betydning for, at ved-
kommende valgte at deltage i den seksuelle aktivitet, ikke udelukker, at der
er samtykket i samlejet eller det seksuelle forhold i øvrigt. I de tilfælde, hvor
en person f.eks. er blevet ”snydt” til samleje eller andet seksuelt forhold
gennem usande påstande om, at den anden person var en berømthed eller
havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må den seksuelle
handling anses for gennemført med samtykke.
Om den nærmere forståelse af begrebet »samtykke« henvises der i øvrigt til
pkt. 2.1.3.1-2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af
de forhold, som allerede i dag betragtes som voldtægt efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven dvs. hvor den seksu-
elle handling tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor den seksu-
elle handling skaffes ved ulovlig tvang, jf. § 91, eller med en person, som
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte sig handlingen.
Der vil under sådanne omstændigheder ikke kunne foreligge et samtykke,
som er givet frivilligt. De forhold, som i dag er kriminaliseret efter den hidtil
gældende bestemmelse i § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven, vil således frem-
over være omfattet af det udvidede kriminaliserede område efter det fore-
slåede
stk. 1.
26
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Dette indebærer bl.a., at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke i
tilfælde, hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold.
Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor
gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller
hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samleje eller
andet seksuelt forhold) og i form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden
magtanvendelse bevirker, at offeret opgiver videre modstand). Den blotte
fastholdelse af offeret udgør således vold omfattet af bestemmelsen.
Vold omfatter også generelt mildere former for vold, herunder handlinger,
som ikke nødvendigvis falder under § 88 i kriminalloven. Som eksempler
på denne form for vold kan nævnes det at fastholde eller gribe fat om foru-
rettede, at tvinge en adskillelse af forurettedes ben og at lægge sig på foru-
rettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt omfattende vold
eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller mindre stiltiende
trusler.
Dette indebærer endvidere, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt
samtykke i tilfælde, hvor samlejet skaffes ved anden ulovlig tvang, jf. § 91
i kriminalloven.
Endelig indebærer dette, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke
i tilfælde, hvor offeret befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken på-
gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
»Tilstande« forstås i overensstemmelse med den hidtil gældende retstilstand
som søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse
og lignende.
»Situationer« kan betegnes som overrumplingstilfælde. Bestemmelsen tager
sigte på konkrete situationer, hvor gerningsmanden har mulighed for at
overrumple forurettede og begynde et samleje eller andet seksuelt forhold,
før offeret kan nå at reagere. Dette drejer sig i praksis navnlig om tilfælde,
hvor offeret er afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim anledning
til forholdsvis intime berøringer, men hvor gerningsmanden overskrider
grænsen for, hvad der er fagligt begrundet i situationen. Som eksempler på
sådanne situationer kan nævnes bistand til personlig hygiejne, lægeundersø-
gelse og massage.
27
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Det understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af til-
fælde, hvor der ikke kan foreligge samtykke.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af § 77, stk. 1, i kriminalloven,
at gerningsmanden har handlet forsætligt. Gerningsmanden skal således
have forsæt med hensyn til, at offeret ikke samtykkede i den seksuelle hand-
ling. Det er ikke tilstrækkeligt for domfældelse, at gerningsmanden burde
vide, at samlejet eller det seksuelle forhold i øvrigt var gennemført uden
samtykke.
Det er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at en tiltalt har over-
trådt en bestemmelse i kriminalloven med den påkrævede tilregnelse.
Anklagemyndigheden skal derfor i sager om fuldbyrdet voldtægt føre bevis
for, at tiltalte har haft samleje eller andet seksuelt forhold med offeret, at
offeret ikke havde samtykket deri, og at tiltalte havde forsæt til, at offeret
ikke deltog med samtykke. I tilfælde, hvor der ikke er andre beviser end
tiltaltes og offerets forklaringer, og hvor tiltalte og offeret forklarer forskel-
ligt om forløbet, må afgørelsen i første række bero på en bedømmelse af
troværdigheden af forklaringerne. Hvis de modstridende forklaringer af ret-
ten vurderes at være lige troværdige, må der ske frifindelse. Det kræves i
den forbindelse, at beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er nogen
rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig.
Det foreslås i
§ 77, stk. 2,
at der er tale om voldtægt, når en person har sam-
leje eller andet seksuelt forhold til at barn under 12 år.
Den foreslåede § 77, stk. 2, er en konsekvens af nyaffattelsen af § 77, stk. 1.
Det foreslås, at den nugældende § 77, stk. 1, nr. 3, flyttes til § 77, stk. 2. Der
forudsættes ikke med forslaget ændringer af retstilstanden.
Det foreslåede
§ 77, stk. 1 og 2,
viderefører uændret det eksisterende foran-
staltningsniveau for voldtægt. Ved fastsættelse af foranstaltningen fremgår
det af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1, at der skal tages hensyn til lovover-
trædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger
af den pågældende art. Derudover følger det af kriminallovens § 121, stk. 1,
nr. 2, at der skal tages hensyn til gerningsmandens personlige forhold, her-
under hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yder-
ligere lovovertrædelser. Det bemærkes, at foranstaltningsniveauet for
voldtægt af personer under 18 år blev skærpet ved lov nr. x [Folketingsti-
dende 2021-22, A, L 126 som fremsat]. Af forarbejderne fremgår, at en for-
28
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
højelse af foranstaltningsniveauet med 50 pct. forudsættes, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, A, L 126 som fremsat, side 14.
Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold om-
fattet af § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven er en meget stor variation i foran-
staltningsniveauet for voldtægt. Der vil f.eks. i almindelighed være grundlag
for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er
udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller
er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i
et privat hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelighed være
grundlag for at udmåle en lavere foranstaltning, hvis der f.eks. er tale om
andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg.
Fastsættelse og udmåling af foranstaltning beror således på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-
gen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 79 i kriminalloven dømmes for seksuelt forhold til et barn, hvis en
person har samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år,
medmindre forholdet er omfattet af § 77, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås, at
§ 79
ændres, så der dømmes for seksuelt forhold til et barn,
hvis en person har samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under
15 år, medmindre forholdet er omfattet af § 77, stk. 2.
Med ændringen af § 79 ændres henvisningen fra § 77, stk. 1, nr. 3, til § 77,
stk. 2.
Ændringen er en konsekvens af nyaffattelsen af § 77, stk. 1 og 2, som bl.a.
indebærer, at § 77, stk. 1, nr. 3, flyttes til § 77, stk. 2. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Det følger af § 3 i kriminalloven, at loven finder anvendelse på alle hand-
linger som pådømmes efter lovens ikrafttræden. Handlinger, der pådømmes
29
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
efter lovens ikrafttræden, skal afgøres efter de foreslåede nye regler. Dog
må afgørelsen ikke derved blive mere indgribende end efter den tidligere
retstilstand.
For handlinger begået før lovens ikrafttræden og pådømt efter lovens ikraft-
træden gælder dermed generelt, at de skal bedømmes efter de foreslåede nye
regler, men at foranstaltning kun kan idømmes, hvis handlingen også var
kriminaliseret efter de hidtil gældende regler, og at foranstaltningen ikke må
være strengere end efter de hidtil gældende regler.
Forhold, der foreslås nykriminaliseret, sanktioneres dermed kun, hvis de er
begået efter lovens ikrafttræden.
30
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I kriminalloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1045 af 7. december 2017,
som ændret ved § 2 i lov nr. 168 af
27. februar 2019, og § 2 i lov nr.
1056 af 30. juni 2020, foretages føl-
gende ændringer:
§ 77.
For voldtægt dømmes den,
som
1) ved vold eller trussel om vold til-
tvinger sig samleje
eller andet seksuelt forhold,
2) skaffer sig samleje med eller an-
det seksuelt forhold til
en person, der befinder sig i en til-
stand eller situation, i
hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte
sig handlingen, eller
3) har samleje med eller andet
seksuelt forhold til et barn
under 12 år.
Stk. 2.
Det samme gælder den,
der, uden at forholdet falder
ind under stk. 1, skaffer sig samleje
eller andet seksuelt
forhold ved ulovlig tvang, jf. § 91.
Stk. 3.
---
1.
§ 77, stk. 1 og stk. 2,
affattes så-
ledes:
»Stk.
1.
For voldtægt dømmes
den, der har samleje eller andet
seksuelt forhold med en person,
som ikke har samtykket heri.
Stk. 2.
For voldtægt dømmes
den, der har samleje eller andet
seksuelt forhold til et barn under 12
år.«.
31
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 54: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 79.
For seksuelt forhold til børn
2.
I
§ 79
ændres »§ 77, stk. 1, nr. 3.«
dømmes den, som har samleje med til: »§ 77, stk. 2.«.
eller andet seksuelt forhold til et
barn under 15 år, når gerningsman-
den kendte barnets alder eller i så
henseende har handlet uagtsomt,
medmindre forholdet er omfattet af
§ 77, stk. 1, nr. 3.
32