Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2557038_0001.png
I N V I T AT I O N
”DANSK-GRØNLANDSK SOCIALPOLITISK TOPMØDE”
DET GRØNLANDSKE HUS /NORDATLANTISK HUS I ODENSE
TIRSDAG DEN 6. SEPTEMBER 2022 KL. 8:30-16:30
Der bor ca. 16.000 borgere fra Grønland i Danmark. Omtrent hver 10. af dem anses som
socialt udsat. Der er grønlandske huse i Danmark i de fire største byer i Danmark: Aalborg,
Aarhus, Odense og København. Alle fire huse tilbyder åben socialrådgivning, støtte og hjælp
til herboende grønlændere om, hvad det kræver at blive integreret og inkluderet i det
danske samfund.
Danmark og Grønland er i Rigsfællesskab med hinanden. Det er de fire grønlandske huse en
tydelig markering af. Der er mange borgere fra Grønland, der flytter til Danmark eller flytter
frem og tilbage mellem Grønland og Danmark, med risiko for at ende i ufuldstændige
livsforløb med mangel på stabilitet og kontinuitet og som (i værste fald) ender i social og
økonomisk marginalisering og dermed social udsathed.
De Grønlandske Huse bistår i at krydse broen mellem Grønland og Danmark. De Grønlandske
Huse er brobyggere mellem og for de mennesker, som har brug for bistand, råd og støtte.
De Grønlandske Huse er bindeled mellem systemer mellem Danmark og Grønland. De
Grønlandske Huse er samtidig brobyggere mellem kultur og sprog og hjælper os med at
forstå hinanden.
Det ”dansk-grønlandske socialpolitiske topmøde” er en anerkendelse af afhængigheden af
samarbejdet i Rigsfællesskabet – særligt på det socialfaglige område. Topmødet er en
invitation til at gå ind i dette samarbejde, forstå samarbejdet og være med til at kvalificere
samarbejdet. Det er også et arbejde med den globale bæredygtighedsdagsorden i
Rigsfællesskabet især omkring afskaffelse af fattigdom (SDG#1); sundhed og trivsel (SDG#3);
mindre ulighed (SDG#10); bæredygtige byer og lokalsamfund (SDG#11) og
partnerskaber for handling (SDG#17).
Din rolle og deltagelse i det ”socialpolitiske topmøde” er nødvendig. Vi håber derfor, at du vil
sætte kryds i kalenderen tirsdag den 6. september 2022 og deltage i topmødet i Nordatlantisk
Hus i Odense. I april 2022 sender vi mere information om topmødet, inkl. program for dagen.
Med venlig hilsen
Nauja Bianco
DGH-Odense
Leise Johnsen
DGH-København
Tanja Nielsen
DGH-Aarhus
Bo Albrechtsen
DGH-Aalborg
Kontakt venligst: Nauja Bianco, direktør i Det Grønlandske Hus i Odense, på +45 22 46 04 05.